Egon Karlsen lægger sin riffel til rette mod skydestokken. Den holder geværet i ro. Han peger piben ind i flokken af kødkvæg. I kikkertsigtet finder han rutineret sit første mål: En rød tyr med en hvid blis i panden.

Vi befinder os på en forårsgrøn græsmark lidt uden for Tommerup på Højfyn.

Egon Karlsen er slagter og ejer Skallebølle Slagtehus. I dag skal tyr nummer 502 og 510 dø.

Ikke på slagteriet, men ude i det fri. Omgivet af deres flok og på den mark, de altid har gået på.

Egon Karlsen trykker af.

Knaldet giver genlyd over markerne, men tyr nummer 510 hører det aldrig.

Den trak øjeblikkeligt benene op under sig, idet kuglen gik gennem dens pande. De sidste krampetrækninger får dens ben til at bevæge sig.

Flokken omkring den døde tyr står her stadig. En lysegrå ko snuser nysgerrigt til den døde tyr.

Flere markskyder

Det her er hverdag for Egon Karlsen.

Langt flere vælger nemlig i dag at få deres dyr skudt på marken i stedet for først at transportere dem til slagteriet for at skyde dem der.

I dag anslår man, at op mod 10.000 dyr bliver skudt på den måde.

Egon Karlsen kan kun nikke genkendende til udviklingen.

- For fem år siden skød jeg måske tyve om året på den her måde. I dag skyder jeg 250, siger Egon Karlsen.

Men nu overvejer Fødevarestyrelsen at stoppe den praksis, så det ikke længere er lovligt at skyde slagtedyr på marken.

Det meddelte Fødevarestyrelsen for knap to uger siden i en artikel i Politiken.

Det kom især bag på Jørgen Ove fra Nordfyn.

Han har en lille flok Skotsk Højlandskvæg, og for 12 år siden stod han i præcis samme situation: Med et forbud mod at markskyde under opsejling.

- Set fra mit synspunkt, er det jo for dyrenes skyld, at vi skyder dem på marken. Slagteren kommer, de får en kugle. De når ikke at opdage, hvad der sker. Hvorimod de ellers skal op i en lastbil, over at stå i et slagtehus, hvor de skal vente på, at det bliver deres tur. Der lugter af blod. De bliver stressede og bange. Det, synes jeg ikke, er dyrevelfærd.

Barfoed gav grønt lys

Dengang for 12 år siden var det et EU-direktiv, som var ved at sætte en stopper for at markskyde dyr.

Jørgen Ove kæmpede imod med næb og kløer. Han havde fat i flere ministre og endte med et tilsagn fra daværende Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed (K).

- Det lykkedes efter måneders kamp. I oktober fik vi tilsagn om, at vi kunne bare fortsætte. Jeg har stadig brevet fra Lars Barfoed, siger Jørgen Ove.

Men nu har Fødevarestyrelsen altså taget sagen op igen.

EU-direktivet gælder nemlig stadig.

Det siger, at et dyr godt må såkaldt nødslagtes på marken. Men kun såfremt dyret er kommet til skade, eller der er andre forhold, der gør, at det ikke kan transporteres levende til slagteriet.

I Danmark er vi også underlagt direktivet, men vi har de seneste 12 år fortolket det noget mere lempeligt. Vi markskyder også, hvis vi ikke umiddelbart kan fange dyrene. Eller som Jørgen Ove af hensyn til dyrenes velfærd.

Tavs styrelse siden udmelding

På trods af utallige opfordringer den seneste uge har Fødevarestyrelsen ikke ønsket at uddybe sit ønske om at stoppe markskydninger.

I Politikens artikel fremgår det, at man blandt andet frygter, at dyrene bliver forurenet, når de skydes på marken.

For så snart dyret er skudt, skal man skære et lille hul ved halsen, så blodet kan løbe af.

Tilbage på marken ved Tommerup har slagter Egon Karlsen netop sendt dagens anden tyr - nummer 502 - til tælling, og han gør nu klar til at stikke hul i den.

Han stikker kniven ind lige nedenfor halsen og finder pulsåren med bladet. Et rask snit, og blodet strømmer ud af et hul på størrelse med en femkrone.

- Det er jo jordforurening, vi er bange for. Det er rigtigt, at risikoen er større, når vi skyder herude på marken, men jeg vil sige, den er virkelig minimal. Når dyret er blødt af, lægger vi det op i traileren, og så kører vi hjem på slagteriet og parterer det. Jeg kan simpelthen ikke se, at det skulle være et problem, siger Egon Karlsen.

Han mener ligesom Jørgen Ove på Nordfyn, at hensynet til dyrevelfærden vejer så langt højere, end det han kalder en minimal risiko for, at kødet skulle forurenes med jord.

- Malkekvæg er vant til at blive bundet og håndteret. Kødkvæg er helt anderledes. De er vant til at leve vildt på marken. Især Skotsk Højlandskvæg - dem med de lange horn - dem flytter vi aldrig. De slår hornene mod vognens sider. De bliver så bange. Så er det her langt bedre for deres velfærd, siger Egon Karlsen.

Fremtid stadig usikker

Da Fødevarestyrelsen endnu ikke har udtalt sig yderligere siden artiklen i Politiken, er der endnu ingen afklaring på, om der kommer et forbud, og hvad det eventuelt kommer til at indeholde.

Hos Jørgen Ove på Nordfyn er der ingen tvivl om, hvordan hans kalve skal dø, når deres tid kommer til november næste år.

Han har netop fået en kalv her i foråret.

- Den bliver skudt på marken, der hvor den går. Lagt op i traileren, efter den er afblødt og så kørt til slagteriet, hvor den færdigslagtes. Det er det eneste fornuftige, siger Jørgen Ove.

I alt seks kvæg har nu mistet livet, efter de er blevet forgiftet med haveaffald, der indeholdt den giftige plante taks.

Det fortæller kvægavler Lene Bisgaard Gommesen, der onsdag morgen blev ringet op af en borger, der bor tæt ved den mark, hvor hun sammen med sin mand har 11 kvæg af racen skotsk højlandskvæg gående.

Borgeren i den anden ende var bekymret, fordi der var et kvæg, der lå ned, og hun var bange for, at det var dødt.

I første omgang kunne Lene Bisgaard Gommesen konstatere, at der lå tre døde dyr inden for en radius på 20 meter.

- I og med at de ligger så tæt, kan vi hurtigt konkludere, at det højst sandsynligt er forgiftning, de er døde af. Sunde dyr lægger sig ikke bare ned og dør, siger kvægbonde Lene Bisgaard Gommesen.

De forsøger at få de overlevende kreaturer væk fra området, så de ikke bliver forgiftet af det samme, som de allerede døde kvæg.

- Men de vil ikke med os, fordi de er enormt følelsesladede omkring de her døde dyr, der ligger der, og vil ikke forlade dem, fortæller Lene Bisgaard Gommesen.

Dør mellem hænderne på os

De beslutter derfor at fjerne de døde dyr fra indhegningen, og i det de tager dem ud, finder hun en trillebørfuld haveaffald, hvor der blandt andet er taks i.

- Og så kan jeg jo ret hurtigt lægge to og to sammen, og vi kontakter Kerteminde Kommunes biolog Martin Søholm, der kommer op og bekræfter, at det er taks. Og så ved vi jo godt, hvad der er galt, siger Lene Bisgaard Gommesen.

Hun ringer til dyrlægen, som hun allerede har talt med en gang, og siger, at de har fundet årsagen til dyrenes pludselige død. Dyrlægen kommer også derud og påbegynder behandlingen af det resterende kvæg.

- Problemet er, at der findes ikke en modgift. Så det man giver dem, er aktivt kul. Vi får indfanget dyrene og begynder at behandle dem, og mens vi står og behandler dem, er der faktisk to yderligere, der dør mellem hænderne på os. Det er skrækkeligt, siger en tydeligt påvirket Lene Bisgaard Gommesen.

Hun fortæller, at de nu har taget de sidste dyr hjem, så de kan observere dem, da de ikke er ude for livsfare endnu. Det kommer helt an på, hvor store mængder de har spist af det taks, der lå i indhegningen, og som også har kostet endnu en kvie livet.

- I løbet af natten er der faktisk yderligere én, der er død, siger kvægavleren.

Uerstattelige avlsdyr

Hun vil rigtig gerne i kontakt med den person, der har smidt det skæbnesvangre haveaffald i dyrenes indhegning.

Ikke for at hænge nogen ud, men simpelthen for at få vished og få forklaret, at det har haft fatale konsekvenser.

Indtil det er sket, bliver dyrene på gården, understreger Lene Bisgaard Gommesen.

- Én ting er, at det har en rigtig stor økonomisk betydning at miste seks dyr. Nogle af dem er uerstattelige avlsdyr, som ikke kan prissættes. Men vi er også rigtig glade for vores dyr, så vi er enormt påvirkede af det, siger kvægbonden.

Taks: En af de mest giftige planter i Danmark

Taks er en nålebusk, der er giftig for både mennesker og dyr. Ifølge giftlinjen er symptomerne på taks-forgiftning opkast, mavesmerter, diarré og i alvorlige tilfælde muskelsvækkelse og påvirkning af blodcirkulation og åndedræt.

- Taks er en af de mest giftige planter, vi har i den danske natur. Faktisk er den så giftig, at den er blevet udryddet mere eller mindre fra den danske natur. Man har simpelthen ikke ønsket at have den, fordi den er så giftig. Man har nok mistet lidt viden om, hvor giftig den egentlig er, siger biolog Martin Søholm, der som en af de første tilså dyrene.