20. jan. 2022 kl. 20:09
Carsten Nielsen

Gartneri står over for milliondyr genopbygning:
  • Jeg synes jo bare, det er et trist syn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag var der for fjerde gang på fem uger brand i et af Bygrowsers gartnerier. Senest gik det ud over 24.000 kvadratmeter i Hundslev.

Flemming Rhude sad i sin stue sidst på eftermiddagen onsdag, da en grå røg begyndte at bevæge sig hen over huset. Først troede han, at det var sne, der var på vej. 

Så kom den sorte røg.

Læs også: Fjerde gang på fem uger: Voldsom brand i gartneri
Gå tilbage Del
19. jan. 2022 kl. 18:22

Fjerde gang på fem uger: Voldsom brand i gartneri

Arkivfoto/Local Eyes
/

En kraftig brand i et gartneri i Hundslev gjorde onsdag, at politiet spærrede for trafikken mellem Marslev og Kerteminde. Det er fjerde gang på fem uger, firmaet bag gartneriet oplever brand i et drivhus.

Politi og brandvæsen rykkede onsdag ud til en kraftig brand i Hundslev, der ligger sydvest for Kerteminde. 

Fyns Politi valgte i forbindelse med branden at spærre for trafikken på Odensevej i begge retninger onsdag eftermiddag, og bilister skulle derfor finde andre ruter.

Vejen var spærret mellem Marslev og Kerteminde.

Søg væk fra røgen

Der er tale om brand i flere drivhuse, skriver politiet på twitter. 

Branden udvikler en del røg, og derfor opfordrer man til at søge væk fra røgen eller indenfor. Beboere i området opfordres til at lukke døre og vinduer og slukke for ventilationen. 

Arkivfoto/Local Eyes
Arkivfoto/Local Eyes
Arkivfoto/Local Eyes
/

Under kontrol

Sent onsdag eftermiddag var der fortsat kraftig røgudvikling, men politiet oplyser på twitter, at branden er under kontrol. Det forventes dog, at det vil brænde nogle timer endnu. 

Hvis borgere i Hundslev oplever alvorlige luftvejssymptomer, skal man ringe 112, skriver politiet. Oplever man mindre symptomer, opfordres man til at kontakte vagtlæge eller egen læge. 

Der er ikke meldinger om tilskadekomne ved branden. 

Fjerde gang på fem uger

Drivhusene, der er i brand, tilhører firmaet By Growers, der har flere gartnerier på Fyn. Det er nu fjerde gang på fem uger, at gartneriet oplever brand i et af deres gartnerier. 

Det fortæller Nicolai Abildgaard, der er en af By Growers' tre ejere.

Af de 27.000 kvadratmeter, der er ild i, forventer man at kunne redde omkring 3.000 kvadratmeter, oplyser han til TV 2 Fyn. Han er til stede ved de brændende drivhuse. 

- Det er fandme et trist syn.

For lidt over en måned siden var det brand i et af By Growers' andre gartnerier på Anderupvej i nærheden af Stige. Derudover har der været to andre brande. Der er ikke ved nogen af brandene fundet indicier, der viser, at brandene skulle være påsatte. 

Alligevel fylder det hos ejeren, at man endnu engang er ramt.

- Man kan ikke lade være at tænke, at nogen vil os noget, siger han til TV 2 Fyn. 

Direktøren fortæller, at opgaven for beredskabet blandt andet har været, at gødning og syre blev sikret, så det ikke var skyld, at branden skulle udvikle sig yderligere.

Han fortæller, at det fortsat er for tidligt til, at han har overblik over, hvor stort tab, branden vil forårsage. 

Røgen kom fra Flemming Rhudes nærmeste nabo, nemlig By Growers 27.000 kvadratmeter store gartneri i Hundslev, der stod i flammer og sendte sort aske rundt i området.

- Alle de træer her er nyplantet, og de er sorte allesammen. Og det pampasgræs plejer at være hvidt. Det er også helt sort nu, siger Flemming Rhude og går rundt i sin baghave, der kun er adskilt fra gartneriet med en mark.

Anders Høgh
Soden har lagt sig i et tykt lag på hele Flemming Rhudes grund.

Sørgeligt syn

På den anden side af marken går Nicolai Abildgaard, der er salgsdirektør og medejer af Gartneriet By Growers A/S, rundt og kigger på resterne af gartneriet. Flammerne fik kål på 24.000 kvadratmeter.

Og den store brand er altså endnu en i rækken af brande hos By Growers, der for fjerde gang på fem uger har haft ild i deres gartnerier. Det første brød i brand i Stige 12. december og igen 25. december, så opstod en mindre brand i Otterup og senest altså branden i Hundslev onsdag eftermiddag.

- Det er et sørgeligt syn. Vi har drevet gartneri i 20 til 30 år og har aldrig oplevet det før. Så det er lidt vildt med fire brande på fem uger, siger Nicolai Abildgaard. 

Læs også: Se billederne: Forhøjet vandstand på Nordfyn
Gå tilbage Del
17. jan. 2022 kl. 11:53

Se billederne: Forhøjet vandstand på Nordfyn

Mikkel Skov Svendsen

Selv om vandstanden er næsten en meter højere end normalt i Bogense og Odense Fjord, er der styr på situationen mandag formiddag.

I forlængelse af nattens kraftige blæsevejr har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, varslet forhøjet vandstand på Nordfyn og i Odense Fjord mandag morgen og formiddag.

Ifølge DMI’s målinger ligger vandstanden 87 centimeter over normalen mandag formiddag, og det vækker ikke bekymring på havnen i Bogense.

- Vi er ikke bekymrede over de varsler, der er kommet til i dag. 90 centimeter over daglig vande betyder ikke alverden for os. Hvis vi når 1,20 meter over daglig vande, begynder vi at slukke for noget strøm og sådan noget, siger havnefoged Thomas Fløjborg-Lading.

Herunder kan du se billeder fra havnen og marinaen i Bogense. 

Mikkel Skov Svendsen

Mikkel Skov Svendsen
Mikkel Skov Svendsen

Så høj er vandstanden i Odense Fjord

Tidligere meldinger har ellers spået op til 1,30 meter vandstand over normalen på Nordfyn og i Odense Fjord.

På Stige Ø i Odene Fjord ligger vandstanden 99 centimeter over normalt mandag formiddag.

I Bogense forventer man en rolig dag trods blæst og forhøjet vandstand.

- Det ser ikke ud, som om det bliver så voldsomt den her gang, siger Thomas Fløjborg-Lading.

Mikkel Skov Svendsen
Mikkel Skov Svendsen

Med sin gartnerierfaring har han et bud på, at det må være nogle elinstallationer, der har forårsaget branden.

- Drivhuset rummede cirka en million plastikpotter, der stod på borde. Falder en lampe ned på noget, der er så brandfarligt, ja så brænder det. Så vi ved, at risikoen er der, siger han.

Politiet har dog ikke fastslået en årsag til branden, der først skal igennem en brandteknisk undersøgelse, som bliver foretaget inden for et par dage.

“Vi står foran vores absolut største sæson med foråret på vej”

— Nicolai Abildgaard, salgschef og ejer, Bygrowsers A/S

- Vi ved ikke, om der er årsagssammenhænge mellem de fire brande, det må undersøgelserne vise, siger vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen.

Påsat?

Mellem brændt træ, glasskår og et tykt lag aske kan Nicolai Abildgaard ikke lade være med at tænke over rækken af brande, der har ramt virksomheden. 

- Vi er godt klar over, at det ikke er den første brand, så det er klart, at vi alle begynder at tænke vores. Men brandteknikeren var hurtig til at få manet det til jorden og fik sagt, at der med sikkerhed ikke er tale om påsættelse, siger han og tilføjer, at det altså heller ikke er nogen internt, der skulle have påsat for branden:

Anders Høgh
Der er ikke meget tilbage af gartneriet i Hundslev.

- Men jeg har fuld forståelse for, at folk måske tænker sådan. Derfor er det også vores opgave at stå frem og sige, at vi heller ikke selv forstår, hvordan det kan ske.

Dårligt tidspunkt

Nicolai Abildgaard kan ikke lade være med at blive berørt, når han kigger på det sorte gartneri, hvor branden ikke kunne have ramt blomstervirksomheden på et værre tidspunkt.

- Vi står foran vores absolut største sæson med foråret på vej. Godt nok er vi forsikret, men vi står med genopbygning på den anden side af 80 millioner, fastslår han. 

Læs også: Energipriser på himmelflugt: Nu har Kristoffer slukket for varmen
Gå tilbage Del
13. jan. 2022 kl. 20:05

Energipriser på himmelflugt: Nu har Kristoffer slukket for varmen

Kristoffer Filskov bruger kun gasfyret på badeværelset. Resten klarer husets brændeovn. Og mange gør angiveligt som ham. Brændeleverandører melder om massiv efterspørgsel.

- Jeg har sagt til ungerne, at hvis de fryser, så må de tage en ekstra trøje på. 

Omkring jul modtager Kristoffer Filskov fra Ryslinge en gasregning på 3.500 kroner. Og det var mere, end han vil være med til. 

Derfor varmer parcelhusets gasfyr nu kun badeværelset op. Resten klarer stuens brændeovn.

“Jeg har sagt til ungerne, at hvis de fryser, så må de tage en ekstra trøje på”

— Kristoffer Filskov, husejer, Ryslinge

- Vi har slukket for varmen. Naturgaspriserne stiger. Det hele stiger. For os er det et spørgsmål om at have råd til både at have varme på og til at leve som familie, siger Kristoffer Filskov, der bor i parcelhuset i Ryslinge sammen med sin kone og tre børn. 

Så nu står husets brændeovn for husets varme. 

Ekstraregning for gas, el og olie-kunder

  • El, gas og olieprisernes himmelflugt betyder ifølge beregninger fra klima- energi- og forsyningsministeriet ekstraregninger på henholdsvis 7.000 for oliefyr 12.000 for de der har varmepumpe og 20.000 for gasfyrs-ejere i denne fyringssæson.
  • Det er dog de hårdest ramte husstande. Isoleringsgrad, husstørrelse og antal medlemmer i husstanden spiller ind.
  • Se hele ministeriets beregning her.

Mangel på brænde

Og der er angiveligt flere forbrugere, der tænker som Kristoffer Filskov.

Ved Faaborg driver Ditlev godsejer Ditlev Berner 600 hektar skov. Og selvom det meste af træet afsættes til byggematerialer og flis, så oplever han også øget efterspørgsel på regulært brænde.

- Ja, der kommer flere henvendelser fra folk, der gerne vil købe brænde til brændeovnen. De forsøger at holde varmeregningen nede ved at supplere med brændeovnen, siger Ditlev Berner.

TV 2 Fyn har talt med en række store leverandører af brænde. De melder om massiv efterspørgsel. Flere beretter også om prisstigninger på mellem 30 og 40 procent.

Og for at gøre ondt værre har de samtidig svært ved at få nok brænde hjem. Det skyldes blandt andet problemer med leverancer fra Ukraine, hvor meget brænde kommer fra.

Brændeovne upopulære hos myndighederne

  • I september indgik et flertal i folketinget en aftale, der blandt andet giver kommunerne mulighed for at forbyde ældre brændeovne i afgrænsede byzoner.
  • Ældre brændeovne udleder ifølge aftalen fem gange så mange partikler som nye brændeovne.
  • Se hele aftalen her.

I Ryslinge er forsyningsproblemet helt konkret.

- Vores normale brændeleverandør kunne ikke levere, så vi har købt træbriketter i stedet. Det er ikke lige så godt som rigtigt brænde, men billigere. Og til at få fat i, siger Kristoffer Filskov.

Men har du tænkt over, at sådan en brændeovn også kan udgøre en sundhedsriciko på grund af røgpartikler?

- Ja, det har jeg. Men lige nu gælder det faktisk for mig om, at vi har et hus, der er varmet nogenlunde op. Og så må vi tage det andet bagefter.

Flere køber brændeovn

Men sundhedsrisiko og brændemangel har angiveligt ikke givet os mindre lyst til den levende ild. 

- Vi sælger mere, end vi plejer at gøre. Det er masse-ovne syd for grænsen og pejseindsatser herhjemme og i Skandinavien, siger Lars Borch, administrerende direktør i Lotus Heating Systems A/S.

“Efterspørgslen efter vores brændeovne er steget endnu kraftigere i forbindelse med specielt gaspriserne stigning. Det kan vi tydeligt mærke”

— Lars Borch, adm. direktør, Lotus Heating Systems

Efterspørgslen på brændeovne er eksploderet hos brændeovnsproducenten i Langeskov.

- Vi sælger til hele Europa, og vi har oplevet en kraftig stigning på samtlige af vores eksportmarkeder. Faktisk tocifrede vækstrater, siger Lars Borch.

Og direktøren er ikke i tvivl om årsagen:

- Siden corona startede, hvor folk har været meget hjemme i deres private hjem, så har de fundet ud af, at det er rart at have en brændeovn. Men efterspørgslen efter vores brændeovne er steget endnu kraftigere i forbindelse med specielt gaspriserne stigning. Det kan vi tydeligt mærke, siger Lars Borch.

- Heldigvis er ingen mennesker kommet til skade, men jeg synes jo bare, det er et trist syn at se gartneriet på den måde.

Tilbage på den anden side af marken forstår Flemming Rhude godt, at der er bedrøvelse over endnu et nedbrændt gartneri.

- Det er uheldigt. Og jeg tror, de har så mange kunder, at det vil få en voldsom påvirkning. Der er ikke nogen grund til at tænke, at det skulle være dem selv, slutter naboen.

2. jan. 2025 kl. 13:10
Tophistorie
Fyn

I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.

Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.

- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.

Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.

Landsdækkende eftersøgning

Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.

- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.

Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.

Dåb og bryllup til februar

Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.

Den 1. februar for at være nøjagtig.

Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.

- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.

Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06

2. jan. 2025 kl. 15:41
Tophistorie
Peter Salomon

Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.

Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.

Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.

- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.

Hvis man  har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.

Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.

2. jan. 2025 kl. 10:56
Tophistorie
Sune Jørgensen

Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.

Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.

Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.

Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.

Grafik TV 2 Vejret

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
2. jan. 2025 kl. 15:02
Fyns Politi

Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?

LYT
Del
Link
kopieret!

- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.

Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.

Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.

Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.

Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.

Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.

Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.

Leder efter flere spor

På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.

Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.

Politiet vil høre fra dig hvis:

  • Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.

  • Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet

  • Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement

  • Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet

2. jan. 2025 kl. 14:13
Fyn
Kasper Marquardtsen - TV2 ØST

Nu bliver det dyrere at tanke din bil

LYT
Del
Link
kopieret!

Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.

For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.

Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.

Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.

Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.

For benzin er afgiftsstigningen mindre.

Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.

Benzin- og dieselbiler hitter

Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.

Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret.  Det har Skatterådet besluttet.

Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.

DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.

2. jan. 2025 kl. 12:31
Jakob Fenger, TV MIDTVEST

Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.

Det fremgår af politiets døgnrapport.

Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.

På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.

Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.

2. jan. 2025 kl. 11:12
Arkiv, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.

For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.

Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.

2. jan. 2025 kl. 10:14

Leder stadig efter 70-årig - men snart bliver eftersøgningen indstillet

LYT
Del
Link
kopieret!

I en uge har Fyns Politi ledt efter den forsvundne 70-årige Poul Frank Andersen på Midtfyn. Han har været forsvundet siden anden juledag.

- Vi er fortsat i gang med eftersøgningen af den bortgåede Poul Frank Andersen i dag, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.

- Eftersøgningen er ikke længere med henblik på at redde liv. Vi bruger de sidste muligheder, vi har i dag, og giver det ikke resultat, vil eftersøgningen blive indstillet, medmindre der kommer nye henvendelser, som kan give os noget at gå efter, siger Mads Boel.

Poul Frank Andersen forlod sin bopæl i Årslev og gik i ukendt retning anden juledag.

Helikopter, droner og hunde

Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.

Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortalte i sidste uge til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori.

Forsvaret har hjulpet politiet med at søge efter manden med en helikopter.

Derudover har politiet brugt hunde og droner - intet videre uden held.

I weekenden opfordrede politiet borgere i området omkring Nørre Lyndelse til at kigge i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.

To fynske øer undtaget taxiloven

LYT
Del
Link
kopieret!

Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven, meddeler Transportministeriet på sin hjemmeside.

Det betyder, at enhver kan sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling uden at skulle have blandt andet et taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven.

I alt 11 øer er nu undtaget fra loven.

2. jan. 2025 kl. 8:58

Flere tog aflyst på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere tog er torsdag morgen og formiddag aflyst på Svendborgbanen. Det oplyser Go Collective, der driver Svendborgbanen.

Det drejer sig blandt andet om afgangene mellem Odense og Svendborg klokken 08.31, 09.22, 09.31 og 10.22.

- Aflysningen skyldes materielforhold. Vi beklager de gener, dette kan medføre, skriver Go Collective på sin hjemmeside.

2. jan. 2025 kl. 7:32

Rasmus Lyberth sagde tre ord, da han så Annette første gang - og så ringede han til sin mor

LYT
Del
Link
kopieret!

Når man ser en smuk kvinde, skal man sige det til hende. Sådan er grønlandske Rasmus Lyberth opdraget.

Så da han i 1991 så en underskøn kvinde træde ind af døren på en restaurant, gik han straks op til hende og sagde:

- Du er smuk.

Og så inviterede han hende med i byen samme aften.

Annette Bogø, som hun hed, nåede aldrig hjem på eget værelse den nat. De har faktisk været sammen lige siden.

Også selvom parret aldrig var blevet matchet i DR's datingprogram "Kærlighed ved første blik", for som Annette siger:

- Vi har jo ingenting til fælles!

Det var bestemt ikke planen, at 30-årige Annette Bogø fra Søborg den aften skulle finde sig en kommende ægtefælle. Hun arbejdede som lærer i Sydgrønland og var på ferie med sine forældre i Ilulisat, hvor Rasmus samme dag skulle holde koncert i anledning af byens 250 års jubilæum.

Han havde på det tidspunkt længe haft en solid karriere i Grønland og Danmark som musiker og sangskriver, så Annette kendte til ham, men havde aldrig mødt ham før.

- Det var against all odds, for ganske vist var det kærlighed ved første blik, men vi har i virkeligheden ingenting til fælles! Vi kommer fra forskellige kulturer, har forskellig alder og forskellige interesser. Men han var jo en flot mand.

Morten Albek

Jeg sagde vist nok ja

For Rasmus var vejen klar allerede efter den første aften med Annette:

- Der var ikke noget at rafle om. Jeg kunne bare mærke, at mit liv skulle ligge der. Det er den smukkeste oplevelse, jeg har haft.

Der gik heller lang tid før Annette fik noget af en overraskelse.

Hun var stadig på samme ferie, nu på en sejltur langs Grønlands kyst, da det pludselig gjaldede udover skibet, at der var telefon til en Annette Bogø Jensen.

Hun tog telefonen på kaptajnens kontor. Det var via kystradioen, så alle kunne følge med. Så kom spørgsmålet fra Rasmus: Vil du gifte dig med mig?

Snart efter vidste hele Grønland, at et af deres helt store sangikoner, Rasmus Lyberth, havde fundet kvinden i sit liv.

- Jeg sagde vist nok ja, men jeg var ret overrumplet. Dels over spørgsmålet, men mere over, at alle kunne høre det. Og lynhurtigt var det officielt, for i Grønland kan man ikke holde noget hemmeligt.

Rasmus og Annette har været sammen siden 1991. Det har de ikke tænkt sig at ændre på.

Som nat og dag

Selvom Rasmus og Annette aldrig var blevet matchet i et datingprogram, har de passet sammen i alle årene som fod i hose. For de har det bare godt i hinandens selskab.

Og så er de gode til at sige undskyld.

- Hvis der kommer en høj lyd fra køkkenet, mens jeg laver mad, kan Rasmus råbe UNDSKYLD ude fra badeværelset. Bare for en sikkerheds skyld. For ikke at få skældud. Og når der virkelig har været grund til at sige undskyld - og der er der efter så mange års samliv - har vi været gode til det. Men også gode til at holde op med at snakke om det. Det er lige så vigtigt, understreger Annette.

For det er ikke en mulighed for parret at forlade hinanden.

- Når man har sagt ja, har man sagt ja. Problemer er en del af livet og faktisk en gave, for problemets energi er fantastisk. Vi går ind i dem, fortæller om dem og kommer over dem. Jeg havde aldrig været sangskriver, hvis der ikke var problemer i verden., siger Rasmus.

For Annette har skilsmisse heller aldrig været en mulighed på trods af problemer hen ad vejen:

- Jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor vi ikke er sammen. Jeg har måske truet med at gå, eller haft lyst til at slå ham ihjel. Men det er ikke en følelsesmæssig mulighed at gå fra hinanden. Rasmus får mig til at grine og til at havde det godt med mig selv. Det er den største gave, han har givet mig.

Morten Albek

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

2. jan. 2025 kl. 6:13

Glatte veje flere steder

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er god grund til at være forsigtig på vejene her til morgen. Flere steder er der nemlig risiko for, at de er glatte i det fynske, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Samtidig er der forbud mod passage med lette påhængskøretøjer på Storebæltsbroen, da det fortsat blæser kraftigt. Forbuddet forventes ophævet op ad dagen.

Vejdirektoratet opfordrer til øget opmærksomhed, da der er risiko for nedfaldne grene og væltede træer samt risiko for væltet vejarbejds-afmærkning og tabt gods på kørebanerne efter blæsevejret onsdag.

2. jan. 2025 kl. 6:00
Sune Jørgensen

Nu skifter vejret: Masser af sol og måske sne på vej til Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter et par meget regnvåde og stormende nytårsdage bliver torsdag helt anderledes.

- Der er mulighed for en rigtig flot dag med solskin og tørvejr langt det meste af tiden. Vinden har lagt sig og er let til jævn, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.

- Der kan komme nogle byger, og de kan godt være med sne eller slud, fordi temperaturen er faldet, fortæller hun.

Torsdag bliver temperaturen omkring eller lige over frysepunktet.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her