For få dage siden reklamerede bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely med eksklusive og CO2-neutrale lejligheder i Langeskov og flere andre steder i landet. Men nu har firmaet pludselig lukket deres hjemmeside helt ned.

Væk er den positive omtale af lejligheder i Langeskov, Gråsten, Gilleleje, Græsted og flere andre steder i landet. Tilbage er kun et logo for Grønnely.

Samtidig har firmaet også fjernet deres Facebook-side, hvor de negative kommentarer til firmaets lejligheder overtog kommentarsporet på mange af firmaets opslag.

En teknisk fejl

Men ifølge Peder Blak fra Grønnely er det ikke bevidst, at hjemmeside og Facebook-side er ude af drift.

- Vi har ikke lukket noget ned. Vores hjemmeside er under opdatering. Det er sådan set det. Da vi så historien mandag (fra TV 2 Fyn, red.) blev vi overraskede, fordi vi ikke selv havde set, at hjemmesiden var nede, siger Peder Blak tirsdag til TV2 Lorry.

- Det er en ren teknisk fejl. Vi har kontaktet udbyderen, og den er oppe igen hurtigst muligt, siger Peder Blak tirsdag til TV 2 Lorry.

Han kan ikke præcisere, hvad "hurtigst muligt" dækker over.

Hvorvidt det også skyldes en teknisk fejl, at Facebook-siden er væk, kan han ikke svare på.

- Jeg er ikke særlig teknisk dygtig selv, så jeg ved ikke, hvad vi har brugt Facebook til. Så jeg har ikke noget kendskab til, om den er oppe eller nede, siger han til TV 2 Lorry. 

Kristian og Peder Blaks firma kom for alvor i søgelyset, da TV2 Fyn i starten af januar fortalte om omfattende byggesjusk i Gilleleje og Langeskov. Siden har både TV2 Lorry, TV Syd og flere regionale aviser ligeledes kunne berette om utilfredse lejere, der må leve i lejligheder præget af utætte vandinstallationer, manglende varme, papirtynde vægge mellem lejlighederne, vand- og fugtskader og mange flere belastende fejl og mangler.

- Vi kan ikke få ordentlig varme på. Radiatoren varmer forkert, og ventilerne står og banker. Vi har sendt en liste på hundrede sider med fejl og mangler til dem, men vi hører ingenting, sagde Mikkel Møller Kristensen til TV2 Fyn i starten af januar.

Sikkerhedsstyrelsen har fundet ulovlige elinstallationer i både Gilleleje og Langeskov, og nu undersøger Sikkerhedsstyrelsen, om Grønnely har brugt uautoriserede installatører.

Ufaglærte håndværkere

Ifølge lejerne er det ikke mærkeligt, at Sikkerhedsstyrelsen har kunnet finde de mange ulovlige installationer, da de har konstateret, at både byggearbejdet og reparationer bliver udført ufaglært østeuropæisk arbejdskraft.

Selskabet er også blevet politianmeldt af Kerteminde Kommune for at lade lejerne flytte ind, uden at der var givet ibrugtagningstilladelse, og Gribskov Kommune i Nordsjælland har varslet brandsyn af lejlighederne i en ombygget skole i Gilleleje.

På anmeldersiden Trustpilot får Grønnely helt overvejende lammende kritik og meget dårlige anmeldelser.

Kristian og Peder Blak står også bag værtshuskæden Old Irish Pub, der har 18 værtshuse i Danmark - blandt andet i Odense – og 22 i andre nordiske lande. Kæden er stadig aktiv med både hjemmeside og facebookside.

Nyt selskab

Samtidig med nedlukningen af firmaets digitale markedsføring har Blak-brødrene stiftet et nyt selskab. Af CVR-registret fremgår det, at Kristian og Peder Blak har stiftet Ejendomsselskabet af 10.01.22 ApS, hvis formål er "gennemførelse af byggeprojekter" og "at købe fast ejendom med henblik på udlejning og dermed beslægtet virksomhed."

De to brødre fra Roskilde ejer hver 50 procent af det nye selskab, hvis formål er nærmest identisk med Grønnelys virksomhedsbeskrivelse. I forvejen er der registreret mere end ti forskellige selskaber på adressen Roskildevej 244 i Rødovre, der tidligere rummede forlystelsesstedet Damhuskroen.

De fleste af selskaberne har ifølge CVR-registret aktiviteter inden for byggeri.

Om nedlukningen af Grønnelys hjemmeside og Facebook-side hænger sammen med, at Blak-brødrene er i gang med at flytte aktiviteterne over i deres nye selskab, har det ikke været muligt at få et svar på. 

Begge brødre har også en håndfuld konkurser bag sig med forskellige selskaber.

Selvom Simone Agerholm flyttede ind i en af de ombyggede lejligheder i det tidligere Langeskov Rådhus 1. november sidste år, var det først midt i december, at hun kunne flytte adresse og få officiel bopæl i sin nye lejlighed. Lejemålene blev nemlig først godkendt til ibrugtagning midt i december.

En brandrådgiver, der var udpeget af Grønnely, gennemgik brandsikkerheden, og derefter godkendte kommunen ibrugtagningstilladelsen. Men blot tre uger efter kom Sikkerhedsstyrelsen forbi, og ved et tjek i to af de 30 lejligheder blev der fundet i alt 11 ulovlige elinstallationer, der forøger risikoen for stød og brand.

- Jeg føler, at Kerteminde Kommune har forhastet det lidt. De har gået uden for og kigget på nogle tegninger. De har jo ikke været inde i lejlighederne, og de stolet på det, så det synes jeg overhovedet ikke hænger sammen, siger Simone Agerholm.

Foreningen Danske Lejere forstår heller ikke, hvordan der kan blive givet ibrugtagningstilladelser til lejemål, hvor elinstallationerne er ulovlige, og hvor lejerne klager over stribevis af fejl og mangler i deres lejligheder.

- Jeg synes, at det naivt, og jeg bliver dybt overrasket over, at kommunen faktisk ikke har tjekket brandsikkerheden, og at man bare har kigget på en papirvirkelighed, der bare er faciliteret af Grønnely, siger driftsleder hos Danske Lejere Jørgen Dyrholm Jensen.

- Når man nu ser det der kommer fra sikringsstyrelsen, så er det åbenlyst, at man ikke burde have givet den ibrugtagningstilladelse, og de lejere der på det tidspunkt siger, ok nu er vi trygge, de bliver virkelig snydt,

Byrådsmedlem: Beboere er blevet svigtet

TV2 Fyn har den seneste tid beskrevet, hvordan lejerne i både Gilleleje, Langeskov og i flere andre af Grønnelys ombyggede ejendomme i resten af landet, må leve i boliger, der er opført på rekordtid af østeuropæisk arbejdskraft, og er præget af byggesjusk med graverende fejl og mangler i forhold til både el, vand og varme.

Henrik Madsen er nyvalgt medlem for De Konservative i Kerteminde Byråd. Han forstår godt, at lejerne er frustrerede over, at de ikke har fået hjælp fra Kerteminde Kommune.

- Jeg repræsenterer jo et meget erhvervsvenligt parti, og jeg må desværre give lejernes organisation ret her, vi har nok desværre været lidt for venlige i den her sag, jeg tilhører også et parti der går ind for en stram retspolitik, og det er altså den retssikkerhed, som de borgere har, der vægter tungere end noget som helst andet, og der må jeg desværre sige, at der står nogle mennesker tilbage, som er blevet svigtet, siger Henrik Madsen, der er medlem af Kertemindes Erhvervs- og Vækstudvalg.

Ikkeeksisterende tilsyn

Udover at være nyvalgt byrådsmedlem er Henrik Madsen også selv bygherre. Han har opført 15 lejeboliger på en grund i Langeskov. NJ Gruppen har været totalentreprenør på byggeprojektet, og som bygherre har Henrik Madsen selv erfaringer med, hvordan en kommune skal håndtere en byggesag.

- Der er måske mange, der tror, at kommunen er meget med når byggeriet pågår. Men faktum er, at på landsplan er reglerne for mange år siden lavet om, så opfølgning og tilsyn, det er ikke eksisterende, og de ibrugtagningstilladelser, der bliver givet, de bliver givet administrativt, og det gør de ud fra samme principper som resten af samfundet bygger på, nemlig tillid og dokumentation. I tilfældet med Grønnely kan man sige, at begge principper er jo blevet brudt, siger det konservative byrådsmedlem.

Danske Lejere oplever ligeledes, at lovgivningen ikke giver kommunerne mange muligheder for kontrol af useriøse bygherre. Jørgen Dyrholm Jensen kalder den nuværende lovgivning for en forfejlet erhvervsvenlighed.

- Sådan som regelsættes er sat op, er der ikke lagt op til, at kommunerne skal kontrollere alting. Det er den her erhvervsvenlighed, man har sat op. Man kontrollerer ikke systemet på samme måde, som folk, der går på bistand. Dem har man mange flere ressourcer til at kontrollere, siger han.

- Hvis ikke vores myndigheder laver kontrol, stikprøver, eller hvad man kan finde ud af, så tilgodeser man jo de mindre seriøse, fremfor dem, der viser pli og ordentlighed, i forhold til hvad de foretager sig, lyder det fra driftslederen i Danske Lejere.

Retsstilling svækket

Kerteminde Kommune havde ifølge Henrik Madsen 701 byggesager i 2021, og derfor finder han det urealistisk, at den kommunale forvaltning i Kerteminde, skulle have ressourcer til at tjekke om bygherrerne overholder regler og autorisationer i deres boliger.

- Jamen, det hviler jo dybest set på det princip, der siger, at vi handler på tillid og dokumentation, og det kan man godt anfægte i det her tilfælde, hvor den retsstilling borgere har, den er svækket. De står jo tilbage og har kun civile søgsmål, som værktøj, for at opnå deres tilfredshed og deres sikkerhed, og det synes jeg er det værste, siger Henrik Madsen.

Han håber nu, at Kerteminde Kommune har lært af sagen, og vil gøre det anderledes næste gang kommunen skal sælge en bygning.

- Jeg står her, fordi jeg tænker, hvad kan vi gøre anderledes i den her sag, og det handler om at gå helt tilbage til udbuddet, hvor man har handlet den her ejendom, og sige, kan vi der være en lille smule bedre, blive skarpere til at udvælge og tjekke. Der er jo tradition for at tjekke det selskab, der står bag, men skulle vi dybest gå endnu dybere og tjekke de mennesker, de ejere, de bestyrelser og den kreds der står bag. Det kan man spørge sig selv, siger han.

Udtaler sig ikke

TV2 Fyn ville gerne have set grundlaget som Kerteminde Kommune har brugt til at udstede byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse af byggeriet i Langeskov, men forvaltningen har afslået at give aktindsigt i denne sagsbehandling, da den ifølge Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen i kommunen ikke er færdigbehandlet.

TV2 Fyn har også bedt vi om et interview med vicekommunaldirektør Claus Lade. Det afviser han at deltage i, og har fremsendt denne kommentar:

- Kerteminde Kommune har politianmeldt Grønnely og ønsker ikke at udtale sig om sagen før der forelægger et resultat af politiets undersøgelser. Vi udtaler os principielt ikke, når der er verserende politisager.

TV2 Fyn har også anmodet om et interview om sagen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sikkerhedsstyrelsen, der konstaterede de mange ulovlige elinstallationer i Langeskov, undersøger nu, om Grønnely har benyttet uautoriserede håndværkere på byggeriet i Langeskov.

Indtil denne sagsbehandling er afsluttet, må Simone Agerholm og de 29 andre lejere leve med farlige elinstallationer, ustabil varme og papirtynde vægge, der gør, at man kan høre alt, hvad naboerne siger og gør.

- Jeg synes, at det er useriøst, at Kerteminde ikke har tjekket tingene, siger hun.