Kommune har forsømt sine pligter i sag om eks-borgmesters bygninger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kerteminde Kommune forsømte sin pligt til at sikre og efterse væsentlige tilladelser, da ex-borgmester Hans Luunbjerg udbyggede og opførte sit biogasanlæg samt tilhørende kyllingestalde mellem 2012 og 2020.
I årevis har Kerteminde Kommune set passivt til, mens kommunens egen tidligere borgmester Hans Luunbjerg (V) har drevet en millionforretning på at lave biogas og sælge kyllinger uden at have vigtige tilladelser på plads - tilsyneladende uden nogen som helst konsekvenser fra Kerteminde Kommune.
Tirsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at Hans Luunbjerg i ni år har solgt millioner af kyllinger fra sin kyllingefarm uden på noget tidspunkt at have fået en tilladelse fra Kerteminde Kommune til at tage de to kyllingestalde i brug.
Eks-borgmester har brugt kæmpe kyllingestalde uden tilladelse i ni år
I begyndelsen af 2015 stod to store kyllingestalde færdige i Ladby ved Kerteminde, og produktionen af kyllinger har været i gang lige siden, men bygningerne har aldrig fået grønt lys fra kommunen til at blive taget i brug.
I mere end ni år har Kertemindes tidligere borgmester Hans Luunbjerg (V) som privat erhvervsdrivende haft produktion af op mod én million kyllinger om året på sin kyllingefarm.
Kyllingerne er i årevis blevet opdrættet i bygningerne for at blive solgt til Danpo, landets største virksomhed indenfor forarbejdning af kyllinger.
Men der er aldrig givet grønt lys fra kommunen til at han kunne tage de i alt 5.600 kvadratmeter bygninger i brug. De to kyllingestalde har nemlig aldrig fået udstedt en ibrugtagningstilladelse af Kerteminde Kommune.
Det kan TV 2 Fyn afsløre, efter at have gennemgået sagens akter i samarbejde med Kjerteminde Avis.
En ibrugtagningstilladelse skal give sikkerhed for, at alt er opført efter gældende lovgivning. Men en sådan ligger kommunen altså ikke inde med. Det bekræfter kommunaldirektør i Kerteminde Kommune, Inger Marie Vynne Nielsen overfor TV 2 Fyn.
- For så vidt angår ibrugtagningstilladelsen til de to kyllingestalde, så eksisterer en sådan ikke, skriver hun i et skriftligt svar.
Hans Luunbjerg er i forvejen hovedperson i en meget omtalt sag om opførelsen af sit biogasanlæg. Kammeradvokaten fastslog i efteråret 2023, at borgmesteren var inhabil, da kommunen behandlede sagen om en udvidelse af Kerteminde Biogasanlæg. Anlægget kan i sidste ende risikere nedrivning, eftersom afgørelser om landzonetilladelse, miljøgodkendelse, VVM-screening og byggetilladelse ikke var gyldige. I marts besluttede byrådet i Kerteminde, at afgørelserne om tilladelser til udvidelsen af anlægget skal vurderes på ny.
I forbindelse med biogasanlægget begyndte Hans Luunbjerg allerede i 2012 at planlægge etablering af de to store kyllingestalde lige ved siden af.
Men da staldene blev indviet i foråret 2015, var de altså ikke færdigmeldt. Det blev de først officielt 27. April 2020 - altså fem år efter de første kyllinger flyttede ind. Men selv efter færdigmeldingen er der altså aldrig udstedt en tilladelse til at tage bygningerne i brug.
Og det kritiseres nu af flere eksperter, der peger på, at Kerteminde Kommune burde have undersøgt, hvordan tingene forholdt sig.
Ibrugtagningstilladelse nødvendig
Ifølge Carsten Munk-Hansen, der er professor ved Aalborg Universitet og har speciale i ejendomsret, så er en færdigmelding og en ibrugtagningstilladelse helt essentielle punkter, når der opføres store byggerier til brug for produktion.
Færdigmeldingen er et krav til byggeriet, der giver kommunen mulighed for at tjekke, hvorvidt byggeriet er i orden og overholder byggetilladelsen. Efter den er afleveret til kommunen, skal kommunen så udstede ibrugtagningstilladelsen.
Ifølge Kerteminde Kommune var opførelsen af de to kyllingestalde dog undtaget en ibrugtagningstilladelse, oplyser den i et skriftligt svar til TV 2 Fyn. Her forklarer kommunen, at man har vurderet staldene som undtaget af en ibrugtagningstilladelse ifølge det daværende bygningsreglement 2010.
I den bestemmelse er avls- og driftsbygninger, såsom de to kyllingestalde, dog ikke undtaget.
Og derfor undrer Carsten Munk-Hansen sig.
- I tilfældet med de to store kyllingestalde kan man ikke undsige sig en ibrugtagningstilladelse, sådan som kommunen svarer, det er sagen, siger Carsten Munk-Hansen og tilføjer:
- Der er nogle undtagelsesbestemmelser for perifere bygninger, men et byggeri af to kyllingestalde på samlet 5.600 kvadratmeter kan efter mit skøn ikke omfattes af den dagældende undtagelsesregel. Det kan man ikke være i tvivl om.
Ifølge Carstens Munk-Hansen er formålet med en ibrugtagningstilladelse, at kommunen i dette tilfælde kan sikre sig, at vilkårene for en byggetilladelse er overholdt, samt give bygherren mulighed for at tage bygningen lovligt i brug.
Samme synspunkt har Kristian Baatrup, der er landinspektør og partner i virksomheden Skel. Han har set dokumentationen som Kjerteminde Avis og TV 2 Fyn er i besiddelse af og undrer sig over Kerteminde Kommunes svar.
- Det oplyses, at kommunen vurderer, at de to kyllingestalde er omfattet af en undtagelsesbestemmelse i BR10, hvorefter der ikke skal meddeles ibrugtagningstilladelse. Min vurdering er dog, at der skal meddeles ibrugtagningstilladelse, idet der i samme bestemmelse anføres, at bestemmelsen ikke omfatter avls- og driftsbygninger, hvor der ved svigt vil være stor fare for tab af dyreliv, siger han og tilføjer:
- Jeg undrer mig således over, at kommunen tilsyneladende er villige til at tage en risiko for tab af dyreliv ved at undlade at afslutte byggesagen ”rigtigt” – ved kontrol af dokumentation og udstedelse af ibrugtagningstilladelse.
Ingen kommentarer
TV 2 Fyn har over flere uger sendt flere forespørgsler om interview til Kerteminde Kommune for at få svar på, hvorfor den ikke undervejs undersøgte om tilladelserne til de to kyllingestalde var i orden. Kommunen vil grundet en kommende undersøgelse af Kerteminde Biogas, som også ejes af Hans Luunbjerg, ikke svare på spørgsmål på nuværende tidspunkt.
Den tidligere borgmester har den seneste tid været i vælten i forbindelse med at kammeradvokaten i efteråret 2023 konkluderede, at han og hans administration var inhabile, da han modtog en lang række tilladelser til udvidelsen af sit biogasanlæg, mens han selv var borgmester fra 2014 til 2017.
Hans Luunbjerg har ikke ønsket at stille op til interview hos TV 2 Fyn om sagen. Han har oplyst, at kyllingeproduktionen i januar 2021 fik forlænget miljøgodkendelsen til produktion af én million kyllinger årligt af Kerteminde Kommune.
Nu kan TV 2 Fyn afsløre, at det ikke blot drejer sig om kyllingeproduktionen.
Kommunen kritiseres af flere eksperter, efter TV 2 Fyn nu kan fortælle, at adskillige væsentlige tilladelser mangler og ikke er blevet fulgt op på.
Det sker på baggrund af en række aktindsigter søgt af TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis.
Pligten er blevet forsømt i forbindelse med sager om nedrivning, opførelse og ibrugtagning af bygninger ved Kerteminde Biogas og på nabogården, som ejes af eksborgmester Hans Luunbjerg.
Kan risikere nedrivning
Hans Luunbjergs rolle i opførelsen af sit biogasanlæg har været kritiseret af Kammeradvokaten, efter det i efteråret 2023 blev slået fast, at borgmesteren var inhabil, da han fik en lang række tilladelser til at udvide sit biogasanlæg, mens han var borgmester. I marts besluttede byrådet i Kerteminde, at afgørelserne om tilladelser til udvidelsen af anlægget nu skal vurderes på ny.
Eks-borgmesters biogasanlæg til millioner risikerer nedrivning
Er Kerteminde Biogas Aps' anlæg opført uden gyldige tilladelser, og hvad skal der i så fald ske med anlægget, der producerer gas for millioner? Det tager politikerne i Økonomiudvalget i Kerteminde Kommunes stilling til i aften.
Kerteminde Biogas er på dagsordenen, når Økonomiudvalget i Kerteminde Kommune i eftermiddag mødes. Her skal politikerne for alvor tage hul på spørgsmålet om, hvad der skal ske med det spritnye og milliondyre biogasanlæg.
I efteråret 2023 slog Kammeradvokaten fast, at afgørelserne om landzonetilladelse, miljøgodkendelse, VVM-screening og byggetilladelse, ikke var gyldige.
Hans Luunbjerg, der ejer Kerteminde Biogas, og er tidligere borgmester i Kerteminde, var sammen med sin administration nemlig inhabile, da sagsbehandlingen af en udvidelse af Kerteminde Biogas fandt sted i perioden fra 2014 til 2020.
Det fastslog kammeradvokaten i sin rapport.
Men hvad er det egentlig, sagen handler om?
Fuld af potentiale
Tilbage i 2012 købte Hans Luunbjerg Pilegården på Odensevej 252 ved Ladby tæt på Kerteminde. Dengang var gården kendt for sit kvægbrug – men med i handlen var også et mindre biogasanlæg, der tidligere har forsynet landsbyen Revninge med biogas.
På det her tidspunkt var Hans Luunbjerg viceborgmester, og biogasanlægget så han et stort potentiale i. I en artikel fra Fyens Stiftstidende i 2011 udtalte han, at det kunne gå hen og blive en rigtig god forretning.
Kort efter at have overtaget ejendommen, solgte han køerne fra. Han væltede en stor del af de eksisterende staldbygninger, for at opføre to moderne kyllingestalde, der ifølge et regnskab fra 2015 stod klar netop det år, og var i drift, med plads til 112.000 kyllinger ad gangen.
Kyllingerne skulle, sammen med gylle udefra, føde biogasanlægget i fremtiden – og planerne var store.
I 2013 begyndte Hans Luunbjerg at undersøge muligheden for at udvide biogasanlægget med to store lagertanke, men i 2014 ombestemte han sig efter at have været i dialog med flere gasselskaber.
Nu ville han udvide anlægget, så det fremover kunne opgradere biogassen til naturgaskvalitet og blive sendt ud på naturgasnettet.
Der var bare én udfordring: 1. januar 2014 havde Hans Luunbjerg sin første arbejdsdag som borgmester for Venstre i Kerteminde Kommune.
Sagsbehandlingen
Egentlig var det ikke et problem for sagsbehandlingen i sig selv, at Hans Luunbjerg var blevet borgmester. Det fastslog Kammeradvokaten i rapporten sidste efterår.
Derimod var det et problem, at han ikke i tilstrækkelig grad gjorde sin administration eller kommunaldirektør opmærksom på habilitetsproblemerne, lød det.
I rapporten slår Kammeradvokaten fast, at den daværende borgmester burde have undgået, at der kunne opstå forvirring om hans rolle - blandt andet ved at undgå, at han sammenblandede sin gang i kommunen som borgmester med sin ansøgningssag. Eksempelvis ved afholdelse af møder om sagen på borgmesterkontoret og med mails sendt fra borgmester-mailen.
Ligeledes bliver det slået fast, at afgørelser om landzonetilladelse, miljøgodkendelse, byggetilladelse og VVM-screening til Kerteminde Biogas ApS, kan have væsentlige retlige mangler og derfor være ugyldige, da Kammeradvokaten i sin undersøgelse ikke kan konkludere at sagsbehandlingen ikke har været påvirket af udefrakommende hensyn.
Når Økonomiudvalget i Kerteminde Kommune har behandlet beslutningssagen om, hvad man politisk vil gøre ved biogas-anlægget, skal sagen på næste byrådsmøde den 14. marts.
Risikerer nedrivning
Det politikerne skal ende med at beslutte, er altså, hvad de skal gøre med de principielt ulovligt opførte bygninger og anlæg på Odensevej 252.
Og det er ikke en beslutning, der er helt gratis.
Ifølge Kerteminde Biogas ApS regnskaber fra 2019 og 2020, steg virksomhedens anlægsaktiver med mere end 50 millioner fra 2019 til 2020, hvor det 26. november blev tilsluttet gasnettet.
Ifølge Kammeradvokaten har politikerne følgende valgmuligheder:
De kan enten vælge at se gennem fingre med Kammeradvokatens konklusion og lade anlægget drifte videre som hidtil.
De kan også vælge den mulighed, der hedder en retslig lovliggørelse, hvor man behandler sagen på ny, denne gang med forbehold for habilitetsudfordringerne. Det betyder altså, at nogle af de tilladelser, der nu er givet, kan risikere ikke at kunne gå igennem igen.
Sidst, men ikke mindst, kan politikerne også beslutte, at hele eller dele af biogasanlægget skal rives ned - en såkaldt fysisk lovliggørelse.
Direktionen anbefaler ifølge dagsordenpunktet, at byrådet vælger at genoptage afgørelserne.
Ifølge akterne som TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis er i besiddelse af, findes der hverken en ibrugtagningstilladelse til eksborgmesterens to store kyllingestalde fra 2015 eller en ansøgning om nedrivningstilladelse på tre gamle stålreaktorer. Der er kun en enkelt anmeldelse af byggeaffald fra stålreaktorerene i de dokumenter kommunen har fremvist.
- Jeg kan ikke sige andet, end at det er forsømmelse fra kommunens side, og jeg synes personligt, det er mærkeligt, når nu forløbet har været som det har været, siger Carsten Munk-Hansen, der er professor ved Aalborg Universitet og henviser til kammeradvokatens undersøgelse.
De manglende dokumenter betyder reelt, at eksborgmester Hans Luunbjerg i årevis har drevet millionforretning baseret på manglende tilladelser - tilsyneladende uden nogen konsekvenser fra Kerteminde Kommune.
Mangelfuld sagsbehandling
Udover Carsten Munk-Hansen, peger landinspektør og partner i virksomheden Skel, Kristian Baatrup på, at det ser mærkeligt ud.
- Jeg kan ikke forstå, at embedsværket eller politikere ikke har råbt vagt i gevær over det her (sagerne, red.), siger Kristian Baatrup.
Kerteminde Kommune bekræfter i flere mailsvar, at dokumenterne ikke eksisterer. Alligevel er det ikke noget, Kerteminde Kommune ønsker at forklare.
- Vi får lige nu rigtig mange spørgsmål fra pressen, og dem kan vi ikke prioritere at besvare, fordi vores medarbejdere er optaget af andre opgaver. Vi har meget fokus på biogassagen, som optager mange kræfter hos os, siger Kommunaldirektør Inger Marie Vynne Nielsen.
Da de to store kyllingestalde stod færdige i 2015, tog Hans Luunbjerg dem i brug. Det viser flere artikler i Fyens Stiftstidende, hvor Hans Luunbjerg fortæller om indvielsen, samt en ledelsesberetning i Kejrup Gods A/S regnskab. Færdigmeldingen for byggeriet, som kommunen har sendt til TV 2 Fyn, er dog først noteret fem år efter, selvom den burde ske inden staldene tages i brug.
- Kerteminde Kommune har undersøgelsespligt. Der hvor pilen peger hen, er, at det er kommunen, der ikke har løftet sin myndighedsrolle, siger Kristian Baatrup.
Efter en færdigmelding følger en ibrugtagningstilladelse til bygningerne. Men sådan en findes ikke - heller ikke den dag i dag til de to kyllingestalde. Kerteminde Kommune fortæller til TV 2 Fyn, at den ikke var nødvendig, ifølge bygningsreglementet fra 2010.
Her er vurderingen nemlig at staldene er undtaget en ibrugtagningstilladelse ifølge det daværende bygningsreglement 2010, oplyser kommunen.
I den bestemmelse er avls- og driftsbygninger, såsom de to kyllingestalde, dog ikke undtaget, vurderer Carsten Munk-Hansen.
- Der er nogle undtagelsesbestemmelser for perifere bygninger, men et byggeri af to kyllingestalde på samlet 5.600 kvm kan efter mit skøn ikke omfattes af den dagældende undtagelsesregel
Den manglende ibrugtagningstilladelse undrer også Kristian Baatrup.
- Såfremt der ikke er meddelt ibrugtagningstilladelse, kan byggeriet (af kyllingestaldene, red.) ikke lovligt tages i brug. Det er i min optik ikke lovligt, før denne tilladelse foreligger; det er den sidste afslutning af en byggesag. Risikoen ved ikke at få en ibrugtagningstilladelse er, at der ikke foreligger dokumentation for den faktiske udførelse eller dokumentation for, at de tekniske bestemmelser er overholdt, siger han.
Kerteminde Kommune ønsker ikke at svare på yderligere spørgsmål vedrørende sagen, før det er undersøgt af en ekstern part.
Da TV 2 Fyn spørger eksborgmester Hans Luunbjerg, hvorfor kyllingestalde og øvrige bygninger har været taget i brug uden at være færdigmeldt og have fået ibrugtagningstilladelse, er svaret, at han ikke ønsker at udtale sig.
Selve kyllingeproduktionen har Hans Luunbjerg miljøgodkendelse til, fremgår det af sagsakterne.
Artiklen fortsætter under billedet.
Gik i gang før han måtte
Udover manglende nedrivningstilladelse til reaktorerne og ibrugtagningstilladelse til kyllingestaldene viser det sig også, at udvidelsen af Kerteminde Biogas blev færdigmeldt længe efter eksborgmester Hans Luunbjerg selv fortalte til Fyens Stiftstidende, at anlægget reelt var i brug – og det skete først, fordi Kerteminde Kommune gjorde opmærksom på, at der manglede en færdigmelding.
Biogasanlægget blev ifølge Fyens Stiftstidende tilsluttet gasnettet 26. november 2020 – men først 19. december 2022 modtog Kerteminde Kommune de sidste nødvendige dokumentationer i form af en færdigmelding.
Artiklen fortsætter under billedet.
Få timer efter at kommunen modtog færdigmeldingen blev der udstedt en ibrugtagningstilladelse. Men den trodsede byggetilladelsens krav om, at byggeriet skulle besigtiges, før der kunne gives en ibrugtagningstilladelse. Dermed blev ibrugtagningstilladelsen til biogasanlægget givet uden kommunen havde besigtiget byggeriet som myndighed.
- Jeg synes, det er overraskende, at man ikke har besigtiget biogasanlægget. Ikke fordi det altid skal besigtiges, men netop her, fordi tingene er foregået uden de formelle regler er overholdt, så er der måske særlige hensyn, man burde have taget, siger Carsten Munk-Hansen og uddyber:
- Der kan være ganske mange vilkår for sådan et anlægsarbejde, som de ikke har mulighed for at kigge i, når de ikke har besigtiget ejendommen. Det er ikke sikkert at en bygning altid er opført efter tegningerne.
- Det er ikke fordi kommunens embedsapparat har været helt oppe på lakridserne, siger Carsten Munk-Hansen. Han fastslår samtidig, at kommunens fejl dog ikke påvirker tilladelsens gyldighed.
Kommunen vil undersøge sagerne
Da TV 2 Fyn kontakter Kerteminde Kommunes nuværende kommunaldirektør Inger Marie Vynne Nielsen med flere spørgsmål vedrørende de manglende dokumenter, bekræfter hun at flere af dem ikke findes. På forespørgsel om at få et interview svarer kommunen følgende:
- Byrådet har den 14. marts besluttet at genoptage sagsbehandlingen vedr. udvidelsen af Biogasanlægget, jf. advokatundersøgelsen v/ Poul Schmidt/Kammeradvokaten. Eventuelle problemer i datidens sagsbehandling vil blive afdækket i forbindelse med genoptagelsen af sagsbehandlingen, som i videst muligt omfang vil blive varetaget af ekstern part. Herudover har administrationen ikke yderligere kommentarer til sagen.
Det ville vi have svar på:
- Hvordan fører Kerteminde Kommune kontrol med de igangværende byggesager i kommunen?
- Hvordan har det udvidede biogasanlæg kunne være i drift i to år uden færdigmelding og ibrugtagningstilladelse?
- Hvorfor har Kerteminde Kommune ikke efterspurgt manglende færdigmelding på de to kyllingestalde i over fem år?
- Hvordan har ibrugtagningstilladelse til de to kyllingestalde kunne undgås?
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.