Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lokalpolitikerne Michael Nielsen (K) og Lena Bækholm (RV) kritiserer Kerteminde Kommune for at have for lidt fokus på mangfoldighed. Borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) mener dog, at åbenhed og tolerance kan ses på flere områder.
I denne uge fejres Pride-uge i København med fest, farver og et øget fokus på, hvordan man kan gøre LGBTQ+-miljøet bedre i Danmark.
På Fyn har LQBTQ+ også været på dagsordnen. I Odense har man diskuteret et forslag om en decideret politik, så unge LGBTQ+-personer kan føle sig mere trygge i skolen.
Nu er fokusset på mangfoldighed også kommet til Kerteminde Kommune.
Nyt forslag: Der skal indføres LGBTQ+-politik i skolerne
Skældsord som 'bøsserøv' skal ud af de odenseanske folkeskoler, så LGBTQ+-personer kan blive mere trygge.
Tranny, luderlebbe og bøsserøv er ord, der ikke længere skal fyge på de odenseanske folkeskolegange.
Derfor kommer flere organisationer nu med et forslag om en LGBTQ+-politik, der skal sikre tydelige regler for god sprogbrug på skolerne.
Et forslag, der også får opbakning fra eleverne selv.
- Vi har alle sammen tænkt på, at de burde blive bandlyst eller bare forsvinde, men jeg tror også, at man tænker, at folkeskoleelever siger ting, de ikke mener eller ikke ved, hvad er. Men når man så lærer betydningen, finder man ud at, at det måske ikke er så smart, at jeg går og siger det her til min lærer eller klassekammerater, siger Alisha Wahid, elev i 9.a på Risingeskolen.
Byrådsmedlem i Odense Kommune Tim Vermund ønsker også fokus på området.
- Jeg vil gerne have, at vi voksne griber ind, hver gang vi hører ord som 'gay' eller 'homo' blive brugt nedsættende. Der skal vi tage en snak om, hvad det gør ved andre mennesker, siger han.
- Det skaber en stemning, hvor rigtig mange LGBTQ+-elever har det svært. Når man ved, at så mange føler sig diskriminerede og ensomme, synes jeg, vi skal overveje, hvilke ord vi bruger.
Fatale konsekvenser
LGBTQ+ er homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet.
Ifølge en rapport fra LGBT+ Danmark sidder der i gennemsnitligt en til to LGBTQ+-elever i hver skoleklasse.
Og brugen af skældsord som 'bøsserøv' kan få fatale konsekvenser for dem, fortæller Sarah Baagøe Petersen, der er talsperson for Lambda, foreningen for LGBTQ+-personer på Fyn.
- Det kan lagre sig i en, og det kan også gøre det sværere at springe ud - også selvom det måske ikke er sagt i ond mening. Måske vælger man slet ikke at springe ud som ung og kan ikke leve et autentisk liv, siger hun.
Rapporten viser, at mere end halvdelen af LGBTQ+-eleverne har haft selvmordstanker og føler sig oftere ensomme, end deres klassekammerater.
Ikke nok at bandlyse
Selvom sprogbrugen er helt essentiel, er både talspersonen og eleverne dog enige om, at det ikke er nok at bandlyse ord fra elevernes sprogbrug.
- Jeg håber, at det starter en samtale, når man får at vide: Hov, du skal da ikke kalde ham her bøsse som en negativ ting. Det kan måske få nogen til at stoppe op og tænke: Hvorfor ikke? Det har jeg altid gjort. Her kan man så sige, at det skal man ikke, fordi det er stødende, siger Marie Hermansen, elev i 9.a og formand for Odenses Fælleselevråd.
Hos Lambda håber man, at forslaget ikke kun bliver ved snakken.
- Jeg håber, at man vil tage det til sig og gøre noget alvorligt ud af det og faktisk bygge videre på det, så det ikke bare bliver endnu et stykke papir, hvor der ikke sker mere, siger Sarah Baagøe Petersen.
Lokalpolitikerne Michael Nielsen (K) og Lena Bækholm (RV) mener, at emnet ikke er synligt nok hos kommunen.
I et læserbrev, de to politikere har skrevet, påpeger de blandt andet, at kommunens hjemmeside slet ikke beskriver noget om hverken mangfoldighed eller homoseksuelle.
- Da jeg sad og kiggede lidt på min egen kommune, syntes jeg et eller andet sted, at vi har været lidt fraværende på den her dagsorden.
- Det blev jeg sådan lidt overrasket over. Jeg troede egentlig, det var nået langt over Københavns grænser, siger Michael Nielsen, kandidat til byrådet og medlem i regionsrådet i Region Syddanmark.
Lille kommune med en stor dagsorden
Michael Nielsen synes, det er vigtigt, at kommunen viser, at den har fokus på at hjælpe og sprede viden om LGBTQ+-miljøet og minoriteter. De unge i denne type miljøer er nemlig særligt sårbare.
- Der er en grund til, at man stadig holder Pride hvert år i København. Det er jo, fordi der stadigvæk er problemer, især blandt unge mennesker, siger Michael Nielsen.
- Det betyder også noget for os, fordi den her dagsorden er i hele landet, og den skal vi jo være med til at sprede, så det ikke kun er i København, i Odense og i Aarhus, at det er fast på dagsordnen. Den skal også være ude i de mindre kommuner. Det skylder vi os selv i 2021, at vi er nået så langt, siger Michael Nielsen.
Mere end blot hos kommunen
Hos Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), er der også et klart ønske om, at Kerteminde Kommune skal være kendt for sin mangfoldighed og tolerance.
Men han mener dog, at det er vigtigere, at man mærker en generel åbenhed flere forskellige steder i kommunen frem for hos selve kommunen.
- Det er hele taget den kultur, det foregår i, der er vigtigt. Og det kan godt være, vi også skal skrive noget om det på vores hjemmeside. Men det er vigtigt, at man kan mærke det ude i kulturen, og at man kan føle sig tryg der.
- Det gælder både den her minoritet og også andre minoriteter, forklarer Kasper Ejsing Olesen.
Mangfoldigheden kan mærkes
Kasper Ejsing Olesen mener desuden, at de unge allerede har flere muligheder for at få viden, vejledning og mærke, at der er plads til dem.
- Vi har på vores skoler nogen, de unge kan henvende sig til, hvis de har det svært. Der undervises i mangfoldighed. Der er foreningslivet. Der er ungdomsklubber.
- Hvis de ting ikke er nok, vil jeg rigtig gerne vide, hvad vi kan gøre bedre som kommune, siger Kasper Ejsing Olesen.
TV 2 Fyn har taget kontakt til Svendborg og Middelfart kommuner, og de mener heller ikke, at de har fokus på mangfoldighed og LGBTQ+ på deres hjemmesider.
Dog påpeger begge kommuner, at man som LGBTQ+-person kan søge hjælp og rådgivning hos deres generelle ungevejledning.