Se videoen: Et storkepar er kommet til Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et storkepar gik onsdag en tur på en mark nord for Kerteminde. Men en storkeekspert spår ikke gode muligheder for, at de slår sig ned på Fyn.
Da landbrugsmedhjælperen Frederik Nerlov onsdag kørte afsted i sin traktor ved Hersnap på Hindsholm, nord for Kerteminde, for at harve pløjemarken inden den skulle tilsås med vårbyg, fik han pludselig følgeskab.
Et storkepar var landet på marken og gik langs traktoren og ledte efter mad.
Få opskriften: Når der skulle vaskes kom de 'skidne æg' på bordet
Når påskemiddagen skal serveres bør der være 'skidne æg' på bordet. Det er nemlig en gammel påsketradition.
Mange børn og barnlige sjæle sender i denne tid gækkebreve ud i håb at om inkassere et påskeæg.
Men der er faktisk et andet æg, der også er en stor påsketradition, nemlig det skidne æg.
Traditionen går langt tilbage til da man kaldte påskelørdag for "skidtlørdag" eller "skiden lørdag", fordi det var vaskedag.
På helligdagene måtte man ikke gøre rent, vaske eller lave anden arbejde, og lørdag er den "normale" dag mellem langfredag og påskedag.
Og med travl rengøring og vasketøj i lange baner havde madmor ikke den store tid til madlavning, og det blev til en nem og overkommelig ret; skidne æg i sennepssovs.
Skidne æg lyder som en utiltalende ret, men sådan forholder det sig ikke. Skidne æg er en frokostret bestående af halve, smilende æg i sennepssovs, eventuelt med karse.
”Skidne æg” opskrift til 4 personer:
8 æg der koges ”smilende”. Æggene lægges i koldt vand og bringes i kog. Her koger de 6-8 minutter.
Opbagt sovs:
Smelt 50 gram smør i en gryde ved kraftig varme, men undgå at det bruner. Rør 50 gram mel i. Tilsæt en kvart liter mælk under kraftig piskning og rør derefter resten forsigtigt i.
Man kan også ”snyde” ved at købe en færdig bechamelsovs og tage den derfra.
Kom et par spiseskefulde fiskesennep eller dijonsennep i og krydr med salt og peber.
Retten anrettes på tallerken med to æg per mand. Hæld sovsen hen og æggene og pynt med persille. Server rugbrød eller groft brød til.
- De fulgte mig fra klokken 14.00 til 19.30, hvor de spiste løs af regnorme og biller, som blev harvet op af pløjejorden, fortæller Frederik Nerlov.
Og det er faktisk usædvanligt med besøg af sådan et storkepar på det tidspunkt.
- Det er specielt, at de er to, og det er ret tidligt på sæsonen. Når der kommer storke tidligt på året, er det tit enlige storke, fortæller Hans Skov, der er storkeekspert hos storkene.dk.
Tysk eller svensk
I foråret 2017 blev der set fem storke i Nyborg og på Sydfyn, og i 2018 kom storken forbi Fyn usædvanligt tidligt - også i Nyborg allerede i marts.
Senest blev der spottet flere storke rundt omkring på Fyn i maj 2020 i Ringe, på Nordfyn og i Odense.
Og nu altså på en mark nord for Kerteminde.
- De kan været fløjet fra Tyskland og være gået i land på Langeland og så fortsat op til Kerteminde, siger Hans Skov og fortæller, at det er muligt, at de bevæger sig lidt rundt på Fyn eller følger Storebæltsbroen mod Skåne.
- Jeg tror ikke, de slår sig ned. Er det skånske storke vil de tager mod øst, men er det tyske storke, kan det godt være, de bliver her lidt.
Kig efter ringene
Selvom storke drypvist har vist sig rundt omkring på Fyn, så skal vi 58 år tilbage i tiden, til da der storke sidst slog sig ned på øen. I 1964 forsvandt storken nemlig som yngelfugl fra Fyn, da den fløj fra reden på Solbakkegård i Næsby.
Selvom der ved flere lejligheder er blevet bygget reder og gjort meget for at holde fuglen på Fyn, så er det ikke lykkes.
- De har nok bare slået sig ned ved Kerteminde, fordi de vil spise. De skal jo have noget hver dag. Føler de sig sultne, kan de gå efter insekter, snegle og regnorme, og der er en mark som den på Hindsholm et oplagt sted, forklarer Hans Skov.
Stor interesse for Langelandsfortet:
- Hvad er det lige for noget med Rusland og Ukraine?
Langelandsfortet oplever uventet stor tilstrømning af gæster, der vil vide noget om den kolde krig.
Godt nok har krigsflyene og ubåden nogle år på bagen, men det holder ikke publikum væk fra koldkrigsmuseet på Langeland.
Tværtimod.
For på Koldkrigsmuseum Langelandsfort har man siden sæsonåbning kunnet konstatere en øget interesse for krigen, der aldrig kom.
Koldkrigsmuseet slog dørene for sæsonen op åbnede den 1. april . og siden da er det væltet ind med gæster.
- Vi ligger cirka 200 procent over forrige år, og men vi ligger også noget højere i forhold til mange af de andre år, siger Peer Henrik Hansen, der er museumsleder på Koldkrigsmuseet Langelandsfort.
Museet har haft stor stigning i antallet af gæster sammenlignet med forrige år. Og den øgede interesse skal måske findes i Ruslands invasion af Ukraine.
Pointen med et museum
For den nuværende situation i Ukraine og resten af Europa sætter koldkrigstiden i et nyt perspektiv.
- Der er nok ikke nogen tvivl om, at situationen i Ukraine, Ruslands krigsførelse, har gjort, at folk har været spørgende over for, hvad er det lige for noget med Rusland og Ukraine?
- Og pointen med et museum er jo selvfølgelig at gøre folk klogere på fortiden, men man skal samtidig kunne blive lidt klogere på sin samtid og måske også blive klogere på ens fremtid, forklarer Peer Henrik Hansen.
De pointer bekræfter besøgende Flemming Clausen. Han har sammen med familien taget turen fra Svendborg til museet på det sydlige Langeland.
- Jeg ved ikke, hvor meget børnebørnene tænker, men jeg tænker en del af over det.
- Vi går måske mod en koldkrigstid igen, funderer Flemming Clausen.
For teenageren William Damsted Horvath fra Odense er situationen i Ukraine noget, som sætter tanker i gang.
- Jeg synes, det er lidt skræmmende, hvordan det har udviklet sig med, at nu er der større og mere skræmmende våben i forhold til dengang, siger William Damsted Horvath.
- Vi giver folk perspektiv
Med verdenssituationen taget i betragtning, så er vi gået en ny fremtid i møde. En fremtid som museets gæster kan blive klogere på, fortæller museumslederen.
- Der er opstået den opgave, at vi skal give folk nogle perspektiver i forhold til den situation, der er med Rusland og Ukraine, fordi de jo lige pludselig kan se, hvorfor der er konflikt, siger Peer Henrik Hansen.
Han remser nogle af de spørgsmål op, som gæsterne kan hente svar på: Hvad er Ukraine og Rusland opstået af? Hvad var det gamle Sovjetunionen for en størrelse? Og hvorfor var de en del af den kolde krig?
- Der kan vi hjælpe lidt med på vejen.
Fakta
Langelandsfortet blev lukket som aktivt fort i forsvaret i 1993, da truslen fra øst så ud til at forsvinde.
Derfor tror storkeeksperten heller ikke på, at der er meget, man kan gøre for at holde dem på Fyn.
- Når de bare er på strejf kan man ikke igangsætte fodring eller behøver at lave reder til dem.
Dog kan man være behjælpelig med at finde ud af, hvor storkeparret kommer fra. På storkenes ben sidder forskellige ringe. Er der en metalring på det ene ben og farvede plastikringe på det andet, kommer de fra Sverige. De tyske storke ar som regel én sort ring, mens de danske har én metalring ved den ene fod.
- Det vil være en sensation, hvis de slår sig ned, for livsbetingelserne er ikke blevet bedre siden 1964, siger Hans Skov.
Ny prognose varsler risiko for "snestormlignede tilstande"
kopieret!
Hvis du finder nydelse i at bygge en snemand, kan du godt begynde at glæde dig. Natten til torsdag er der nemlig risiko for op mod 20 centimeter sne lokalt, varsler TV 2 Vejret.
Den nye prognose kommer i kølvandet på gårsdagens prognose, der varslede om vindstød af stormstyrke natten til onsdag - nytårsnat.
Den kraftige blæst fortsætter onsdag og natten til torsdag, hvilket ifølge TV 2 Vejret kan give “snestormslignende tilstande” i den sydlige del af landet. Det skyldes et lavtryk, der bevæger sig ind over landet fra syd.
Prognosen er lavet på baggrund af den europæiske vejrmodel ECMWF, som er den prognose, der oftest rammer mest præcist. Det voldsomme vejr vil aftage torsdag middag.
OL-guldvinder lovpriser lokalt stævne
kopieret!
Søndag løber årets Grand Prix af stablen på Odense Cykelbane, og som er et stævne, hvor alt fra unge cykelpurke til rutinerede pedaltrædere mødes for at konkurrere og dele deres fælles passion for de tohjulede.
- Det er en cykelbane, som unge mennesker kan komme ind og prøve kræfter med banecykling på og finde ud af, om det er noget for dem. Det har gjort rigtig meget for mængden af talenter, der kommer ud herfra, siger tidligere OL-guldvinder Lasse Normann Leth, der bliver bakket op af professionel cykelrytter Amalie Winther Olsen:
- For dem er det kæmpestort at få lov til at køre et løb som det her. Og det er dét, der tænder en ild i dem, siger hun.
Stævnet slutter cirka klokken 19.
Odense lammetævet i finalefuser
Team Esbjergs håndboldkvinder har sat sig massivt på den danske pokalturnering med den fjerde triumf i træk.
Med en imponerende indsats vandt Team Esbjerg søndag pokalfinalen 31-25 over rivalerne fra Odense Håndbold. Finalen blev i år spillet i Silkeborg.
I årene 2021 og 2022 blev det til finalesejre til Team Esbjerg på 11 mål over Odense, men sejren blev dog ikke helt så stor i år.
Haltede bagefter
Sidste år vandt Team Esbjerg pokalfinalen med ti mål over Nykøbing Falster Håndboldklub. Så holdet er efterhånden vant til store finalesejre.
Odense, som snuppede pokaltitlen i 2020, var godt med i starten af kampen og kom blandt andet foran 4-3.
Ved stillingen 5-5 blev Odenses playmaker Mie Højlund skiftet ud, og det kunne ses inde på banen.
Team Esbjerg fik bedre fat defensivt, og anført af Henny Reistad og Michala Møller begyndte vestjyderne at trække fra.
Mie Højlund blev på mærkværdig vis siddende på bænken, og Team Esbjerg kom foran 16-10 inden pausen.
Slutspurt rakte ikke
I anden halvleg kom Mie Højlund tilbage på banen, men Team Esbjerg slap ikke taget i kampen. Og derfor nåede der aldrig at komme stor spænding i finalen.
Dommerne tillod generelt hårdt spil, og det var en fordel for Team Esbjerg.
Reistad og Møller blev ved med at finde på kreative indslag i offensiven, og Odense havde ikke for alvor noget modsvar.
Team Esbjerg spillede med en stor ro og selvtillid og kom foran 28-18, mens energien langsomt forsvandt hos fynboerne, der havde svært ved at passere Anna Kristensen i målet.
Bagud 21-31 nåede Odense til slut at reducere fire gange i træk, men det var kun pynt på en ensidig affære.
Med den fjerde pokaltriumf i træk har Team Esbjerg ikke tabt en kamp i turneringen i mere end fire år.
Tidligere søndag blev bronzekampen spillet, og her vandt Sønderjyske lidt overraskende med hele 32-23 over hjemmebanefavoritterne fra Silkeborg-Voel.
Politi advarer mod svindlere - forsøger at lokke betalingsoplysninger ud af dig
kopieret!
Nytårsaften kan blive en flad fornøjelse for intetanende elkunder. Lige nu florerer der nemlig mails, der forsøger at få borgere til at opgive betalingsoplysninger for at undgå en strømafbrydelse.
- Vi har nu opgjort dit totale elforbrug for 2024. Vores opgørelse viser, at du mangler at betale 123,75 kroner. Opdater dine betalingsoplysninger med det samme for at undgå afbrydelse af din strømforsyning fra 31. december 2024, lyder det i mailen.
Derfor advarer Nordjyllands Politi på X nu borgere mod at trykke på linket.
- Vær kritisk, når du modtager en sms eller mail med en betalingsanmodning. Spørg gerne andre til råds, eller kontakt virksomheden bag henvendelsen, skriver politiet.
Lad ikke svindlerne slukke for nytårsfesten. Vær kritisk, når du modtager en sms eller mail med en betalingsanmodning. Spørg gerne andre til råds eller kontakt virksomheden bag henvendelsen. #politidk pic.twitter.com/Q7cPGW0wq1
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) December 29, 2024
Poul forsvundet på tredje døgn - droner indsat i eftersøgningen
Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Poul forsvundet på tredje døgn - droner indsat i eftersøgningen
Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
LYD
DEL
LYD
DEL
Nu kommer Odense Letbane med nyt om omfattende systemnedbrud
kopieret!
Opdatering klokken 14.29
Kommunikationschef hos Odense Letbane, Flemming Ø. Petersen, oplyser til TV 2 Fyn, at der fra klokken 14.30 medtages passagerer mellem Odense Idrætspark og Hjallese Station, og at der fra klokken 15 forventes normal drift. Mellem Tarup Center og Odense Idrætspark vil der fortsat være indsat erstatningsbusser.
Odense Letbane vil nu sende “et eller flere” letbanetog ud for at teste, om de kan køre uden den centrale systemovervågning, der er ude af drift, og som ligger til grund for, at letbanetrafikken har været indstillet det meste af søndag.
Det oplyser kommunikationschef hos Odense Letbane, Flemming Ø. Petersen.
- De vil køre på de almindelige trafiksignaler uden den centrale overvågning - ligesom en bus på skinner, siger Flemming Ø. Petersen, der understreger, at førsteprioriteten er at få udbedret fejlen.
Teknikkere fra Portugal er lige nu i gang med at forsøge at lokalisere fejlen, oplyser han.
Erstatningsbusser kører hvert 15. minut. Der er ingen tidshorisont for, hvornår driften genoptages.
Lasse Helner om sin Mathilde: - Hun kan være røvirriterende
kopieret!
Når hun stryger en skjorte, er det kærlighed.
For de kan skændes, så det brager, men alligevel - eller måske netop derfor - har de holdt sammen i et halvt århundrede, musikduoen Lasse og Mathilde.
For Fyn er fin, og det samme er den kærlighed, som limer parret sammen, også selvom de begge to kan være voldsomt irriterende. Som når Lasse fløjter, når de har travlt. Så får Mathilde pip. Eller når Mathilde under kørslen peger på en irriterende måde.
Men en koncert er effektiv til at opløse den dårlige stemning, for på scenen kan man ikke være uvenner.
Guldbryllup på scenen
Og koncerter har der været rå mængder af, for i 2025 holder Lasse og Mathilde musikalsk guldbryllup. I hele 50 år har de skabt musik, spillet sammen og udgivet omkring 30 albums.
Parret mødte hinanden første gang en aften på koncertstedet Huset i København en mørk aften i 1975, hvor den erfarne musiker Lasse Helner spillede med sit band The Baronets.
17-årige Mathilde Bondo var i byen og forsøgte at imponere Lasse, men der var ikke bid den aften.
- Hun talte og talte om alle sine meritter. Hun var en ordentlig mundfuld, husker Lasse.
Stort plask
Bid var der til gengæld snart efter, for da arbejdede de to musikere for første gang sammen om solopladen “Pigesind”, hvor Mathilde sang, og Lasse leverede musikken.
Da Mathilde ankom til lydprøver og trådte ud af taxaen i et lilla skrud af en hippiekjole, var Lasse solgt. Kort efter var der en turné, et hotel og et stort badekar.
Mathilde husker det tydeligt:
- Så sagde det plask!
Kun ét år blev det altså til som kollegaer. Efter badekarret blev de kærester og kan altså i 2025 fejre 50 års jubilæum som duoen Lasse & Mathilde. Og 49 år som kærestepar.
Røvirriterrende
Både Lasse og Mathilde har fået et iltert temperament i barselsgave. Derfor har højlydte diskussioner altid været en del af deres samliv. Dem er de ikke bange for; diskussioner og skænderier er en naturlig del af at få luftet ud, synes de begge. Også selvom Mathilde altid får det sidste ord. Altså ifølge Lasse.
De holder sig heller ikke tilbage, når det gælder om at drille hinanden med, hvor irriterende de begge kan være. Faktisk er det blevet et centralt ord mellem dem:
- Det er blevet et keyword. Vi er hurtige til påpege, når den anden er “irriterende”. Og Mathilde, hun kan være røvirriterende, siger Lasse og kigger meget kærligt på sin kone.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
At stryge en skjorte
For de to kan slet ikke undvære hinanden. Og når Lasse virkelig vil vise sin kærlighed, ved han godt, hvad der skal til. Så rydder han op i køkkenet, skurer komfuret og går ud med skraldet. Det sætter Mathilde virkelig pris på. Meget mere end hvis han svinger sig op til en stor og pompøs gestus:
- Det virker overhovedet ikke. Så kommer jeg tit galt afsted.
Omvendt ved Mathilde også, hvor hun kan sætte ind:
- Kærlighed er jo mange ting. For eksempel at stryge en skjorte. Lasse stryger ellers selv sine skjorter, men når jeg gør det, kommer det uventet.
Og som Mathilde siger:
- Vi elsker jo hinanden.
Hendes kollega, mand og bedste ven - Lasse - får det sidste ord i denne omgang:
- Vi er hinandens bedste venner. Det er klart, at vi kan blive uvenner, men det er jo den, der er der, når alt andet ikke er der.
Danskerne har flere sygedage end før coronapandemien
kopieret!
Danskerne tager flere sygedage fra deres arbejde end i årene før coronapandemien.
Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, der har gransket udviklingen i danskernes sygefravær fra 2019 til 2023.
I det offentlige er sygefraværet steget med 2,4 dage i gennemsnit per fuldtidsansat i perioden.
Det betyder, at det gennemsnitlige antal sygefraværsdage lyder på 14,1 per ansat på de offentlige arbejdspladser.
Blandt virksomheder og organisationer på det private arbejdsmarked er stigningen på 1,3 sygefraværsdage i gennemsnit per fuldtidsansat.
Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage er dermed oppe på 8,2 i det private.
Analysen peger ikke på nogen årsager til stigningen.
Alle letbanetog holder stille
kopieret!
Søndag formiddag er alle letbanetog ude af drift på grund af tekniske problemer, oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Det gælder dermed hele strækningen fra Tarup til Hjallese.
Driftstoppet skyldes en sporskiftefejl. Teknikkere arbejder lige nu på at løse problemet.
Der er indsat erstatningsbusser, der kører cirka hvert 15. minut. Letbanen forventes at køre igen “snarest”.
"Bestemt i den svære kategori" siger politikommissær om eftersøgningen af Poul
kopieret!
"Et langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.
Det er, hvad Fyns Politi står overfor i eftersøgningen af den 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Den her eftersøgning er bestemt i den svære kategori, siger politikommissær hos Fyns Politi Jesper Schmidt-Nielsen, der leder eftersøgningen, og som har deltaget i eftersøgninger siden 1994.
Kaldt ind fra juleferie
Otte hunde, otte hundeførere og det daglige beredskab deltager i søndagens eftersøgning, der starter op igen klokken 11.
Politikommissæren oplyser, at de begynder ved Poul Frank Andersens adresse på Dømmestrupvej i Nørre Lyndelse på Midtfyn og bevæger sig udad i en radius fra bopælen.
- Han kan ligge bag den nærmeste busk eller i den fjerneste skov, så det er vigtigt, at vi får kigget alle steder, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der tilføjer, at Poul Frank Andersen er “godt gående og vant til at bevæge sig meget”.
Hundeførere er blevet kaldt ind fra juleferie for at deltage i eftersøgningen, oplyser politikommissæren. Ud over hundene kommer Fyns Politi til at anvende droner med termiske kameraer.
- Skulle han være faldet i et vandhul, er han svær at finde, så der hjælper de termiske kameraer os, siger politikommissæren.
Aldrig oplevet så få henvendelser
Borgere som Patrick Ninn Baudeau og hans familie har deltaget i eftersøgningen. Politikommisæren beskriver, hvordan borgere i området meget gerne vil hjælpe, men ikke kan, da ingen har set Poul Frank Andersen.
- Det er første gang, vi har fået så få henvendelser, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der opfordrer borgere i området i og omkring Nørre Lyndelse til at fortsat at tjekke udhuse, garager og ubeboede bygninger på deres private grunde.
- Vi har brug for alt den hjælp, vi kan få.
Han understreger vigtigheden i, at borgere i videst muligt omfang opholder sig på veje og stier, da hundene kan blive ledt på vildspor, hvis borgere bevæger sig ud i terrænet.
Det formodes ikke, at Poul Frank Andersen har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden hvidt hår og gråt fuldskæg.
Har du informationer, der kan lede frem til Poul Frank Andersen, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 114.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her