Video af voldsomt overfald på 11-årig fra Munkebo deles på sociale medier
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Et overfald på en 11-årig dreng fra Munkebo er blevet optaget og delt på sociale medier mandag. Politiet advarer mod at dele videoen.
Mandag er en video af en dreng, der får voldsomme tæsk, blevet delt flere steder på sociale medier.
I videoen, som TV 2 Fyn har set, ser man den drengen få både spark og slag, mens han flere gange undskylder til gerningsmanden.
Chikane: Bilist forfulgte ambulance under udrykning
En ambulance med fuld udrykning og med en hjertepatient ombord fik torsdag morgen ufrivilligt følgeskab af en bilist. Ambulance Syd kalder episoden for chikane og et sikkerhedsproblem.
En ambulance i udrykning på vej fra Svendborg til Odense ad Svendborgmotorvejen fik følgeskab af en Kia Ceed.
Med en akut hjertepatient ombord overskred ambulancen hastighedsbegrænsningen og kørte omkring 150 kilometer i timen på motorvejen.
Bilisten udnyttede pladsen og lagde sig lige bag udrykningskøretøjet på store dele af den 50 kilometer lange tur til Odense Universitetshospital.
Det fik en ambulancefører til at kontakte politiet.
- Vi får en henvendelse om en bilist, der ligger sig lige bag ambulancen, og så sender vi en patruljevogn ud på motorvejen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist.
Hos Ambulance Syd oplever man en gang imellem, at bilister lægger sig lige bag udrykningskøretøjer.
- Det er chikane og udgør et sikkerhedsproblem for vores ambulancer, siger Allan Mose, der er driftschef hos Ambulance Syd.
Bilisten i den grå Kia var forsvundet, inden politiet fik kontakt med ambulancen.
Fyns Politi har fået registreringsnummeret på den uønskede følgebil, men vil ikke umiddelbart gøre mere ved sagen.
- Vi har ingen chance for at bevise, at bilisten faktisk kørte 150 kilometer i timen, så vi gør ikke mere ved sagen. Og da hastighedsgrænsen var 130 kilometer i timen, er det jo heller ikke verdens største forbrydelse at køre 150 kilometer i timen, lyder det fra vagtchefen.
Ifølge Ambulance Syd sker det ikke ofte, at bilister lægger sig lige bag udrykningskøretøjer, men det sker dog en gang imellem.
- Vi kører ofte meget stærkere end det tilladte for andre bilister, og derfor skal vi være ekstra agtpågivende.
- Farten betyder nemlig, at vi også kan komme ud for at skulle reagere meget hurtigt. Og hvis der ligger en anden bilist lige bag ved os med samme hastighed, så øger det risikoen for alvorlige ulykker, siger Allan Mose, der er driftchef i Ambulance Syd.
Drengen i videoen er den 11-årige dreng, der i sidste uge blev overfaldet af maskerede mænd i Munkebo nær området Solbakken.
Det bekræfter drengens mor over for TV 2 Fyn.
- Jeg fandt ud af det i går, da min datter ringede grædende til mig. Hun sendte mig videoen, men jeg smed telefonen og fik kvalme over det, forklarer drengens mor, der ikke selv har set andet end de første få sekunder af videoen, hvor hendes søn undskylder for at have kaldt den ene af gerningmændenes lillesøster tyk.
Strafbart at dele
Fyns Politi efterforsker både sagen om overfaldet og delingen af en video af et overfald.
- Der er kommet mange anmeldelser af både videoen og episoden, siger vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss.
Netop delingen af videoen påvirker moren til den 11-årige meget.
- Det er ganske forfærdeligt, at den video kan florere. Jeg synes, det er grotesk, at der er en, der har filmet, og at der er en, der giver ham så mange tæsk, men jeg synes decideret, at det er ulækkert, at folk kan finde på at dele videoen og spørge, hvor de kan se den, forklarer moren.
Rystet over bedrageri:
- Det er Munkebos Britta Nielsen
En ledende og frivillig medarbejder er blevet bortvist og politianmeldt for bedrageri i genbrugsbutikken Kirkens Korshær i Munkebo.
Torsdag kunne Fyens Stiftstidende fortælle, at en frivillig medarbejder blev bortvist for at have "fundet et smuthul" og i flere år stjålet penge, der skulle være gået borgere, der lever på kanten af samfundet.
Sagen betegnes som både ulykkelig og ekstraordinær. Siden har episoden været et varmt taleemne i lokalsamfundet.
- Det vækker minder til en berømt Britta Nielsen-sag, hvor penge der skulle være gået til de allersvageste i samfundet gik til hendes eget forbrug, siger Ingelise Baruel Michaelsen, som bor i Munkebo.
Også Svend Erik Sørensen, der har boet i Munkebo i 25 år, er af samme opfattelse.
- Det føles som en Britta Nielsen. Hun tog penge fra nogle, der har brug for dem, og nu sker det samme her.
Lokalsamfundet i Munkebo er rystet over hændelsen.
- Det har gjort mig ked af det, det er jo frivillige mennesker, der bør arbejde for en god sags tjeneste, siger Bente Rasmussen, og understreger, hvor gode oplevelser hun har haft med de resterende medarbejdere.
- Det er søde og rare mennesker, sådan har det altid været i min verden.
Angiveligt snydt for 1,5 millioner
Flere kilder, TV 2 Fyn har talt med fortæller, at der er blevet svindlet for 1,5 millioner kroner.
- Jeg synes, det er rigtig trist, for det er jo penge, der skulle være gået til nogle gode formål, som nu er endt i vedkommendes egen lomme, siger Ingelise Baruel Michaelsen.
Af hensyn til efterforskningen vil Dorthe Egede Hansen, der er chef for genbrug i Kirkens Korshær, hverken be- eller afkræfte, hvorvidt rygtet om beløbets størrelse er korrekt.
Hun fortæller at episoden strækker sig over en årrække, men at de først i marts blev gjort opmærksom på problemet.
- Vi finder ud af det, fordi en frivillig medarbejder gør os opmærksom på, at der er uregelmæssigheder i regnskabet, fortæller Dorthe Egede Hansen.
Medarbejderen er nu bortvist, og sagen er politianmeldt. Kvinden var ansat i en ledende stilling, hvor hun frivilligt har arbejdet siden 2014.
Hvordan kan en medarbejder bedrage i flere år, uden det bliver opdaget?
- Det er en lokal procedurefejl, mere kan jeg ikke sige. Og så har hun været rigtig god til at skjule det, så det var først, da vi undersøgte regnskabet, at vi også fandt andre uregelmæssigheder, siger genbrugschefen.
Mistanke om møbel-svindel
Antikkrejler Villy Bjarne Christensen er stamkunde i genbrugsbutikken, hvor han ofte slår en handel af, men i flere år har han og andre besøgende undret sig over lagerbeholdningen.
- Vi er nogle stykker, som har undret os over, at vi ikke ser nogen teaktræsmøbler i butikken, når vi har set, at de står ude på lageret.
Ifølge antikkrejleren Villy har de konfronteret medarbejderen og hendes mand flere gange, men har ikke kunnet få et svar på, hvorfor møblerne aldrig er blevet sat til salg i butikken.
- Alle møbler af værdi kom ikke ind i butikken, det var kun al ragelse, understreger Villy Bjarne Christensen, der vurderer at have set teaktræsmøbler til værdi af op imod 4.000 kroner forsvinde fra lageret.
Flere borgere, TV 2 Fyn har talt med, har set medarbejderen og hendes mand samarbejde om bedrageriet, hvor de blandt andet solgte møbler, der var doneret til Kirkens Korshær til anden side, hvad tænker du om det?
- Det kan jeg ikke be- eller afkræfte, siger chefen for genbrug i Kirkens Korshær, Dorthe Egede Hansen.
Ifølge genbrugschefen er sagen enkeltstående, hvor der nu er rettet op på den procedurefejl, som gjorde det muligt for medarbejderen at svindle.
- Det er aldrig sket før, og det kommer ikke til at ske igen, vi vil fortsat drive vores butikker med med tillid til vores medarbejdere, forsikrer Dorthe Egede Hansen.
Kirkens Korshær
- Kirkens Korshær har et årligt regnskab på omkring 252 millioner kroner. 90 procent af midlerne går direkte til det sociale arbejde i byerne med at hjælpe ensomme, hjemløse, psykisk syge, fattige, misbrugere og andre udsatte i Danmark.
- Kirkens Korshær driver på landsplan 240 genbrugsbutikker, der bemandes og ledes af frivillige medarbejdere. Samlet set står genbrugsbutikkerne for omkring en tredjedel af Kirkens Korshærs årlige indtægter.
Kilde: Kirkens Korshær
Vagtchefen ved Fyns Politi forklarer, at det er strafbart at dele videoen, og at man bør tænke på den dreng, der er med i videoen.
- Vi vil gerne opfordre til, at man stopper med at dele videoen, understreger han.
Også den 11-åriges mor beder til, at man lader være med at se videoen.
- Jeg vil håbe, at den blive fjernet alle steder fra. Det er ubehageligt, at folk kan se min søn få så mange tæsk.
TV 2 Fyn kender morens fulde navn, men hun ønsker ikke at stå frem med sit navn.
Båndudskrift: Voldsepisode i Munkebo ord for ord
Gerningsmand: Hvad har du kaldt hende (gerningsmands søster, red.)?
Offer: Jeg har kaldt hende tyk, fordi jeg er meget dum.
Slag i ansigtet.
Gerningsmand: Og det gør du aldrig igen.
Offer: Nej. Undskyld.
Gerningsmand: Er det forstået?
Offer: Undskyld.
Bliver skubbet hårdt. Falder. Flere spark i hovedet og på kroppen.
Offer: Undskyld. Undskyld.
Gerningsmand: Er det forstået?
Flere spark.
Offer: Avvvv (Grædende).
Flere spark.
Gerningsmand: Er det forstået?
Offer: Undskyld. Undskyld. Undskyld (skriger).
Gerningsmand: Du skal ikke skrige. Er det forstået?
Offer: Undskyld (grædende).
Gerningsmand: Ikke skrige.
Flere spark.
Gerningsmand: Rejs dig op.
Offer: Undskyld.
Gerningsmand: Så rejs dig op.
Offer: Undskyld.
Endnu et spark.
Offer: Undskyld. Undskyld (grædende).
Gerningsmand: Ikke skrige. Jeg sagde det til dig.
Offer: Undskyld.
Slag i ansigtet.
Gerningsmand: Jeg sagde det til dig. Fjern den hånd. Jeg sagde det til dig.
Slag i ansigtet.
Gerningsmand: Jeg sagde det til dig.
Offer: Undskyld.
Gerningsmand: Det er sidste gang, du snakker sådan til min søster. Er det forstået?
Offer: Ja.
Gerningsmand: Forstået?
Slag i ansigtet.
Offer: Ja. Undskyld.
Flere slag i ansigtet. Bliver skubbet. Og slået.
Offer: Undskyld (skriger).
Gerningsmand: Du skriger ikke. Kom her.
Offer: Undskyld. Det var ikke min mening.
Gerningsmand: Kom her.
Trækker offer hen foran kamera.
Gerningsmand: Så siger du undskyld til *** (søsters navn)
Offer ser ind i kamera: Undskyld, *** (søsters navn)
Slag i ansigtet.
Gerningsmand: Du skal mene det.
Offer ser ind i kamera: Undskyld. Jeg undskylder virkelig meget. Jeg vil aldrig gøre det igen. Jeg undskylder for evigt og altid.
Gerningsmand: Og du forstår vel alt det her?
Offer: Ja.
Gerningsmand: For ellers sker det her igen. Og det her, det er aldrig sket. Forstået?
Slag i ansigtet.
Offer: Nej.
Gerningsmand: Og hvis nogen spørger, så er du fucking faldet.
Offer: Ja.
Gerningsmand: Det er aldrig sket det her.
Offer: Nej, det er aldrig sket.
Gerningsmand: Du skal være glad for, at du har fået en lille tur.
TV2 Fyn har valgt ikke at bringe videooptagelsen af hensyn til offeret. TV2 Fyn har i stedet valgt at bringe en båndudskrift, fordi TV2 Fyn vurderer, at mest mulig præcision i beskrivelsen af episoden er i offentlighedens interesse.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her