Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De fire fynske klimafamilier har arrangeret et loppemarked for at sælge ud af overforbrug. - Vi vil gerne have færre ting, forklarer medarrangør.
Skjorter, legetøj og krus.
Det lyder måske som opskriften på en blandet habengutbutik, men i virkeligheden kunne man finde det og meget mere ved klimafamiliernes loppearrangement i Svendborg tirsdag.
“Nu ved jeg også, hvor meget der stadigvæk hænger i mit klædeskab. Jeg tror faktisk ikke, at jeg behøver at gå ud og købe nyt.”
- Overforbrug er grunden til, at vi kan holde loppemarkedet. Vi kan tage 20 skjorter ud af skabet og stadig have ting at tage på, forklarer Marie Stenbak Andersen.
Hendes familie har sammen med tre andre familier meldt sig til projektet, hvor de i tre måneder skal forsøge at leve en mere klimavenlig hverdag. Projektet "Klimafamilierne" gennemføres i samarbejde mellem AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd, og den grønne organisation Go2Green.
Tre måneder uden nyt: Én ting vil klimafamilie nødig købe brugt
I tre måneder må familien Larsen fra Svendborg ikke købe nye ting. De er en af fire såkaldte klimafamilier på Fyn, og selvom de sætter pris på genbrug, er der en grænse.
- Det er sådan en slags skattejagt, man er ude på. Man ved ikke, hvad der venter, siger Hanne Kjærgaard Larsen, der sammen med sin datter Ida Marie studerer tøjet på bøjlerne i genbrugsbutikken.
I tre måneder må de og resten af familien ikke købe nye ting.
Familien Larsen fra Svendborg er én af fire fynske familier, der deltager i et projekt, hvor de skal forsøge sig med en mere klimavenlig hverdag som såkaldt "klimafamilie".
En af udfordringerne i projektet er at købe brugt i stedet for nyt for at gøre familiens CO2-aftryk så lille som muligt. Projektet er sat i gang af AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd og den grønne organisation Go2Green, men allerede inden det begyndte, var familien Larsen vant til at købe brugt.
- Børnene har arvet en del tøj og har brugt det af det, som de godt kunne tænke sig, siger Hanne Kjærgaard Larsen.
Ingen brugte underhylere
Ifølge en ny måling fra Nordea, så har 2,3 millioner danskere købt ting af hinanden det sidste halve år. I familien Larsen er de enige om, at det giver plus på samvittigheden, når tøjet er købt brugt.
- Det er en god følelse at købe noget, der har været brugt tidligere. Man ved, at hele produktionen, der har været omkring den ting, ikke skal gentages, siger Hanne Kjærgaard Larsen.
Det er datteren Ida Marie Kjærgaard Larsen enig i.
- Jeg synes, det er en dejlig følelse at gå i noget, som andre også har brugt, siger hun.
Men på trods af de gode intentioner om at gøre familiens klimaaftryk så lille som muligt, er der én ting, som de nødig vil købe brugt.
- Underbukser, synes jeg, er en speciel ting at købe brugt. Dem vil jeg godt have fra ny og vide, at det bare er mig, der har gået i dem, siger Hanne Kjærgaard Larsen.
Mange muligheder for genbrug
“Nu har jeg også en underlig kropsbygning, så det er svært at finde de rigtige størrelser og de rigtige bredder. For eksempel er bukser noget af det sværeste at finde”
Tidligere har familien Larsen købt nyt tøj, når de havde brug for det. Men i de tre måneder, hvor forsøgsprojektet står på, er det ikke en mulighed. Derfor kigger de både efter tøj i genbrugsbutikker, på nettet, og familiens yngste medlem køber også tøj af sine veninder.
- Jeg tager over til dem, prøver tøjet og ser, om det er noget for mig. Så tager jeg det med hjem og får min mor til at kigge på det sammen med mig, siger Ida Marie Kjærgaard Larsen.
Men storebror Axel Kaj Larsen har sværere ved at finde brugt tøj, der passer i størrelsen.
- Nu har jeg også en underlig kropsbygning, så det er svært at finde de rigtige størrelser og de rigtige bredder. For eksempel er bukser noget af det sværeste at finde, siger han.
Dagens genbrugsmarked er den seneste i en lang række af øjenåbnere for de sydfynske klimafamilier.
- Det er lidt pinligt, at man har så mange ting, og at man falder i og alligevel køber noget nyt, siger hun og tilføjer:
- Jeg håber, at jeg bliver bedre til at stå imod. Vi vil gerne have lidt færre ting.
Tænk dig om
Og spørger man Anne Hjortenberg fra en af de andre klimafamiler, så er der et simpelt råd til at minimere overforbrug af eksempelvis tøj. Hun mener, at man skal vente 24 timer med at købe det, man er interesseret i.
- Har man stadig drømme om at eje det efter 24 timer, så er man kommet væk fra impulskøbet. Det er et godt sted at starte, siger Anne Hjortenberg.
Det samme tankegang kan nemt overføres til internethandel, mener de to og foreslår, at man venter til dagen efter med at gå til den virtuelle kasse.
Klimafamilien bliver elektrisk:
- Måske giver det ikke mening for os at have en elbil
Det skal komme an på en prøve, lyder det fra klimafamilien Hjortenberg i Svendborg. De skal teste, om det er praktisk i hverdagen at køre i en elbil.
Mange familier drømmer om at skifte den gamle dieselbil ud med en moderne batteridrevet elbil.
Men det gør familien Hjortenberg i Svendborg ikke nødvendigvis. Det skal give mening i hverdagen.
- Det bliver spændende at se, om elbilen opfylder vores behov for at kunne pendle på arbejde, men umiddelbart ser den ud til at være en opgradering i forhold til vores egen gamle bil, siger Anne Hjortenberg.
Familien deltager sammen med tre andre fynske familier i et forsøgsprojekt, hvor familierne i tre måneder forsøger at omstille sig til en mere klimavenlig hverdag. Familierne har sagt ja til at være såkaldte "klimafamilier".
Bag projektet står AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd og den grønne organisation Go2Green.
Eksperter rådgiver familierne undervejs, og lokale virksomheder bakker op om projektet. Det betyder blandt andet, at en lokal bilforhandler stiller en 100 procent eldrevet Nissan Leaf til rådighed for familierne i en uge.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Forsøg med elbil
Måske giver det mening for familien Hjortenberg at køre i elbil - eller måske gør det ikke.
- Der er muligvis nogle udfordringer med ladestationer, altså hvor de er placeret i forhold til vores behov. Og problemstillingerne omkring for eksempel at køre til København og tilbage igen i elbilen. Det bliver spændende at prøve af i praksis, siger Anne Hjortenberg.
Familien Hjortenberg består af mor Anne, far Greg, og børnene Alba og Louie på henholdsvis 14 og 9 år.
Mor arbejder i Svendborg, hvor familien også bor, så hun har ikke brug for bil for at komme til og fra arbejde.
Far har skiftende freelanceopgaver, hvor der er brug for at køre lidt længere ture, men er i øjeblikket fast tilknyttet en arbejdsplads, der ligger 17 kilometer fra familiens hjem. Det transportbehov kan sandsynligvis dækkes med en batteridrevet bil - men det vil vise sig i praksis i forsøgsperioden, om elbilen kan leve op til forventningerne.
- Vi er så heldige, at klimafamilierne har påtaget sig at fortælle om deres erfaringer i løbet af forsøgsperioden, siger Niels Christian Nielsen, projektleder i den grønne organisation Go2Green.
Vær med på Facebook
Der bliver oprettet en gruppe på Facebook, hvor familierne og alle andre kan kommunikere med hinanden om tips og tricks - og måske også lufte overvejelser om særlige udfordringer i den grønne omstilling.
Du kan se og blive en del af gruppen Klimafamilierne her.
- Det er ikke et fanatisk projekt, men vi forsøger at finde ud af, hvordan vi konkret når frem til målet om en lavere CO2-udledning. Det er ikke mindst interessant, fordi Svendborg Kommune - som geografisk enhed - har sat som mål at være CO2-neutral i år 2040, siger Niels Christian Nielsen.
TV 2/Fyn følger de fynske klimafamiliers vej gennem forsøgsperioden frem til december, og formidler undervejs relevante erfaringer og faktuel viden fra klimaprojektet.
Og i november - hen mod slutningen af det tre måneder lange forsøg - inviterer TV 2/Fyn til et offentligt arrangement, hvor man kan møde klimafamilierne, høre om deres oplevelser, og få endnu mere konkret viden om, hvordan man kan mindske CO2-udledningen i en ganske almindelig hverdag.
Læs mere om elbiler i TV 2/Fyns tema herunder:
Også i forbindelse med indkøb af dagligvarer er det nemt at minimere overforbrug
- Nogle personer har besluttet sig for at fjerne én vare, når de står ved kassen i supermarkedet, forklarer Marie Stenbak Andersen.
På den måde er man tvunget til at vælge overforbrug fra, argumenterer hun for.
FORBRUG OG KLIMA
Den gennemsnitlige dansker forårsager en udledning af CO2 på 19 ton om året. Det er dobbelt så meget som det, der rapporteres til FN.
Det skyldes blandt andet, at vi i Danmark importerer varer og materialer fra hele verden, hvor disse ting i forvejen har haft et CO2-aftryk, og at danskere rejser meget uden for landets grænser.
Kilde: Concito
Giver ikke aflad til at købe nyt
De to klimafamiliemødre er meget opmærksomme på det etiske aspekt omkring genbrug.
- Når man sælger ud, kan det være en undskyldning for at købe nyt, forklarer de.
Alligevel regne de to kvinder med, at de ikke behøver at købe nyt foreløbigt.
- Jeg ret sikker på, at jeg ikke er interesseret i at gå tilbage og købe nyt tøj til mig selv. Der er så meget at vælge imellem, forklarer Anne Hjortenberg.
- Nu ved jeg også, hvor meget der stadigvæk hænger i mit klædeskab. Jeg tror faktisk ikke, at jeg behøver at gå ud og købe nyt, understreger Marie Stenbak Andersen.
Projektet løber frem til 1. december. Flere af familierne er allerede nu overbevist om, at de vil fortsætte deres nye livsstil, hvor de er mere bevidste om klimabelastningen i hverdagen.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Datteren har ikke haft kontakt til sin far, siden hun var et år.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
Bekymret
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.
Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her