Dagen før dagen: Små børnehuse, en lokumsaftale og en gakket valgvideo
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når det gælder dagtilbudsstruktur, indsatsen overfor misbrugere og planerne med bydelen Tankefuld har valgkampen bragt nyt med sig.
Hovedparten af de politiske uenigheder, der ulmer mellem rød og blå i Svendborg Kommune ovenpå valgkampen, udspringer af den kendsgerning, at der over de kommende tre budgetår skal findes 100 millioner kroner i besparelser.
Socialdemokraterne har slået hårdt på, at den siddende borgmester ikke har formået at skabe det nødvendige økonomiske råderum i den snart forgangne borgmesterperiode.
Senest søndag, da TV 2/Fyn inviterede til den sidste borgmesterduel i Odeon i Odense.
- Det handler ikke om at have en bugnende kassebeholdning, men problemet er, at når vi ligger så lavt, så har vi set, hvem der kommer til at betale prisen, og det er desværre vores svageste borgere, sagde Bo Hansen (S).
Den siddende borgmester besvarede kritikken ved at forklare, at den lave kassebeholdning er et udtryk for en bevidst politisk beslutning om at tære på kassebeholdningen.
- Vi har bevidst spist lidt op af vores kassebeholdning, fordi kommunen er ikke en sparekasse. Det handler om - og det har vi jo prioriteret - at holde et højt velfærdsniveau, og så optager vi ikke flere lån, end vi er nødt til at optage, lød svaret fra Lars Erik Hornemann (V).
- Vi elsker vores børnehus
En udløber af debatten om Svendborg Kommunes trængte økonomi, som for alvor fik luft under vingerne i dagene op til TV 2/Fyns vælgermøde mandag i sidste uge, var debatten om fremtiden for kommunens mindre dagtilbud.
Socialdemokraterne foreslog at omprioritere midlerne på dagtilbudsområdet ved at tage penge fra en del af omegnsbyernes børnehuse med relativt få børn til større institutioner i de områder af Svendborg, hvor man for eksempel har mange tosprogede børn.
- For mig handler det her ikke om by og land. Det handler om fordeling er ressourcer. Jeg kan simpelthen ikke forklare, når jeg besøger de udsatte områder, at en institution med eksempelvis 60 procent tosprogede kun har halvt så god normering, som man har i nogle af de små børnehaver. Det synes jeg ikke er fair, sagde Bo Hansen ved vælgermødet i Svendborg.
Sådan bør regnestykket imidlertid ikke stilles op, lød det fra Venstre.
Lars Erik Hornemann forklarede, at han hellere vil arbejde for at skabe udvikling i de små samfund, således at man ad den vej kan sikre flere børn i de små børnehuse:
- Det handler ikke om, at der skal være et dårligt tilbud, hvor der f.eks. er mange tosprogede børn. Det handler om, at hvis man fjerner dagtilbud og skoler i de mindre lokalsamfund, så tager du tæppet væk under dem. Man starter en negativ udviklingsspiral, og det har vi ikke brug for.
EL: Sæt solceller på Tankefuld
Gør Tankefuld mere bæredygtig med 20 hektar med solceller. Sådan lyder et nyt forslag fra Enhedslisten i Svendborg.
Enhedslisten mener ikke, at hele Tankefuld-området vil blive fuldt bebygget i en overskuelig fremtid. Partiet foreslår derfor, at et område på 20 hektar bruges til solceller.
Solcelleanlægget vil kunne producere strøm svarende til cirka 4000 husstandes el-forbrug.
Svendborg Kommune har i dag bortforpagtet 39 hektar jord ved den nye bydel Tankefuld, og det er halvdelen af det areal, som Enhedslisten forestiller sig brugt til solceller.
- Vi har en masse kommunal jord i overskud, og vi skal til at udpege områder til opsætning af solceller, så vi foreslår at slå to fluer med et smæk. Vi vil kunne sikre vedvarende energi til Tankefuld og resten af kommunen og samtidigt sikre ny finansiering af Tankefuld-jorden, siger Enhedslistens spidskandidat i Svendborg.
Sælg jorden til energiselskab
Enhedslisten foreslår, at 20-25 hektar jord sælges til et kommunalt ejet eller et lokalt energiselskab, som finansierer jordkøb og solceller, mod at Svendborg Kommune køber jorden tilbage over 20 år.
Det ville kunne kunne lette Svendborg Kommunes økonomi, hvor der ellers er lagt op til at spare over 100 millioner kroner over de næste fire år.
Det er her solcellerne i følge forslaget skal placeres:
Garantier mod lukninger og lavere normeringer blev det dog ikke til, selvom en større gruppe af forældre til børnene i de små lokale børnehuse var mødt frem for at protestere mod det socialdemokratiske forslag.
Hvor stor en foræring til Lars Erik Hornemann vurderer du, at det har været, at Bo Hansen godt ti dage inden valget foreslog lukning af mindre børnehuse?
- Jeg tror, at Bo Hansen har vurderet, at han og Socialdemokratiet havde mest at vinde ved at lufte lukningen af mindre børnehuse på landet. For det første, fordi landområderne i høj grad er Venstre-land, så tabet for S er her begrænset, og så tror jeg, at vurderingen har været, at han så rigeligt kan tiltrække flere vælgere på forslaget, end han mister i Oure og i andre mindre bysamfund, siger TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch.
Ubekvem S-leder: - Nu bliver det for lavt
De mange spørgsmål omkring en påstået hemmelig aftale mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at fordele henholdsvis borgmester- og viceborgmesterpost mellem sig, har undervejs vakt tydeligt ubehag hos begge parter.
Dorthe Ullemose om lokumsaftale: - Jeg har ingen kommentarer
Hvis den næste borgmester i Svendborg skal hedde Bo Hansen, kan det blive med hjælp fra Dansk Folkeparti. Ifølge Jesper Christensen fra Familielisten har DF og Socialdemokraterne nemlig indgået sådan en aftale.
Når byrådene skal konstituere sig i lokalpolitik, sker der af og til uhellige alliancer. Politikerne trækker hinanden til side og laver såkaldte lokumsaftaler, der sikrer dem magten.
Sådan en skulle Bo Hansen (S) og Dorthe Ullemose (DF) have indgået, og det spurgte TV 2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch Dorthe Ullemose om under mandagens debatmøde i Svendborg.
Der er nogen, der siger, at Bo Hansen og du har lavet, skal vi kalde det en lokumsaftale, om, at du peger på Bo Hansen som ny borgmester, mod at du bliver viceborgmester.
- Jeg tror, der er rigtig mange lokumsaftaler. Jeg tror, du kan sætte en mikrofon i ansigtet på hvilken som helst politiker, der er her i dag. Alle snakker sammen, alle laver aftaler og alle giver og tager, svarede Dorthe Ullemose.
Så der er sådan en aftale?
- Det har jeg ingen kommentarer til.
Familielisten bekræfter lokumsaftalen
- Jeg blev orienteret om, at der er indgået en aftale, fortalte Familielistens spidskandidat Jesper Christensen.
Og hvad går den aftale ud på?
- Den går ud på, at DF peger på Socialdemokratiet som borgmesterparti, og så har de sammen lagt en konstituering.
Hvor har du det fra?
- Det har jeg fra Dorthe Ullemose selv.
Ingen kommentarer
Den anden involverede part i lokumsaftalen, Bo Hansen, fortalte, at han ikke kender til aftalen, men at han da gerne vil samarbejde med Dansk Folkeparti, hvis de peger på ham.
Dorthe Ullemose bliver spurgt igen, om hun har indgået en aftale med Bo Hansen.
Vi hører jo Jesper Christensen sige, at du har sagt, at du har lavet en aftale med Bo Hansen. Hvem har ret?
- Nu siger Jesper Christensen jo så meget.
- Passer det ikke, det han siger?
- Prøv at hør, der er rigtig mange, der siger rigtig meget i den her periode. Som jeg sagde før; alle politikere snakker sammen på kryds og tværs om poster og så videre. Og så har jeg ikke flere kommentarer til det, svarede Ullemose.
Lyver han (Jesper Christensen, red.) eller taler han sandt?
- Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg har ikke yderligere kommentarer til det, sluttede Dorthe Ullemose.
Bo Hansen er heller ikke meget for at uddybe, om han har lavet aftaler med Dorthe Ullemose. Eller for at afkræfte det.
Bo Hansen? Aftalen, du ikke kender til, er den helt fremmed for dig?
- Jeg har ikke indgået en aftale, men jeg synes måske også, niveauet bliver lavere og lavere, Jesper. (Buch, red.) Jeg synes, at man skal forholde sig til, at hvis Dansk Folkeparti peger på mig, vil jeg så samarbejde med dem - det er jo det, dit spørgsmål handler om - og det har jeg sådan set svaret på. Ja, det vil jeg, og det vil jeg også, hvis andre borgerlige partier gør det, sagde Bo Hansen.
Se hele klippet og vurder selv, om du synes, der er noget om lokumssnakken.
- Der er rigtig mange lokumsaftaler. Der er rigtig mange, der siger rigtig meget lige nu. Alle politikere taler sammen om poster og det ene og det andet, lød det fra Dorthe Ullemose (DF), da TV 2/Fyn holdt vælgermøde i Svendborg.
Jamen, passer det?
- Jeg har ikke yderligere kommentarer til det, sagde DF-spidskandidat Dorthe Ullemose efter at have bedyret, at hun peger på den kandidat, som vil sikre Dansk Folkeparti størst politisk indflydelse.
“Jeg har ikke yderligere kommentarer til det”
Siden har kandidat og medlem af Dansk Folkepartis lokalbestyrelse, Karen Wengel, givet sit besyv med i et opslag på Facebook (opslaget er mandag eftermiddag blevet fjernet, red.).
"Jeg vil gerne ramme en pæl i gennem debatten om, hvorvidt DF har indgået en aftale med Socialdemokraterne. Dette er simpelthen ikke korrekt", skriver Karen Wengel og fortsætter:
"DF er i sin kerne borgerligt funderet og har dermed et naturligt politisk tilhørsforhold til blå blok, og som JEG personligt gerne arbejder for. At pege på en socialdemokrat er ikke naturligt for DF og slet ikke for mig. "
“Jeg synes måske også niveauet bliver lavere og lavere”
Helt frem til et tydeligt svar på spørgsmålet om den påståede aftales eksistens, kom man aldrig.
Som debatten skred frem blev det dog mere og mere tydeligt, at snakken om en hemmelig aftale mellem Socialdemokratiet og DF, var en snak, som flere omkring bordet gerne havde været foruden.
- Jeg lytter mig frem til, at Dansk Folkeparti kunne finde på at pege på mig, og hvis de vil gøre det, så vil jeg selvfølgelig gerne tale med dem om det, sagde Bo Hansen.
Er der en aftale mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om, at du bliver borgmester og Dorthe Ullemose bliver viceborgmester?
- Jeg har ikke indgået en aftale. Jeg synes måske også niveauet bliver lavere og lavere, sluttede Bo Hansen, da debatten om, hvem der skal være borgmester med hvilke partier i ryggen var ved at være tilendebragt.
Meget tyder altså på, at en aftale mellem Bo Hansen og Dorthe Ullemose har været på bordet, og måske stadig er det, hvilket i givet fald vil gøre konstitueringen noget mere besværlig for den siddende borgmester, Lars Erik Hornemann.
- Vi fik et klart svar fra Bo Hansen, som afviste spekulationerne, men så langt ville Ullemose ikke gå. Hun nøjedes med at konstatere, at hun ikke havde kommentarer til påstanden om en eventuel aftale - og hvad skal vi så tro? På mig virkede det nærmest som en tilståelsessag, lyder det fra TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch.
Det helt store spørgsmål er nu, om Dorthe Ullemose vil kunne holde til at pege på den socialdemokratiske spidskandidat uden at få problemer med sit bagland.
Enhedslistens spidskandidat, Jesper Kiel, fastholder dog fortsat, at han ikke vil støtte Bo Hansen som ny borgmester, hvis han indtager borgmesterstolen med DF's stemmer.
Stofindstagelsesrum - nej blev til måske
Debatten om, hvorvidt Svendborgs stofmisbrugere fremover bør kunne benytte et kommunalt finansieret stofindtagelsesrum, hvor de i rolige og rene omgivelser kan indtage stoffer, som de selv har skaffet og medbragt, så fra valgkampens start ikke ud til at være en debat, der for alvor ville vinde dagsordenen.
Svend-Aksel Hansen (V), der stiller op som nummer 18 på partiets liste, gjorde sig allerede tidligt i valgkampen til fortaler for etablering af et stofindtagelsesrum.
Pris 2,2 millioner kroner det første år og 1,5 million årligt til den fremtidige drift.
Narkoman i Svendborg: Må rejse til Odense for at undgå sygdom
Kurt Møller Andersen har været narkoman i 40 år. I tre år har han dagligt taget turen til Odense for at blive behandlet med heroin. Han mener, at politikerne bør lave bedre tilbud til stofmisbrugerne i Svendborg.
Du kan se debatmødet direkte fra Svendborg mellem klokken 17.30 og 19.00
Kurt Møller Andersen er 59 år og har været narkoman i næsten 40 år.
Han var gennem mange år i metadonbehandling i Svendborg, men for tre år siden kunne han endegyldigt lægge både metadon og det hårde gadeliv på hylden, da han kom i heroinbehandling i Odense.
- Jeg er vældig glad for at kommer her. Chefen her gør alt for os, og det er ægte. I Svendborg skal man være lidt mere duknakket, siger Kurt Møller Andersen.
Byrådskandidaterne Hanne Klit fra Socialdemokratiet og Svend Aksel Hansen fra Venstre er taget med ud i virkeligheden for at få et indblik i Kurt Møller Andersens behandling i Odense og hans liv efter, at han begyndte på heroinbehandlingen.
Han begyndte at tage stoffer, da han var helt ung. Da han var i starten af 30'erne lykkedes det ham at kvitte stofferne. Men det varede kun i tre år.
- Jeg troede, at jeg var stærk nok til at prøve bare én gang. Men det var jeg ikke. Allerede dagen efter ledte jeg efter ham der igen, fortæller han.
Siden da har han været afhængig af heroin. Men hans liv blev markant lettere, da han kom i heroinbehandling i Odense.
- Jeg bliver sådan set ikke påvirket. Kun hvis jeg ikke får det. Så bliver jeg meget syg. Det er meget forfærdeligt og din krop skriger bare på det der. Hvis jeg ikke kunne komme her, ville jeg være syg eller i spjældet. Så jeg er nødt til at rejse til Odense for at få mine fire en halv pille, siger Kurt Møller Andersen.
Svendborg Kommune toppede sammen med Odense listen over kommuner med flest narkodødsfald i forhold til antallet af indbyggere, da man senest opgjorde antallet af narkodødsfald i kommunerne i 2013.
Svendborg har et behandlingstilbud til stofmisbrugere, hvor misbrugerne blandt andet kan komme i behandling med metadon. Målet er at få misbrugerne ud af af deres afhængighed af stofferne.
- Svendborg modellen er ikke noget for mig. Her i Odense bliver man ikke straffet for at være ærlig, hvor imod i Svendborg, der får du taget alle dine fordele, hvis du er ærlig, siger Kurt Møller Andersen og fortsætter:
- I min alder handler det ikke om at komme ud af sit misbrug længere. Jeg har været narkoman i 40 år, og jeg har kun set ganske få, der er kommet ud af stofmisbruget. Det er meget få på alle de år, så den tror jeg ikke så meget på. Det er ligesom et fluepapir. Når fluen først har sat sig, vil den søge tilbage, selvom den kommer fri, siger han.
Besøget på heroinklinikken i Odense og samtalen med stofmisbrugeren Kurt Møller Andersen får dog ikke i første omgang Hanne Klit fra Socialdemokratiet til at ændre holdning til kommunens behandlingspolitik.
- Jeg kan da sagtens se, at vi har nogle ting, vi skal arbejde med, men det ændrer ikke på min holdning til de behandlingstilbud, vi har. Jeg vil hellere hjælpe med, at man kommer ud af misbruget, siger Hanne Klit.
Hun anerkender dog, at heroinklinikken kan gøre en forskel:
- Hvis alternativet er gaden eller en kælderskakt, så er det her et rigtigt godt tilbud - både sundheds- og værdighedsmæssigt, siger hun.
“Jeg bliver ved med at komme her, indtil der åbner et hus i Svendborg, hvor man kan få noget heroin”
Svend Aksel Hansen fra Venstre ser dog klart mere positivt på behandlingstilbud med heroin - også efter besøget på heroinklinikken.
- Jeg ser det her sted som en fantastisk tilgang til stofmisbrugere og alle dem, der gemmer sig, og jeg er blevet bekræftet i, at stofindtagelsesrum og heroinklinikker har nogle inkluderende egenskaber og skaber nogle gode resultater, siger venstremanden.
Kurt Møller Andersen håber, at valgkampen vil få politikerne til at overveje behandlingen af narkomaner i Svendborg. Indtil da tager han turen til Odense hver eneste dag.
- Jeg bliver ved med at komme her, indtil der åbner et hus i Svendborg, hvor man kan få noget heroin, siger han.
Se hele programmet "Velkommen til Virkeligheden" fra Svendborg
Fakta
- Århus, Esjberg, Odense, Glostrup og København har heroinklinikker
- Klinikkerne er finansieret via satspuljemidler, som Folketinget uddeler
- Kommuner kan oprette og drive en heroinklinik, hvis den drives i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse og vejledning. Statslig finansiering af ny klinik forudsætter enten en udvidelse af bevillingen, at kommunerne selv bidrager til finansieringen eller at de eksisterende fem heroinklinikker reducerer aktiviteten
Forslaget blev dog allerede tidligt skudt ned af andre Venstre-kandidater længere oppe på listen, og netop derfor, lod det ikke til at have den helt store gang på jord.
Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre var enige med hovedparten af borgmesterpartiet i, at den nuværende gadesygeplejerske og det eksisterende behandlingscenter sagtens kan give misbrugere den fornødne hjælp.
Det har dog ændret sig i løbet af valgkampen. DF, Socialdemokratiet og Radikale har ikke flyttet sig, men det har Venstre - måske.
“Jeg har mødt meget kraftige argumenter fra nogle af mine egne kandidater, som gør, at jeg sådan set gerne vil være med til at overveje det”
Lars Erik Hornemann overraskede nemlig ved TV 2/Fyns vælgermøde ved pludselig at erklære sig klar til at overveje, om et stofindtagelsesrum alligevel kan være en god idé.
- Umiddelbart vil jeg sige nej, men jeg har også mødt meget kraftige argumenter fra nogle af mine egne kandidater, som gør, at jeg sådan set gerne vil være med til at overveje det, forklarer borgmesteren.
Skulle Lars Erik Hornemann og Venstre ende med at beslutte sig for et stofindtagelsesrum, er der opbakning fra Liberal Alliance, Familielisten, Svendborg Lokalliste, SF, Enhedslisten, Alternativet og måske også De Konservative.
Lokallisten Højre er til gengæld imod forslaget.
En gakket valgvideo
Hvor skarpt skårede politike visioner og saglige argumenter ikke længere rækker, er det konservativ spidskandidat og bejler til borgmesterposten, Henrik Nielsen, der er løbet med opmærksomheden.
Sammen med hustruen, Mette Nielsen, har han begået en kampagnevideo, som får skyld for at være alt lige fra bitterligt tå-krummende til hylende morsom.
Uanset hvad man mener om den, er det uomtvisteligt, at den henover weekenden har været på manges læber - ikke mindst udenfor Svendborg.
Er det her pinligt eller er det genialt?
- Det var med stor spænding, vi lancerede den her valgvideo. Vi har fået fantastiske reaktioner, og rigtig mange positive tilkendegivelser. Vi skal finde kreative politiske løsninger, og det her er en måde at vise, at en valgkamp kan også være sjov. Der skal være humor og kreativitet, siger Henrik Nielsen (K).
Om valgvideoen kommer til at have positiv - eller måske negativ - indflydelse på det personlige valgresultat for Henrik Nielsen, er der blot tilbage at gisne om.
- Jeg synes, at det var et humoristisk indslag i valgkampen, og videoen nåede jo ud til at stort publikum, fordi den performancemæssigt og musikalsk var så skæv og kikset, at det blev sjovt. Om den flytter stemmer? Nej, det gør den ikke i sig selv. Men Henrik K. Nielsen fik pludselig masser af opmærksomhed midt i valgkampen, og det er mit indtryk, at de fleste har taget godt imod den. Dermed har den opfyldt sit formål, vurderer Jesper Buch, politisk kommentator på TV 2/Fyn.
Der er dog også kun ringe plads til forbedring i forhold til valget i 2013, hvor Henrik Nielsen med 2.215 stemmer var den, der fik andenflest personlige stemmer - kun overgået af Jens Munk fra Dansk Folkeparti, som fik 2.591 personlige stemmer.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.