Dagen før dagen: Små børnehuse, en lokumsaftale og en gakket valgvideo
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når det gælder dagtilbudsstruktur, indsatsen overfor misbrugere og planerne med bydelen Tankefuld har valgkampen bragt nyt med sig.
Hovedparten af de politiske uenigheder, der ulmer mellem rød og blå i Svendborg Kommune ovenpå valgkampen, udspringer af den kendsgerning, at der over de kommende tre budgetår skal findes 100 millioner kroner i besparelser.
Socialdemokraterne har slået hårdt på, at den siddende borgmester ikke har formået at skabe det nødvendige økonomiske råderum i den snart forgangne borgmesterperiode.
Senest søndag, da TV 2/Fyn inviterede til den sidste borgmesterduel i Odeon i Odense.
- Det handler ikke om at have en bugnende kassebeholdning, men problemet er, at når vi ligger så lavt, så har vi set, hvem der kommer til at betale prisen, og det er desværre vores svageste borgere, sagde Bo Hansen (S).
Den siddende borgmester besvarede kritikken ved at forklare, at den lave kassebeholdning er et udtryk for en bevidst politisk beslutning om at tære på kassebeholdningen.
- Vi har bevidst spist lidt op af vores kassebeholdning, fordi kommunen er ikke en sparekasse. Det handler om - og det har vi jo prioriteret - at holde et højt velfærdsniveau, og så optager vi ikke flere lån, end vi er nødt til at optage, lød svaret fra Lars Erik Hornemann (V).
- Vi elsker vores børnehus
En udløber af debatten om Svendborg Kommunes trængte økonomi, som for alvor fik luft under vingerne i dagene op til TV 2/Fyns vælgermøde mandag i sidste uge, var debatten om fremtiden for kommunens mindre dagtilbud.
Socialdemokraterne foreslog at omprioritere midlerne på dagtilbudsområdet ved at tage penge fra en del af omegnsbyernes børnehuse med relativt få børn til større institutioner i de områder af Svendborg, hvor man for eksempel har mange tosprogede børn.
- For mig handler det her ikke om by og land. Det handler om fordeling er ressourcer. Jeg kan simpelthen ikke forklare, når jeg besøger de udsatte områder, at en institution med eksempelvis 60 procent tosprogede kun har halvt så god normering, som man har i nogle af de små børnehaver. Det synes jeg ikke er fair, sagde Bo Hansen ved vælgermødet i Svendborg.
Sådan bør regnestykket imidlertid ikke stilles op, lød det fra Venstre.
Lars Erik Hornemann forklarede, at han hellere vil arbejde for at skabe udvikling i de små samfund, således at man ad den vej kan sikre flere børn i de små børnehuse:
- Det handler ikke om, at der skal være et dårligt tilbud, hvor der f.eks. er mange tosprogede børn. Det handler om, at hvis man fjerner dagtilbud og skoler i de mindre lokalsamfund, så tager du tæppet væk under dem. Man starter en negativ udviklingsspiral, og det har vi ikke brug for.
EL: Sæt solceller på Tankefuld
Gør Tankefuld mere bæredygtig med 20 hektar med solceller. Sådan lyder et nyt forslag fra Enhedslisten i Svendborg.
Enhedslisten mener ikke, at hele Tankefuld-området vil blive fuldt bebygget i en overskuelig fremtid. Partiet foreslår derfor, at et område på 20 hektar bruges til solceller.
Solcelleanlægget vil kunne producere strøm svarende til cirka 4000 husstandes el-forbrug.
Svendborg Kommune har i dag bortforpagtet 39 hektar jord ved den nye bydel Tankefuld, og det er halvdelen af det areal, som Enhedslisten forestiller sig brugt til solceller.
- Vi har en masse kommunal jord i overskud, og vi skal til at udpege områder til opsætning af solceller, så vi foreslår at slå to fluer med et smæk. Vi vil kunne sikre vedvarende energi til Tankefuld og resten af kommunen og samtidigt sikre ny finansiering af Tankefuld-jorden, siger Enhedslistens spidskandidat i Svendborg.
Sælg jorden til energiselskab
Enhedslisten foreslår, at 20-25 hektar jord sælges til et kommunalt ejet eller et lokalt energiselskab, som finansierer jordkøb og solceller, mod at Svendborg Kommune køber jorden tilbage over 20 år.
Det ville kunne kunne lette Svendborg Kommunes økonomi, hvor der ellers er lagt op til at spare over 100 millioner kroner over de næste fire år.
Det er her solcellerne i følge forslaget skal placeres:
Garantier mod lukninger og lavere normeringer blev det dog ikke til, selvom en større gruppe af forældre til børnene i de små lokale børnehuse var mødt frem for at protestere mod det socialdemokratiske forslag.
Hvor stor en foræring til Lars Erik Hornemann vurderer du, at det har været, at Bo Hansen godt ti dage inden valget foreslog lukning af mindre børnehuse?
- Jeg tror, at Bo Hansen har vurderet, at han og Socialdemokratiet havde mest at vinde ved at lufte lukningen af mindre børnehuse på landet. For det første, fordi landområderne i høj grad er Venstre-land, så tabet for S er her begrænset, og så tror jeg, at vurderingen har været, at han så rigeligt kan tiltrække flere vælgere på forslaget, end han mister i Oure og i andre mindre bysamfund, siger TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch.
Ubekvem S-leder: - Nu bliver det for lavt
De mange spørgsmål omkring en påstået hemmelig aftale mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at fordele henholdsvis borgmester- og viceborgmesterpost mellem sig, har undervejs vakt tydeligt ubehag hos begge parter.
Dorthe Ullemose om lokumsaftale: - Jeg har ingen kommentarer
Hvis den næste borgmester i Svendborg skal hedde Bo Hansen, kan det blive med hjælp fra Dansk Folkeparti. Ifølge Jesper Christensen fra Familielisten har DF og Socialdemokraterne nemlig indgået sådan en aftale.
Når byrådene skal konstituere sig i lokalpolitik, sker der af og til uhellige alliancer. Politikerne trækker hinanden til side og laver såkaldte lokumsaftaler, der sikrer dem magten.
Sådan en skulle Bo Hansen (S) og Dorthe Ullemose (DF) have indgået, og det spurgte TV 2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch Dorthe Ullemose om under mandagens debatmøde i Svendborg.
Der er nogen, der siger, at Bo Hansen og du har lavet, skal vi kalde det en lokumsaftale, om, at du peger på Bo Hansen som ny borgmester, mod at du bliver viceborgmester.
- Jeg tror, der er rigtig mange lokumsaftaler. Jeg tror, du kan sætte en mikrofon i ansigtet på hvilken som helst politiker, der er her i dag. Alle snakker sammen, alle laver aftaler og alle giver og tager, svarede Dorthe Ullemose.
Så der er sådan en aftale?
- Det har jeg ingen kommentarer til.
Familielisten bekræfter lokumsaftalen
- Jeg blev orienteret om, at der er indgået en aftale, fortalte Familielistens spidskandidat Jesper Christensen.
Og hvad går den aftale ud på?
- Den går ud på, at DF peger på Socialdemokratiet som borgmesterparti, og så har de sammen lagt en konstituering.
Hvor har du det fra?
- Det har jeg fra Dorthe Ullemose selv.
Ingen kommentarer
Den anden involverede part i lokumsaftalen, Bo Hansen, fortalte, at han ikke kender til aftalen, men at han da gerne vil samarbejde med Dansk Folkeparti, hvis de peger på ham.
Dorthe Ullemose bliver spurgt igen, om hun har indgået en aftale med Bo Hansen.
Vi hører jo Jesper Christensen sige, at du har sagt, at du har lavet en aftale med Bo Hansen. Hvem har ret?
- Nu siger Jesper Christensen jo så meget.
- Passer det ikke, det han siger?
- Prøv at hør, der er rigtig mange, der siger rigtig meget i den her periode. Som jeg sagde før; alle politikere snakker sammen på kryds og tværs om poster og så videre. Og så har jeg ikke flere kommentarer til det, svarede Ullemose.
Lyver han (Jesper Christensen, red.) eller taler han sandt?
- Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg har ikke yderligere kommentarer til det, sluttede Dorthe Ullemose.
Bo Hansen er heller ikke meget for at uddybe, om han har lavet aftaler med Dorthe Ullemose. Eller for at afkræfte det.
Bo Hansen? Aftalen, du ikke kender til, er den helt fremmed for dig?
- Jeg har ikke indgået en aftale, men jeg synes måske også, niveauet bliver lavere og lavere, Jesper. (Buch, red.) Jeg synes, at man skal forholde sig til, at hvis Dansk Folkeparti peger på mig, vil jeg så samarbejde med dem - det er jo det, dit spørgsmål handler om - og det har jeg sådan set svaret på. Ja, det vil jeg, og det vil jeg også, hvis andre borgerlige partier gør det, sagde Bo Hansen.
Se hele klippet og vurder selv, om du synes, der er noget om lokumssnakken.
- Der er rigtig mange lokumsaftaler. Der er rigtig mange, der siger rigtig meget lige nu. Alle politikere taler sammen om poster og det ene og det andet, lød det fra Dorthe Ullemose (DF), da TV 2/Fyn holdt vælgermøde i Svendborg.
Jamen, passer det?
- Jeg har ikke yderligere kommentarer til det, sagde DF-spidskandidat Dorthe Ullemose efter at have bedyret, at hun peger på den kandidat, som vil sikre Dansk Folkeparti størst politisk indflydelse.
“Jeg har ikke yderligere kommentarer til det”
Siden har kandidat og medlem af Dansk Folkepartis lokalbestyrelse, Karen Wengel, givet sit besyv med i et opslag på Facebook (opslaget er mandag eftermiddag blevet fjernet, red.).
"Jeg vil gerne ramme en pæl i gennem debatten om, hvorvidt DF har indgået en aftale med Socialdemokraterne. Dette er simpelthen ikke korrekt", skriver Karen Wengel og fortsætter:
"DF er i sin kerne borgerligt funderet og har dermed et naturligt politisk tilhørsforhold til blå blok, og som JEG personligt gerne arbejder for. At pege på en socialdemokrat er ikke naturligt for DF og slet ikke for mig. "
“Jeg synes måske også niveauet bliver lavere og lavere”
Helt frem til et tydeligt svar på spørgsmålet om den påståede aftales eksistens, kom man aldrig.
Som debatten skred frem blev det dog mere og mere tydeligt, at snakken om en hemmelig aftale mellem Socialdemokratiet og DF, var en snak, som flere omkring bordet gerne havde været foruden.
- Jeg lytter mig frem til, at Dansk Folkeparti kunne finde på at pege på mig, og hvis de vil gøre det, så vil jeg selvfølgelig gerne tale med dem om det, sagde Bo Hansen.
Er der en aftale mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om, at du bliver borgmester og Dorthe Ullemose bliver viceborgmester?
- Jeg har ikke indgået en aftale. Jeg synes måske også niveauet bliver lavere og lavere, sluttede Bo Hansen, da debatten om, hvem der skal være borgmester med hvilke partier i ryggen var ved at være tilendebragt.
Meget tyder altså på, at en aftale mellem Bo Hansen og Dorthe Ullemose har været på bordet, og måske stadig er det, hvilket i givet fald vil gøre konstitueringen noget mere besværlig for den siddende borgmester, Lars Erik Hornemann.
- Vi fik et klart svar fra Bo Hansen, som afviste spekulationerne, men så langt ville Ullemose ikke gå. Hun nøjedes med at konstatere, at hun ikke havde kommentarer til påstanden om en eventuel aftale - og hvad skal vi så tro? På mig virkede det nærmest som en tilståelsessag, lyder det fra TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch.
Det helt store spørgsmål er nu, om Dorthe Ullemose vil kunne holde til at pege på den socialdemokratiske spidskandidat uden at få problemer med sit bagland.
Enhedslistens spidskandidat, Jesper Kiel, fastholder dog fortsat, at han ikke vil støtte Bo Hansen som ny borgmester, hvis han indtager borgmesterstolen med DF's stemmer.
Stofindstagelsesrum - nej blev til måske
Debatten om, hvorvidt Svendborgs stofmisbrugere fremover bør kunne benytte et kommunalt finansieret stofindtagelsesrum, hvor de i rolige og rene omgivelser kan indtage stoffer, som de selv har skaffet og medbragt, så fra valgkampens start ikke ud til at være en debat, der for alvor ville vinde dagsordenen.
Svend-Aksel Hansen (V), der stiller op som nummer 18 på partiets liste, gjorde sig allerede tidligt i valgkampen til fortaler for etablering af et stofindtagelsesrum.
Pris 2,2 millioner kroner det første år og 1,5 million årligt til den fremtidige drift.
Narkoman i Svendborg: Må rejse til Odense for at undgå sygdom
Kurt Møller Andersen har været narkoman i 40 år. I tre år har han dagligt taget turen til Odense for at blive behandlet med heroin. Han mener, at politikerne bør lave bedre tilbud til stofmisbrugerne i Svendborg.
Du kan se debatmødet direkte fra Svendborg mellem klokken 17.30 og 19.00
Kurt Møller Andersen er 59 år og har været narkoman i næsten 40 år.
Han var gennem mange år i metadonbehandling i Svendborg, men for tre år siden kunne han endegyldigt lægge både metadon og det hårde gadeliv på hylden, da han kom i heroinbehandling i Odense.
- Jeg er vældig glad for at kommer her. Chefen her gør alt for os, og det er ægte. I Svendborg skal man være lidt mere duknakket, siger Kurt Møller Andersen.
Byrådskandidaterne Hanne Klit fra Socialdemokratiet og Svend Aksel Hansen fra Venstre er taget med ud i virkeligheden for at få et indblik i Kurt Møller Andersens behandling i Odense og hans liv efter, at han begyndte på heroinbehandlingen.
Han begyndte at tage stoffer, da han var helt ung. Da han var i starten af 30'erne lykkedes det ham at kvitte stofferne. Men det varede kun i tre år.
- Jeg troede, at jeg var stærk nok til at prøve bare én gang. Men det var jeg ikke. Allerede dagen efter ledte jeg efter ham der igen, fortæller han.
Siden da har han været afhængig af heroin. Men hans liv blev markant lettere, da han kom i heroinbehandling i Odense.
- Jeg bliver sådan set ikke påvirket. Kun hvis jeg ikke får det. Så bliver jeg meget syg. Det er meget forfærdeligt og din krop skriger bare på det der. Hvis jeg ikke kunne komme her, ville jeg være syg eller i spjældet. Så jeg er nødt til at rejse til Odense for at få mine fire en halv pille, siger Kurt Møller Andersen.
Svendborg Kommune toppede sammen med Odense listen over kommuner med flest narkodødsfald i forhold til antallet af indbyggere, da man senest opgjorde antallet af narkodødsfald i kommunerne i 2013.
Svendborg har et behandlingstilbud til stofmisbrugere, hvor misbrugerne blandt andet kan komme i behandling med metadon. Målet er at få misbrugerne ud af af deres afhængighed af stofferne.
- Svendborg modellen er ikke noget for mig. Her i Odense bliver man ikke straffet for at være ærlig, hvor imod i Svendborg, der får du taget alle dine fordele, hvis du er ærlig, siger Kurt Møller Andersen og fortsætter:
- I min alder handler det ikke om at komme ud af sit misbrug længere. Jeg har været narkoman i 40 år, og jeg har kun set ganske få, der er kommet ud af stofmisbruget. Det er meget få på alle de år, så den tror jeg ikke så meget på. Det er ligesom et fluepapir. Når fluen først har sat sig, vil den søge tilbage, selvom den kommer fri, siger han.
Besøget på heroinklinikken i Odense og samtalen med stofmisbrugeren Kurt Møller Andersen får dog ikke i første omgang Hanne Klit fra Socialdemokratiet til at ændre holdning til kommunens behandlingspolitik.
- Jeg kan da sagtens se, at vi har nogle ting, vi skal arbejde med, men det ændrer ikke på min holdning til de behandlingstilbud, vi har. Jeg vil hellere hjælpe med, at man kommer ud af misbruget, siger Hanne Klit.
Hun anerkender dog, at heroinklinikken kan gøre en forskel:
- Hvis alternativet er gaden eller en kælderskakt, så er det her et rigtigt godt tilbud - både sundheds- og værdighedsmæssigt, siger hun.
“Jeg bliver ved med at komme her, indtil der åbner et hus i Svendborg, hvor man kan få noget heroin”
Svend Aksel Hansen fra Venstre ser dog klart mere positivt på behandlingstilbud med heroin - også efter besøget på heroinklinikken.
- Jeg ser det her sted som en fantastisk tilgang til stofmisbrugere og alle dem, der gemmer sig, og jeg er blevet bekræftet i, at stofindtagelsesrum og heroinklinikker har nogle inkluderende egenskaber og skaber nogle gode resultater, siger venstremanden.
Kurt Møller Andersen håber, at valgkampen vil få politikerne til at overveje behandlingen af narkomaner i Svendborg. Indtil da tager han turen til Odense hver eneste dag.
- Jeg bliver ved med at komme her, indtil der åbner et hus i Svendborg, hvor man kan få noget heroin, siger han.
Se hele programmet "Velkommen til Virkeligheden" fra Svendborg
Fakta
- Århus, Esjberg, Odense, Glostrup og København har heroinklinikker
- Klinikkerne er finansieret via satspuljemidler, som Folketinget uddeler
- Kommuner kan oprette og drive en heroinklinik, hvis den drives i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse og vejledning. Statslig finansiering af ny klinik forudsætter enten en udvidelse af bevillingen, at kommunerne selv bidrager til finansieringen eller at de eksisterende fem heroinklinikker reducerer aktiviteten
Forslaget blev dog allerede tidligt skudt ned af andre Venstre-kandidater længere oppe på listen, og netop derfor, lod det ikke til at have den helt store gang på jord.
Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre var enige med hovedparten af borgmesterpartiet i, at den nuværende gadesygeplejerske og det eksisterende behandlingscenter sagtens kan give misbrugere den fornødne hjælp.
Det har dog ændret sig i løbet af valgkampen. DF, Socialdemokratiet og Radikale har ikke flyttet sig, men det har Venstre - måske.
“Jeg har mødt meget kraftige argumenter fra nogle af mine egne kandidater, som gør, at jeg sådan set gerne vil være med til at overveje det”
Lars Erik Hornemann overraskede nemlig ved TV 2/Fyns vælgermøde ved pludselig at erklære sig klar til at overveje, om et stofindtagelsesrum alligevel kan være en god idé.
- Umiddelbart vil jeg sige nej, men jeg har også mødt meget kraftige argumenter fra nogle af mine egne kandidater, som gør, at jeg sådan set gerne vil være med til at overveje det, forklarer borgmesteren.
Skulle Lars Erik Hornemann og Venstre ende med at beslutte sig for et stofindtagelsesrum, er der opbakning fra Liberal Alliance, Familielisten, Svendborg Lokalliste, SF, Enhedslisten, Alternativet og måske også De Konservative.
Lokallisten Højre er til gengæld imod forslaget.
En gakket valgvideo
Hvor skarpt skårede politike visioner og saglige argumenter ikke længere rækker, er det konservativ spidskandidat og bejler til borgmesterposten, Henrik Nielsen, der er løbet med opmærksomheden.
Sammen med hustruen, Mette Nielsen, har han begået en kampagnevideo, som får skyld for at være alt lige fra bitterligt tå-krummende til hylende morsom.
Uanset hvad man mener om den, er det uomtvisteligt, at den henover weekenden har været på manges læber - ikke mindst udenfor Svendborg.
Er det her pinligt eller er det genialt?
- Det var med stor spænding, vi lancerede den her valgvideo. Vi har fået fantastiske reaktioner, og rigtig mange positive tilkendegivelser. Vi skal finde kreative politiske løsninger, og det her er en måde at vise, at en valgkamp kan også være sjov. Der skal være humor og kreativitet, siger Henrik Nielsen (K).
Om valgvideoen kommer til at have positiv - eller måske negativ - indflydelse på det personlige valgresultat for Henrik Nielsen, er der blot tilbage at gisne om.
- Jeg synes, at det var et humoristisk indslag i valgkampen, og videoen nåede jo ud til at stort publikum, fordi den performancemæssigt og musikalsk var så skæv og kikset, at det blev sjovt. Om den flytter stemmer? Nej, det gør den ikke i sig selv. Men Henrik K. Nielsen fik pludselig masser af opmærksomhed midt i valgkampen, og det er mit indtryk, at de fleste har taget godt imod den. Dermed har den opfyldt sit formål, vurderer Jesper Buch, politisk kommentator på TV 2/Fyn.
Der er dog også kun ringe plads til forbedring i forhold til valget i 2013, hvor Henrik Nielsen med 2.215 stemmer var den, der fik andenflest personlige stemmer - kun overgået af Jens Munk fra Dansk Folkeparti, som fik 2.591 personlige stemmer.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.