Ask Brømsøe blev mere syg af kommunens praktikker
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skulle gå mere end to et halvt år fra lægerne første gang advarede kommunen om, at Ask Brømsøe på grund af sit helbred ikke kan varetage et arbejde, til Nordfyns Kommune tildelte førtidspension.
Fem års kamp er for ganske nylig overstået for den 45-årige tømrer, Ask Brømsøe.
Først i marts måned i år - fem år efter, at han måtte lade sig sygemelde fra sit job som tømrer med stærke rygsmerter - tilkender Nordfyns Kommune førtidspension.
- Det kan du jo se. Det har knækket mig, siger en tydelig berørt, Ask Brømsøe.
- Han lever jo i et smertehelvede. Der har man ikke brug for så også at skulle slås mod en offentlig myndighed, fortsætter Ask Brømsøes kone, Kirsten Brømsøe.
Vejen frem til den nyligt tilkendte pension har været lang og ifølge både læger og Ask Brømsøe selv, er hans helbred blevet dårligere undervejs.
Lider af svær skoliose
Ask Brømsøe lider af sygdommen skoliose, som er en medfødt skævhed i rygsøjlen.
Han arbejdede oprindelig som tømrer, men tilbage i 2012 blev smerterne så stærke, at han var nødt til at forlade tømrerarbejdet og sygemelde sig.
Det følgende halvandet år sender Nordfyns Kommune ham ud i forskellige forløb. Han bliver blandt andet sendt i praktik som truckfører.
- Der sidder man jo og skal kigge ud for at ramme rigtigt. Hvis du så skal bakke, så skal du kunne dreje dig helt rundt og kigge bagud. Det kunne jeg simpelthen ikke med min dårlige ryg, fortæller Ask Brømsøe.
“Det kan du jo se. Det har knækket mig.”
Lægen advarede første gang i juni 2014
Allerede i sommeren 2014 vurderer lægen, at Ask Brømsøes funktionsniveau er så reduceret, at det er urealistisk at tro, at han kan varetage et arbejde.
Lægen begrunder blandt andet sin vurdering med, at han har konstante smerter trods omfattende skånehensyn i den iværksatte virksomhedspraktik.
Kirsten er i jobafklaring: - Det ender med at slå mig ihjel
Det er ikke kun borgere, der er i ressourceforløb, der bliver fastholdt i lange og meningsløse forløb. Sådan lyder det fra Kirsten Felin, som i flere år har været i gang med et "jobafklaringsforløb" i Odense Kommune.
Trods gentagne praktikforløb, en arbejdsevne på tre timer ugentligt og flere lægers ord for, at hendes helbredstilstand ikke kan forbedres - fastholder Odense Kommune hende nu på tredje år i et "jobafklaringsforløb", som hun oplever har store helbredsmæssige omkostninger.
- Hvis man ikke møder op i praktik, fordi man er for syg, kan man ikke vurderes. Hvis man møder op, siger de, man er mødestabil og kan udvikle arbejdsevne, og så skal man vurderes yderligere. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, siger Kirsten Felin.
Graves sygdom:
- Immunsystemet tror fejlagtigt, at sjoldbruskkirtlen er syg og angriber den derfor.
- Sygdommen medfører forhøjet stofskifte, som kan føre til: Hjertebanken, rastløshed, træthed, slaphed, svaghed, nervøsitet, irritabilitet, sved, varmeintolerance, udstående øjne, struma, fin rysten, hurtig puls, forhøjet blodtryk og øget risiko for blodprop i hjernen.
- Sygdomsforløbet varierer meget, men vil hos de fleste fortsætte med at udvikle sig og kræve behandling.
Læge: Nuværende funktionsniveau er det maksimalt opnåelige
Den 54-årige tidligere SOSU-assistent har siden maj 2011 været syg med stofskiftelidelsen Graves sygdom.
Hun er i løbet af de seneste seks år blevet gradvist dårligere, og i september 2016 skrev lægen sådan her om Kirsten Felins tilstand:
"Hendes nuværende funktionsniveau må betegnes som det maksimalt opnåelige, således at tilstanden må anses som kronisk og stationær. Patienten kan ikke stilles i udsigt, at der kan forventes bedring i fremtiden".
Hvad er et jobafklaringsforløb?
- Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår til et jobafklaringsforløb.
- Et jobafklaringsforløb minder i høj grad om de ressourceforløb, der blev etableret som et led i reformen af førtidspension og fleksjob. Målet med forløbene er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Tre praktikker har ikke vist bedring - tværtimod
Kirsten Felin har i løbet af de seneste seks års sygdom været på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. Hun har tre virksomhedspraktikker bag sig.
Den seneste var på et ældrecenter.
Praktikken her blev afbrudt efter otte uger, da kommunens jobkonsulent vurderede, at det ville være formålsløst at fortsætte.
- Der vurderes ikke at være yderligere udviklingsmuligheder i forhold til funktionsafklaring, da Kirsten i gennem praktikperioden har oplevet en forværring af sin helbredsmæssige tilstand, som har bevirket, at hun har været nødt til at gå ned i arbejdstiden, skriver jobkonsulenten i et statusnotat, hvor hun fortsætter:
“Undskyld mig, men jeg bliver syltet i systemet. Det er i hvert fald sådan, jeg oplever det.”
- Endvidere vurderes det, at de barrierer, der er tale om, udelukkende er af helbredsmæssig karakter, og at Kirsten på baggrund af disse ikke vil kunne honorere kravene på det ordinære arbejdsmarked.
Odense Kommune: Alt er ikke prøvet
Men på trods af klare lægefaglige vurderinger og jobkonsulentens beskrivelse af det seneste praktikforløb, beslutter Odense Kommune i april i år, at Kirsten Felin skal sendes ud i en fjerde praktik.
Kommunen begrunder beslutningen sådan her:
"På baggrund af de foreliggende oplysninger ses der ikke at have været forsøgt tilstrækkelig afprøvning af udvikling af arbejdsevnen i forhold til ethvert erhverv".
Samtidig bliver afbrydelsen af det seneste praktikforløb på grund af forværringen af Kirsten Felins helbred nu brugt som argument for, at en ny praktik skal iværksættes.
- Det vurderes, at der ikke kan foretages en vurdering af Kirstens arbejdsevne og fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet alene på baggrund af korterevarende praktikforløb bestående af 14 fremmødedage, hedder det i det brev, som Kirsten Felin har modtaget for få uger siden.
Kommunen fastholder altså, at de ikke har den fornødne dokumentation til at kunne visitere Kirsten Felin til hverken fleksjob eller førtidspension.
Det på trods af, at der andre steder i hendes papirer står, at hun er "bredt afklaret" i forhold til hendes funktionsniveau og arbejdsevne.
Afklaring kan være en langvarig proces
Koncernchef i Beskæftigelsesforvaltningen, Susanne Kvolsgaard, kan ikke kommentere den konkrete sag, men forstår godt, at et sygdoms- og afklaringsforløb på seks år, kan virke meget langt.
- Det kan desværre tage lang tid at afklare en arbejdsevne. Særligt hvis borgerens helbredsmæssige situation ændrer sig undervejs, kan det trække ud, siger Susanne Kvolsgaard.
Hun afviser samtidig, at Odense Kommune spekulerer i en langsommelig sagsbehandling af økonomiske årsager.
- Vi har som kommune en klar interesse i at få de her jobafklaringer gennemført så hurtigt, som det kan lade sig gøre, således at borgeren hurtigst muligt bliver visiteret til den rette ydelse, siger Susanne Kvolsgaard.
Brug for skærpede retningslinjer
Den seneste uges debat om lange og for borgerne meningsløse eller endda helbredsforværrende forløb med gentagne praktikker har handlet om borgere i ressourceforløb.
Det er da også netop i forhold til ressourceforløb, at beskæftigelsesministeren i marts indskærpede overfor landets kommuner, at forløbene de skal give mening for de borgere, der er placeret i dem.
Ministeren påpegede også, at et ressourceforløb aldrig må forværre en borgers helbred - og kun skal iværksættes, hvor der er en realistisk mulighed for at udvikle borgerens arbejdsevne.
Kirsten Felin oplever, at hendes jobafklaringsforløb klart er modstrid med ministerens retningslinjer.
- Undskyld mig, men jeg bliver syltet i systemet. Det er i hvert fald sådan, jeg føler det, siger Kirsten Felin.
De vil formentlig være helt hundrede procent sikre på, at de har tjekket, om der er nogen som helst arbejdskraft gemt i dig. Kan du godt forstå det?
- Det kan jeg sagtens forstå, men synes du ikke, de har gjort det ud fra de papirer, jeg har vist dig? Hvordan kan de træffe afgørelse om endnu en praktik med de papirer, jeg har - og ud fra det jeg har vist i mine afklaringer? Jeg vil gerne samarbejde, men jeg må indrømme, at min tålmodighed er brugt nu. Jeg vil ikke mere.
Godt 1.900 fynboer er i jobafklaringsforløb
Assens: 176
Faaborg-Midtfyn: 280
Kerteminde: 73
Langeland: 18
Middelfart: 124
Nordfyn: 127
Nyborg: 80
Odense: 800
Svendborg: 224
Ærø: 3
Kilde: Jobindsats.dk, april 2017
- Patientens funktionsevne vurderes at være varigt nedsat på såvel kort som længere sigt. Der er ikke udsigt til bedring, og tilstanden vurderes at være varig, hedder det videre i lægeerklæringen fra juni måned, 2014.
Trods lægens klare advarsler godkender Nordfyns Kommune herefter Ask Brømsøe til et fleksjob, og han bliver dermed pålagt at skulle søge et job om ugen.
- Jeg føler jo, at de gør alt, hvad de kan for at slippe for det, der er så sole klart nemlig, at jeg skal have førtidspension, siger Ask Brømsøe.
Nyt røntgenbillede viser markant forværring
Forløbet fører til, at Det Faglige Hus går ind i sagen i februar 2015.
- Vi retter henvendelse til jobcentret i februar måned. Han får en sagsbehandler i juli, men kommer først ud til en virksomhedskonsulent i september, fortæller Charlotte Dalgaard, der er socialrådgiver i Det Faglige Hus.
Ask Brømsøe får på eget intiaitiv taget et nyt røntgenbillede.
Billedet viser, at skævheden i rygsøjlen er forværret med 8 grader, og i efteråret 2015, skriver lægen så endnu en vurdering til Nordfyns Kommune:
- Det er urealistisk at tro, at patienten vil blive i stand til fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, idet hans funktionsniveau er meget lavt.
En vurdering, som i øvrigt bakkes op af kommunen egen lægekonsulent.
Hvad er skoliose?
- En krumning af rygsøjlen til siden set bagfra. Ofte ser man ovenover den første krumning en krumning til den modsatte side, så rygsøjlen derved danner et S.
- Svær skoliose kan føre til pukkelryg samt rygsmerter og åndedrætsbesvær.
Yderligere to praktikker sættes i værk - med øgede smerter til følge
Ikke desto mindre sender Nordfyns Kommune i tiden herefter Ask Brømsøes ud til yderligere to virksomheder.
- Jeg synes jo, det er lidt at træde på folk. Man går ikke ud fra, at man lige pludselig får en modstander oppe ved kommunen, fordi man er blevet syg, siger Ask Brømsøe, der er stærkt berørt af forløbet.
Lone har kroniske smerter: Nu skal hun i praktik
Tidligere rengøringsassistent Lone Nielsen forstår ikke, hvorfor Middelfart Kommune ikke vil anerkende, at hendes sygdom nu er så fremskreden, at det er meningsløst at fastholde hende i et opslidende ressourceforløb.
Selvom ministeriet netop har udsendt nye og skærpede retningslinjer for kommunernes brug af ressourceforløb, oplever flere borgere, at retningslinjerne slet ikke bliver overholdt.
En af dem er 56-årige Lone Nielsen, som foreløbig har et år på sygedagpenge og derefter fire år på kontanthjælp og i ressourceforløb bag sig.
Står det til kommunen, er der ikke udsigt til nogen afklaring.
“Meget har jeg prøvet i mit liv, men det her er sgu det værste. De kører på én.”
Lone Nielsen lider af "cervikal dystoni".
En sjælden lidelse, som får hals- og nakkemuskler til at trække sig sammen ufrivilligt og får hovedet til at vride eller dreje til den ene side.
Hun har kroniske smerter og et stærkt nedsat funktionsniveau.
- Det er smertefuldt, og når jeg har det rigtig skidt, så kan jeg faktisk ikke foretage mig noget som helst. Jeg tror ikke, de ved, hvor slemt det egentlig er, siger Lone Nielsen.
Har du prøvet at forklare dem det?
- Ork ja! Jeg har tegnet og fortalt og alt muligt. Jeg bliver ikke bedre - tvært imod - men de vil ikke forstå det. De kører på én. Jeg kan ikke selv se andre udveje end en førtidspension.
Cervikal dystoni:
En smertefuld tilstand, hvor hals- og nakkemuskler trækker sig sammen ufrivilligt og får hovedet til at vride eller dreje til den ene side.
Der findes ingen kur mod cervical dystoni, som betegnes som en sjælden lidelse.
Klar dom fra lægerne
De læger, som følger Lone Nielsen og hendes sygdom, har i udtalelser og erklæaringer gentagne gange gjort opmærksom på hendes kraftigt reducerede funktionsniveau.
- Sygdommen er kronisk, stationær og progredierende. Jeg kan ikke se, at der kan gøres mere medicinsk eller med hjælpemidler eller andet, står der blandt andet i Lone Nielsens lægedokumenter.
En enkelt læge spekulerer endda i, om Middelfart Kommune i virkeligheden forsøger at udskyde en uundgåelig tilkendelse af førtidspension af økonomiske årsager:
- Videre vurdering og afprøvning får for mig præg af et forsøg på at holde Lone på så lav offentlig ydelse som muligt.
Kommunen vil udvikle arbejdsevne
Middelfart Kommune fastholder derimod, at Lone Nielsen kan arbejde 2 timer om ugen.
En arbejdsevne, som kommunen samtidig mener, kan udvikles i et ressourceforløb, hvor Lone Nielsen over tid trappes op i arbejdstid.
- Det giver ikke mening for mig. Jeg har været i systemet i fem år nu, men de vil ikke acceptere, at det er en kronisk lidelse, jeg har. Der er ikke nogen behandlingsmuligheder, og det går kun tilbage med min sygdom, siger Lone Nielsen.
Kommunen har for nylig bebudet, at Lone Nielsen midt i maj skal i praktik i en dagligevareforretning.
Praktikken bliver den sjette i rækken af praktikker, hvoraf Lone Nielsen kun har formået at gennemføre de to. Tre praktikforløb er blevet afbrudt, fordi Lone Nielsen undervejs blev så dårlig, at de måtte indstilles.
Socialrådgiver: Kommunen overholder ikke vejledning
Beskæftigelsesministeriet udsendte i slutningen af marts en ny og 20 sider lang redegørelse til samtlige landets kommuner.
Her understreger ministeren, at ressourceforløb skal give mening og være til gavn for borgerne. De må aldrig forværre borgerens helbred, og så skal de kun bruges, hvor der er en realistisk mulighed for at udvikle borgerens arbejdsevne.
Ingen af de betingelser er ifølge den private socialrådgiver Ricky Magnussen opfyldt i sagen om Lone Nielsen.
- Hvis ikke hun var en kandidat til førtidspension, da vi startede det her forløb, så har vi nu som samfund lavet en selvopfyldende profeti, der gør, at hun er en eminent kandidat til førtidspension, siger privat socialrådgiver Ricky Magnussen.
Ingen ændringer på vej
Hos Middelfart Kommune fortæller jobcenterchef Per Rasmussen, at kommunens retningslinjer om ressourceforløb blot følger lovgivningen:
- Jeg synes ikke vi presser for meget på, men selvfølgelig gør det indtryk, når borgerne selv synes det. Vi evaluerer hele tiden den praksis, vi har, og vi justerer, når det er nødvendigt. Men der er jo ikke ændret noget i den lovgivning, der ligger, og som siger at alle borgere skal udnytte deres arbejdsevne, også selvom det kun er få timer om ugen. Og den lovgivning følger vi selvfølgelig, lyder det fra jobcenterchefen.
På TV 2/FYN klokken 19.30 kan du høre formanden for beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget i Middelfart, Morten Weiss-Pedersens reaktion på kritikken.
Lige nu er godt 2.000 syge eller socialt udsatte fynboer i gang med et såkaldt "ressourceforløb" tilrettelagt af kommunen.
Har du været for fokuseret på, at det eneste rigtig for dig var den førtidspension?
- Jeg kunne jo ingenting på grund af smerter. Det er den eneste udvej, jeg har kunnet se. Jeg ville hellere end gerne have arbejdet, hvis jeg kunne. Det har jeg jo altid gjort, siger Ask Brømsøe.
Nye lægeerklæringer fra efteråret 2016 beskriver så, hvordan de to yderligere praktikforløb har forværret Ask Brømsøes tilstand. Resultatet er ifølge de lægelige dokumenter flere smerter og mere medicin.
- Det er jo grotesk. Hvorfor indhenter man de her lægelige oplysninger, hvis ikke man vil lytte til dem, siger socialrådgiver Charlotte Dalgaard, Det Faglige Hus.
Først i marts 2017 - altså mere end 2,5 halvt år efter, at lægen første gang skrev, at det var urealistisk, at han kom tilbage i job - får han tildelt førtidspension.
Arbejdsmarkedschef afviser for hård kurs i Nordfyns Kommune
Arbejdsmarkedschef i Nordfyns Kommune, Søren Nielsen, har ikke mulighed for at kommentere på den konkrete sag, men han forklarer, at han altid er ked af, når borgere giver udtryk for, at de har haft en dårlig oplevelse.
- Jeg beklager, at den her borger har haft den oplevelse, at vi har været modstandere og ikke samarbejdspartnere. Det er aldrig vores intention at forlænge forløb unødigt, siger Søren Nielsen.
- Der er nogle intentioner i lovgivningen, som betyder, at vi skal gå hele vejen for at forsøge at hjælpe folk tilbage tilbage til arbejdsmarkedet. Det, der er vores opgave, det er at samle oplysninger sammen og så lave en sammenvejet vurdering. Det er ikke en enkelt læges udtalelser, der er afgørende for, hvad der sker i en sag.
Men der står jo i den netop udsendte vejledning fra ministeriet, at de her forløb skal give mening for borgeren - og at borgeren ikke må blive mere syg af at være i arbejdsprøvning?
- I forhold til den her skrivelse, så har vi gennemlæst den og vurderet den, og på den baggrund er vi nået frem til, at vi har en udmærket praksis. Vi har efter min opfattelse den fornuftige balance, og derfor giver den her skrivelse ikke umiddelbart anledning til nogen ændret praksis i Nordfyns Kommune, siger arbejdsmarkedschef, Søren Nielsen.
Arbejdsmarkedschefen tilføjer dog, at konkrete sager altid giver anledning interne overvejelser i forhold til, om der er ting, der kan ændres til det bedre.
Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"
kopieret!
Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.
Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.
- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.
Stor materielle skader
Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.
Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.
- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.
Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.
Ingen personskader
Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.
Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.
At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:
- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.
Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.
Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse
kopieret!
En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.
Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.
Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.
Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.
Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille
kopieret!
I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.
Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.
Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.
Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.
Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning
kopieret!
Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.
Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.
Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.
Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.
Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage
kopieret!
Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.
For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.
Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.
I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.
Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro
kopieret!
Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.
Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.
Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.
Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter
kopieret!
Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.
Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.
SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog
kopieret!
273,5 meter.
Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.
Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.
Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.
- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.
Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os
kopieret!
Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.
Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.
- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Står bag kæmpe-vase
Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.
Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.
Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:
- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.
Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.
Markant kunstner
En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.
- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.
Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.
Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:
- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.
Havn tæt på at blive oversvømmet
kopieret!
I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.
Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.
Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.
Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.
Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen
kopieret!
TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.
- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.
Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.
I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.
Flere husstande ramt af strømafbrydelse
kopieret!
Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.
Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.
Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.
Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.
Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.
TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her