Juraprofessor: Manualer om selvmord kan godt være lovlige
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Generelle anvisninger om, hvordan man tager livet af sig, er ikke i sig selv strafbare, vurderer professor.
Selv om det kan kaldes moralsk forkert, er det ikke nødvendigvis strafbart at lægge anvisninger ud på nettet om, hvordan man kan tage livet af sig selv.
Det vurderer Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, efter at en gruppe af læger, der går ind for aktiv dødshjælp, har offentliggjort en udførlig manual til selvmord på foreningens hjemmeside. Blandt lægerne er den pensionerede læge Svend Lings fra Kværndrup, der er formand for gruppen.
- Det er ikke strafbart at forsøge selvmord, men det er strafbart at medvirke til, at en bestemt person berøver sig livet (straffelovens paragraf 240), siger Jørn Vestergaard.
- Derimod er generelle anvisninger på, hvordan man kan tage livet af sig, ikke strafbare her i landet, medmindre de retter sig mod bestemte personer, siger han.
Fynsk læge lægger detaljeret manual i selvmord på nettet
Læger for aktiv dødshjælp har offentliggjort en liste med 300 almindelige medikamenter, som kan bruges til selvmord. Den detaljerede liste viser både fremgangsmåde og dosis.
En liste med flere hundrede almindelige medicintyper, der kan bruges til selvmord er nu offentliggjort. Det er en gruppe af læger, der går ind for aktiv dødshjælp, der står bag. Blandt lægerne er den pensionerede læge Svend Lings fra Kværndrup, der er formand for gruppen.
- Vi gør det, fordi vi i Danmark ikke har fået aktiv dødshjælp. Jeg får et til fire opkald om ugen fra folk, der gerne vil have hjælp. Vi føler ikke, at samfundet tager problemet tilstrækkeligt alvorligt. Nu forsøger vi at give dem et redskab, så de kan hjælpe sig selv, siger Svend Lings til TV 2/Fyn.
Ville hjælpe med selvmord
Svend Lings er sammen med en anden fynsk læge tiltalt for at have medvirket til, at en patient kunne begå selvmord. Begge læger kæmper for retten til aktiv dødshjælp.
Ifølge anklageskriftet havde den 83-årige pensionerede speciallæge Frits Schjøtt fra Svendborg i marts 2017 udskrevet en recept til sig selv på et sovemiddel, som han gav videre til Svend Lings, der gav det til en person, der ville begå selvmord. Selvmordet lykkedes dog ikke.
Svend Lings fik sidste år frataget sin autorisation som læge, fordi han har fortalt, at han har hjulpet mindst ti mennesker til at dø ved at udskrive sovemedicin til dem og forklare præcis, hvordan det skulle indtages.
Ifølge Svend Lings er den offentliggjorte liste over medikamenter også en mulighed for at undgå selvmord, hvor der er fare for andre, som for eksempel ved personpåkørsler.
- Der er så mange muligheder alligevel, som er så pinefulde. Og alle medikamenterne på listen er receptpligtige, siger han til TV 2/Fyn.
Føler sig tvunget til at vise liste
Det kan give op til tre års fængsel at medvirke til, at en anden person begår selvmord. Ifølge Svend Lings har gruppen af læger ikke ønsket at offentliggøre listen med medicin til selvmord, men han mener, at så længe aktiv dødshjælp ikke er lovligt, så bliver nogen nødt til at gøre noget.
- Vi ønsker ikke den her fremgang, men det er politikerne, som ikke har gjort noget ved det. Det er utilfredsstillende, at lidende mennesker skal overlades til sig selv. Vi vil have aktiv dødshjælp lovliggjort, siger Svend Lings.
Læger for aktiv Dødshjælp har lagt et forslag om en ændring af straffelovens §240 ind på Borgerforslag.dk.
Forslaget har lige nu fået omkring 1.500 underskrifter. Der skal 50.000 til, før det tages op i Folketinget.
Straffeloven § 240
Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Risiko for at gøre det lettere for andre at begå selvmord
I Livslinien, hvor man rådgiver folk til at undgå selvmord, kritiserer man manualen.
- Vi synes, at der er forkert, og det er i direkte modstrid med det, som vi arbejder med på Livslinien, som handler om, at vi forsøger at hjælpe folk til at vælge livet til, siger Jeppe Kristen Toft, direktør i Livslinien til Ritzau.
Ifølge ham vil sådan en manual, som foreningen har lagt ud, "givetvis gøre det lettere for folk" at begå selvmord. Det finder direktøren forkert og stridende mod etiske retningslinjer.
- Vi støtter WHO's etiske retningslinjer for, hvordan selvmord skal omtales i medierne, og en af de allervigtigste pointer er, at man ikke skal informere om metoder, siger han.
Vi må leve med risikoen
Svend Lings understreger, at listen er tiltænkt kronisk alvorligt syge mennesker, der ikke ønsker at leve mere.
Kunne man ikke risikere, at det ville gå ud over en 17-årig, der har et svagt øjeblik? Det kan jo få en fatal udgang?
- Den risiko er der måske. Listen rummer jo udelukkende receptbelagte medikamenter. Det er ikke noget, man bare lige kan få fat i, siger Svend Lings til TV 2/Fyn.
Men der er vel stadig en risiko?
- Ja, men sådan er det med alting her i livet. Hvis man vil foretage sig noget væsentlig, så indebærer det altid en risiko.
Den er I villig til at tage?
- Det er noget, vi må tage med.
Ifølge flere meningsmålinger er der et flertal i befolkningen for at tillade aktiv dødshjælp. I juni 2017 viste en måling, som Yougov lavede for Kristeligt Dagblad, at 72 procent af befolkningen vil have tilladt aktiv dødshjælp.
Han vurderer også, at it-udbydere ikke har nogen lovbestemt pligt til systematisk at censurere oplysninger, som kan skabe fare for brugerne.
- Udbyderne har heller ikke pligt til at fjerne indhold, som ikke rummer noget strafbart. Så det er op til branchens fælles kodeks og den enkelte udbyders policy, om man ønsker at hoste denne slags oplysninger på sit domæne, siger han.
Forslag om aktiv dødshjælp
Den lille forening "Læger for aktiv dødshjælp" har lagt manualen ud, få uger efter at foreningen har opstillet et borgerforslag, hvor de ønsker aktiv dødshjælp lovliggjort.
Forslaget har lige nu fået omkring 1.500 underskrifter. Der skal 50.000 til, før det tages op i Folketinget.
I den offentliggjorte manual, skriver de udførlige instrukser til, hvordan selvmord kan begås med receptpligtig medicin.
Den fynske læge Svend Lings fik sidste år frataget sin autorisation som læge, fordi han har fortalt, at han har hjulpet mindst ti mennesker til at dø ved at udskrive sovemedicin til dem og forklare præcis, hvordan det skulle indtages.
Han er også tiltalt for i ét tilfælde at have medvirket til et selvmordsforsøg, der dog mislykkedes, og han risikerer tre års fængsel, når han skal for retten til september. Det afholder ham dog ikke fra nu at lægge selvmordsmanualen ud.
- Vi gør det, fordi vi i Danmark ikke har fået aktiv dødshjælp. Jeg får et til fire opkald om ugen fra folk, der gerne vil have hjælp. Vi føler ikke, at samfundet tager problemet tilstrækkeligt alvorligt. Nu forsøger vi at give dem et redskab, så de kan hjælpe sig selv, siger Svend Lings til TV 2/Fyn.
Fynske læger: - Dødshjælp er en moralsk forpligtelse
Lægerne Svend Lings og Frits Schjøtt er blevet tiltalt for at have hjulpet med selvmord
To fynske læger er blevet tiltalt for at have medvirket til, at en patient kunne begå selvmord. Lægerne kæmper begge for retten til aktiv dødshjælp.
Det kan give op til tre års fængsel at medvirke til, at en anden person begår selvmord. Alligevel har de to læger Svend Lings fra Kværndrup og Frits Schjøtt fra Svendborg brudt loven ved at medvirke til, at en person kunne begå selvmord. Svend Lings kæmper for, at aktiv dødshjælp skal være lovligt.
- Jeg håber, at straffeloven bliver ændret, så det bliver lovligt at yde hjælp til selvmord, slår den nu pensionerede læge Svend Lings fast.
De to læger er tiltalt efter straffelovens §240 og anklagemyndigheden kræver fængselsstraf til Frits Schjøtt og Svend Lings. Ifølge anklageskriftet har Frits Schjøtt i marts 2017 udskrevet en recept til sig selv på sovemidlet Fenemal for at give det til Svend Lings, der gav det videre til en person, som ville begå selvmord. Selvmordet mislykkedes dog.
- Jeg vidste godt, at man ville komme efter mig på et tidspunkt, for vi har ikke lagt skjul på noget, forklarer Svend Lings om den sag, hvor han har givet en person, der ønskede at begå selvmord, dødbringende medicin.
Også Frits Schjøtt var klar over risikoen for at blive tiltalt, da han valgte at udskrive medicin, men han fortryder ikke, at han handlede, som han gjorde.
Kan du ikke se afstemningen i din browser, kan du klikke her.
- Jeg havde halvt om halvt ventet det, men da jeg så så det, tænkte jeg "det var fandens". Men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg fortryder det ikke et sekund, siger Frits Schjøtt.
Kæmper for aktiv dødshjælp
De to læger argumenterer for, at deres assistance til selvmord er sket i en højere sags tjeneste. Ifølge de to læger bør aktiv dødshjælp nemlig være tilladt.
Ifølge Svend Lings er der fire grunde til, at han kæmper for, at aktiv dødshjælp bliver lovliggjort:
- For det første medfølelse med de lidende patienter. For det andet så skal folk have lov at bestemme selv. For det tredie, fordi vi føler os moralsk forpligtede til at hjælpe, når et håbløst lidende menneske beder om hjælp. Og for det fjerde, fordi vi mener, at det bør være en menneskeret, forklarer Svend Lings.
Og Frits Schjøtt er enig.
- Når livet kun er lidelse, sorg, smerte og elendighed og noget, som man ønsker at slippe af med, så må man da som læge hjælpe patienten, så godt man kan, siger Fritz Schiøtt.
Ifølge flere meningsmålinger er der et flertal i befolkningen for at tillade aktiv dødshjælp. I juni 2017 viste en måling, som Yougov lavede for Kristeligt Dagblad, at 72 procent af befolkningen vil have tilladt aktiv dødshjælp.
Etisk Råd er delt
I Etisk Råd er spørgsmålet om aktiv dødshjælp også blevet diskuteret. Men medlemmerne af rådet er langt fra enige. Det fynske medlem af rådet, Bolette Marie Kjær, mener, at det er en farlig vej at gå, hvis man tillader aktiv dødshjælp. Det vil starte en glidebane, mener hun.
- Som jeg ser det, er det etisk meget betænkeligt, at en læge også kan få den rolle. En læge og en læges gerning ligger i omsorg, og når det kommer dertil, også palliativ (smertelindrende, red.) behandling, men det ligger ikke i en læges rolle, som jeg ser det, at vedkommende også har det redskab på paletten, at man kan slå et menneske ihjel, forklarer Bolette Marie Kjær.
Det stik modsatte synspunkt har Thomas Søbirk Petersen, som også sidder i Etisk Råd. Ifølge ham er aktiv dødshjælp en værdig afslutning på dødssyge patienters liv, som ikke længere ønsker at leve.
- Jeg mener, at der er to stærke grunde til fordel for aktiv dødshjælp. Hvis vi giver den her lille mulighed, så kan vi hjælpe folk, der har meget kort tid igen, og som har smerter, vi ikke kan afhjælpe. På den måde kan vi mindske deres lidelser. Og for det andet, så mener jeg også, at vi skal respektere folks egne ønsker, siger Thomas Søbirk Petersen.
Borgerforslag om aktiv dødshjælp
Retssagen mod de to fynske læger er endnu ikke berammet i retten. Men de tager begge sagen med ophøjet ro. Uanset hvad udfaldet af den kommende straffesag bliver, vil de to læger arbejde videre for at få lovliggjort aktiv dødshjælp. Lige nu arbejder de på et borgerforslag, som skal få politikerne i Folketinget til udskrive en folkeafstemning, så befolkningen får lov at tage stilling til forslaget om aktiv dødshjælp.
- Det her handler ikke så meget om døden. Det handler om at mindske lidelse på denne jord. Vi dør allesammen før eller siden, slutter Svend Lings.
Se mere i aften
Tirsdag aften bliver spørgsmålet om aktiv dødshjælp debatteret i programmet "Til sagen" på TV 2/Fyn, hvor Alternativets sundhedsordfører, Pernille Schnoor, debatterer med socialdemokraternes medlem af Sundhedsudvalget, Erik Christensen.
Se hele interviewet med Svend Lings:
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
kopieret!
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
kopieret!
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. To gange om året træner alle landets kirurger på deres dukke, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere
kopieret!
På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.
På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.
Tidligere mandag kom det frem, at der er risiko for, at Storebæltsbroen kan blive helt spærret for biltrafik i løbet af mandag aften og natten til tirsdag
Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.
Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde
kopieret!
I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.
Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.
Foreningsformand Nils Skeby var dog ikke just tilfreds efter mødet.
- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger han.
- Jeg synes, vi har taget dem ind, inden den officielle høringsperiode starter, og så når den starter, kan de komme med deres input, siger chef for Kultur og Fritid hos Odense Kommune, Martin Petersen.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
- Før skete det hvert 20. år - nu sker det hvert år, siger beboer om vild oversvømmelse ved Odense Å
kopieret!
Det våde og voldsomme vejr gør, at Odense Å nok engang er løbet over sine breder.
I Nørre Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune er det ingen undtagelse, beretter borger i området Christian Hansen til TV 2 Fyn.
- Før i tiden skete denne type oversvømmelser måske en gang hvert tyvende år. Nu sker det hvert år, siger Christian Hansen, der ejer Herregaarden Lundegaard, som ligger i Nørre Broby tæt ved Odense Å.
Han fortæller, at borgere i området snakker meget om udviklingen, og at han løbende er i kontakt med kommunen om situationen.
- Frustrerende
Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.
- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.
- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.
Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.
- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.
- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.
Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.
Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.
- Det er sommerdæksklubben, vi kommer ud til, siger Jan fra Dansk Autohjælp
kopieret!
Når sneen falder, skal SOS Dansk Autohjælp og andre rykke ekstra hurtigt.
- Første gang, der kommer sne, er der altid travlt. Folk har ikke fået deres vinterdæk på, så det er jo populært sagt sommerdæksklubben, vi kommer ud til først, siger Jan Madsen, der er tekniker ved Dansk Autohjælp.
Derudover er der folk, der sidder fast, eller som har vanskeligheder med at starte bilen.
Til de, der skal afsted tidligt om morgenen, har Jan Madsen to råd.
- Husk at bruge bilen. Mange af dem, der får hjælp af os, er nogen, der har bilerne til at stå stille i længere tid - fire, fem, seks dage. Ellers kan du ikke forberede dig andet, end at du kan stå op i god tid og så komme afsted i god tid, siger han.
Voldsomt vejr afføder risiko for lukning af Storebæltsbroen
kopieret!
Da det ifølge prognoserne vil blæse kraftigt mandag aften og frem til tirsdag formiddag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt på X.
Hvis det sker, vil lukningerne gælde i et kortere tidsrum fra omkring klokken 20 mandag og mellem klokken 04 og 10 tirsdag, lyder det.
Det er lavtrykket, som førte både sne og blæst med sig søndag og natten til mandag, som stadig spøger.
Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig Danmark, og der vil blive skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.
TV 2 Fyn følger situationen.
Mandag aften frem til tirsdag formiddag rammer kraftig blæst Storebæltsbroen. Ifølge DMI’s prognose vil der være risiko for lukning af vejtrafikken i et kortere tidsrum omkring kl. 20 og igen senere på natten i perioden mellem kl. 04.00 og 10.00 tirsdag morgen.
— Sund & Bælt (@sundogbaelt) January 6, 2025
Følg udvikling…
Se den vilde video: Kæmpefugl spottet i byområde
kopieret!
Det var alt andet end at normalt syn, der mødte Torben Hjorth fra Tarup, da han luftede sin hund fredag.
Ved Stavis Å - omkring 100 meter fra Rismarksbroen i Odense NV - spottede han nemlig en havørn, og Torben Hjorth, der efter egen udsagn “er meget interesseret i fugle”, tog fluks sin smartphone frem og filmede kæmpefuglen.
- Den var en superfed oplevelse og en kæmpe glæde at se så stort et dyr i "hverdagsnatur", siger Torben Hjorth til TV 2 Fyn og påpeger, at han har gået netop den tur med hunden hver dag i knap 20 år og “aldrig har set noget lignende”.
Malurt i bægeret
Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.
- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.
Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.
- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.
Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.
Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.
Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.
Bølgerne går højt - kan omstridt byggeri holde til 10.000 års ekstremvejr?
kopieret!
Mens Folketingets partier advarer landets kommuner mod byggeri tæt ved kystlinjen, går bølgerne højt i Nyborg om, hvorvidt det er forsvarligt at bygge 75 lejligheder lige ud til Storebælt.
Bygherre Bøg Madsen Ejendomme garanterer, at den påtænkte kystsikring kan holde stand op til 2,55 meter - svarende til en 10.000-års-hændelse.
Men en ting er statistik, noget andet er politik. Og i dag skal Nyborgs politikere i Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til projektet.
Klap hesten
- Folketinget har netop vedtaget, at der vil komme fælles retningslinjer for kommunerne i år som en del af planloven. Det skal forhindre, at kommerne giver tilladelser til byggeri, hvor man risikerer oversvømmelser. Derfor mener jeg, at vi bør sætte byggeansøgningen på pause, inden vi sætter lokalplan og offentlig høring i gang. For hvad nu hvis loven forbyder byggeri inden for en 100 meters grænse til kysten, siger Michael Gertsen, der er byrådsmedlem for Konservative og 1. viceborgmester.
Bøg Madsen Ejendomme har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Klimatilpasningsværktøjet KAMP beregnet, at en 100 års hændelse vil få vandstanden til at stige til 2,19 meter.
Det vil berøre den ene af projektbygningerne, men den påtænkte kystsikring på 2,55 meter i form af blandt andet en kyststi vil kunne holde til en 10.000-års-hændelse, fremgår det af projektmaterialet.
Og det betrygger både et flertal i den socialdemokratiske gruppe og Venstres byrådsgruppe, der har absolut flertal i Nyborg Byråd.
SF mener - lige som Konservative - derimod, at flertallet i byrådet er på slingrekurs.
I november udsendte borgmester Kenneth Muhs en pressemeddelelse på Venstres vegne, hvor han foreslog, at DSB giver afkald på boligbyggeri på naboområdet netop af hensyn til risikoen for fremtidige højvande-situationer.
- Der er her en oplagt mulighed for at udtage areal med et samlet boligareal på 25.000 kvadratmeter. I Nyborg er de gamle DSB-arealer udlagt til boligudvikling. Nyborg Kommune har etableret en bypark på en del af området som et væsentligt element i hele den rekreative sammenhængsplan for området, hed det i pressemeddelelsen.
Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.
Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.
På mandag skal udvalget se på projektet igen.
75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.
Provokeret af Anker Boye
Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.
Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.
- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.
Anker som privatperson
Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.
Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.
Historien om Sølyst
Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.
I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.
Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.
Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.
Nyt liv til luksusprojekt
Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.
Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.
Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.
Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.
- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.
Ikonisk bygning
SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.
- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.
Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.
Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.
Før mødet i Teknik- og Miljøudvalget i dag har hele byrådet modtaget et åbent brev fra naboerne, Ejerforeningen Færgevej og Arbejdsgruppen vedrørende DSB’s aflagte arealer ved Nyborg Havn.
- Selv om der er skåret en etage af det tidligere projekt, og at der etableres kystsikring, så ændrer det ikke på, at det bliver to store Dubai-lignende boligenheder, der arkitektonisk ikke harmonerer med boligenhederne ved Nyborg Fjord og på DSB’s aflagte arealer, hedder det blandt anet i henvendelsen.
Bestyrelsesmedlemmer trækker sig fra stor biogas-koncern
kopieret!
Længere tids uenighed i bestyrelsen og med direktionen i virksomheden BioCirc er nu resulteret i at tre bestyrelsesmedlemmer forlader deres plads.
BioCirc har kontor i Middelfart og driver otte biogasanlæg rundt om i landet, med formålet at producere grøn biogas til 120.000 husstande.
På sin hjemmeside skriver virksomheden nu, at den skal se fremad.
- For at se fremad har bestyrelsen set indad, og begravet stridsøksen, så BioCirc igen kan fokusere på at gå forrest i den grønne omstilling og skabe lokale grønne jobs.
En af løsninger er ifølge virksomheden, at der indsættes en ledelsescoach, der skal hjælpe virksomheden på vej. Det er Bertel Maigaard, der er direktør i BioCirc.
Lavede 1 meter hotdog: Grillbar begynder året med generationsskift
Stedet med de lange… rigtigt lange hotdogs står nu over for en forandring. Banjos Grillbar oplyser nemlig på Facebook, at grillen begynder året med et generationsskift.
Det betyder at de én meter lange hotdogs i fremtiden bliver langet over disken af nye ejere, lyder det. Søren Bersang Rasmussen, der indtil nu har været ejer, er kendt for at have lavet Danmarks Største hotdog.
Privatansatte får flere penge mellem hænderne
kopieret!
Lønningerne på det private arbejdsmarked steg med 4,6 procent i fjerde kvartal i 2024, når man sammenligner med samme periode i 2023.
Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønstigningerne generelt har bevæget sig hurtigere op end priserne i 2024.
- Det står i modsætning til 2022, hvor priserne omvendt stak af fra lønningerne, skriver han i en kommentar.
Foreløbige tal for inflationen viser, at forbrugerpriserne steg med 1,6 procent i fjerde kvartal.