24. apr. 2018 kl. 5:29
Fyn

Lægerne Svend Lings og Frits Schjøtt er blevet tiltalt for at have hjulpet med selvmord

Sara Fuglsig
/

Fynske læger: - Dødshjælp er en moralsk forpligtelse

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

To fynske læger er blevet tiltalt for at have medvirket til, at en patient kunne begå selvmord. Lægerne kæmper begge for retten til aktiv dødshjælp.

Det kan give op til tre års fængsel at medvirke til, at en anden person begår selvmord. Alligevel har de to læger Svend Lings fra Kværndrup og Frits Schjøtt fra Svendborg brudt loven ved at medvirke til, at en person kunne begå selvmord. Svend Lings kæmper for, at aktiv dødshjælp skal være lovligt.

- Jeg håber, at straffeloven bliver ændret, så det bliver lovligt at yde hjælp til selvmord, slår den nu pensionerede læge Svend Lings fast.

De to læger er tiltalt efter straffelovens §240 og anklagemyndigheden kræver fængselsstraf til Frits Schjøtt og Svend Lings. Ifølge anklageskriftet har Frits Schjøtt i marts 2017 udskrevet en recept til sig selv på sovemidlet Fenemal for at give det til Svend Lings, der gav det videre til en person, som ville begå selvmord. Selvmordet mislykkedes dog.

“Når livet kun er lidelse, sorg, smerte og elendighed og noget, som man ønsker at slippe af med, så må man da som læge hjælpe patienten så godt man kan.”

— Frits Schjøtt, læge, Svendborg.

- Jeg vidste godt, at man ville komme efter mig på et tidspunkt, for vi har ikke lagt skjul på noget, forklarer Svend Lings om den sag, hvor han har givet en person, der ønskede at begå selvmord, dødbringende medicin.

Også Frits Schjøtt var klar over risikoen for at blive tiltalt, da han valgte at udskrive medicin, men han fortryder ikke, at han handlede, som han gjorde.

Læs også: Frits sigtet for aktiv dødshjælp: - Jeg bryder ikke loven for sjov
Gå tilbage Del
11. apr. 2018 kl. 17:02

Frits sigtet for aktiv dødshjælp: - Jeg bryder ikke loven for sjov

Gabor Kertesz / Ritzau Scanpix

Fyns Politi har sigtet den pensionerede læge Frits Schjøtt for at have udskrevet dødelige doser medicin til selvmordstruede.

Endnu en Svendborg-læge er sigtet for ulovligt at hjælpe patienter, der har et ønske om at dø, til at begå selvmord.

I 2017 blev Svend Lings sigtet for have medvirket til aktiv dødshjælp, og nu er den 83-årige pensionerede speciallæge læge Frits Schjøtt ligeledes sigtet i samme sag.

- Jeg har aflagt et lægeløfte for 57 år siden, og der lovede jeg at helbrede og lindre og trøste syge mennesker. Ud fra dette løfte har jeg hele min tid igennem anset det for at være en naturlig ting, at voksne mennesker selv skal kunne afgøre, om man vil være levende eller død, siger Frits Schjøtt til TV 2/Fyn.

Han understreger, at han aldrig tidligere har udskrevet dødelige doser medicin til patienter, før Svend Lings for et par år siden bad en gammel kollega om hjælp.

- Det er min opgave som læge

Da Svend Lings mistede sin autorisation, udskrev Frits Schjøtt ad to omgange medikamentet Fenemal i så store doser, at det ville kunne tage livet af patienten.

- Jeg skrev et par recepter ud med et par måneders mellemrum. I det ene tilfælde ordinerede jeg det til mig selv, og Svend Lings hentede medicinen og gav det til patienten. I det andet tilfælde udskrev jeg det til patienten selv. Da havde jeg en enkelt samtale med patienten for at høre, om han var ved sine sansers fulde fem, siger den pensionerede og nu sigtede læge.

Ikke i nogle af tilfældene mødte Frits Schjøtt patienterne fysisk.

- Det er min opgave som læge, at jeg med min sagkundskab kan hjælpe folk til at sove ind og få sit ønske opfyldt. Jeg bryder ikke loven for sjovs skyld. Jeg gør det, fordi Holland, Schweiz og flere andre civiliserede lande har regler om assisteret selvmord, og det bør vi også have i Danmark, mener Frits Schjøtt.

Kan dele en fængselscelle

Ifølge Radio 24/Syv er Frits Schjøtt blevet sigtet for "at have udskrevet medicin til andre, velvidende at medicinen skulle bruges i selvmordshensigt". Radioen skriver også på sin hjemmeside, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil fratage lægen autorisationen, fordi han "er til fare for patientsikkerheden".

Den sigtede læge fortryder dog ikke, at han har overtrådt loven.

- Jeg har talt med Svend Lings om, at vi kan dele celle, hvis vi bliver dømt.

Det kan give op til fire års fængsel at hjælpe til ved selvmord.

Kan du ikke se afstemningen i din browser, kan du klikke her

Ifølge Svend Lings bliver han kontaktet flere gange om ugen af folk, der ønsker hjælp til selvmord. 

- Jeg havde halvt om halvt ventet det, men da jeg så så det, tænkte jeg "det var fandens". Men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg fortryder det ikke et sekund, siger Frits Schjøtt.

Kæmper for aktiv dødshjælp

De to læger argumenterer for, at deres assistance til selvmord er sket i en højere sags tjeneste. Ifølge de to læger bør aktiv dødshjælp nemlig være tilladt.

Ifølge Svend Lings er der fire grunde til, at han kæmper for, at aktiv dødshjælp bliver lovliggjort:

- For det første medfølelse med de lidende patienter. For det andet så skal folk have lov at bestemme selv. For det tredie, fordi vi føler os moralsk forpligtede til at hjælpe, når et håbløst lidende menneske beder om hjælp. Og for det fjerde, fordi vi mener, at det bør være en menneskeret, forklarer Svend Lings.

Og Frits Schjøtt er enig.

- Når livet kun er lidelse, sorg, smerte og elendighed og noget, som man ønsker at slippe af med, så må man da som læge hjælpe patienten, så godt man kan, siger Fritz Schiøtt.

Læs også: Tidligere fynsk læge fortsætter hjælp til selvmord trods politisag
Gå tilbage Del
6. okt. 2017 kl. 14:41

Tidligere fynsk læge fortsætter hjælp til selvmord trods politisag

TV 2

Svend Lings fra Kværndrup har ifølge eget udsagn hjulpet flere danskere med at dø, imens en efterforskning af ham er i gang.

Den tidligere læge Svend Lings fortsætter med at levere dødelige doser sovepiller til syge danskere, der ønsker at tage livet af sig selv.

Det sker, på trods af at han i februar fik frataget sin lægeautorisation, blev politianmeldt og senere sigtet for at have assisteret flere selvmord, hvilket er ulovligt i Danmark.

Det fortæller Svend Lings, medlem af netværket Læger for aktiv Dødshjælp, selv til TV 2.

- Hvis jeg overhovedet kan komme af sted med det, og folk ønsker det, så fortsætter jeg, siger han.

Styrelse: Nye oplysninger vil blive givet til politiet

I den nye TV 2-dokumentar 'Jørgen vil dø' ser man Svend Lings aftale med den 70-årige Jørgen Vesterby, at han vil hjælpe Jørgen Vesterby med at dø.

Jørgen Vesterby var efter en hjerneblødning blevet lam i store dele af kroppen og ønskede at dø.

Det skete i foråret 2017, hvilket altså er efter, at Svend Lings fik frataget sin autorisation og var blevet politianmeldt af Styrelsen for Patientsikkerhed i februar.

Han erkender, at han muligvis bryder loven.

- Jeg er selv modstander af, at man skal gå og bryde samfundets love og regler. Dem har vi, fordi de skal overholdes, og i almindelighed er de jo til samfundets bedste.

- Men i sådan nogle situationer her, når man ser lidende mennesker, så vejer hensynet til den enkelte tungere end hensynet til samfundets love og regler, siger Svend Lings.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed er man langt fra tilfreds med, at den tidligere læge fortsætter sine gerninger. Derfor vil de nye oplysninger blive overgivet til politiet, siger tilsynschef i styrelsen, Anette Lykke Petri.

- Når vi allerede har indgivet en sag til politiet med henblik på efterforskning, og der så kommer nye oplysninger i sagen, så er det klart, at de bliver lagt til den proces, der kører i forvejen.

Svend Lings: Får op til fire henvendelser om ugen

Svend Lings' hus i Kværndrup blev i juni ransaget af politiet, der tog hans computer og andre dokumenter med. Han blev i den forbindelse sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 240, der lyder:

”Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil tre år.”.

Sagen er fortsat under efterforskning af Fyns Politi.

Men i perioden under efterforskning har Svend Lings ifølge ham selv fortsat hjulpet en eller flere med at få adgang til piller, der kan tage livet af dem.

Hvorfor fortsætter du, når der er en efterforskning af dig i gang?

- Det er ikke mig, det drejer sig om. Jeg gør det, der er moralsk rigtigt. Jeg hjælper de lidende mennesker, der ikke kan få hjælp.

Så det rører dig ikke, at der en politisag mod dig?

- Jo, det rører mig. Det er jeg da ked af. Men jeg havde forventet det. Der er ingen love, der er fuldkomne. Og loven skal tilpasses virkeligheden. Virkelighenden er, at der er mange, der ligger og lider uden at kunne få hjælp.

Mener du ikke, at det, du gør, er problematisk?

- Tværtimod. Jeg synes, det er det eneste rigtige at gøre, siger Svend Lings.

Igennem en periode på to til tre år vurderer han at have hjulpet i alt mere end 10 personer.

- Jeg har ikke talt efter for nyligt, siger Svend Lings og oplyser, at han får op til fire henvendelser om ugen fra personer, der ønsker hans hjælp.

På grund af sin manglende autorisation er det ifølge Svend Lings dog svært for ham at gøre noget for stort set alle, der henvender sig i øjeblikket.

Lægeforeningen vil kontakte politiet

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, er oprørt over netværket Læger for aktiv Dødshjælp og Svend Lings' handlinger.

- Det er en dybt alvorlig situation, at vi har en gruppe mennesker, der er med til at tage livet af folk, siger han.

Andreas Rudkjøbing mener, at Svend Lings metoder er etisk forkastelige.

- Der er tale om, at Svend Lings medvirker til, at patienter bliver slået ihjel. Det er lægeetisk uacceptabelt, og det er også ulovligt. Det hører ingen steder hjemme.

Selvom Svend Lings allerede er politianmeldt, vil Lægeforeningen nu kontakte politiet for at høre, hvor sagen mod ham står.

- Svend Lings er jo allerede politianmeldt, men når vi nu ser, at han fortsætter sine gerninger, så vil jeg tage kontakt til politiet, for at høre hvad status i sagen er. For det her kan jo ikke fortsætte, siger Andreas Rudkøbing.

Svend Lings er klar til at tage den eventuelle fængselsstraf, der måtte komme ud af politiets efterforskning.

- Skulle jeg ind i hotel gitterly i nogle uger, så tager jeg det som en oplevelse, siger han.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar om sagen fra Fyns Politi, men i en mail lyder det fra politiet:

- Af hensyn til efterforskningen i sagen kan vi fortsat ikke sige noget om sagen.

72 procent af befolkningen mener ikke, at man skal fastholde et forbud mod aktiv dødshjælp.

Ifølge flere meningsmålinger er der et flertal i befolkningen for at tillade aktiv dødshjælp. I juni 2017 viste en måling, som Yougov lavede for Kristeligt Dagblad, at 72 procent af befolkningen vil have tilladt aktiv dødshjælp.

Etisk Råd er delt

I Etisk Råd er spørgsmålet om aktiv dødshjælp også blevet diskuteret. Men medlemmerne af rådet er langt fra enige. Det fynske medlem af rådet, Bolette Marie Kjær, mener, at det er en farlig vej at gå, hvis man tillader aktiv dødshjælp. Det vil starte en glidebane, mener hun.

- Som jeg ser det, er det etisk meget betænkeligt, at en læge også kan få den rolle. En læge og en læges gerning ligger i omsorg, og når det kommer dertil, også palliativ (smertelindrende, red.) behandling, men det ligger ikke i en læges rolle, som jeg ser det, at vedkommende også har det redskab på paletten, at man kan slå et menneske ihjel, forklarer Bolette Marie Kjær.

Bolette Marie Kjær, fynsk medlem af Etisk Råd, mener ikke, at aktiv dødshjælp skal være lovligt. Det mener til gengæld Thomas Søbirk Petersen, der også sidder i Etisk Råd.

Det stik modsatte synspunkt har Thomas Søbirk Petersen, som også sidder i Etisk Råd. Ifølge ham er aktiv dødshjælp en værdig afslutning på dødssyge patienters liv, som ikke længere ønsker at leve.

- Jeg mener, at der er to stærke grunde til fordel for aktiv dødshjælp. Hvis vi giver den her lille mulighed, så kan vi hjælpe folk, der har meget kort tid igen, og som har smerter, vi ikke kan afhjælpe. På den måde kan vi mindske deres lidelser. Og for det andet, så mener jeg også, at vi skal respektere folks egne ønsker, siger Thomas Søbirk Petersen.

Borgerforslag om aktiv dødshjælp

Retssagen mod de to fynske læger er endnu ikke berammet i retten. Men de tager begge sagen med ophøjet ro. Uanset hvad udfaldet af den kommende straffesag bliver, vil de to læger arbejde videre for at få lovliggjort aktiv dødshjælp. Lige nu arbejder de på et borgerforslag, som skal få politikerne i Folketinget til udskrive en folkeafstemning, så befolkningen får lov at tage stilling til forslaget om aktiv dødshjælp.

- Det her handler ikke så meget om døden. Det handler om at mindske lidelse på denne jord. Vi dør allesammen før eller siden, slutter Svend Lings.

Se mere i aften

Tirsdag aften bliver spørgsmålet om aktiv dødshjælp debatteret i programmet "Til sagen" på TV 2/Fyn, hvor Alternativets sundhedsordfører, Pernille Schnoor, debatterer med socialdemokraternes medlem af Sundhedsudvalget, Erik Christensen.

6. jan. 2025 kl. 20:53
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen

LYT
Del
Link
kopieret!

En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.

- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.

Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.

Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.

- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.

Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.

6. jan. 2025 kl. 19:17
Tophistorie
Rikke Mathiassen

Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det sprøjter ud med blod.

Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.

Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.

Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.

Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.

Klik her og se hvordan dukken fungerer i første afsnit af miniserien "Tines hjerteblod". Andet og sidste afsnit finder du i bunden af artiklen.

Havde aldrig set noget lignende

Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.

Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.  

Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.

- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.

Kan redde liv

Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.

Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.

- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.  

Store drømme

I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. To gange om året træner alle landets kirurger på deres dukke, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal.

Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.

-  Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.

I andet og sidste afsnit af "Tines hjerteblod" skal det vise sig, om Tine Elisiussensen og hendes forretningspartner kan imponere iværksætter-ikonet Jesper Buch.
6. jan. 2025 kl. 21:24
TV 2 Fyn

Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere

LYT
Del
Link
kopieret!

På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.

Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.

Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.

6. jan. 2025 kl. 20:11
Anton Kranf

Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde

LYT
Del
Link
kopieret!

I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.

Mødet kommer, efter at planklagenævnet i november afgjorde, at megakoncerter med blandt andre Bruce Springsteen har været afholdt ulovligt ifølge den eksisterende lokalplan.

Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.

Det var dog ikke just en tilfreds foreningsformand, som TV 2 Fyn mødte efter mødet.

- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger Nils Skeby.

Læs også: Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Gå tilbage Del
3. dec. 2024 kl. 17:55

Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.

Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.

I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.

Lægger sig fladt ned

Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.

Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:

- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.

By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.

- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.

6. jan. 2025 kl. 18:19
Local Eyes

  • Før skete det hvert 20. år - nu sker det hvert år, siger beboer om vild oversvømmelse ved Odense Å

LYT
Del
Link
kopieret!

Det våde og voldsomme vejr gør, at Odense Å nok engang er løbet over sine breder.

I Nørre Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune er det ingen undtagelse, beretter borger i området Christian Hansen til TV 2 Fyn.

- Før i tiden skete denne type oversvømmelser måske en gang hvert tyvende år. Nu sker det hvert år, siger Christian Hansen, der ejer Herregaarden Lundegaard, som ligger i Nørre Broby tæt ved Odense Å.

Han fortæller, at borgere i området snakker meget om udviklingen, og at han løbende er i kontakt med kommunen om situationen.

- Frustrerende

Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.

- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.

- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.

Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.

- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.

- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.

Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.

Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.

Local Eyes
Local Eyes
Local Eyes
/
6. jan. 2025 kl. 17:11
Anton Kranf

  • Det er sommerdæksklubben, vi kommer ud til, siger Jan fra Dansk Autohjælp

LYT
Del
Link
kopieret!

Når sneen falder, skal SOS Dansk Autohjælp og andre rykke ekstra hurtigt.

- Første gang, der kommer sne, er der altid travlt. Folk har ikke fået deres vinterdæk på, så det er jo populært sagt sommerdæksklubben, vi kommer ud til først, siger Jan Madsen, der er tekniker ved Dansk Autohjælp.

Derudover er der folk, der sidder fast, eller som har vanskeligheder med at starte bilen.

Til de, der skal afsted tidligt om morgenen, har Jan Madsen to råd.

- Husk at bruge bilen. Mange af dem, der får hjælp af os, er nogen, der har bilerne til at stå stille i længere tid - fire, fem, seks dage. Ellers kan du ikke forberede dig andet, end at du kan stå op i god tid og så komme afsted i god tid, siger han.

6. jan. 2025 kl. 16:00
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Voldsomt vejr afføder risiko for lukning af Storebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Da det ifølge prognoserne vil blæse kraftigt mandag aften og frem til tirsdag formiddag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt på X.

Hvis det sker, vil lukningerne gælde i et kortere tidsrum fra omkring klokken 20 mandag og mellem klokken 04 og 10 tirsdag, lyder det.

Det er lavtrykket, som førte både sne og blæst med sig søndag og natten til mandag, som stadig spøger.

Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig Danmark, og der vil blive skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.

TV 2 Fyn følger situationen.

6. jan. 2025 kl. 15:17
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Se den vilde video: Kæmpefugl spottet i byområde

LYT
Del
Link
kopieret!

Det var alt andet end at normalt syn, der mødte Torben Hjorth fra Tarup, da han luftede sin hund fredag.

Ved Stavis Å - omkring 100 meter fra Rismarksbroen i Odense NV - spottede han nemlig en havørn, og Torben Hjorth, der efter egen udsagn “er meget interesseret i fugle”, tog fluks sin smartphone frem og filmede kæmpefuglen.

- Den var en superfed oplevelse og en kæmpe glæde at se så stort et dyr i "hverdagsnatur", siger Torben Hjorth til TV 2 Fyn og påpeger, at han har gået netop den tur med hunden hver dag i knap 20 år og “aldrig har set noget lignende”.

Malurt i bægeret

Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.

- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.

Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.

- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.

Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.

Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.

Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.

6. jan. 2025 kl. 14:10

Bølgerne går højt - kan omstridt byggeri holde til 10.000 års ekstremvejr?

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens Folketingets partier advarer landets kommuner mod byggeri tæt ved kystlinjen, går bølgerne højt i Nyborg om, hvorvidt det er forsvarligt at bygge 75 lejligheder lige ud til Storebælt.

Bygherre Bøg Madsen Ejendomme garanterer, at den påtænkte kystsikring kan holde stand op til 2,55 meter - svarende til en 10.000-års-hændelse.

Men en ting er statistik, noget andet er politik. Og i dag skal Nyborgs politikere i Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til projektet.

Klap hesten

- Folketinget har netop vedtaget, at der vil komme fælles retningslinjer for kommunerne i år som en del af planloven. Det skal forhindre, at kommerne giver tilladelser til byggeri, hvor man risikerer oversvømmelser. Derfor mener jeg, at vi bør sætte byggeansøgningen på pause, inden vi sætter lokalplan og offentlig høring i gang. For hvad nu hvis loven forbyder byggeri inden for en 100 meters grænse til kysten, siger Michael Gertsen, der er byrådsmedlem for Konservative og 1. viceborgmester.

Bøg Madsen Ejendomme har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Klimatilpasningsværktøjet KAMP beregnet, at en 100 års hændelse vil få vandstanden til at stige til 2,19 meter.

Skitsetegning Juul Frost Arkitekter.

Det vil berøre den ene af projektbygningerne, men den påtænkte kystsikring på 2,55 meter i form af blandt andet en kyststi vil kunne holde til en 10.000-års-hændelse, fremgår det af projektmaterialet.

Og det betrygger både et flertal i den socialdemokratiske gruppe og Venstres byrådsgruppe, der har absolut flertal i Nyborg Byråd.

SF mener - lige som Konservative - derimod, at flertallet i byrådet er på slingrekurs.

I november udsendte borgmester Kenneth Muhs en pressemeddelelse på Venstres vegne, hvor han foreslog, at DSB giver afkald på boligbyggeri på naboområdet netop af hensyn til risikoen for fremtidige højvande-situationer.

- Der er her en oplagt mulighed for at udtage areal med et samlet boligareal på 25.000 kvadratmeter. I Nyborg er de gamle DSB-arealer udlagt til boligudvikling. Nyborg Kommune har etableret en bypark på en del af området som et væsentligt element i hele den rekreative sammenhængsplan for området, hed det i pressemeddelelsen.

Læs også: Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
Gå tilbage Del
4. jan. 2025 kl. 6:00

Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle

To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.

Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.

På mandag skal udvalget se på projektet igen.

75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.

Provokeret af Anker Boye

Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.

Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.

- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.

Anker som privatperson

Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.

Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.

Historien om Sølyst

Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.

Det eksisterende Sølyst

I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.

Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.

Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.

Nyt liv til luksusprojekt

Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.

Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.

Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.

Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.

- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.

Ikonisk bygning

SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.

- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.

Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.

Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.

Før mødet i Teknik- og Miljøudvalget i dag har hele byrådet modtaget et åbent brev fra naboerne, Ejerforeningen Færgevej og Arbejdsgruppen vedrørende DSB’s aflagte arealer ved Nyborg Havn.

- Selv om der er skåret en etage af det tidligere projekt, og at der etableres kystsikring, så ændrer det ikke på, at det bliver to store Dubai-lignende boligenheder, der arkitektonisk ikke harmonerer med boligenhederne ved Nyborg Fjord og på DSB’s aflagte arealer, hedder det blandt anet i henvendelsen.

6. jan. 2025 kl. 12:55
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Bestyrelsesmedlemmer trækker sig fra stor biogas-koncern

LYT
Del
Link
kopieret!

Længere tids uenighed i bestyrelsen og med direktionen i virksomheden BioCirc er nu resulteret i at tre bestyrelsesmedlemmer forlader deres plads.

BioCirc har kontor i Middelfart og driver otte biogasanlæg rundt om i landet, med formålet at producere grøn biogas til 120.000 husstande.

På sin hjemmeside skriver virksomheden nu, at den skal se fremad.

- For at se fremad har bestyrelsen set indad, og begravet stridsøksen, så BioCirc igen kan fokusere på at gå forrest i den grønne omstilling og skabe lokale grønne jobs.

En af løsninger er ifølge virksomheden, at der indsættes en ledelsescoach, der skal hjælpe virksomheden på vej. Det er Bertel Maigaard, der er direktør i BioCirc.

6. jan. 2025 kl. 11:58
Anders Høgh

Lavede 1 meter hotdog: Grillbar begynder året med generationsskift

LYT
Del
Link
kopieret!

Stedet med de lange… rigtigt lange hotdogs står nu over for en forandring. Banjos Grillbar oplyser nemlig på Facebook, at grillen begynder året med et generationsskift.

Det betyder at de én meter lange hotdogs i fremtiden bliver langet over disken af nye ejere, lyder det. Søren Bersang Rasmussen, der indtil nu har været ejer, er kendt for at have lavet Danmarks Største hotdog.

6. jan. 2025 kl. 11:14

Privatansatte får flere penge mellem hænderne

LYT
Del
Link
kopieret!

Lønningerne på det private arbejdsmarked steg med 4,6 procent i fjerde kvartal i 2024, når man sammenligner med samme periode i 2023.

Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønstigningerne generelt har bevæget sig hurtigere op end priserne i 2024.

- Det står i modsætning til 2022, hvor priserne omvendt stak af fra lønningerne, skriver han i en kommentar.

Foreløbige tal for inflationen viser, at forbrugerpriserne steg med 1,6 procent i fjerde kvartal.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her