Den 29-årige fisker Mads Kølle Neperus har boet stort set hele sit liv i Bagenkop på Sydlangeland.
Han er femtegenerationsfisker, og han havde håbet, at hans søn ville følge i hans fodspor på havet, men nu frygter han, at udviklingen er ved at sætte en stopper for fiskeriet i Bagenkop.
For første gang i fem generationer er der ikke udsigt til, at fiskeriet i Bagenkop kan overleve. Tværtimod. Det risikerer at dø.
Man kan ikke bare forbyde trawlfiskeri fra den ene dag til den anden
Mads Kølle Neperus kan blive en af de sidste fiskere i Bagenkop.
- Der er mange fødselsdage og konfirmationer, jeg melder afbud til, fordi jeg skal ud og fiske, siger Mads Kølle Neperus, der er vokset op med fiskeriet.
- Jeg har været vant til, at på min fødselsdag var min far ikke hjemme, fortæller han.
Hvorfor er fiskerne så pressede?
Fiskerne i Bagenkop er pressede på flere områder.
EU har skåret torskekvoterne i den vestlige del af Østersøen ned med 80 procent, fordi torsken er truet.
I finansloven har regeringen lavet et forbud mod trawlfiskeri i Bælthavet.
Hvad er trawlfiskeri?
Og derudover er der et ti uger langt fiskestop fra 15. januar til 1. marts i Østersøen, som gør, at fiskerne i Bagenkop slet ikke må fiske i det område. I denne periode er der ellers de bedste chancer for at fange torsk.
Klimaminister: Vi skal passe ekstra godt på naturen
Ifølge regeringen er der forbud mod trawlfiskeri for at passe på naturen.
- Det er nødvendigt, at vi får sat en stopper for trawlfiskeri, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
- Bælthavet, altså Storebælt, Lillebælt og Langelandsbælt, er steder, vi skal passe ekstra godt på, og nu tager vi et stort skridt.
Det er nødvendigt for at kunne passe på vores natur
- Det er nødvendigt for at kunne passe på vores natur, fortsætter det fynskvalgte folketingsmedlem.
Hvem bestemmer, hvor mange fisk der må fanges?
De svære vilkår for fiskeriet i Bagenkop er i dag virkelighed trods advarsler fra en række fynske borgmestre om, at det ville betyde en ende på det fynske erhvervsfiskeri gennem generationer.
- Man kan ikke bare forbyde trawlfiskeri fra den ene dag til den anden, fordi det er det, hele dagens fiskeri hænger op på, siger Mads Kølle Neperus, der ikke ved, hvor længe han kan blive ved.
- Det værste er nok usikkerheden. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske.
- Når vi altid har gjort det (fisket, red.), og vi så lige pludselig ikke må, så er det ikke det sjoveste, fortsætter han.
Fiskeriforening: Fiskestop er altødelæggende
Mads Kølle Neperus er ikke den eneste. Langtfra.
Bælternes Fiskeriforening er en sammenslutning af fiskeriforeninger på Fyn og øerne, og her genkender man tydeligt billedet af et presset erhverv.
- Et fiskestop er altødelæggende, siger formand Allan Buch.
Et fiskestop er altødelæggende
- Vores torskekvote er utrolig lav. Vi har et fiskestop på ti uger. Det er rigtig svært for alle de store fartøjer og trawlere, at de skal ligge stille i ti uger, for de er beregnet til at fiske hele året rundt, forklarer han.
Rette op på biodiversiteten
I løbet af de seneste år har der i medierne og samfundet heftigt været debatteret klimaforandringer og løsninger på, hvordan hele verden skal sikre et bedre klima.
Det er blandt andet en af grundene til, at det de seneste år er gået hårdt ud over det flere hundrede år gamle fiskerierhverv i Bagenkop.
- Nogle biologer vil nok hævde, at man skulle have gjort det for mange år siden. Og grunden til, at man ikke har gjort det før, er nok, at man har taget hensyn til de her erhverv. Men det er altså nødvendigt for at kunne rette op på biodiversiteten på havbunden, forklarer Dan Jørgensen.
Sæler og skarver æder fiskene
Ifølge fiskerne på Langeland er løsningen på klimaforandringerne dog ikke at ødelægge deres erhverv.
I stedet for burde løsningen være at få gjort noget ved antallet af sæler og skarver i området. Det er i lige så høj grad dem, der er årsag til, at der nogle steder i de danske farvande ikke er så mange fisk.
Både skarven og sælen er fredede dyrearter.
Skarven spiser omkring 14.000 ton fisk. Det er væsentlig mere, end fiskerne har af kvoter både i Østersøen og Kattegat
- Fra Strib Fyr og nordpå helt op til Endelave og Aarhusbugten har ikke været trawlet i 25 år. Der er stadigvæk ikke kommet flere fisk. Der er ingen fisk, og det har intet med fiskeriet at gøre, siger Allan Buch.
- Det har noget med at gøre, at naturen er kommet ud af balance, og det er, fordi vi er blevet for mange mennesker, og der bliver gødsket for meget, forklarer formanden for Bælternes Fiskeriforening.
Med andre ord vil man ifølge formanden ikke få et hav i balance, før der er blevet gjort noget alle de næringsstoffer, landbruget tilfører jorden, når det spreder gødning.
- Man vil heller ikke regulere på skarv og sæl. Det er rigtig mange fisk, de spiser. Skarven spiser omkring 14.000 ton fisk. Det er væsentlig mere, end fiskerne har af kvoter både i Østersøen og Kattegat, siger Allan Buch.
Bagenkop var et af landet vigtigste for fiskere
De nye tider i Bagenkop ligger langt fra fordums storhedstid. Havnebyen var engang en af landets vigtigste inden for fiskeri.
- Målt på enheder havde man faktisk Danmarks femtestørste fiskeriflåde. Der var aktivitet på havnen altid. Der var en masse følgehverv - både smed, tømrer, skibstømrer og hvad ved jeg, siger Steffen Rasmussen, der er formand for Fiskeriets Hus i Bagenkop, som beskæftiger sig med fiskeriets historie.
Der var aktivitet på havnen altid. Der var en masse følgeerhverv - både smed, tømrer, skibstømrer og hvad ved jeg
- Det har ændret sig fra at være virkelig aktivt på Bagenkop Havn til i dag, hvor der er seks-syv trawlere tilbage, forklarer han.
Til sammenligning lå der i 1960'erne 68 trawlere på havnen.
Omsætning i fynske havne
Om det helt ender med at være fortid med succesrigt erhvervsfiskeri i Bagenkop, må fremtiden vise.
Hvor står du om et år?
- Jeg fisker vel stadig. Der er nye forhandlinger. De kommer igen. Hvad sker der der? Men lige nu tyder det bare på, at det går én vej, og det er nedad, siger Mads Kølle Neperus.
- Fortsættelse følger.