29-årige Mads frygter at blive den sidste fisker i historisk fiskeriby
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lave torskekvoter, forbud og fiskestop tager hårdt på erhvervsfiskere som 29-årige Mads Kølle Neperus, hvis familie har fisket i generationer i Bagenkop, og fiskerierhvervet risikerer at dø. Det er nødvendigt for vores natur, siger klimaministeren.
Den 29-årige fisker Mads Kølle Neperus har boet stort set hele sit liv i Bagenkop på Sydlangeland.
Fiskeriflaget er på halv i Bagenkop:
- Det er en sorgens dag
Fiskerierhvervet har været udfordret af mange begrænsninger de seneste måneder. Fra i nat er det nu også slut med torskefiskeri, og det har skabt frustration i Bagenkop.
Lørdag morgen var flaget på halv på havnen i Bagenkop.
Et flag på halv symboliserer sorg, og det er netop hvad mange fiskere på det sydlige Langeland oplever efter flere måneder med begrænsninger for deres erhverv.
“Det er en trist dag”
Først nedskar EU torskekvoterne i den vestlige Østersø med 80 procent. Så fastlage den nye finanslov et forbud mod trawlfiskeri i Lillebælt og Storebælt og fra natten til lørdag var det slut med torskefiskeri frem til april - to uger før den normale lukkeperiode ville sætte ind.
Det gælder også for besætningen på kutteren Cecilie Mathilde.
- Det er en sorgens dag. Dybt godnat, at man behandler et erhverv på den måde, siger Mads Kølle Neperus, der er femtegenerationsfisker og havde drømt om at føre den stolte familietradition videre.
Jomfruhummere i Kattegat
Forbuddet mod torskefiskeri gælder fiskekuttere, der er længere end 12 meter - hvad familien Kølles kuttere er.
- Det er frustrerende, for det er højtid for fiskerisæsonen. Det er nu, vi traditionelt har den bedste indtjening. Så det er en trist dag, sukker far Ulrik Kølle Hansen, der har været fisker i Bagenkop, siden han var 14 år gammel.
Tilbage i oktober blev det fastlagt, at lukkeperioden skulle udvides med 14 dage, hvor fiskeri efter torsk med enhver redskabstype altså er forbudt.
Derfor har familien været nødt til at kigge mod andre farvande og vil forsøge at fange jomfruhummere i Kattegat og Skagerak.
- Vi har jo traditionelt flyttet os efter fiskeriet, men nu er vi væk fra hjemstavnen det mester af vinteren. Det er ret frustrerende, siger Ulrik Kølle Hansen og bliver bakket op af sønnen.
- Vi skal ud i andre farvande, hvor vi ikke vil få de samme havdage, fordi bølgerne er så store ved Skagen. Det har vi ikke skibene til, påpeger Mads Kølle Neperus.
“Flaget er gået på halv, for folk er virkelig frustrerede”
- Hvad må vi i morgen?
Flere steder på havnen kan man spotte flag, der ikke er nået til tops i flagstangen. Mens Kølle-fiskerne er ved at rigge skibet til, så hummerfangsten kan lade sig gøre, er frustrationen tydelig - men også blandet med bekymring.
- Man kan være bekymret for, om der overhovedet er plads efter Brexit. For det vil have en øget belastning, siger Ulrik Kølle Hansen og henviser til de mange skibe, der vil bevæge sig mod Kattegat.
Den kutter, der snart vil bevæge sig nordpå med Kølle-familien om bord, er 17 meter lang. Og selvom det kan lyde af et stort skib, er det ikke optimalt til fiskeri i større farvande. Samtidig er der uklarheder i forhold til ophugningsstøtte.
Nu er der ikke andet for end at prøve og se, hvordan det går med fiskeriet i Kattegat.
- Men flaget er gået på halv, for folk er virkelig frustrerede. Man skal hele tiden forholde sig til, at man næsten ikke ved, hvad vi må i morgen, siger Ulrik Kølle Hansen.
Han er femtegenerationsfisker, og han havde håbet, at hans søn ville følge i hans fodspor på havet, men nu frygter han, at udviklingen er ved at sætte en stopper for fiskeriet i Bagenkop.
For første gang i fem generationer er der ikke udsigt til, at fiskeriet i Bagenkop kan overleve. Tværtimod. Det risikerer at dø.
“Man kan ikke bare forbyde trawlfiskeri fra den ene dag til den anden”
Mads Kølle Neperus kan blive en af de sidste fiskere i Bagenkop.
- Der er mange fødselsdage og konfirmationer, jeg melder afbud til, fordi jeg skal ud og fiske, siger Mads Kølle Neperus, der er vokset op med fiskeriet.
- Jeg har været vant til, at på min fødselsdag var min far ikke hjemme, fortæller han.
Hvorfor er fiskerne så pressede?
Fiskerne i Bagenkop er pressede på flere områder.
EU har skåret torskekvoterne i den vestlige del af Østersøen ned med 80 procent, fordi torsken er truet.
I finansloven har regeringen lavet et forbud mod trawlfiskeri i Bælthavet.
Hvad er trawlfiskeri?
Trawlfiskeri er fiskeri under bevægelse og det mest udbredte i Danmark og i hele verden.
Fiskekutteren slæber trawlet efter sig, mens den sejler. Ved dette fiskeri slæbes trawlet hen over havbunden og fanger fisk fra bunden og 10-15 meter op.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening reduceres antallet af dyr og arter på havbunden, når man fisker med bundtrawl. Det har konsekvenser for biodiversiteten og det fødegrundlag, som fiskene er afhængige af.
Ifølge Bælternes Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriforening er andre faktorer som iltsvind, forurening, sæler og skarver i lige så høj grad skyld i manglen på fisk i de danske farvande.
Kilder: Bælternes Fiskeriforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening
Og derudover er der et ti uger langt fiskestop fra 15. januar til 1. marts i Østersøen, som gør, at fiskerne i Bagenkop slet ikke må fiske i det område. I denne periode er der ellers de bedste chancer for at fange torsk.
Klimaminister: Vi skal passe ekstra godt på naturen
Ifølge regeringen er der forbud mod trawlfiskeri for at passe på naturen.
- Det er nødvendigt, at vi får sat en stopper for trawlfiskeri, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
- Bælthavet, altså Storebælt, Lillebælt og Langelandsbælt, er steder, vi skal passe ekstra godt på, og nu tager vi et stort skridt.
“Det er nødvendigt for at kunne passe på vores natur”
- Det er nødvendigt for at kunne passe på vores natur, fortsætter det fynskvalgte folketingsmedlem.
Hvem bestemmer, hvor mange fisk der må fanges?
Hvert år vedtager EU, hvor mange fisk der må fanges i de europæiske farvande.
Det hedder en TAC og står for Total Allowable Catch – på dansk hedder det bare en kvote.
Når EU fastsætter en kvote, forsøger politikerne på den ene side at tage hensyn til økosystemerne og fiskebestandene og på den anden side industrien og fiskerne, der stadig skal kunne leve af at fiske.
Det er regeringen, der forhandler på Danmarks vegne i EU.
Regeringens største fokus ligger på de fisk, som bliver fanget i de danske farvande - det gælder eksempelvis torsk, rødspætte og sild, der fanges i Østersøen.
Alle havene rundt om de europæiske kyster er delt op i zoner, som kvoterne fastsættes efter.
Østersøen er eksempelvis delt op i en østlig og en vestlig zone, og der bliver derfor lavet kvoter for begge zoner.
Regeringen støtter de overordnede principper i EU’s fiskeripolitik.
Kilde: EU
De svære vilkår for fiskeriet i Bagenkop er i dag virkelighed trods advarsler fra en række fynske borgmestre om, at det ville betyde en ende på det fynske erhvervsfiskeri gennem generationer.
- Man kan ikke bare forbyde trawlfiskeri fra den ene dag til den anden, fordi det er det, hele dagens fiskeri hænger op på, siger Mads Kølle Neperus, der ikke ved, hvor længe han kan blive ved.
- Det værste er nok usikkerheden. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske.
- Når vi altid har gjort det (fisket, red.), og vi så lige pludselig ikke må, så er det ikke det sjoveste, fortsætter han.
Fiskeriforening: Fiskestop er altødelæggende
Mads Kølle Neperus er ikke den eneste. Langtfra.
Bælternes Fiskeriforening er en sammenslutning af fiskeriforeninger på Fyn og øerne, og her genkender man tydeligt billedet af et presset erhverv.
- Et fiskestop er altødelæggende, siger formand Allan Buch.
“Et fiskestop er altødelæggende”
- Vores torskekvote er utrolig lav. Vi har et fiskestop på ti uger. Det er rigtig svært for alle de store fartøjer og trawlere, at de skal ligge stille i ti uger, for de er beregnet til at fiske hele året rundt, forklarer han.
Rette op på biodiversiteten
I løbet af de seneste år har der i medierne og samfundet heftigt været debatteret klimaforandringer og løsninger på, hvordan hele verden skal sikre et bedre klima.
Det er blandt andet en af grundene til, at det de seneste år er gået hårdt ud over det flere hundrede år gamle fiskerierhverv i Bagenkop.
- Nogle biologer vil nok hævde, at man skulle have gjort det for mange år siden. Og grunden til, at man ikke har gjort det før, er nok, at man har taget hensyn til de her erhverv. Men det er altså nødvendigt for at kunne rette op på biodiversiteten på havbunden, forklarer Dan Jørgensen.
Sæler og skarver æder fiskene
Ifølge fiskerne på Langeland er løsningen på klimaforandringerne dog ikke at ødelægge deres erhverv.
I stedet for burde løsningen være at få gjort noget ved antallet af sæler og skarver i området. Det er i lige så høj grad dem, der er årsag til, at der nogle steder i de danske farvande ikke er så mange fisk.
Både skarven og sælen er fredede dyrearter.
“Skarven spiser omkring 14.000 ton fisk. Det er væsentlig mere, end fiskerne har af kvoter både i Østersøen og Kattegat”
- Fra Strib Fyr og nordpå helt op til Endelave og Aarhusbugten har ikke været trawlet i 25 år. Der er stadigvæk ikke kommet flere fisk. Der er ingen fisk, og det har intet med fiskeriet at gøre, siger Allan Buch.
- Det har noget med at gøre, at naturen er kommet ud af balance, og det er, fordi vi er blevet for mange mennesker, og der bliver gødsket for meget, forklarer formanden for Bælternes Fiskeriforening.
Med andre ord vil man ifølge formanden ikke få et hav i balance, før der er blevet gjort noget alle de næringsstoffer, landbruget tilfører jorden, når det spreder gødning.
- Man vil heller ikke regulere på skarv og sæl. Det er rigtig mange fisk, de spiser. Skarven spiser omkring 14.000 ton fisk. Det er væsentlig mere, end fiskerne har af kvoter både i Østersøen og Kattegat, siger Allan Buch.
Bagenkop var et af landet vigtigste for fiskere
De nye tider i Bagenkop ligger langt fra fordums storhedstid. Havnebyen var engang en af landets vigtigste inden for fiskeri.
- Målt på enheder havde man faktisk Danmarks femtestørste fiskeriflåde. Der var aktivitet på havnen altid. Der var en masse følgehverv - både smed, tømrer, skibstømrer og hvad ved jeg, siger Steffen Rasmussen, der er formand for Fiskeriets Hus i Bagenkop, som beskæftiger sig med fiskeriets historie.
“Der var aktivitet på havnen altid. Der var en masse følgeerhverv - både smed, tømrer, skibstømrer og hvad ved jeg”
- Det har ændret sig fra at være virkelig aktivt på Bagenkop Havn til i dag, hvor der er seks-syv trawlere tilbage, forklarer han.
Til sammenligning lå der i 1960'erne 68 trawlere på havnen.
Omsætning i fynske havne
Omsætningen på de fynske havne:
Bagenkop: 23 millioner kroner (2.010 ton)
Spodsbjerg: 11 millioner kroner (464 ton)
Kerteminde: 7 millioner kroner (654 ton)
Omsætningen på udvalgte danske havne:
Thyborøn: 728 millioner kroner (243.027 ton)
Hanstholm: 822 millioner kroner (145.025 ton)
Klintholm: 9 millioner kroner (1.416 ton)
Kilde: Fiskeristyrelsen
Om det helt ender med at være fortid med succesrigt erhvervsfiskeri i Bagenkop, må fremtiden vise.
Hvor står du om et år?
- Jeg fisker vel stadig. Der er nye forhandlinger. De kommer igen. Hvad sker der der? Men lige nu tyder det bare på, at det går én vej, og det er nedad, siger Mads Kølle Neperus.
- Fortsættelse følger.
Følg juletrafikken her - stor hjemrejsedag giver udfordringer på vejene
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Kedelig vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her