Blodsuger: Sjældent forhistorisk havdyr fanget i Bagenkop
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En usædvanlig halv meter lang blodsuger er flyttet ind på Fjord&Bælt i Kerteminde.
Mareridtsål, snylter og ådselsæder. Kært barn har mange navne.
Således også for havlampretten, der på de fynske kanter er ganske sjælden. Det godt en halv meter lange dyr svømmer som en fisk og ligner en ål – i hvert fald lige indtil det åbner munden.
Så minder den mest af alt om et monster fra de klassiske Aliens-film eller Netflix-hittet Stranger Things.
Nu er et eksemplar af havlampretten flyttet ind hos Fjord&Bælt i Kerteminde.
- Vi blev kontaktet af en lokal fritidsfisker fra Langeland, der sagde, at han havde fået en fisk i garnet, der så meget speciel ud, siger Ditte Bølle, der er biolog på Fjord&Bælt.
Fritidsfiskeren er Robert Pihl fra Bagenkop. På en fisketur havde han fået en torsk i garnet, men på torsken sad der en – som Robert Pihl selv siger - ’meget mærkelig anden fisk’.
- Der var en torsk i garnet, og der sad den på. Den havde lavet et stort hvidt mærke på torsken, fortæller Robert Pihl, der fangede fisken ud for Langeland.
Ifølge Ditte Bølle er det ganske sjældent, at fisken bliver fundet i havet ved Langeland. Normalt vandrer de op i vandløb, når de skal gyde, men det sker ikke så ofte, at de bliver set i havet ved Langeland.
Rundmund
Men faktisk er det ikke engang en fisk, Robert Pihl har fanget, forklarer Ditte Bølle Jespersen.
- Det er flere hundrede millioner år siden, den har adskilt sig fra det, vi i dag kalder fisk. Det er et forhistorisk dyr, og det ligner ikke noget som helst andet, vi har hos Fjord&Bælt.
’Fisken’ er en havlampret, der slet ikke er en fisk men en såkaldt rundmund.
Et ægte havuhyre: Kæmpe havål fanget tæt på Fyn
En sjældent stor havkæmpe gik tirsdag i garnet på Vestfyn. Pludselig lå en lidt mere end to meter lang og 29,8 kilo tung havål på dækket på Sejer Pedersens kutter.
- Sådan en har jeg sgu ligegodt aldrig set før!
En grå decembertirsdag blev pludselig til en dag, som bundgarnsfiskeren Sejer Pedersen formentlig ikke glemmer lige med det første.
Da han tirsdag formiddag skulle tømme sine ruser ved Skrillinge Strand syd for Middelfart, kunne han hurtigt se, at der var noget i rusen, som ikke normalt var der.
Første tanke var, at det sikkert var en sæl, der havde forvildet sig ind til kysten og var blevet fanget i garnet.
Men ved nærmere øjesyn var det ikke en sæl. Det var en ål. En kæmpestor havål.
- Hold kæft, den er ulækker.
Udbruddet og Sejer Pedersens umiddelbare reaktion på den usædvanlige fangst var ikke ubetinget jubel.
- Jeg er færdig med at bade i Lillebælt, siger fiskeren med et grin.
- Men det er da højst usædvanligt. Det er i hvert fald den største ål, jeg har fanget. Godt nok fanger vi dem store indimellem, men den der er kæmpe, siger Sejer Pedersen og understreger, at det er stort, selv om ålen er fedtet og med hans eget ord ulækker:
- Det er helt vildt at opleve sådan noget. Det er en gang i livet.
Yderst sjældne i Danmark
Havmonstret, som han fangede ved Skrillinge Strand, vejer 29,8 kilo og måler lidt mere end to meter. I den størrelse er de ganske sjældne i Lillebælt.
Havålen lever normalt i den østlige del af Atlanterhavet, men kommer indimellem også ind i de indre danske farvande.
Havålen lever af fisk, krebsdyr og blæksprutter og har ry for at være et aggressivt bæst, der angriber dykkere og svømmere med sine stærke kæber og skarpe tænder.
De kan blive helt op til tre meter lange, men det er yderst sjældent, at de bliver fanget så store.
I Lillebælt er rekorden for en fanget havål på 36 kilo. En rekord, der blev sat helt tilbage i 1930.
- Det er ikke noget, man ser hver dag. Især ikke fordi det normalt er en dybvandsfisk, siger Sejer Pedersen.
Tirsdagens fangst blev hevet ind i et garn, der står på blot tre meter vand. Sejer Pedersen har fisket ved Skrillinge Strand i fire år og har aldrig oplevet noget lignende.
- Den gik inde i rusen, som vi har i enden af bundgarnet. Det hiver vi jo bare op og tømmer ud i skibet, og så lige pludselig kom den her med i løftet. Jeg tænkte: Sådan en har jeg sgu ligegodt ikke set før!
Klar til angreb
Selv om havålen var kommet ombord i kutteren, havde den ingenlunde tænkt sig at overgive sig uden kamp.
- Den rejste lige hovedet op, og så hvæste den ellers bare, så man kunne høre, at den hvæste. Det er lidt ulækkert, siger Sejer Pedersen.
Havkæmpen nåede ikke at bide ud efter nogen af de to fiskere, men Sejer Pedersen var ikke i tvivl om intentionerne.
- Den hævede hovedet op og begyndte at hvæse som en anden kobra, siger Sejer Pedersen.
Da han fik den enorme fisk ind til land, måtte han ind og hente en større fiskekasse end dem, de havde ombord. De var simpelthen ikke store nok.
På havnen fik de vejet dyret, der viste sig at være noget tungere, end fiskerne troede. De havde gættet på, at den vejede omkring 20 kilo.
- Den er også lidt vanskelig at håndtere, især fordi den jo stadig er i live. Den spræller og er glat ligesom en almindelig ål, så den er lidt uhandy.
Fiskemanden tager over
Nu kommer fisken ind til Strib Fisk, og så tager han sig af rensning og salg af den enorme havål.
- Han har nok lidt nemmere ved at komme af med noget sådan lidt speciel fisk, siger Sejer Pedersen.
Selv om fisken formentlig er en ældre sag, vurderer Sejer Pedersen, at fisken sagtens kan spises.
- Kødet smager nok mere af torsk og er derfor nok ikke så fedt, som ål normalt er. Men fisk har ikke tendens til at blive sejt og tørt, når det bliver gammelt. Det er noget fin fisk.
- Det er et hvirveldyr. Et af de simpleste hvirveldyr, der findes. Den har ikke nogen kæber, og den har ikke nogen lemmer, siger Ditte Bølle.
I stedet for kæber har havlampretten en stor sugemund, der er tæt besat med rækker tænder, som går nedad nærmest som en tragt.
- Den har tænder hele vejen rundt inde i munden. Den hægter sig fast på en større fisk og udskiller et sekret, så blodet ikke størkner, og så suger den blod fra værtsdyret, forklarer Ditte Bølle.
Snylter
Efter fangsten blev havlampretten afhentet af Ditte Bølle, og nu er den flyttet ind hos Fjord&Bælt. Her bor den i et stort akvarium sammen med stedets store sejer og torsk.
- De kan godt tåle at have en ’fisk’ som den her, der lever som en snylter, gående hos sig. Lampretten drikker blod fra en vært, og de her fisk er store nok til at kunne klare, at der er en, der hænger på dem engang imellem. Og den er jo ikke interesseret i at slå værten ihjel, den er kun interesseret i at få så meget næring som muligt i så lang tid som muligt, siger Ditte Bølle.
Gyser-dyr
Ligheden med gyserfilmenes uhyggelige monstre er heller ikke helt ved siden af, fortæller Ditte Bølle.
- Mange af de der gyserfilm eller Aliens-film er inspireret af dyr, som vi ikke kender så godt, og mange Hollywood-film er inspireret af dyr, der ser bizarre ud. Og her passer den her helt perfekt. Det er et specielt dyr med den her sindssyge mund, den har, siger Ditte Bølle.
Selv om havlampretten ofte bor i åer og lever af at suge sig fast, er den ikke farlig for mennesker.
- Jeg har hørt historier om, at den har angrebet mennesker, men det skal man altså ikke gå og være bange for. Det sker meget sjældent, siger Ditte Bølle.
Gigantisk havål udsolgt på under to timer
Den næsten 30 kilo tunge og to meter lange havål, der tirsdag blev fanget i Lillebælt, blev torsdag lidt af et tilløbsstykke hos fiskehandleren Strib Fisk i Middelfart.
Torsdag kom havålen, som blev fanget i et bundgarn i Lillebælt tirsdag, sat til salg hos Strib Fisk på havnen i Middelfart. Da havålen blev fanget, vejede den 29,8 kilo, og da den var renset og flået, var der 15 kilo rent havåle-kød klar til salg.
Stykkerne blev solgt for 25 kroner, og de gik som varmt brød.
Strib Fisk åbnede klokken 9 torsdag morgen, og allerede klokken 10.30 var det sidste stykke solgt, fortæller fiskehandler Kurt Larsen fra Strib Fisk.
- Kødet fra havålen er lyst og minder mest om hellefisk, fortæller Kurt Larsen.
Kurt Larsen har tidligere haft havål til salg, men dog i noget mindre størrelser.
- Den største jeg hidtil har set vejede "kun" 20 kilo, fortæller Kurt Larsen.
Troede var var en sæl
Bundgarnsfiskeren Sejer Pedersen fra Skrillinge Strand var tirsdag som sædvanligt på fiskeri i Lillebælt. Da han skulle tømme sine ruser, kunne han hurtigt se, at der var noget i rusen, som ikke normalt var der.
Første tanke var, at det sikkert var en sæl, der havde forvildet sig ind til kysten og var blevet fanget i garnet. Men ved nærmere øjesyn var det ikke en sæl. Det var en ål. En kæmpestor havål.
Havålen lever normalt i den østlige del af Atlanterhavet, men kommer indimellem også ind i de indre danske farvande.