Brandenborg åben for ukrainske flygtninge på Holmegaard
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Krigen i Ukraine kan resultere i en større flygtningekrise, hvor ukrainere har brug for et sted at være. Det sted kan godt være Langeland, hvis du spørger politikerne.
"Mattias Tesfaye..... LANGELAND SIGER NEJ"
Sådan lød det fra flere hundrede langelændere tilbage i maj måned. Dengang ville regeringen lave Holmegaard på Sydlangeland til et udrejsecenter for udviste udlændinge, hvilket lokalbefolkningen udviste stor utilfredshed med.
Dengang var der flere demonstrationer på Christiansborg, men også på Langeland, da udlændingeminister Mattias Tesfaye besøgte Langeland.
Det endte også med, at man ombestemte sig og gik væk fra at lave udrejsecenter på øen. Nu kan bygningen ende med at huse flygtninge fra krigen i Ukraine.
Ja til flygtningecenter - nej til udrejsecenter
De seneste dages situation i Ukraine gør, at politikere og lokale borgere åbner for at gøre Holmegaard til en midlertidigt flygtningecenter for ukrainere.
Derfor er danske ukrainere tavse:
- Rusland forsøger at påvirke folk på verdensplan, mener ekspert
Det trækker spor tilbage til koldkrigstiden og den russiske efterretningstjeneste, når herboende ukrainere og russere ikke tør udtale sig offentligt om situationen i Ukraine.
Torsdag var ukrainske Lana Victoria Davidsen dybt berørt, da hun gjorde sine daglige indkøb. Sovjetfødte Iryna Andersen, frygter for sin familie i Kiev og russiske Igor Gula, kan ikke se meningen med det hele.
Årsagen er som bekendt, at Rusland tidligt torsdag morgen dansk tid krydsede den ukrainske grænse med pansrede køretøjer. Dermed er Rusland og Ukraine i krig.
Men selvom den alvorlige situation berører de mange ukrainske og russiske fynboer, så er der ikke ret mange, der har lyst til at fortælle om det. Og det er der en helt særlig årsag til.
- Det er jo, fordi en nation som Rusland, de nøjes ikke med at forsøge at påvirke, de russer, der bor i Rusland, eller ukrainere, der bor i Ukraine, de forsøger at påvirke folk på verdensplan, siger Peer Henrik Hansen, der er museumsleder på Koldkrigsmuseet Langelandsfortet.
Ifølge Peer Henrik Hansen, så trækker den nuværende situation spor tilbage til koldkrigstiden, hvor flygtede russere og polakker, kom under et enormt pres, fra det styre, de var flygtet fra, selvom de altså befandt sig i et andet land.
- Det betyder jo, at de opererede i det skjulte i Danmark, de fremmede magter, og det er der nok ikke nogen tvivl om, at de stadigvæk gør, siger Peer Henrik Hansen.
Tror du virkelig det?
- Ja det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om.
Alle metoder er i spil
Til forskel for under den kolde krig, så fremhæver museumslederen, at internettet og de sociale medier spiller en stor rolle i dag.
Det betyder, at få personer med enkelte klik lynhurtigt kan sende budskaber ud på internettet, som er negativt stemt mod Rusland og den russiske præsident Vladimir Putin. Sådan et budskab kan meget hurtigt sprede sig, når først det er offentligt og det kan skabe strømninger, som de russiske magter ikke er interesserede i.
Derfor kan Rusland godt have en interesse i at holde øje med russiske og ukrainske borgere i Danmark, og det kan påvirke deres lyst til at udtale sig offentligt.
- Du og jeg kan ikke forstå det, men for et totalitært regime, der er alle metoder i spil, og hvis man har set sig sur på en bestemt nationalitet, en bestemt gruppe eller en bestemt organisation, så bliver der taget de mærkeligste metoder i brug for at gøre dem tavse, siger Peer Henrik Hansen.
- Det, synes jeg, er en god idé, lyder det fra Socialdemokratiets Bjørn Brandenborg, der selv bor på Langeland.
Han var selv uenig med sit partis planer om et udrejsecenter, da det var på tale, men han er klar til, at lade den statsejede bygning huse flygtninge fra Ukraine.
- Der er lige nu krig i Europa, og jeg synes da helt sikkert, at vi skal hjælpe, fordi vi er et nærområde for Ukraine, og hvis vi kan hjælpe nogle ukrainere på Langeland, så synes jeg, vi skal det, fortsætter han.
Indtil videre er der ikke kommet nogle ukrainske flygtninge til Danmark efter den russiske invasion i går.
Hvis det sker, er Venstres Erling Bonnesen dog også åben for, at der er plads til ukrainerne på Langeland, hvis der er brug for det.
Krig i Ukraine kan give højere energipriser: Energiselskab kimet ned af gaskunder
Husejere, der varmer op med gas, er i forvejen ramt af kraftige prisstigninger. Nu betyder krigen i Ukraine, at gasprisen kan stige endnu mere.
Går du og rumler over det rette tidspunkt for at skifte fra sort til grøn energi, så kan det meget vel være, at det er nu, det skal være.
Især for aftagere af naturgas kan tidspunktet være det rigtige.
Prisen for naturgas har længe kun gået op, og da den russiske præsident Vladimir Putin torsdag morgen sendte sine tropper ind over den ukrainske grænse steg gaspriserne med et slag 35 procent.
Og det vel at mærke oven i en gasregning som for knap et år siden kun var på det halve.
- Markedet reagerer på en endnu uvished om, hvordan forsyningerne af naturgas fra Rusland vil være fremadrettet.
- Det, vi ser lige nu, er, at markedet forudsiger, at der vil være knaphed og dermed stiger priserne, forklarer Claus Holm, markedsdirektør hos SEF Energi i Svendborg.
Telefonstorm
Den usikkerhed har fået telefonerne til at kime hos kundeservice hos SEF Energi.
Om den nye stigning for alvor slår igennem, vil man først kunne se i løbet af et par uger, siger Claus Holm:
- I dag falder det så en lille smule, så jeg tror, vi lige skal nogle uger frem, før man får en idé om, hvad prisniveauet er oven på det, vi så i går.
Claus Holm forklarer, at kunderne ringer ind for, at høre om, hvilke muligheder der er for at tøjle den galopperende gasregning.
- Man ønsker at få noget rådgivning omkring, hvad man kan gøre ved sin priser. Om der er muligheder for, at man kan indgå nogle længerevarende kontrakter, hvor man låser sine priser fast, og så spørger de om, hvad vores forventninger til priserne fremadrettet er, siger Claus Holm.
Grøn omstilling
Men der er faktisk ikke så meget at gøre lige nu og her.
- Hvis man havde låst sin pris fast for et år siden, så havde man været godt stillet. Det kan man ikke gøre så meget ved nu, men man må ligesom gøre op med sig selv, om man ønsker at låse prisen på nuværende tidspunkt og få en vished om, hvad det koster fremadrettet. Eller man vil se tiden an, og se hvordan lander prisniveauet og så tage bestik af situationen på det tidspunkt, siger Claus Holm.
Men måske er tiden den rette til at hoppe med på den grønne omstilling, og overveje en ny måde at varme sit hus op på.
- Der er en anbefaling, at man over tid får skiftet til en varmepumpe og dermed får elektrificeret sin opvarmning i huset.
- Det vil der alt andet lige være et et godt perspektiv i, foreslår Claus Holm.
Det skifte hjælper SEF Energi gerne sine kunder med- og der er penge at spare ved at skrotte gasfyret til fordel for en varmepumpe.
- Det er betragtelige prisreduktioner, man kan opnå, fordi på en varmepumpe - den er nok godt drevet af el, og el priserne er også steget - men der er det, man kalder en virkningsgrad på en varmepumpe, der gør, at du putter en kilowatt time el ind, så får du fire gange så meget varme ud, så der er helt klart nogle penge sparet ved og omlægge til varmepumper.
- Hvis man ikke ønsker at foretage den investering selv, så kan man købe den på abonnement, eksempelvis hos os, siger Claus Holm.
- Det er en god idé. Vi håber selvfølgelig alle sammen, at det, der foregår nu, er af kortere varighed, men hvis det fortsætter længe, så skal vi hjælpe dem.
- Det er jo reelle flygtninge, der flygter fra bomber og kugler, så dem skal vi hjælpe så godt vi kan, fortsætter Erling Bonnesen.
Tirsdag vil Erling Bonnesen til et samråd med Mattias Tesfaye opfordre regeringen til at sælge Holmegaard, men udskyde salgsdatoen til efter en potentiel flygtningekrise i Ukraine.
