Først ville ingen købe det - nu er kommune lagt ned af bud på nedlagt plejehjem

Først ville ingen have det, men nu vil alle tilsyneladende have det. Kommunen drukner i bud på det nedlagte plejehjem.

Det tidligere plejehjem Solhjem, som ligger på det nordlige Langeland, er blevet overstrømmet af bud fra interesserede købere.

Det oplyser Rikke Fink, som er chef for kommunens teknik- og miljø afdeling.

Hendes medarbejdere har pludselig fået travlt med at modtage og behandle bud, samt arrangere fremvisninger af den forladte bygning, kommunen har til salg.

- Det har nok en del at gøre med den medieomtale, der har været på det sidste. I denne omgang ser det ud til at blive solgt, oplyser hun.

Beslutning forsinket

Det var oprindeligt planen, at politikere skulle tage stilling til nye bud på ejendommen på et møde i Økonomiudvalget i starten af oktober. Men det ser nu ud til at blive forsinket.

- Jeg tror ikke, vi kan blive klar til den 2. oktober med den mængde af bud, vi har fået. Så det bliver sandsynligvis den 13. november politikerne tager stilling, oplyser Rikke Fink.

I forbindelse med budafgivningen skal byderne oplyse, hvad ejendommen skal bruges til. Det tages med i beslutningsprocessen om, hvem ejendommen skal gå til.

Rikke Fink kan ikke sige præcist, hvor mange bud hun har fået, men fortæller, at nogle virker mere seriøse end andre.

På TV 2 Fyns opslag på sociale medier har læsere mange bud på, hvad den nedlagte bygning kan bruges til. Nogle foreslår at genoplive det som friplejehjem, mens andre ser potentiale i, at bruge bygningen som lejrskole, vandrehjem eller spejderhytte.

Det efterladte inventar vidner om plejehjemmets historie. En kørestol i hjørnet minder om det liv der engang var på stedet.
Det efterladte inventar vidner om plejehjemmets historie. En kørestol i hjørnet minder om det liv der engang var på stedet.
Foto: Mikkel Skov Svendsen

Oversigt

    Oversigt