Langeland indgår krisebudget - og fremtiden kan være 'katastrofal'
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Næsten alle nye investeringer er skåret væk, men alligevel ser fremtiden dyster ud for økonomien på Langeland.
Det er ikke ligefrem positive vendinger og håb for fremtiden, der præger den budgetaftale som politikerne på Langeland netop har indgået.
Tværtimod.
Ord som krise og katastrofal bliver brugt i aftalen, der mest af alt har haft fokus på at holde skindet på næsen.
- Vi skal finde 20 millioner kroner i vores budget, fordi vi ikke tilnærmelsesvis fik det særtilskud fra staten, som vi havde regnet med, siger Langelands borgmester Tonni Hansen (SF).
Skåret ind til benet
Langeland kommune havde søgt om at få et særtilskud på 69 millioner kroner fra staten, som skulle sikre, at Langeland kunne finansiere den nødvendige udvikling, investeringer og anlæg. De fik kun 37 millioner kroner.
Så ud over besparelserne har kommunalbestyrelsen også måtte skære stort set alle nye investeringer og udviklingstiltag væk for at få budgettet til at gå op.
- Målet har helt klart været at tilgodese de allersvageste i samfundet, siger borgmesteren.
Margit har kæmpet med støjproblemer i næsten 20 år: Nu vil kommunen løse problemet sammen med hende
I dag inviterede borgmester og rådmand støjgrupper fra Odense til møde på rådhuset. Sammen håber de på at kunne få del i de midler, regeringen sætter af til at bekæmpe trafikstøj i fremtiden.
Margit Jensen fra Heliosvænget i Odense kender alt til problemet med trafikstøj. Hun og Støjgruppen Odense har mødtes med ministre og borgmestre siden 2002, for at finde en løsning på den skadelig larm, hun oplever i sit nabolag.
Og støjen er ikke blevet mindsket. Tværtimod er den kun blevet værre med tiden, fortæller hun.
- Det er som et højt baggrundstæppe af støj. Der er er en høj skrigende lyd, der kommer fra dæk på asfalten, og det er voldsomt. Og det er der fra klokken halv fire om morgenen, for der kommer lastbilerne.
Det vil Odense Kommune dog gøre op med. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) inviterede tirsdag repræsentanter fra de støjplagede områder omkring Fynske Motorvej til rundbordssamtale på rådhuset. Kommunen håber på, at et samlet overblik fra grupperne, kan bruges til at søge penge fra regeringens "Infrastrukturplan 2035".
Her er der nemlig afsat en pulje på tre milliarder kroner i perioden fra 2022 til 2035 til bekæmpelse af trafikstøj. Og den pulje vil både kommunen og støjgrupperne gerne have fat i.
Margit Jensen synes derfor, at det er en god idé at samle støjgrupperne.
- Mødet i dag har været rigtig godt, fordi man skal satse på at fælles løsning. Det er ikke sikkert det skal være den samme løsning, der skal være langs hele motorvejen, men der skal laves en plan for hele strækningen, siger hun.
Og det var hun ikke ene om, at synes
Der skal betales nu
Også Elin Mørup Andersen fra Støjgruppen Odense i Sanderum, synes godt om mødet med borgmesteren. I hendes nabolag oplever man stadig store støjgener på trods af, at der blevet opsat en støjskærm langs motorvejen. Hun håber derfor på, at mødet kan bane vane til, at regeringen vil tage problemet med støj mere seriøst.
- Politikerne er vågnet op og har fundet ud af, at man rent faktisk dør af støj. Så det er jo bare perfekt, at vi alle kan være med til at kæmpe en fælles kamp, siger Elin Mørup Andersen og fortsætter:
- Det her møde kan jo komme til at betyde, at vi eventuelt kan rykke et eller andet. Vi er kommet frem i dagsordenen, og de ved også godt i Folketinget, hvor Odense ligger efterhånden. Nu skal der bare handling bag ordene. Der skal gøres noget, og det skal ske nu. Vi kan ikke blive ved med at vente på motorvejsudvidelsen, som først kommer om mange år.
Ifølge Peter Rahbæk Juel så er planen for bekæmpelsen af støjgener klar. De vil fra kommunens side fremadrettet lægge mere pres på deres kontakter i Folketinget.
- Det, vi har aftalt i dag, er, at vi nu slår pjalterne sammen om at lave en fælles plan, både for hvad vi synes, der er problemet, og hvad der er løsningen. Og så vil vi simpelthen tager fat i ministre i ministeriet og i folketingets partier, siger borgmesteren.
Derfor har politikerne forsøgt at lægge et budget, som har fokus på kernevelfærden.
- Det er helt klart tre områder. Ældreområdet, børneområdet og så det specialiserede socialområde - altså de mennesker, der har det sværest i livet, siger Tonni Hansen.
Alligevel skal en del af besparelserne findes på ældreområdet. Det drejer sig om cirka fire millioner kroner, og politikerne håber på, at cirka halvdelen kan findes ved at omorganisere arbejdet.
Men der bliver ikke lagt skjul på, at det vil give en ringere kommunal service.
Fremtid kan være katastrofal
Selvom næste års budget bliver kaldt et krisebudget, så ser budgetterne i årene efter ikke ud til at blive bedre, hvis særtilskuddet forbliver på samme niveau.
I budgetaftalen kalder man økonomien i de kommende år for katastrofal, da den sydfynske kommune forventer besparelser for 55,8 millioner kroner i 2025.
27,2 millioner kroner skal allerede findes i 2023.
Mads klagede over ulovlige lastbiler - så ændrede kommunen reglerne
Flere og flere lastbiler parkerede og overnattede ulovligt på Vestbirkvej i løbet af sommeren, og derfor klagede Mads Vilms Karkov Phillip til Odense Kommune. Svaret var at gøre Vestbirkvej til en parkeringsvej for lastbiler.
Det larmer, giver lugtgener og spærrer for et stort udsyn på Vestbirkvej i Odense.
Sådan lød klagepunkterne fra beboere i Seden, efter flere og flere lastbiler holdt natten over på den lille vej i løbet af sommeren.
Chaufførerne overnattede nemlig ulovligt, og det fik Mads Vilms Karkov Phillip, der er softwareudvikler og bor på vejen, til at tage kontakt til politiet kort før sommerferien.
- Der kom lige pludselig rigtig meget aktivitet. Der var slet ikke plads til alle de lastbiler, der skulle være her. De holdt på begge sider af min indkørsel og holdt ind over min indkørsel. Så vi havde faktisk svært ved at komme ud, fortæller han.
Mads Vilms Karkov Phillip blev henvist til Odense kommune, som satte en indsats igang og gav chaufførerne bøder.
Kommunen har dog ændret holdning siden, og nu er det blevet lovligt for de mange lastbiler at holde på vejen.
Det skuffer Mads Vilms Karkov Phillip. For selvom det overvejende er et industrikvarter, han bor i, ændrer det ikke på, at lastbilerne skaber trafik, der bekymrer borgerne i byen.
- Det er jeg selvfølgelig ked af at høre. Jeg kan godt se deres argument for, at det er nemmere for lastbilerne at holde her og komme rundt. Men jeg havde håbet på, at de fandt nogle andre områder, hvor at chaufførerne ikke skulle igennem skoleområder for at parkere deres lastbil, siger han.
En større plan på vej
Oprindeligt fungerede Østbirkvej som lovlig parkeringsplads. Men eftersom mange trafikanter fra Fjordager Idrætsforeningen bruger vejen, fandt kommunen det mere hensigtmæssigt for lastbilschaufførerne at bruge Vestbirkvej i stedet.
Hos Odense kommune anderkender, man dog problemerne med de mange lastbiler, fortæller Jakob Juul Harberg, der er kontorchef for vejmyndighederne og parkering.
- Vi har jo oplevet en generel stigende trafik. Og vi hører jo også i de landsdækkende nyheder, at lastbilstrafikken er stigende, særligt i byer, der er ved at udvikle sig. Så det er jo sikkert korrekt, det beboerne mærker. Og det er også derfor vi i de næste kommende stykke tid, skal kigge på, hvordan trafikken fordeles bedst i Odense. Så det må vi jo tage med ind i ligningen, siger kontorchefen.
Jakob Juul Harberg understreger, at det er et tilfælde at de ændrede regler falder sammen med klagen fra Mads Vilms Karkov Phillip. Beboerne er desuden velkomne til at henvende sig igen, hvis der opstår flere gener.
- Det kan jo være, at vi kan lave nogle små reguleringer og eventuelt, som beboerne også efterspørger, udpege nogle områder, så vi kan fordele trafikken lidt mere, siger han.
Jakob Juul Harberg kan ikke på nuværende tidspunkt give flere detaljer om planerne for trafikken i Odense.
Og hvis ikke tilskuddet fra staten bliver større, bliver besparelserne ikke mindre.
- Det er simpelthen ikke muligt på grund af vores befolkningssammensætning, siger Tonni Hansen.
- Jeg er generelt et positivt menneske, men lige nøjagtig her føler jeg, at vi bliver svigtet. Så hvis ikke der kommer en anden politisk vilje, er jeg skeptisk.
Én ting glæder borgmesteren sig dog over. Viljen fra kommunalbestyrelsens partier til at finde en løsning.
- Jeg er meget tilfreds med, at alle partier er med i aftalen. Det er prisværdigt, fordi budgettet indeholder mange ting, som ingen af partierne egentlig vil. Det kan jeg næsten ikke rose nok, fortæller Tonni Hansen.
