Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Langelands borgmester genopstiller ikke til næste valg

Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) genopstiller ikke til næste valg. Han fortæller om beslutningen i et interview med Fyns Amts Avis, og bekræfter overfor TV 2 Fyn at han har besluttet at trække sig ved næste valg. 

- Jeg bliver valgperioden ud. Jeg betragter det som en ære at være blevet betroet det her hverv, og når jeg er blevet valgt til at løse en opgave, så gør jeg den selvfølgelig også færdig, siger Tonni Hansen til Fyns Amts Avis.

Tonni Hansen blev første gang valgt ind i politik i 1986 og blev efter flere pauser i politik valgt som borgmester i 2017.

Til Fyns Amts Avis giver borgmesteren udtryk for at det er alderen og et ønske om at bruge mere tid på familien der har fået ham til at træffe den svære beslutning. Det han kalder for en "konstant underfinansiering af Langeland Kommune" har også været medvirkende faktor.

Der skal vælges en ny borgmester for Langeland ved kommunalvalget 18. november 2025.