Langelandsfortet:
- Nu kan vi se lys for enden af tunnellen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På Koldkrigsmuseum Langelandsfort er der en lille optimisme at spore, selvom der er lange udsigter til at genåbne først i juni.
Torsdag aften blev fase to af genåbningen af Danmark præsenteret, og i den var der ikke udsigt til at Koldkrigsmuseum Langelandsfort kunne åbne foreløbigt.
Men før vi fik set os om, kom der en melding om både fase tre og fire, hvor det fremgår, at blandt andet museer og zoologiske haver må åbne 8. juni.
Museum ønsker genåbning: Klemmer og papir skal guide gennem kanoner og ubåde
Koldkrigsmuseum Langelandsfort har plads nok til, at man bør undersøge en forsvarlig åbning, mener museumsleder, der med kanoner og fly vil minimere coronakuller.
Museumsleder Peer Henrik Hansen viser sikkert rundt. Han ved lige, hvor på museet de gamle koldkrigsgenstande gemmer sig.
Han stopper ved en grønmalet luftværnskanon på fire gummihjul. Den står i en af museets hangarer.
- Hvis man fjerner luftværnskanonen, så man kan lave lave masser af plads, forklarer han og forestiller sig, at man kan gøre det samme med mange andre af museets genstande.
Siden 11. marts har museet ligesom det meste af Danmark været lukket ned. Og det kan mærkes. Museumslederen vurderer, at man har misset omkring 400.000 kroner i billetindtægter. Men det er ikke det værste:
- Vi er sat i verden for at folk kan have glæde af os. Det kan de ikke længere, da vi er lukket ned, konstaterer Peer Henrik Hansen.
Derfor har han sammen med de andre ansatte brugt coronakulleren til overveje, hvordan en mulig genåbning kan strikkes sammen. Det skal gøres ved at udnytte museets store grund og skabe større afstand mellem besøgende.
- Vi har 11 hektar, der er særdeles velegnede til rigeligt med gæster i løbet af en dag, vurderer han.
Allerede nu er man begyndt at gøre klar til et system, der skal sikre at maksimalt ti personer opholder sig i samme del af museet. Derfor er man begyndt at indrette et system, hvor gæsterne via tøjklemmer og blåt papir kan sikre sig, at man er færre end 10 mennesker samlet på en gang.
- Jeg tror, at der mange, der ligesom mig, er ved at være godt kulleret. Vi skal have noget adspredelse. Og der er det godt, at vi har et sted som det her (Koldkrigsmuseum Langelandsfort, red.), der kan få folk til at tænke på noget andet, forklarer han.
Opbakning fra Venstremand
På Christiansborg har man også bemærket, at det langelandske museum har rigelig med plads.
- Der er rigtig god plads. Derfor giver det god mening at starte med at åbne op der, siger fynskvalgte Erling Bonnesen, der understreger, at det kun må ske, hvis det er sundshedsmæssigt forsvarligt.
Derfor har Erling Bonnesen (V) bedt kulturminister Joy Mogensen (S) tage stilling til, om museet snart skal genåbnes.
Er det realistisk, at ministeren kommer til at pege på, at Koldkrigsmuseet skal åbne før andet?
- Det er i hvert fald en rigtig god idé. Nu ligger papiret på hendes skrivebord, så jeg siger: kom igang, forklarer Erling Bonnesen.
Kulturminister Joy Mogensen har ikke ønsket at stille op til interview. Hun skriver i et skriftligt svar til TV 2/Fyn, at hun vil invitere flere museer til en snak om, hvordan man kan genåbne forsvarligt:
- Idéerne vil blive båret videre til et fælles overblik, som regeringen og partilederne i Folketingets partier kan træffe beslutninger på baggrund af. Det er vigtigt, at vi tager de næste skridt på en ansvarlig måde – i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
- Jeg ved, at hele kulturdanmark tripper for at kunne åbne igen. Jeg er også selv utålmodig, skriver ministeren.
- I aftes var jeg dybt frustreret. Det var dybt frustrerende at høre, at storcentre må åbne, men at et museum som vores stadig skulle være lukket, siger Peer Henrik Hansen, der er museumsleder på Koldkrigsmuseum Langelandsfort.
Lyset i tunnellen
Siden 11. marts har der været lukket på Koldkrigsmuseum Langelandsfort, og der har været en uvished hele tiden om genåbningen.
- I går vidste vi ikke, at vi ville få datoen 8. juni. Der var uvisheden så tydelig at mærke. Hvis det først blev på den anden side af sommeren, så ville vi som museum virkelig stå med håret i postkassen, siger Peer Henrik Hansen.
Fredag morgen kom meldingen om fase tre, og det har givet håb.
- Nu kan vi se et lys for enden af tunnellen, og det er ikke nødvendigvis et modkørende tog, siger Peer Henrik Hansen.
Ingen hjælpepakker
Selvom der er udsigt til, at der kan åbnes 8. juni, bliver det ikke helt omkostningsfrit. Åbningen er betinget af, at man overholder nogle restriktioner som afstand og afspritning.
Det giver udgifter til indkøb af sprit, opsætning af tavler og markeringer, der skal guide gæsterne på sundhedsmæssig forsvarlig vis. De udgifter kommer oven i et tab på allerede 400.000 kroner.
Museet er ikke privatejet, men kommunalt, og derfor kan de på nuværende tidspunkt ikke søge nogen af hjælpepakkerne.
Odense Zoo får ikke lov at åbne:
- Det kan blive katastrofalt
Det bliver ikke muligt for alle zoologiske haver at lukke dørene op i fase 2 af genåbningen. Odense Zoo vil fortsat holde lukket for gæster
S-regeringen og Folketingets partier er enige om at åbne for zoologiske anlæg, hvor gæsterne kan transportere sig rundt i bil.
Det oplyser Statsministeriet.
Dermed er det langt fra alle zoologiske haver, der bliver en del af genåbningens fase 2. Det gælder også Odense Zoo til stor ærgrelse for administrerende direktør Bjarne Klausen.
- Jeg er selvfølgelig enormt skuffet over, at vi er blevet forhandlet væk. Det er rigtig skidt, fordi vi allerede har mistet påsken, siger han til TV 2/Fyn.
Store konsekvenser
Den zoologiske have i Odense har været lukket for gæster siden 18. marts. Og jo længere tid, der går, jo sværere bliver det selvsagt at få tjent de penge, der skal betale lønningerne, fortæller direktøren.
- Skrækscenariet er, at vi mister hele sommerferien. Det kan blive katastrofalt, fordi det er der, vi tjener de fleste af vores penge, siger han.
- Jo tættere på sommerferien vi kommer, jo mere skidt bliver det. Vi må håbe, at vi kommer med i genåbningen hurtigst muligt, for det får store konsekvenser.
Bjarne Klausen kan dog allerede nu sige, at Odense Zoo kommer ud med et underskud. Spørgsmålet er, hvor stort det bliver, lyder det.
Håber på en ny genåbning
Når den dårlige nyhed lige har fået tid til at bundfælde sig, vil den zoologiske have se på, hvad næste skridt er.
- Skuffelsen bliver afløst af nye kræfter, og så skal vi tage stilling til, hvad dælen vi nu skal gøre. Vi kan arbejde på at påvirke beslutningstagerne, og så håber vi, at der kommer en åbningsfase 2 1/2, siger Bjarne Klausen.
Statens Serum Institut har ellers tidligere vurderet de zoologiske haver som et initiativ med "lav smitterisiko". Men indtil videre er det altså kun anlæg som Givskud Zoo og Knuthenborg Safaripark, der kan slå dørene op i forbindelse med fase 2-åbningen.
Stor forvirring
Gennem den seneste måned har der været meldt flere ting ud angående en kommende genåbning af blandt andet Odense Zoo.
21. april lød det, at den fynske zoologiske have med Rigspolitiets accept ville åbne 1. maj. Det samme ville haverne i København, Aalborg og Givskud.
Men den beslutning skabte justitsminister Nick Hækkerup (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) usikkerhed om allerede dagen efter.
- På nuværende tidspunkt er det således sundhedsmyndighedernes vurdering, at det, af hensyn til at undgå ukontrolleret smittespredning, vil være uhensigtsmæssigt at åbne forlystelsesparker og zoologiske haver, som hidtil har været lukket, lød det fra Simon Kollerup i et svar til Ritzau.
Beslutningen blev derfor ændret igen.
Se hele interviewet med Odense Zoo's direktør Bjarne Klausen her
- Jeg ved ikke, om vi frygter for overlevelse, men jeg frygter, at vi bliver nødt til at gentænke hele butikken for at få enderne til at mødes økonomisk, siger Peer Henrik Hansen.
I regeringens aftale om fase tre og de øvrige faser er der et forbehold om, at hvis epidemien blusser op igen eller at smittetrykket stiger, så kan faserne rulles tilbage.