Nye sundhedsfællesskaber på vej i landsby
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bagenkop er en i rækken af landsbyer, der står klar til at trække i trøjen som Sundhedslandsby, hvor de gennem et nyt projekt vil øge trivslen og sundheden med udgangspunkt i fællesskaber for alle. Sådan lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd i en pressemeddelelse.
Landsbyerne er valgt med udgangspunkt i deres sammenhold og handlekraft, og det bliver deres vigtigste styrke, når de i den kommende tid skal gøre deres fællesskaber bedre og mere rummelige.
Det kan fx være mennesker ramt fysisk eller psykisk af sygdom, eller ældre, der mangler én til at følge dem til bankoklubben. Her kan støttepersoner i nærområdet være nøglen til at bryde ud af ensomheden. Det kan også være hjælp i form af betaling af kontingent eller transport til aktiviteter.