24. maj. 2019 kl. 13:45

Politiet vil ikke efterforske indbrud:
  • Det er arrogant og utilgiveligt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

I maj havde Torbjørn Hansen indbrud i sit firma. Selvom politiet sikrede dna-spor, har man efterfølgende valgt at droppe sagen. Til grin, mener Torbjørn Hansen.

Ved hjælp af en jernstang fundet ved Tullebølle Maskinstation listede indbrudstyve et vindue op og låste sig efterfølgende ind i den langelandske maskinstation via hoveddøren.

Ejeren af Tullebølle Maskinstation, Torbjørn Hansen, anmeldte indbruddet til politiet, men efter få dage fik han at vide, at sagen henlægges.

Læs også: Fynsk kandidat forsvarer Fyns Politi:
  • De passer andre kredses arbejde hele tiden
Gå tilbage Del
23. maj. 2019 kl. 21:15
Fyn

Fynsk kandidat forsvarer Fyns Politi:
  • De passer andre kredses arbejde hele tiden

Store fodboldkampe rundt omkring i landet, grænsekontrol, demonstrationer uden for Fyn, bevogtningsopgaver for Stram Kurs og Rasmus Paludan og meget, meget mere. Der bliver trukket meget på Fyns Politi, som ofte bliver sendt til de andre politikredse, og det ved Naser Khader (K) også, sådan lyder kritikken af den konservative folketingskandidat fra Mark Grossmann, som er fynsk folketingskandidat og politibetjent.

“Det ville klæde Naser Khader, hvis han i stedet havde skrevet, at Fyns Politi skulle have flere midler og ressourcer. Alle ved, at Fyn ligger lige imellem Sjælland og Jylland, og de andre kredse trækker meget på det fynske politi.”

— Mark Grossmann, folketingskandidat, Venstre.

- Fyns Politi efterlader jo deres egne opgaver, når de tager ud og passer de andre kredses arbejde hele tiden, og så efterfølgende selv skal tilbage og færdiggøre deres eget arbejde. Når Naser Khader kommer med sådan en opdatering her, er det jo hån og spot mod Fyns Politi, siger Mark Grossmann til TV 2/Fyn.

Et tyveri for et år siden i Søndersø på Nordfyn har i løbet af de seneste dage fået meget landsdækkende opmærksomhed. Tyveriet er endnu ikke opklaret af Fyns Politi, selvom der ifølge butiksejeren var gode overvågningsbilleder, der tydeligt viste gerningsmændene.

Naser Khader var onsdag ude med riven i et facebookopslag, hvor han beskyldte Fyns Politi for ikke at lave deres arbejde ordentligt.

- Man har tid og råd til “brobygning” og dialogkaffe med 10-15 nærpolitibetjente, men når kriminelle fra Vollsmose begår tyveri, har man ikke ressourcer til at fange dem og drage dem til ansvar, lyder det fra Naser Khader.

Han burde vide bedre

Naser Khader er folketingskandidat for Sjællands Storkreds hos Konservative, og på grund af den baggrund, burde han også vide bedre, mener Mark Grossmann.

- Han burde om nogen vide, at den slags bemærkninger slipper man ikke godt afsted med. Det er det værst tænkelige tidspunkt, at han skriver det, som han skriver. Når man politisk går ud med den udmelding, skaber det utryghed - og så er hans formand jo også justitsminister - jeg synes virkelig, det er en underlig tilgang til virkeligheden, siger Mark Grossmann og fortsætter.

- Det ville klæde Naser Khader, hvis han i stedet havde skrevet, at Fyns Politi skulle have flere midler og ressourcer. Alle ved, at Fyn ligger lige mellem Sjælland og Jylland, og de andre kredse trækker meget på det fynske politi - og det er også helt okay. Men med flere midler ville de også kunne nå at klare deres eget arbejde på Fyn, siger folketingskandidaten.

Kun fem procent bliver opklaret.

TV 2/Fyn har tidligere fortalt, at der er for få indbrud der opklares på Fyn sammenlignet med resten af Danmark.

Det har dog tidligere været på tale, at der ikke bliver opklaret eksempelvis nok indbrud på Fyn. I perioden fra 2011 til 2018 er kun fem procent af de fynske indbrud blevet opklaret. Det viser tal fra Rigspolitiet, som TV 2/Fyn har fået aktindsigt i.

Se listen over de ti kommuner på Fyn hvor opklaringsprocenten er på sit laveste:

Postnummer By Anmeldelser med fældende afgørelser Antal anmeldte indbrud Indbrud afgørelsesprocent
5953 Tranekær 2 222 1 %
5642 Millinge 1 105 1 %
5462 Morud 6 318 2 %
5883 Oure 2 90 2 %
5474 Veflinge 3 117 3 %
5672 Broby 11 405 3 %
5466 Asperup 6 209 3 %
5932 Humble 5 173 3 %
5592 Ejby 10 311 3 %
5492 Vissenbjerg 20 615 3 %

- Ni dage efter, jeg har anmeldt indbruddet, får jeg et brev om, at der ikke var flere beviser, og de ikke kunne gå videre med sagen. Det er endda før, vi har sendt politiet listen om, hvad der er stjålet, fortæller Torbjørn Hansen til TV 2/Fyn.

Torbjørn Hansens historie er ikke enestående. De seneste dage har TV 2/Fyn fortalt, hvordan Fyns Politi de seneste otte år har opklaret fem procent af alle fynske indbrud - resten er blevet henlagt.

Politiet sikrede dna-spor

Det undrer ejeren, at indbruddet på maskinstationen også henlægges, da to betjente sikrerede flere beviser kort efter indbruddet. Blandt andet tog betjentene dna-spor fra den røde jernstang, der gav tyvene adgang til værkstedets værdier.

Han tvivler på, at politiet overhovedet har indsendt de sikrede spor til dna-analyse.

I Tranekær, hvor Tullebølle Maskinstation ligger, opklares 2 ud af 222 indbrudssager ifølge tal fra Rigspolitiet.

- Det var et automatbrev, fik jeg at vide, da jeg ringede derind. Det vil sige, at uanset hvad har man besluttet på forhånd, at sagen ikke skal efterforskes, mener Torbjørn Hansen.

Tilliden forsvundet

På Tullebølle Maskinstation har man efter indbruddet installeret en alarm. Alligevel har tiltroen til politiet lidt en kæmpe knæk.

Læs også: Gerningsmænd bag tyveri identificeret på ét minut - alligevel opgav politiet
Gå tilbage Del
22. maj. 2019 kl. 10:19

Gerningsmænd bag tyveri identificeret på ét minut - alligevel opgav politiet

Kim Nannestad er indehaver af forretningen RC Kongen i Søndersø på Fyn, som blandt andet handler med fjernstyrede biler, droner og modeltog.

24. maj sidste år havde han tyveri, hvor en gruppe personer stjal seks droner fra lageret, mens to andre distraherede personalet. De stjal produkter for i alt 31.570 kroner - mange penge for den lille butik.

- Jeg var rystet. Jeg var gal og hidsig, og jeg tænkte, dem skal vi sgu have fanget, fortæller Kim Nannested.

Heldigvis var der overvågning i butikken, som fangede hele forløbet: Hvordan der først ankom fem mænd i en bil, som gik rundt i butikken og talte med personalet. Hvordan der godt tyve minutter senere ankom endnu en bil med tre mænd, som også gik ind i butikken. Hvordan nogle af de i alt otte personer blev i butikken for at distrahere personalet, mens resten sneg sig ind på varelageret og stoppede dronerne ind under jakkerne.

Kameraerne fik skarpe, vellignende billeder af gerningsmændene.

Politiet opgav

Kim Nannestad lagde videoen op på sin Facebook-side, og bare 20 minutter senere havde flere henvendt sig. De kunne kende gerningsmændene fra det kriminelle miljø i Odense-bydelen Vollsmose.

- Vi fik at vide, at den ene kunne være den og den anden den og den tredje den. Både på telefon og på mail. Så jeg regnede da med, at politiet kunne klare det på en dags arbejde, siger han.

Kim Nannestad anmeldte sagen til Fyns Politi og sendte videobillederne og tips fra Facebook med, så han forventede, at det ville være en hurtig efterforskning for politiet.

Sådan skulle det dog ikke gå. Et halvt år efter tyveriet, 8. november 2018, fik Kim Nannestad et brev fra politiet, som meddelte ham, at efterforskningen blev standset. Politiet mente ikke, at de kunne identificere gerningsmændene. I et brev til Kim Nannestad skrev de:

"Efterforskningen i sagen har ikke resulteret i spor, vidneforklaringer eller andre beviser, der kan føre til identifikation af gerningsmanden.”

Identificeret på et minut

Da Kim Nannestad læste brevet, blev han dybt frustreret.

- Jeg håbede da på, at politiet ville gøre noget ved det og tage vores henvendelse seriøst. Det er det mindste, man kan forlange, siger han.

TV 2 har efterprøvet politiets påstand i brevet. I mange af henvendelserne til butikken fremgik det, at gerningsmændene kom fra Odense-bydelen Vollsmose. Derfor tog TV 2 til Vollsmose for at se, om det var muligt at finde frem til nogle af dem.

Mange personer ville ikke udtale sig til kameraet, men da det blev slukket, kom tungerne på gled. I løbet af en time fandt TV 2 15 beboere, som uafhængigt af hinanden kunne identificere en eller flere af gerningsmændene ud fra overvågningsbillederne.

Derudover har TV 2 vist dem til en myndighedsperson med indgående kendskab til det kriminelle miljø i Vollsmose. Vedkommende ønsker ikke stå frem - men identificerede alle gerningsmænd på ét minut.

Klagede over afgørelsen

Noget tyder altså på, at butiksejeren Kim Nannestad har ret i, at sagen kunne løses relativt hurtigt. Tilbage i november klagede han da også over afgørelsen, og det betød, at sagen blev genoptaget. Men her, hvor tyveriet snart kan fejre fødselsdag, har han stadig ikke hørt mere fra politiet og må fortsat se langt efter sine varer.

- Jeg forstår da godt, at politiet af og til må prioritere større sager end den her. Selvfølgelig skal vold og mord og voldtægter gå forrest. Men hvis politiet slet ikke gider gå op i indbrud, så kan jeg da også bare gå op i den lokale butik og tage for mig, lyder det fra Kim Nannestad.

TV 2
Kim Nannestad er meget frustreret over den behandling, hans sag har fået af politiet.

TV 2 har forelagt sagen for Fyns Politi, der ikke har ønsket at stille op til interview. TV 2 ville gerne have spurgt Fyns politi, hvorfor der på trods af videomaterialet er gået et år, uden at der tilsyneladende er sket mere i sagen.

Men det har Fyns Politi ikke ønsket at svare på. I stedet har de skrevet denne mail:

Fyns Politi kan bekræfte, at efterforskningen i den pågældende sag om tyveri af seks droner fra et lager blev standset ved en fejl. Den 19. november 2018 klagede forurettede over beslutningen. Den 22. november 2018 fik forurettede medhold i sin klage, hvorefter sagen er blevet genoptaget. Fyns Politi beklager det skete.

Venstre: Under al kritik

Vi har også vist optagelserne til flere politikere på Christiansborg.

- Hold da kæft. Det er helt utroligt det her. Sjældent har jeg da set billeder, der er mere klare, og hvor personerne er mere genkendelige end her. Det er under al kritik, at den har fået lov at ligge så længe, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Han vil nu afkræve en forklaring fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), og han lover samtidig, at Venstre vil sørge for, at der kommer flere betjente til.

- Et par journalister kan identificere forbryderne på en time, og Fyns Politi kan åbenbart ikke gøre det over så lang tid. Det tyder på, at man slet ikke har gjort noget ved det. Og det er der ingen erhvervsdrivende eller borger i Danmark, der kan være tjent med, siger Preben Bang Henriksen.

Også Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, er klar til at skaffe svar til Kim Nannestad.

- Den konkrete sag skal der falde nogle svar på. Og i DF mener vi også, at vi skal have flere betjente.

Trods opbakningen fra Slotsholmen, så har Kim Nannestad dog mistet sin tro på politiet.

- Der er jo ikke noget at hente. Der er ingen hjælp desværre, siger han.

- Min tillid til politiet er fuldstændig væk, og jeg har ondt af de to betjente, der virkelig gjorde et stort, professionelt arbejde med at tage dna-prøver. Det er jo til grin, og de er til grin.

- Jeg synes, det er arrogant af politiet, at man har en kultur, hvor man på forhånd har afgjort, at indbrud ikke skal efterforskes. Jeg synes, det er fuldstændig utilgiveligt, hvis man har sådan en kultur, siger Torbjørn Hansen.

Tullebølle Maskinstation fik stjålet elværktøj til en værdi af cirka 100.000 kroner.

Fyns Politi ønsker ikke at kommentere sagen på grund af valgkampen.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Flemming Ellegaard

Seneste nyt fra dødsulykke: Der ledes fortsat efter savnet person

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 6:14

Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever

LYT
Del

Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.

Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.

- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.

Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.

"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.

Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.

Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.

- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.

Digitale angreb

Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.

- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.

Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.

- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.

Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.

/

Medhold fra kommunen

For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.

- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

Screendump

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Tør ikke række hånden op

Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.

Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.

- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.

- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.

Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

28. nov. 2024 kl. 11:02
Visualisering af Lillebælt Syd Vindmøllepark.

Store vindmøller skal opføres i Lillebælt

LYT
Del

Energistyrelsen har torsdag givet tilladelse til at opføre havvindmølleparken Lillebælt Syd mellem Helnæs og Als. Det oplyser energiselskabet SONFOR i en pressemeddelelse.

Vindmølleparken kommer til at bestå af 11 vindmøller med en højde på 256 meter i højden. Tilsammen skal de fra 2029 producere strøm til 148.000 husstande fra år 2029.

- Det er med glæde og en vis stolthed, at vi i dag står med etableringstilladelsen til Lillebælt Syd Vindmøllepark. Det har vi kæmpet og arbejdet for i mange år. Flere gange med en fornemmelse af, at målstregen blev flyttet i takt med, at nye regler kom til eller udviklingen i vindmølleindustrien gik stærkt, siger Tom Hartvig Nielsen, formand for Lillebælt Vind A/S.

Nu går arbejdet med den sidste planlægning i gang, og indenfor et par år vil man begynde selve anlægsarbejdet i Lillebælt.

Lillebælt Vind A/S er halvt ejet af forsyningsselskabet SONFOR og halvt ejet af European Energy. Arbejdet med at planlægge parken har været i gang i 14 år.

Kommer med forbehold

Vindmølleparken har fået tilladelsen med en række forbehold, som har til formål at beskytte livet i havet. Det oplyser Energistyrrelsen.

Blandt andet skal vindmøllerne stoppes eller rotere langsomt i perioden fra 1. april til 31. oktober, når det blæser under seks meter i sekundet.

Desuden skal pælene til vindmøllernes fundamenter nedrammes mellem august og oktober, hvor der er færrest marsvin i området.

Energistyrelsen stiller derudover vilkår om, at Bygherren igangsætter et overvågningsprogram for at tilvejebringe en større og generel viden om havvindmøllers påvirkning af det marine miljø.

28. nov. 2024 kl. 10:20

Vindmøller giver penge til projekter i Munkebo

LYT
Del

Tre vindmøller på Odense Havn genererer ikke bare strøm og penge til Energi Fyn. En del af indtægterne udloddes hvert år til projekter i en radius af 4,5 kilometer fra vindmøllerne.

I år uddeles der 130.000 kroner, oplyser Energi Fyn i en pressemeddelelse.

Pengene går i år blandt andet til sangbøger til Munkebokoret, drejebænke til Munkebo Kulturhus og otte andre lokale projekter.

Det beløb, som vindmøllepuljen uddeler, bestemmes af indtægten på den strøm, som vindmøllerne producerer, oplyser Energi Fyn.

28. nov. 2024 kl. 9:28
Fyn

Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn

Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil

Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil

28. nov. 2024 kl. 9:04

Odense Domkirke skal 3D-scannes

LYT
Del

Virksomhederne Leica Geosystems og Innopixel skal i fællesskab 3D-scanne Odense Domkirke, så man i fremtiden kan genskabe en nøjagtig kopi, hvis bygningen eksempelvis skulle gå tabt i en brand.

Scanningen skal både dække bygningen interiør og facade. Scanningen bliver et pilotprojekt, som skal gøre det lettere at lave 3D-scanninger af landets bevaringsværdige bygninger.

– I Italien er der et krav om komplet 3D-scanning inden et renoverings- eller tilbygningsprojekt startes, og det mener jeg, vi bør kopiere i Danmark, siger Niki Christensen, der er administrerende direktør i Leica Geosystems.

28. nov. 2024 kl. 8:46
William Borst Lorentzen

Frygtede italiensk flugt fra supersygehus

LYT
Del

Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.

Alternativet var nemlig ikke eksisterende.

Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.

Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.

Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.

Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.

- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.

Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.

Uklart om byggeriet giver overskud

Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.

-  For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.

Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.

CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner. 

Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.

Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her