Rørt nabo om droppet udrejsecenter:
- Nu får jeg igen en klump i halsen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Smilet er bredt hos nabo Kim Hansen efter udmeldingen om, at planerne for et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på Langeland er opgivet.
Kim Hansen var mindre end en halv time om at kontakte en mægler, da planerne om at lægge et udrejsecenter for kriminelle udlændinge ved siden af hans hus, så dagens lys.
Nu er det dog en lettet nabo, der konstaterer, at de planer igen er droppet.
En fynbo får svar: Så meget får en afvist asylansøger i lommepenge
Der er 1.100 afviste asylansøgere, og nogle af dem kan være på vej til Langeland. Asylansøgere får penge til mad, tandpasta og shampoo, når de opholder sig i Danmark.
Regeringens planer om at placere et nyt udrejsecenter med afviste asylansøgere på Langeland møder massiv kritik fra en række politikere og de lokale.
I forbindelse med debatten om udrejsecentret på Langeland har Margit Lund-Cramer fra Munkebo stillet et spørgsmål om de afviste asylansøgere til TV 2 Fyn:
Hvad har en afvist asylansøger at leve for? Får de lommepenge eller alene kost og logi?
Det korte svar er: Ja, Danmark giver kontante ydelser til afviste asylansøgere, og det er forskelligt, hvor mange penge de får.
Ydelser til asylansøgere
Til mad og hygiejneartikler får asylansøgere per voksen 54,47 kroner. Bor de sammen med en ægtefælle eller samlever, får hver asylansøger 43,12 kroner per dag.
Derudover får asylansøgere penge til tøj og ekstraydelser, hvis de har børn. Udvalgte ydelser:
Tøjpakke: 1.548,75 kroner
Babytøjpakke: 3.097,50 kroner
Børnetøjpakke per barn per halvår: 727,98 kroner
Børnepakke takst per 14. dag: 165,62 kroner
Kilde: Udlændingestyrelsen (2021-satser)
54,47 kroner per dag
Der er cirka 1.100 afviste asylansøgere, som opholder sig ulovligt i Danmark. I gennemsnit koster det cirka 300.000 kroner årligt at have én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter i Danmark, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Pengene går blandt andet til at dække udgifterne til deres ophold, oplyser Udlændingestyrelsen.
Forsørgelsen fra Udlændingestyrelsen dækker penge til tøj, hygiejneartikler og til mad, hvis udrejsecentret ikke har et cafeteria.
Til mad og hygiejneartikler får asylansøgere per voksen 54,47 kroner. Bor de sammen med en ægtefælle eller samlever, får hver asylansøger 43,12 kroner per dag.
Sådan får asylansøgere ekstra penge
Deltager asylansøgeren i aktivering, undervisning eller har andre opgaver på asylcentret, kan de få udbetalt ekstra penge. Møder de ikke op til opgaverne, kan de omvendt også få deres ydelser nedsat eller fjernet.
Derudover får de afviste asylansøgere også dækket sundhedsbehandling samt transport til og fra sygehusbesøg.
Har asylansøgerne børn, vil de modtage et forsøgertillæg samt penge til børnetøj.
Hvis Udlændingestyrelsen godkender det, har de afviste asylansøgere mulighed for at få et arbejde, så de kan tjene deres egne penge.
Tjener de nok, kan de blive pålagt at betale husleje for at være indkvarteret på asylcentret, hvor de ellers som udgangspunkt bor gratis.
- Nu får jeg igen en klump i halsen, siger en rørt Kim Hansen, som bor ved siden af Holmegaard, hvor udrejsecenteret skulle have ligget.
Kim Hansen var tirsdag taget til København med en flok fra Langeland for at protestere imod det nye udrejsecenter på Holmegaard, men inden dagen var gået, kom den nye melding.
Derfor var det en glad forsamling, der returnerede til deres hjemø, forklarer naboen til Holmegaard, der tidligere var asylcenter.
Ikke så slemt
Da det kun var asylansøgere, der boede på Holmegaard, var der ikke de store problemer. Kim Hansen frygtede dog, at udrejsecenteret med dømte kriminelle ville være en anden sag.
- Dengang var det ikke så slemt, for der var det jo almindelige mennesker, som søgte asyl, og de var jo helt som os andre. Ikke kriminelle og voldelige, som dem der skulle være kommet, siger han og uddyber:
Skudt på livet løs: Mårhunde tæt på udryddelse
I flere år er der blevet skudt på livet løs for at komme den invasive mårhund til livs. Nu kan den, mod al forventning, være på vej mod at blive udryddet i den danske natur.
Når nattens mørke falder på, drager et lille gråbrunet pelsdyr ud fra sit skjul. Og selvom den ofte forveksles med en grævling, er mårhunden langt fra ønsket i den danske natur.
Mårhunden er en invasiv art, der oprindelig kommer fra Østasien, men på grund af udsætninger i det daværende Sovjetunionen tilbage i 1948-1955, har arten spredt sig til Tyskland og videre op til Danmark. Og mårhunden er ikke den letteste at komme af med igen.
I 2010 blev der derfor udarbejdet en indsatsplan for udryddelsen af dyret.
- Den er en trussel for alle de jordrugende fugle, og masser af andre insekter, padder og andre krybdyr i naturen, fortæller Hans Kristian Nielsen, der er mårhunde-koordinator for Danmarks Jægerforbund.
Mårhunden
- Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-1955 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland og videre.
- I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper - dog foretrækker den fugtige områder nær søer og åer.
- Mårhunden danner par for livet, og han og hun opfostrer hvalpene i fællesskab.
- En mårhund i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe.
Hvorfor er mårhunden uønsket i Danmark?
- Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden
- Mårhunden spreder og formerer sig hurtigt, og den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr.
- Mårhunden er en god svømmer, og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer
- Kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm.
Kilde: Miljøstyrelsen
Men det er altså ikke nemt at fange dyret, der for det meste kun bevæger sig udenfor når mørket er faldet på, og derfor kræver det helt særligt udstyr at se mårhunden.
Nu ligner det, mod al forventning, at den invasive mårhund kan være på vej mod at blive udryddet i den danske natur. Det seneste år er der skudt omkring 11.000 mårhunde på landsplan, og to af dem har den fynske jæger Tobias Kabbel stået for.
- Jeg tænkte, at nu skulle det være. Nu har jeg vidst, de havde været i området i et stykke tid, i et par uger tror jeg faktisk, fortæller Tobias Kabbel.
Den fynske jæger blev kontaktet for at få hjælp til selve jagten, og det er blandt andet Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, der rådgiver jægere om jagten på den invasive mårhund.
Judas-dyr
Fordi dyret er så svært at fange, bruges der derfor steriliserede mårhunde, der bevæger sig rundt i den danske natur med GPS-sendere.
- Så kan vi sidde og se signalerne inde på vores computer, og så kan vi se, hvor den færdes henne, forklarer Hans Kristian Nielsen.
På den måde kan mårhunden med GPS-senderen på altså lede hen til andre mårhunde, som derefter kan fanges og skydes. Derfor bliver GPS-hundene også kaldt for "judas-dyr".
Lige nu holder judas-dyrene dog en velfortjent ferie på et mårhunde-hotel i Silkeborg, så de ikke bliver skudt under årets bukkejagt.
Uetisk forkert
Én ting skal man dog være opmærksom på, når man jager mårhunde, og det er, hvorvidt det er ynglesæson for dyret eller ej.
- Man skal ikke skyde noget, hvor der er en risiko for, at hvalpene ligger tilbage i en grav. Det er uetisk forkert, siger Hans Kristian Nielsen.
- Man skal følge anbefalingerne.
- Vi skal ikke stille geværet i skabet
Selvom arbejdet med at komme den invasive art til livs ind til videre er gået over al forventning, så er Tobias Kabbel stadig klar til at holde øje med mårhundene.
- Jeg tror desværre, at det bliver svært at holde dem helt væk fra Fyn, forklarer den fynske jæger.
Også Hans Kristian Nielsen forudser, at kampen endnu ikke er ovre.
- Vi skal ikke stille geværet i skabet, vi skal være klar, og vi skal have flere mennesker, der er klar.
- Vi var bekymrede. Os alle sammen i nærområdet.
Også gode oplevelser
Kim Hansen har dog - trods bekymring - også oplevet gode øjeblikke i forbindelse med sagen om udrejsecentret, hvor han har været stolt over sit lokalsamfund.
- Der var et fantastisk sammenhold. Ikke kun blandt dem i Bagenkop, Humble, Rudkøbing eller Lohals. Nej, fra hele øen har man sagt, at det her vil man ikke finde sig i.
Sådan siger den fra lettede husejer, som fejrede de droppede planer i stor stil på bussen hjem fra Hovedstaden.
Fremadrettet skal han nu fortsat bo side om side med sin nabo Erik Bøgh Christiansen, som også er glad denne onsdag.
- Jeg håber, der kommer en makker forbi, for så skal det fejres med en sodavand. Eller to, siger Erik Bøgh Christiansen.
Han har boet i området i 74 år. Mere eller mindre tæt på Holmegaard.
Da det først blev meldt ud, at man tiltænkte stedet som nyt udrejsecenter, overvejede han også, om han skulle sælge sit hus.
- Jeg havde nok aldrig gjort det. Her har jeg boet hele mit liv, men jeg var ikke glad ved tanken om at skulle være nabo til sådan et center, siger han.
Sankthans i Odense aflyses for tredje gang på fire år
Den 23. juni skulle det store bål være tændt på Engen i Odense, men igen i år aflyses sankthans.
I næsten 50 år har odenseanere kunnet fejre sankthans på Engen, men i år bliver der hverken fyret heks af eller sunget midsommervise ved Skovsøen.
- Det er ærgerligt, for det er en folketradition, og noget, vi godt kan lide at samles omkring. Jeg tænker også, at mere end på noget andet tidspunkt, savner folk det rigtig meget, siger Nadine Alvarez, der er ansvarlig for sankthans på Engen.
Det er tredje gang på fire år, at arrangementet aflyses. I 2018 var det den exceptionelle varme sommer, der spændte ben. I 2020 var det coronaviruspandemien.
I år er det endnu en gang coronaviruspandemien, der er skyld i aflysningen.
- Det har været megatræls, og vi har trukket den til sidste øjeblik. Vi har afventet, hvad udmeldingen blev omkring større arrangementer. Min mavefornemmelse sagde godt nok, at der var lange udsigter, men man har altid lov at håbe, siger arrangøren.
Pølsevogn i haven
Coronarestriktionerne betyder, at maksimalt 2.000 gæster måtte møde op på Engen. Derudover skulle de opdeles i sektioner af 500 og fremvise coronapas.
- Vi havde stadig en lille forhåbning, fordi det ikke er et arrangement, hvor folk drikker sig fra sans og samling, men summa summarum er, at man samler mange mennesker og står rigtig tæt, siger Nadine Alvarez.
I stedet rykker dette års sankthans hjem i de private haver - og i i hvert fald tre haver bliver det ikke blot et lille bål og en skål med snobrødsdej.
Arrangørerne af sankthans på Engen vil nemlig låne tre haver, hvor 100 mennesker kan fejre midsommeren. Til gengæld stiller de så op med pølsevogn, livemusik og vagter, der tjekker coronapas.
- Jeg synes umiddelbart, det lyder som en rigtig god ide. Jeg tror, der er mange, der savner muligheden for at gå på Engen, siger Janne Møller, der er nabo til Engen.
Hun har andre planer 23. juni, så sankthans bliver ikke i hendes have.
- Men jeg kunne forestille mig, at andre på vejen ikke er afvisende, for vi har i forvejen et godt sammenhold her på vores vej, fortæller hun.
Normalt deltager mellem 10.000 og 15.000 i sankthans på Engen.
Sankthans livestreames fra én af haverne.
En lettet Erik Bøgh Christiansen, ser dog nu lysere på fremtiden.
- Jeg er glad, og det tror jeg sådan set alle her i området er. Vi er stille og rolige folk, så sådan et center passer ikke ind her, siger han.
Udrejsecenteret ligger i dag på det såkaldte Kærshovedgård i Midtjylland.
Her har flere naboer fortalt, at de oplever chikane og er utrygge over at have centeret så tæt på, selvom der også er de naboer, der aldrig har oplevet nogle gener
Beboere måtte evakueres under brand i butik
kopieret!
Natten til mandaghar politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her