Sådan bekæmper du “planternes Godzilla” - én ting skal du bestemt ikke gøre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det kan koste dig et sekscifret beløb, hvis du ikke får bekæmpet ødelæggende plante i din have, og dummer du dig, kan du gøre ondt værre.
Sydfynske haveejere kæmper i disse år mod en ødelæggende plante, der er kendt som “planternes Godzilla”.
Flere fynboer har i denne uge fortalt til TV 2 Fyn, hvordan den smukke plante har ødelagt haver og bliver ved med at dukke op trods årelange intense kampe.
Karina har kæmpet mod “planternes Godzilla” i syv år - halvdelen af haven er ødelagt
Planten er så ødelæggende, at du ikke må aflevere den med dit haveaffald på genbrugsstationen. Langelænder har kæmpet i syv år, men den invasive plante bliver ved med at komme igen.
Det kan godt være, den er smuk, men den er også meget ødelæggende.
Det drejer sig om en af verdens værste invasive arter, der de seneste år for alvor har slået sig ned i det sydfynske: japansk pileurt.
- Planten er jo smuk, tænkte jeg de første mange år, indtil jeg blev klar over, hvad det var for en satan, jeg har boende i haven, siger Karina Prindsholm Sørensen fra Illebølle på Langeland.
- Da det var værst, og før jeg vidste, hvad det var, der var stænglerne tykkere end en tommelfinger og cirka to en halv meter høje, forklarer hun.
Ødelægger have og truer garage
I syv år har langelænderen kæmpet med plantearten i haven.
Den vokser normalt på siderne af japanske vulkaner og er i stand til at bryde igennem asfalt samt forårsage skade på bygninger. Den har fået tilnavnet "planternes Godzilla" efter filmmonstret.
- Det var halvdelen af haven, der var fyldt med de bambuslignende stængler, og vi måtte bruge buskrydder med kraftig skive på for at få dem skåret ned, fortæller Karina Prindsholm Sørensen.
- Derefter har haven været dækket med presenning, så vi ikke har kunnet bruge den del.
Også ved garagen skal planten bekæmpes, så den ikke ødelægger bygningerne på grunden.
Spredte sig fra bortrejst nabo
Planten er så aggressiv, at hvis du opdager den hos din nabo, er det en god idé at få den bekæmpet sammen.
Det kender Mette Ingeborg Algren Sandbeck alt til. Hun bor lidt uden for Jordløse, og her har Godzilla-planten spredt sig fra nabogrunden ind til hende.
- De dannede nærmest en helt hæk og var omkring to meter høje, siger Mette Ingeborg Algren Sandbeck.
Uheldigvis bor naboerne fast i Tyskland og er kun hjemme et par gange om året, så de kan ikke hjælpe med i kampen om at holde den aggressive plante nede.
- Vi slår ned et godt stykke inde på deres grund, men med en grund på 3.800 kvadratmeter har vi ikke tid til også at bekæmpe inde hos dem, siger Mette Ingeborg Algren Sandbeck.
- Det gælder om at klippe dem, så snart de kommer frem igen - og stresse rødderne, så de til sidst giver op og går til, siger hun.
Fik planten med gratis jord
Så sent som i sidste uge bad Svendborg Kommune om hjælp til at få planten bekæmpet, og på Langeland kæmper Karina Prindsholm Sørensen videre.
- Vi sår græs gradvist, når det er kommet ned i tålelig højde. Det er det eneste, vi kan gøre, har vi læst os frem til, siger hun.
Til gengæld ærgrer hun sig over, at hun overhovedet fik den ind i sin have i første omgang.
- Vi fik den, da vi hentede gratis kompostjord på genbrugspladsen og lavede et stort staudebed, siger Karina Prindsholm Sørensen.
Genbrugsstation: Planten skal brændes
Det er derfor forbudt at aflevere japansk pileurt på kommunens genbrugsstationer.
- Hver gang vi har gravet store rødder op, skal det smides i brændbart, siger Karina Prindsholm Sørensen.
- Da det var værst, kørte vi op med fem trailerfulde, og vi fik lov til at tippe det direkte ned, hvor det ryger i tragten til brændbart, fortæller hun.
Så voldsom er japansk pileurt
Japansk pileurt kom til Danmark fra Fjernøsten for 100-150 år siden. Den er i dag udbredt i hele Danmark, hvor den spredes via jordfyld og haveaffald.
Den er meget aggressiv og udkonkurrerer nemt alle andre planter på grunden. Den er også ødelæggende for sommerfugle og andre insekter.
Alle dele af planten kan gro, og en ny plante kan dannes af selv meget små stumper.
Den vokser bedst på lysåbne arealer, men kan også overleve i skygge under træer i hegn.
Stænglerne er tykke, hule og bambusagtige, rigt grenet og ofte rødlige. Bladene er 5-12 centimeter lange, bredt ovale med lige afskåret bladbasis, der sidder spredt på stænglerne. Den får små cremefarvede blomstrer fra august til oktober.
Kilde: Langeland Kommune
Hun håber, at lignende tilfælde kan undgås, hvis folk bliver mere opmærksomme på, hvad de afleverer på genbrugsstationen.
- Jeg er bange for, at mange ikke ved, hvad det er, og derfor ryger det ud i haveaffaldet, når det bliver afleveret på genbrugspladsen.
Kommune: Selv små stykker kan blive til ny plante
Langeland Kommune opfordrer ligeledes berørte haveejere om at indberette fundet af japansk pileurt til kommunen.
- Vokser den på din grund, bør du bekæmpe den. Den er svær at komme til livs, og selv små stykker rod eller stængel kan spire og blive til en ny plante, lyder det fra Langeland Kommune.
- Det er derfor en dårlig idé at kompostere den. Den må derfor heller ikke smides ud til kompost på genbrugspladsen, hvor du afleverer dit haveaffald. Her skal den afleveres som brændbart affald.
Går du i gang at fjerne planten, skal du være opmærksom på, at den har meget dybe rødder, der kan være op til tre meter dybe.
Planten har et forgrenet rodsystem op til syv meter fra planten. Det kan derfor være dyrt og besværligt at bekæmpe den helt.
Selv om japansk pileurt, der normalt vokser på siden af vulkaner, kan overleve nærmest ud af ingenting, er det muligt at slå den invasive plante ihjel, lyder det fra biolog Hans Wernberg, der driver virksomheden Care4Nature, som bekæmper invasive planter.
- Det tager nogle år, og der er ikke noget quickfix. Lige meget hvor meget vi prøver at slå den ihjel, har den prøvet det, der er værre, siger Hans Wernberg.
- Det er en af de værste invasive arter. Den er ekstrem overlevelsesdygtig og svær at slå fuldstændig ihjel. Den er vant til at leve ekstreme steder, så den tilpassser sig til at overleve, forklarer han.
“Det er en af de værste invasive arter”
Ødelagde Karinas have
Karina Prindsholm Sørensen fra Langeland har eksempelvis kæmpet for at få udryddet planten i syv år. Her er han den ødelagt halvdelen af hendes have.
I sådan et tilfælde, hvor planten er begrænset til en del af en villahave, er det dog muligt at vinde kampen over Godzilla-planten.
- Hvis vi har nogle bestande på maks. 100 kvadratmeter, hvor man graver dem op med en spade, kan det lade sig gøre, men det tager år, og der skal graves dybt, siger Hans Wernberg.
Det er dog vigtigt at tage planten på et bestemt tidspunkt.
- Man kan gøre processen kortere ved at sørge for at tage planten på det rigtige tidspunkt. Når den kommer op af jorden, er der røde skud, der senere bliver grønne, siger Hans Wernberg.
Det er her, du skal slå til.
- Lige før den bliver grøn. Her gør det mest ondt på planten. Det bliver den træt af i længden, siger Hans Wernberg, der forklarer, at det er den mest optimale måde at tappe dens massive ressourcer på.
Det kan være på alle tidspunkter af året, der kommer nye skud.
Tre meter dybe rødder
Går du i gang at fjerne planten, skal du være opmærksom på, at den har meget dybe rødder, der kan være op til tre meter dybe.
Planten har et forgrenet rodsystem op til syv meter fra planten. Det kan derfor være dyrt og besværligt at bekæmpe den helt.
- Man skal et godt stykke ned i jorden. Den har enormt store rodreserver. Per kubikmeter jord kan der være 56 kilo rødder, og de går to-tre meter ned. Når du ser dit skud hjemme i haven, har du altså virkelig mange rødder, du skal slå ihjel, inden du vinder kampen. Der er en urimelig voldsom rodreserve dybt nede i jorden, forklarer Hans Wernberg.
Hans Wernberg har selv haft japansk pileurt i sit sommerhus, og her er det lykkedes ham at bekæmpe planten.
Men den kan komme igen efter nogle år.
Det skal du bestemt ikke gøre
Der er dog særligt én ting, der er vigtig, inden du begynder at bekæmpe planten, hvis det skal ende med at blive en succes og ikke gøre tingene værre.
- Man skal ikke gå i gang, hvis man ikke kender den. Man skal forstå planten, inden man starter, og man skal virkelig forstå, hvordan den spreder sig, siger Hans Wernberg.
Årsagen er, at selv små stykker rod eller stængel kan spire og blive til en ny plante, og får du først spredt planteresterne i haven, bliver det en meget svær kamp.
- Rødderne bliver spredt. Der kan gå fire-fem år, før du har set, du har fået den spredt. Den spredes ekstremt let, og hvis du ikke kender den godt, har du den lige pludselig i hele haven, siger Hans Wernberg.
Går det først galt, kan det ende med at blive en dyr affære.
- Det kan koste på den anden side af 100.000 kroner, siger Hans Wernberg.
Følg disse huskeråd
Når man opdager planten, skal man enten kontakte nogle professionelle, der kan dokumentere, at de har haft succes med at bekæmpe den - eller vide, hvad man gør.
Går man selv i gang, er der nogle huskeråd, man kan tage med sig. Det gælder om at få samtlige spor fra planten fjernet.
Når hele området er ryddet, kan man så græs på arealet og løbende tage de skud, der kommer. En presenning kan også lægges ud på arealet for at skærme for sollys, men her skal man vælge en ordentlig løsning.
- Pileurt får en masse sollys igennem en billig presenning, siger Hans Wernberg.
- Vi anbefaler, at de simpelthen får det ryddet, sår græs og køber en robotplæneklipper, råder eksperten.
Ved at installere en robot kan man lettere forhindre, at eventuelle rester fra planten spredes i resten af haven.
Vidt udbredt i det sydfynske
Japansk pileurt vokser i hele landet, men ifølge Hans Wernberg er den især vidt udbredt i det sydfynske.
- Den står i folks haver. Vi ser den rigtig tit i dødsboer, hvor manden eller damen ikke lige har fået passet haven i årevis, siger han.
“Det kan koste på den anden side af 100.000 kroner”
- Hvis du laver nybyggeri og ikke håndterer planten først, kan den gå gennem vandrørene, og så skyder den måske op i bruserummet. Det har den gjort i Storbritannien, og derfor har de lovgivet om den, forklarer han.
Hans Wernberg anbefaler ikke brug af gift, da gift generelt set bør begrænses, og private desuden ikke kan købe i store nok mængder til, at det kan slå Godzilla-planten ihjel.
- Man risikerer også, at den bliver immun, og når giften ikke virker, og du ringer efter professionelle, er planten blevet immun over for giften, når de kommer, forklarer Hans Wernberg.
Koster samfundet millioner
Stod det til biologen, burde der være langt større fokus på at bekæmpe japansk pileurt herhjemme, end der er i dag. Han mener, kommunerne og politikerne skal på banen, før det går helt galt.
Får den invasive plante yderligere fat, er der set eksempler fra udlandet, hvor det kan koste samfundet millioner og i nogle tilfælde milliarder af kroner at få bekæmpet japansk pileurt.
- Når man sælger et hus, burde det være en del af handelssummen, hvis der er japansk pileurt på grunden, siger biologen.
Hans Wernberg mener også, at der burde kunne gives bøder, hvis man lader Godzilla-planten sprede sig fra sin grund ind til naboen eller et naturområde.
- Vi slår ned et godt stykke inde på deres grund, men med en grund på 3.800 kvadratmeter har vi ikke tid til også at bekæmpe inde hos dem, siger Mette Ingeborg Algren Sandbeck.
Det er forbudt at aflevere japansk pileurt med sit andet haveaffald på flere kommuners genbrugsstationer.
Fynboer advares mod "planternes Godzilla"
I Svendborg vil man gerne undgå, at en særlig invasiv plante slår sig ned i naturen og byens haver.
Der er tale om japansk pileurt, som kan være ekstremt svær at komme til livs.
Planten, der normalt vokser på siderne af japanske vulkaner, er i stand til at bryde igennem asfalt samt forårsage skade på bygninger. Den har fået tilnavnet "planternes Godzilla" efter filmmonstret.
- Japansk pileurt er utrolig skadelig for vores natur, da den spreder sig hurtigt og danner flere meter høje og meget tætte bestande, hvor intet andet kan trives, skriver Svendborg Kommune.
Planten er så aggressiv, at hvis du opdager den hos din nabo, er det en god idé at få den bekæmpet sammen.
Så sent som i sidste uge bad Svendborg Kommune om hjælp til at få planten bekæmpet, og herunder kan du læse gode råd fra Langeland Kommune, der også forsøger at bekæmpe den, fordi den spreder sig voldsomt.
Sådan bekæmper du japansk pileurt
Grav planten op
Opgravning er tidskrævende og en dyr løsning med stor risiko for at sprede levedygtige stykker af jordstænglerne, oplyser Langeland Kommune.
Afbrænding
Det er muligt, men afbrænding er ineffektivt, da jordstænglerne ikke bliver påvirket, oplyser Langeland Kommune.
Lad køerne spise planten
Vedvarende afgræsning af de unge skud med får eller køer kan holde planterne nede. Men det er ikke effektivt, da det kun hæmmer og ikke dræber planten.
Så og slå græs
Gentagne slåninger i hele vækstsæsonen over en længere årrække på op til ti år kan udrydde planten, men der er risiko for spredning af plantestykker, som kan formindskes, hvis man bruger robotplæneklipper.
Sprøjt med gift
Det skal gøres mindst to gange i vækstsæsonen i tre-fem år, men det er ikke tilladt i nærheden af vandløb og andre naturområder, oplever Langeland Kommune.
Kontakt professionelle, lyder rådet fra Hans Wernberg, da der skal bruges langt mere gift, end private kan købe.
Derudover er det generelt en dårlig idé at komme gift i din have.
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
kopieret!
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
kopieret!
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
kopieret!
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. To gange om året træner alle landets kirurger på deres dukke, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere
kopieret!
På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.
På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.
Tidligere mandag kom det frem, at der er risiko for, at Storebæltsbroen kan blive helt spærret for biltrafik i løbet af mandag aften og natten til tirsdag
Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.
Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde
kopieret!
I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.
Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.
Foreningsformand Nils Skeby var dog ikke just tilfreds efter mødet.
- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger han.
- Jeg synes, vi har taget dem ind, inden den officielle høringsperiode starter, og så når den starter, kan de komme med deres input, siger chef for Kultur og Fritid hos Odense Kommune, Martin Petersen.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
- Før skete det hvert 20. år - nu sker det hvert år, siger beboer om vild oversvømmelse ved Odense Å
kopieret!
Det våde og voldsomme vejr gør, at Odense Å nok engang er løbet over sine breder.
I Nørre Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune er det ingen undtagelse, beretter borger i området Christian Hansen til TV 2 Fyn.
- Før i tiden skete denne type oversvømmelser måske en gang hvert tyvende år. Nu sker det hvert år, siger Christian Hansen, der ejer Herregaarden Lundegaard, som ligger i Nørre Broby tæt ved Odense Å.
Han fortæller, at borgere i området snakker meget om udviklingen, og at han løbende er i kontakt med kommunen om situationen.
- Frustrerende
Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.
- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.
- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.
Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.
- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.
- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.
Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.
Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.
- Det er sommerdæksklubben, vi kommer ud til, siger Jan fra Dansk Autohjælp
kopieret!
Når sneen falder, skal SOS Dansk Autohjælp og andre rykke ekstra hurtigt.
- Første gang, der kommer sne, er der altid travlt. Folk har ikke fået deres vinterdæk på, så det er jo populært sagt sommerdæksklubben, vi kommer ud til først, siger Jan Madsen, der er tekniker ved Dansk Autohjælp.
Derudover er der folk, der sidder fast, eller som har vanskeligheder med at starte bilen.
Til de, der skal afsted tidligt om morgenen, har Jan Madsen to råd.
- Husk at bruge bilen. Mange af dem, der får hjælp af os, er nogen, der har bilerne til at stå stille i længere tid - fire, fem, seks dage. Ellers kan du ikke forberede dig andet, end at du kan stå op i god tid og så komme afsted i god tid, siger han.
Voldsomt vejr afføder risiko for lukning af Storebæltsbroen
kopieret!
Da det ifølge prognoserne vil blæse kraftigt mandag aften og frem til tirsdag formiddag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt på X.
Hvis det sker, vil lukningerne gælde i et kortere tidsrum fra omkring klokken 20 mandag og mellem klokken 04 og 10 tirsdag, lyder det.
Det er lavtrykket, som førte både sne og blæst med sig søndag og natten til mandag, som stadig spøger.
Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig Danmark, og der vil blive skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.
TV 2 Fyn følger situationen.
Mandag aften frem til tirsdag formiddag rammer kraftig blæst Storebæltsbroen. Ifølge DMI’s prognose vil der være risiko for lukning af vejtrafikken i et kortere tidsrum omkring kl. 20 og igen senere på natten i perioden mellem kl. 04.00 og 10.00 tirsdag morgen.
— Sund & Bælt (@sundogbaelt) January 6, 2025
Følg udvikling…
Se den vilde video: Kæmpefugl spottet i byområde
kopieret!
Det var alt andet end at normalt syn, der mødte Torben Hjorth fra Tarup, da han luftede sin hund fredag.
Ved Stavis Å - omkring 100 meter fra Rismarksbroen i Odense NV - spottede han nemlig en havørn, og Torben Hjorth, der efter egen udsagn “er meget interesseret i fugle”, tog fluks sin smartphone frem og filmede kæmpefuglen.
- Den var en superfed oplevelse og en kæmpe glæde at se så stort et dyr i "hverdagsnatur", siger Torben Hjorth til TV 2 Fyn og påpeger, at han har gået netop den tur med hunden hver dag i knap 20 år og “aldrig har set noget lignende”.
Malurt i bægeret
Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.
- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.
Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.
- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.
Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.
Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.
Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.
Bølgerne går højt - kan omstridt byggeri holde til 10.000 års ekstremvejr?
kopieret!
Mens Folketingets partier advarer landets kommuner mod byggeri tæt ved kystlinjen, går bølgerne højt i Nyborg om, hvorvidt det er forsvarligt at bygge 75 lejligheder lige ud til Storebælt.
Bygherre Bøg Madsen Ejendomme garanterer, at den påtænkte kystsikring kan holde stand op til 2,55 meter - svarende til en 10.000-års-hændelse.
Men en ting er statistik, noget andet er politik. Og i dag skal Nyborgs politikere i Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til projektet.
Klap hesten
- Folketinget har netop vedtaget, at der vil komme fælles retningslinjer for kommunerne i år som en del af planloven. Det skal forhindre, at kommerne giver tilladelser til byggeri, hvor man risikerer oversvømmelser. Derfor mener jeg, at vi bør sætte byggeansøgningen på pause, inden vi sætter lokalplan og offentlig høring i gang. For hvad nu hvis loven forbyder byggeri inden for en 100 meters grænse til kysten, siger Michael Gertsen, der er byrådsmedlem for Konservative og 1. viceborgmester.
Bøg Madsen Ejendomme har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Klimatilpasningsværktøjet KAMP beregnet, at en 100 års hændelse vil få vandstanden til at stige til 2,19 meter.
Det vil berøre den ene af projektbygningerne, men den påtænkte kystsikring på 2,55 meter i form af blandt andet en kyststi vil kunne holde til en 10.000-års-hændelse, fremgår det af projektmaterialet.
Og det betrygger både et flertal i den socialdemokratiske gruppe og Venstres byrådsgruppe, der har absolut flertal i Nyborg Byråd.
SF mener - lige som Konservative - derimod, at flertallet i byrådet er på slingrekurs.
I november udsendte borgmester Kenneth Muhs en pressemeddelelse på Venstres vegne, hvor han foreslog, at DSB giver afkald på boligbyggeri på naboområdet netop af hensyn til risikoen for fremtidige højvande-situationer.
- Der er her en oplagt mulighed for at udtage areal med et samlet boligareal på 25.000 kvadratmeter. I Nyborg er de gamle DSB-arealer udlagt til boligudvikling. Nyborg Kommune har etableret en bypark på en del af området som et væsentligt element i hele den rekreative sammenhængsplan for området, hed det i pressemeddelelsen.
Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.
Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.
På mandag skal udvalget se på projektet igen.
75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.
Provokeret af Anker Boye
Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.
Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.
- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.
Anker som privatperson
Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.
Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.
Historien om Sølyst
Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.
I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.
Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.
Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.
Nyt liv til luksusprojekt
Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.
Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.
Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.
Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.
- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.
Ikonisk bygning
SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.
- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.
Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.
Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.
Før mødet i Teknik- og Miljøudvalget i dag har hele byrådet modtaget et åbent brev fra naboerne, Ejerforeningen Færgevej og Arbejdsgruppen vedrørende DSB’s aflagte arealer ved Nyborg Havn.
- Selv om der er skåret en etage af det tidligere projekt, og at der etableres kystsikring, så ændrer det ikke på, at det bliver to store Dubai-lignende boligenheder, der arkitektonisk ikke harmonerer med boligenhederne ved Nyborg Fjord og på DSB’s aflagte arealer, hedder det blandt anet i henvendelsen.
Bestyrelsesmedlemmer trækker sig fra stor biogas-koncern
kopieret!
Længere tids uenighed i bestyrelsen og med direktionen i virksomheden BioCirc er nu resulteret i at tre bestyrelsesmedlemmer forlader deres plads.
BioCirc har kontor i Middelfart og driver otte biogasanlæg rundt om i landet, med formålet at producere grøn biogas til 120.000 husstande.
På sin hjemmeside skriver virksomheden nu, at den skal se fremad.
- For at se fremad har bestyrelsen set indad, og begravet stridsøksen, så BioCirc igen kan fokusere på at gå forrest i den grønne omstilling og skabe lokale grønne jobs.
En af løsninger er ifølge virksomheden, at der indsættes en ledelsescoach, der skal hjælpe virksomheden på vej. Det er Bertel Maigaard, der er direktør i BioCirc.
Lavede 1 meter hotdog: Grillbar begynder året med generationsskift
Stedet med de lange… rigtigt lange hotdogs står nu over for en forandring. Banjos Grillbar oplyser nemlig på Facebook, at grillen begynder året med et generationsskift.
Det betyder at de én meter lange hotdogs i fremtiden bliver langet over disken af nye ejere, lyder det. Søren Bersang Rasmussen, der indtil nu har været ejer, er kendt for at have lavet Danmarks Største hotdog.
Privatansatte får flere penge mellem hænderne
kopieret!
Lønningerne på det private arbejdsmarked steg med 4,6 procent i fjerde kvartal i 2024, når man sammenligner med samme periode i 2023.
Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønstigningerne generelt har bevæget sig hurtigere op end priserne i 2024.
- Det står i modsætning til 2022, hvor priserne omvendt stak af fra lønningerne, skriver han i en kommentar.
Foreløbige tal for inflationen viser, at forbrugerpriserne steg med 1,6 procent i fjerde kvartal.