Styrelse retter kritik: Plejecenter får påbud for dårlig demenspleje og mangelfuld dokumentation
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Stigtebo Plejecenter på Langeland har fået et påbud efter manglende dokumentation og dårlig demenspleje samt en række andre forhold. Det skyldes blandt andet ufaglært personale.
"Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet".
Den kategori indplacerede Styrelsen for Patientsikkerhed Stigtebo Plejecenter i Lohals efter et tilsynsbesøg i efteråret 2021.
Tilsynet medførte et påbud, som blandt andet skyldes mangelfuld beskrivelse af beboernes vaner og ønsker og manglende støtte til bevægelse for en dement beboer.
Hotelejer blev haglet ned - så gik lokale til modangreb
En lokal erhvervsdrivende kunne ikke stå på sidelinjen og se til, da ejeren af Hotel Faaborg blev angrebet. Derfor opfordrede hun folk til at komme med en modreaktion.
Skældsord og dårlige anmeldelser har regnet ned over Hotel Faaborg, siden ejeren valgte at fastholde kravet om mundbind og coronapas.
Men de mange negative tilkendegivelser har efterhånden skabt en større modreaktion. Den kommer blandt andre fra Stine Mjaaland, ejer af Vejkanten Falsled.
“Primært blev jeg simpelthen bare så harm”
Hun har på Facebook opfordret til at støtte hotellet eller sige de onde tunger imod. Den slags skal vi ikke finde os i, skriver hun med store bogstaver.
- Man kan være uenig i beslutningen og synes, hun er hysterisk og alt muligt. Men man kan ikke tillade sig at ødelægge hendes forretning og gå efter hende personligt. Det kan man ikke. Slut, siger ejeren af Vejkanten.
Ubegavet og fascistisk
Årsagen til, at Hotel Faaborg-ejeren, Charlotte Stiller, valgte at beholde kravene, selv om coronarestriktionerne var ophævet, var, at hun ikke har råd til at blive lagt ned af sygdom.
Hoteldirektøren er blevet kaldt både ubegavet og fascistisk, ligesom en bruger omtaler coronapasset som et "nazipas".
- Jeg bliver overrasket hver gang over, at folk kan være så nedrige. Det forstår jeg ikke, siger Stine Mjaaland.
Derfor fik hun også lyst til at vise sin opbakning til andre, der er nervøse over at smide mundbindet, fortæller hun.
- Men primært blev jeg simpelthen bare så harm over, at der sidder en flok underligt indrettede mennesker og ser det som en okay ting at gøre, at forsøge at smadre hendes forretning ved at lave dusinvis af falske og ondsindede anmeldelser på Trustpilot og Facebook. Dét synes jeg bare ikke er i orden, siger Stine Mjaaland.
Mundbindsmodstander tager afstand fra hadbeskeder
Christel Gall er erhvervsdrivende i Odense, og hun har tidligere offentligt ytret sig kritisk omkring coronarestriktionerne.
Alligevel tager hun skarp afstand fra de hadbeskeder, som hotelejeren har fået - selvom hun ikke er enig i beslutningen om at fastholde krav om mundbind og coronapas.
- Hvis man ikke har været der, skal man ikke komme med kommentarer og negative anbefalinger på noget som helst sted. Man kan selvfølgelig godt have en holdning til det, men jeg synes ikke, det er relevant, hvis man ikke står og har en overnatning der. Og så ville jeg nok skrive en mail i stedet, siger hun.
- Der er jo også restauranter, hvor der ikke må komme børn med, og det er jo deres valg.
Og det er da også stemningen blandt de lokale, som TV 2 Fyn møder på gågaden i Odense.
- Det er så nemt at svine andre til, når man ikke står foran dem. Det er hendes virksomhed og hende, der bestemmer reglerne, siger Helgi Sigurdsson.
- Jeg synes, de skal blande sig uden om. Hvis de ikke har noget bedre at tage sig til, så skal de holde sig fra tasterne, siger Kurt Krüth, der heller ikke har nogen betænkeligheder ved selv at skulle besøge et hotel, der har valgt at opretholde restriktionerne.
Frygt for mere opmærksomhed
Ejeren af Hotel Faaborg har ikke ønsket at stille sig frem af frygt for mere opmærksomhed. Men hun fortæller, at hun kan mærke modreaktionen i form af kærlighed og opbakning.
Det var da heller ikke uden overvejelse og tanke for egen forretning, at Vejkant-ejeren Stine Mjaaland har valgt at udtale sig.
- Jeg skulle lige tænke mig om i fem minutter. For nu får jeg sikkert også en tur i maskinen. Men jeg har også i flere andre sammenhænge stillet mig op og sagt: Nu må I simpelthen opføre jer ordentligt over for hinanden. Så jeg tænkte, at så måtte jeg gøre det og tage min shitstorm, siger hun.
Vejkanten-ejerens opslag på Facebook er dog blevet mødt med stor opbakning. Nu håber Stine Mjaaland bare, at folk fremover tænker sig om en ekstra gang - selv når man er uenige.
- I risikerer at ødelægge folks forretning, I risikerer at ødelægge deres nattesøvn og give dem ondt i maven. Det har man jo ikke fortjent, bare fordi man gerne vil have mundbind og coronapas lidt endnu, siger hun.
- Jeg blev rigtig ærgerlig på beboernes, personalets og de pårørendes vegne, da jeg så det, siger formand for Ældre- og sundhedsudvalget i Langeland Kommune, Winni Kielstrup Hansen (SF).
På tirsdag bliver sagen forelagt politikerne i Ældre- og Sundhedsudvalget.
Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af Stigtebo Plejecenter
Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at plejeenheden har større problemer af betydning for den fornødne kvalitet af hjælp, omsorg og pleje. Baggrunden for vurderingen er, at der var uopfyldte målepunkter under temaerne:
- Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død
- Målgrupper og metoder
- Procedurer og dokumentation
- Aktiviteter og rehabilitering
- Organisering, ledelse og kompetencer
Læs here rapporten her.
Mangelfuld dokumentation
I tilsynsrapporten fra Stigtebo Plejecenter fremgår det, blandt andre mangler, at dokumentationen ikke var fyldestgørende. Der stå blandt andet:
"Dokumentationen i en borgers omsorgsjournal var så mangelfuld, at det krævede personligt kendskab til borgeren for at vide, hvilke socialpædagogiske handleplaner der hos denne borger virkede".
- Min første tanke er, at den bærer præg af, at nogen kigger på en standard. Men vi taler om et lille plejehjem med 18 beboere, hvor personalet kender beboerne ud og ind og mange er vokset op her i byen. Man har ikke ladet være med at dokumentere tingene, man har bare talt om det, forklarer formanden for Ældresagens lokalafdeling på Langeland, Jette Benzon Jespersen og tilføjer:
Metalstykker fløj gennem byen under stormen: Naboer kræver ikonisk fabrik sikret eller revet ned
Beboere i Højrup kræver landsbyens gamle fabriksbygning Viking revet ned. I weekenden, hvor stormen Malik var på spil, røg træ, metalstykker og tagplader ned fra den gamle fabriksbygning.
Det var ikke ufarligt at bevæge sig rundt i Højrup under weekendens voldsomme blæsevejr.
Stormen Malik rev dele af taget af den forfaldne og tomme fabriksbygning midt i byen, og fik træ- og metalstykker til at fyge gennem Højrup.
Derfor kræver naboerne handling for at få gjort noget ved fabriksbygningen.
- Vi har arbejdet mange gange på at få gjort noget ved den, men desværre lykkes det ikke rigtig, selvom kommunen har vurderet den til at være til fare for beboerne i området, siger Hanne Højgaard, der er pensionist og bor tæt på fabriksbygningen i Højrup.
Var et stort aktiv i byen
Hanne Højgaard har boet i Højrup siden 1969, og hun husker dengang, fabrikken var i fuld vigør. Dengang var fabrikken af stor betydning for byen.
- Den var et meget stort aktiv for byen, fordi stort set det halve af byen arbejdede der. Da var den et kæmpe aktiv, men det er den absolut ikke mere, fortæller Hanne Højgaard.
Allerede i 2007 påpegede flere indbyggere behovet for at finde en løsning på fabriksbygningen, der står og forfalder. Ti år efter, i 2017, forsøgte de igen at få bugt med bygningen, men fortsat uden held.
Nu håber Hanne Højgaard alligevel, at kommunen og den private ejer får sikret bygningen eller revet den ned, da den kan være til fare for andre.
- Der går en meget befærdet cykel- og gangsti, der ligger klods op ad fabrikken, og der ligger tit både tagplader og tagrender og søm og alt muligt dernede, siger hun.
- Ovre i naboens have lå der tagplader og alt muligt, der er fløjet tværs over vejen, og der kunne jo ligeså godt være nogen, der havde fået det i hovedet. Hvis selve den rene, pæne bygning kunne komme til at stå tilbage, vedligeholdt sammen med området dernede, så kunne vi sagtens leve med det, men ellers er det største ønske at få den væk, siger Hanne Højgaard.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra ejer Preben Heinrich Würtz, men han ønskede på ingen måde at udtale sig om fabriksbygningen, da han blev kontaktet.
- Du bedes lade være med at kontakte mig igen, lød det korte svar.
- Det giver jo et knæk, hvis man ikke kender til, hvordan hverdagen kører. Det giver helt sikkert et knæk for medarbejdere.
Dårlig demenspleje
Udover mangelfuld dokumentation, bliver der i tilsynsrapporten lagt vægt på dårlig pleje er beboere med demens.
I rapporten bliver der nævnt en episode om en borger med demens, der ikke i tilstrækkelig grad fik motiverende støtte til at undgå at ligge meget. Det udgjorde en risiko for, at der kunne ske en forværring af borgerens tilstand. Der står:
"Vi vurderer, at dette er en forudsætning for, at alle medarbejdere kan understøtte borgernes helbredstilstande og funktionsevne".
- Udfordringen er, at man skal sørge for, at personalet har det overskud, der skal til. Det her plejehjem er ikke bygget til demenspleje, så man skal se politisk på, hvordan man tildeler de rigtige ressourcer til en ø, der i forvejen skal spare rigtig mange penge, siger Jette Benzon Jespersen.
“Det bekymrer mig, hvordan man vil give en værdig ældrepleje, når man bliver pålagt så mange besparelser. Vi har mange ældre, og det kan ærgre mig, at staten ikke ser på det”
Besparelsernes ø
Som Jette Benzon Jespersen påpeger, har Langeland været udsat for mange besparelser. Derudover er der mange ældre på Langeland, der har brug for plejen, og det er ikke to ting, der går hånd i hånd.
- Det bekymrer mig, hvordan man vil give en værdig ældrepleje, når man bliver pålagt så mange besparelser. Vi har mange ældre, og det kan ærgre mig, at staten ikke ser på det, siger hun.
Personalet på Stigtebo Plejecenter er efter påbuddet blevet tilbudt kursusforløb og andre initiativer, der skal være med til at rette op på de fejl og mangler, der fremhæves i tilsynsrapporten.
Stråtækt gård stod i store flammer
En gård i Stenstrup er lørdag morgen brudt i brand. Det er usikkert, om der er nogen tilskadekommende.
Opdatering
Klokken 10.39 melder Fyns Politi, at branden næsten er slukket, og at ingen er kommet til skade.
En stråtækt gård på Stenbankevej i Stenstrup stod lørdag morgen i store flammer.
Beredskab og politi var massivt til stede på adressen, hvor brandmænd forsøgte at slukke den voldsomme brand.
- Det er overtændt og så varmt, at vi ikke kan komme tættere på, så lige nu ved vi ikke ret meget, sagde vagtchef ved Fyns Politi Hans Jørgen Larsen, da flammerne stod på sit højeste.
Branden er nu under kontrol og næsten slukket.
Ifølge Fyns Politi er der ingen meldinger om tilskadekommende på gården, der formentlig er privat bolig.
Det er ukendt, hvad brandårsagen er, og det skal der senere laves nærmere brandundersøgelser af.
Voldsom brand i Stenstrup på sydfyn. Vi modtog kl. 0814 anmeldelse om brand i ejendom på Stenbankevej. Brandvæsen og politi på stedet og man er lige nu i fuld gang med at slukke branden. Umiddelbart ingen kommet til skade. Vi kan endnu ikke oplyse noget om brandårsagen #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) February 5, 2022
Formanden for Ældre- og sundhedsudvalget mener dog ikke, at sagen giver anledning til at tjekke de andre plejecentre i kommunen.
- Det er mit indtryk, at der er godt styr på det. Stigtebo har jo blandt andet udfordring med at anskaffe personale, og derfor kan problemerne skyldes, at mange af de ansatte ikke har fagligheden bag sig, siger Winni Kielstrup Hansen.
Styrelsen for Patientsikkerhed kommer på reaktivt ældretilsyn igen den 17. februar 2022 på Stigtebo Plejecenter.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.