Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En lokal erhvervsdrivende kunne ikke stå på sidelinjen og se til, da ejeren af Hotel Faaborg blev angrebet. Derfor opfordrede hun folk til at komme med en modreaktion.
Skældsord og dårlige anmeldelser har regnet ned over Hotel Faaborg, siden ejeren valgte at fastholde kravet om mundbind og coronapas.
Men de mange negative tilkendegivelser har efterhånden skabt en større modreaktion. Den kommer blandt andre fra Stine Mjaaland, ejer af Vejkanten Falsled.
“Primært blev jeg simpelthen bare så harm”
Hun har på Facebook opfordret til at støtte hotellet eller sige de onde tunger imod. Den slags skal vi ikke finde os i, skriver hun med store bogstaver.
- Man kan være uenig i beslutningen og synes, hun er hysterisk og alt muligt. Men man kan ikke tillade sig at ødelægge hendes forretning og gå efter hende personligt. Det kan man ikke. Slut, siger ejeren af Vejkanten.
Ubegavet og fascistisk
Årsagen til, at Hotel Faaborg-ejeren, Charlotte Stiller, valgte at beholde kravene, selv om coronarestriktionerne var ophævet, var, at hun ikke har råd til at blive lagt ned af sygdom.
Hoteldirektøren er blevet kaldt både ubegavet og fascistisk, ligesom en bruger omtaler coronapasset som et "nazipas".
- Jeg bliver overrasket hver gang over, at folk kan være så nedrige. Det forstår jeg ikke, siger Stine Mjaaland.
Hotelejer fortsætter med krav om mundbind og coronapas - men må hun egentlig det?
Flere facebookbrugere har hårde ord med på vejen til fynsk hotelejer, der fortsætter med brug af både mundbind og coronapas.
Hotel Faaborg er endt med et hav af dårlige anmeldelser, efter ejer Charlotte Stiller mandag aften udtalte, at hun holder fast i både coronapas og mundbind lidt endnu.
En lang række kritiske facebookbrugere har lige siden kaldt den fynske hotelejer for “ubegavet” og “fascistisk”, og coronapasset bliver kaldt et “nazipas”.
Tirsdag morgen lå gennemsnittet for anmeldelser på Hotel Faaborg på 4,9 ud af 5 stjerner, men angrebet bragte gennemsnittet ned på 3,5 stjerner.
Må hun stille krav om coronapas?
Spørgsmålet er, om Charlotte Stiller selv må bestemme, om der er krav om mundbind og coronapas på hendes hotel.
- Ja, private erhvervsdrivende må som udgangspunkt gerne stille strengere krav til sine gæster og kunder, end hvad der følger af lovgivningen, oplyser Nationalt Kommunikationspartnerskab, der er de danske myndigheders fælles informationsindsats under covid-19, og som blandt andet består af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
- Det kan for eksempel være et krav om, at ens gæster eller kunder skal kunne fremvise en negativ test, have gyldigt coronapas eller skal bære mundbind.
Sundhedsmyndighederne understreger dog, at man ikke bør afvise personer, der af sundhedsfaglige årsager - eksempelvis på grund af et fysisk eller psykisk handicap - ikke kan leve op til krav om vaccination, test eller mundbind.
Må hun stille krav om vaccination?
Hotel Faaborg stiller ikke krav om, hvorvidt gæsterne er vaccinerede eller ej, men ifølge sundhedsmyndighederne er det også en mulighed.
Her gælder der dog også nogle undtagelser.
- Man bør ikke afvise personer, der af sundhedsfaglige årsager ikke kan blive vaccineret.
- Det gælder for eksempel personer, der lider af visse sygdomme eller allergier, børn under fem år og gravide i første trimester, lyder det fra sundhedsmyndighederne.
Hotelejer: Derfor er der strengere krav på mit hotel
Charlotte Stiller fra Hotel Faaborg holder fast i, at hun har strengere krav på sit hotel.
- Hvis jeg bliver smittet, så skal jeg lukke mit hotel, og om lidt er der ikke længere nogen hjælp at hente, og det har jeg ikke råd til. Så foruden brugen af sprit og de generelle anbefalinger beholder jeg kravet om både mundbind og coronapas, siger hun.
Efter historien om de dårlige anmeldelser på hotellet kom frem i medierne, er gennemsnitsvurderingen på hotellet steget til 4,3.
- Jeg er utrolig glad for den opbakning. Jeg får også mails fra folk, der bakker mig op, og jeg har modtaget blomster og fået at vide, at folk tænker mig. Det synes jeg er storslået, at de lokale reagerer sådan, siger Charlotte Stiller.
De sidste coronarestriktioner, der blev indført af regeringen i december, ophørte 1. februar.
Derfor fik hun også lyst til at vise sin opbakning til andre, der er nervøse over at smide mundbindet, fortæller hun.
- Men primært blev jeg simpelthen bare så harm over, at der sidder en flok underligt indrettede mennesker og ser det som en okay ting at gøre, at forsøge at smadre hendes forretning ved at lave dusinvis af falske og ondsindede anmeldelser på Trustpilot og Facebook. Dét synes jeg bare ikke er i orden, siger Stine Mjaaland.
Mundbindsmodstander tager afstand fra hadbeskeder
Christel Gall er erhvervsdrivende i Odense, og hun har tidligere offentligt ytret sig kritisk omkring coronarestriktionerne.
Alligevel tager hun skarp afstand fra de hadbeskeder, som hotelejeren har fået - selvom hun ikke er enig i beslutningen om at fastholde krav om mundbind og coronapas.
- Hvis man ikke har været der, skal man ikke komme med kommentarer og negative anbefalinger på noget som helst sted. Man kan selvfølgelig godt have en holdning til det, men jeg synes ikke, det er relevant, hvis man ikke står og har en overnatning der. Og så ville jeg nok skrive en mail i stedet, siger hun.
- Der er jo også restauranter, hvor der ikke må komme børn med, og det er jo deres valg.
Underskriften er sat: Fyns billigste villa solgt
Huset er blevet solgt efter blot 35 dage på markedet. Der har været mange henvendelser på det lille hus, der nu er blevet købt af lokale på Fyn, fortæller ejendomsmægler.
Efter cirka en måned på markedet har nogle nye ejere nu sat deres underskrift på skødet til Fyns billigste villa.
Det fortæller ejendomsmægler Martin Madsen fra Nybolig Faaborg til TV 2 Fyn.
- Jeg har det jo dejligt. Mit arbejde er fuldført, så jeg er jo glad og tilfreds, siger Martin Madsen.
Der er tale om Øster Hæsingevej 46 i Faaborg, der med en salgspris på 150.000 var den billigste på øen.
Købsaftalen blev skrevet under 20. januar, efter ejendomsselskabet satte huset til salg i december sidste år.
Den mindre etplansvilla på 57 kvadratmeter var ifølge Boligsiden Fyns billigste villa til salg i januar i år.
“Vi har haft frygtelig mange henvendelser. Det har været en blandet publikumsskare, der har været for at se på huset”
Huset delte dog dengang sin førsteplads med en murstensvilla i Tranekær på Langeland, der nu har titlen for sig selv.
Boligen på Øster Hæsingevej 46 blev dog ikke solgt til den udbudte pris på 150.000 kroner. Ifølge ejendomsmægleren blev der givet et afslag, men Nybolig Faaborg må ikke oplyse den eksakte købspris, lyder det.
Lokale købere
I salgsannoncen fik huset i Faaborg sågar også titlen som "Fyns billigste hus".
- Jeg gav jo teksten en skæv drejning, og folk tog faktisk godt imod det. Vi var ret realistiske i dialogen, for vi har ikke ønsket at pynte på noget, så folk på forhånd vidste, hvad de gik ind til, siger Martin Madsen.
Men tituleringen har givet anledning til flere henvendelser fra interesserede købere.
Fakta: Øster Hæsingevej 46, 5600 Faaborg
Kontantpris: 150.000 kroner
Boligareal: 57 kvadratmeter
Liggetid: 35 dage
Byggeår: 1954/1980
Antal rum: 2
Kilde: Nybolig Faaborg, Boligsiden.dk
- Vi har haft frygtelig mange henvendelser, og det har været en blandet publikumsskare, der har været for at se på huset, siger Martin Madsen.
Her har henvendelserne både været fra udefrakommende og lokale på Fyn. Men til sidst var der dog en køber:
- Og det er lokale i den her omgang, siger Martin Madsen.
Det er ifølge ejendomsmæglerselskabet en villa, hvor ejerne ikke skal være bange for at "smøge ærmerne op" for at gøre huset klar til at bo i.
De nye ejere kan nu glæde sig til snart at modtage nøglerne til deres nye hjem og komme i gang i den nærmeste fremtid, fortæller Martin Madsen.
- Huset er til helårsbeboelse, og det lyder til, at ejendommen vil blive forskønnet og istandsat.
For det er et hus, hvis indvendige tilstand er kritisk. Ejendomsmægler Martin Madsen har også tidligere fortalt til TV 2 Fyn, at det er et hus, som ikke er blevet passet meget på eller har fået svinget en støvsuger.
Andre salgsværktøjer i brug
I Faaborg spænder boligmarkedet generelt bredt, når det gælder priserne på boligerne i området.
Men det har dog været en særlig opgave at skulle sælge den lille hvide etplansvilla i Faaborg.
For her har man som ejendomsmægler skullet tænkes anderledes i sit salg end ved mere gængse villaer, fortæller Martin Madsen og fortsætter:
- Det har været anderledes, fordi det ikke er en stangvare. Man skal have andre briller på, når man sælger sådan en bolig. Man skal gøre sig umage med ens strategi for at få det solgt.
Her kan du se enkelte billeder af den mindre villa indvendig:
Og det er da også stemningen blandt de lokale, som TV 2 Fyn møder på gågaden i Odense.
- Det er så nemt at svine andre til, når man ikke står foran dem. Det er hendes virksomhed og hende, der bestemmer reglerne, siger Helgi Sigurdsson.
- Jeg synes, de skal blande sig uden om. Hvis de ikke har noget bedre at tage sig til, så skal de holde sig fra tasterne, siger Kurt Krüth, der heller ikke har nogen betænkeligheder ved selv at skulle besøge et hotel, der har valgt at opretholde restriktionerne.
Frygt for mere opmærksomhed
Ejeren af Hotel Faaborg har ikke ønsket at stille sig frem af frygt for mere opmærksomhed. Men hun fortæller, at hun kan mærke modreaktionen i form af kærlighed og opbakning.
Det var da heller ikke uden overvejelse og tanke for egen forretning, at Vejkant-ejeren Stine Mjaaland har valgt at udtale sig.
- Jeg skulle lige tænke mig om i fem minutter. For nu får jeg sikkert også en tur i maskinen. Men jeg har også i flere andre sammenhænge stillet mig op og sagt: Nu må I simpelthen opføre jer ordentligt over for hinanden. Så jeg tænkte, at så måtte jeg gøre det og tage min shitstorm, siger hun.
Flere eksperter sagde nej til skolelukninger - men det skete igen og igen
Skolenedlukninger uden fagligt belæg har kostet børnene dyrt, mener overlæge. Men virolog så ingen vej uden om.
Endnu en gang kunne danskerne tirsdag vinke farvel til næsten alle coronarestriktionerne, der har præget samfundet siden efteråret. Men faktisk skulle mange af dem aldrig have været indført.
Det mener Mia Gall Grandahl, der er formand for den lægefaglige tænketank Atlas og overlæge i psykiatri.
- Jeg synes ikke, det kan forsvares, at man har lukket skolerne ned. Det er en politisk beslutning. Det er ikke en sundhedsfaglig beslutning, siger hun.
“Det er noget vrøvl”
Ifølge hende er der nemlig intet bevis på, at to gange hjemsendelser til børn og unge har haft indflydelse på smitten. Der er derimod beviser på, at det har kostet deres mentale helbred dyrt, fortæller hun.
- Det vil have nogle massive konsekvenser for børn og unge, fordi det er så vigtig en tid for dem. Men det har man ikke taget alvorligt, siger Mia Gall Grandahl, der sammen mere flere andre eksperter fra tænketanken har forsøgt at råbe myndighederne op uden held.
Ude af proportioner
Ifølge overlægen er det i skolealderen, at børn og unge udvikler deres personlighed og relationer. Og det kan tage ni år at komme sig efter en nedlukning, fortæller hun.
- Det er lang tid at mistrives i. Og i en stor del af tilfældene er det mistrivsel i svær grad, siger Mia Gall Grandahl.
- I den alder er de i gang med at udvikle sig og finde ud af, hvem de er. De har behov for at se hinanden og snakke sammen - det er ikke nok gennem en skærm. For at udvikle sin personlighed har man brug for at snakke sammen, siger hun.
Var det en fejl at lukke skolerne?
Torsdag den 3. februar klokken 17-18 inviterer TV 2 Fyn Event til debat på Nordfyns Højskole i Harritslev ved Bogense. Her vil et panel debattere, om det var en fejl at lukke ungdomsuddannelser og højskoler ned -og om man skal gøre det anderledes næste gang, Danmark bliver ramt af en pandemi.
I panelet er:
Bjørn Brandenborg, MF, (Soc.dem.)
Mia Gall Grandahl, psykiater og bestyrelsesformand for tænketanken Atlas
Maria Ladegaard, Formand, Venstres Ungdom
Ønsker du en gratis billet til debatten, kan du bestille den ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk. Din plads er først bekræftet, når du har fået en mail retur fra TV 2 Fyns eventredaktion.
Følg debatten på tv2fyn.dk, Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen og stil spørgsmål direkte til panelet via Facebook.
Beslutningen om at sende børnene hjem har myndighederne blandt andet begrundet med, at det skulle begrænse spredningen og dermed også være med til at sikre, at sundhedsvæsnet ikke blev overbelastet.
Flere virologer har også støttet op om den beslutning. Men det er blot et udtryk for, at de ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok, mener Mia Gall Grandahl.
- Det er noget vrøvl. Det er ude af proportioner at sende børnene hjem, i forhold til hvad man kunne opnå, siger hun.
“Alt er meget lettere, hvis man har facitlisten”
Overlægen ser nedlukningen som et udtryk for, at politikerne har handlet i panik og ikke lyttet til Sundhedsstyrelsen.
- Jeg tænker, at politikerne har tænkt, at de har gjort det rigtige. Jeg tænker ikke, at der er nogen, der har handlet i ond vilje. Men der er taget flere beslutninger under pandemien, hvor der ikke har været et fagligt belæg. Som da man skulle holde afstand udenfor, selv om virus og bakterier har meget dårlige vilkår der. Det var også en politisk beslutning, der ikke gav mening, siger hun.
God grund til at sende børn hjem
En af de virologer, der har støttet nedlukningen af skolerne, er Allan Randrup Thomsen. Men han er enig i, at man ikke havde behøvet at lukke skolerne første gang.
- Der har været tidspunkter, hvor vi har lukket skolerne ned, hvor det ikke har været nødvendigt. Det er næsten en tilståelsessag, for det kan vi se på data fra Sverige, der har klaret sig godt uden skolenedlukninger, siger han.
- Men alt er meget lettere, hvis man har facitlisten. Problemet med sådan en pandemi her er, at når man finder ud af, at man har gjort noget forkert, så er det allerede for sent.
Ifølge virologen var det en anden sag ved seneste nedlukning, hvor den dengang ukendte omikronvariant var kommet til, og smitten i stor stil bredte sig blandt børnene og de unge.
- Sådan var det ikke tidligere i forløbet. Men sådan var det i december, derfor var det en god ide at sende dem hjem, siger han.
- Børn smitter helt afgjort. Det, man kan debattere, er, om et barn smitter lige så meget som en voksen. Men den smitte var under alle omstændigheder en meget betydende faktor for epidemien på det tidspunkt.
Der vil altid være forskellige holdninger, også inden for samme faggruppe, fortæller virologen. Men ifølge ham mener den største gruppe fortsat, at den seneste nedlukning var nødvendig.
Er ikke bekymret for ny nedlukning
Overlægen fra tænketanken er ikke enig i, at de i tænketanken har været bagkloge. De har ikke følt sig hørt, når hun har kontaktet myndighederne med sin bekymring.
- Statsministeriet svarede aldrig, og Undervisningministeriet svarede, at de har givet nogle flere penge til blandt andet en motionsdag. Det er useriøst, siger hun.
Mia Gall Grandahl er dog ikke så bekymret for, at samfundet kommer til at stå overfor endnu en skolenedlukning.
- Jeg tænker, at de har hørt, hvad vi siger nu, så jeg er mindre bekymret for, at de skal lukke skolerne ned, siger hun
Vejkanten-ejerens opslag på Facebook er dog blevet mødt med stor opbakning. Nu håber Stine Mjaaland bare, at folk fremover tænker sig om en ekstra gang - selv når man er uenige.
- I risikerer at ødelægge folks forretning, I risikerer at ødelægge deres nattesøvn og give dem ondt i maven. Det har man jo ikke fortjent, bare fordi man gerne vil have mundbind og coronapas lidt endnu, siger hun.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.
Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.
Først den ene vej, og så den anden vej. I Nordfyns Kommune annullerer økonomiudvalget nu beslutningen om at samle betalingen for renovation i én årlig betaling.
Forleden fremgik det ellers i et Facebook-opslag fra kommunen, at der fremover skulle betales 4.000 kroner på én gang. Det fik flere borgere til tasterne og siden gik borgmester Mette Landtved-Holm ind i sagen med ordene, at det godt kunne have været kommunikeret bedre.
Nu skriver kommunen i en pressemeddelelse, at der ikke sker ændringer i borgernes renovationsbetaling, og at de, som de plejer, vil modtage opkrævning for renovationsafgift, fordelt på to årlige rater med betalingsdato henholdsvis 10. marts og 10. september.
kopieret!
Dansk Folkepartis spidskandidat i Odense, Signe Vedersø Keldorff, har set sig nødsaget til at indgive en anmeldelse til Fyns Politi, fordi hun har modtaget en besked, hvor hun er blevet truet på livet.
Truslen kom, efter hun tirsdag lagde en video ud på det sociale medie TikTok. Hendes debut på det sociale medie ovenikøbet.
I videoen står Signe Vedersø Keldorff foran en betongrå bygning i Egeparken i Odense-bydelen Vollsmose og fortæller, at det efter hendes mening er et af de værste områder i byen.
Det er det, forklarer Signe Vedersø Keldorff, fordi beboerne ifølge hende begår “kriminalitet”, “lever som man vil” og “gør alt andet end at være dansk”.
Video gik viralt
I videoen henviser hun til tre artikler, der ifølge Signe Vedersø Keldorff understøtter hendes påstand, hvoraf den seneste er fra 8. februar 2017, mens de to andre er fra 2011 og 2012.
Siden hun har lagt videoen ud på det sociale medie, er den blevet set af mere end 33.000 mennesker, og videoens indhold har i den grad fået folk til tasterne.
469 personer har kommenteret hendes video, og flere giver udtryk for at være uenig med hendes påstande i videoen. Enkelte har været så oprørte over videoen, at de har truet Signe Vedersø Keldorff på livet.
- Jeg har fået rigtig mange kommentarer, og størstedelen af dem er trusler og hadbeskeder. Jeg har fået tre-fire deciderede dødstrusler og ellers blevet kaldt racist, luder og en masse andre skældsord, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Du kan bladre mellem billederne via pilene i siden
Vant til at folk er uenige
TV 2 Fyn har set nogle af de omtalte trusler, som både er sendt til hende privat og delt i kommentarsporet under videoen. Her er der blandt andet nogle, der mener, at de skal hugge hovedet af hende, at hun får tæsk en dag, og at hun skal “stikkes”.
Men det er ikke kun under hendes video, at der er heftig aktivitet, fortæller Signe Vedersø Keldorff:
- Folk kontakter mig privat og har skrevet til mig via mail, Instagram og mobilepay. Så det er gået fuldstændigt amok.
Signe Vedersø Keldorff fortæller, at det fylder meget, når folk truer hende og kontakter hende privat. Men hun fortæller også, at hun som medlem af Dansk Folkeparti er vant til, at folk er uenige med hende.
- Når man er medlem er DF, er man måske mere hård, men dødstrusler er over grænsen. Det er også derfor jeg politianmelder alle dødstrusler, der kommer.
Afviser provokation
Nogle af de påstande, du kommer med i videoen kan virke provokerende, så er du ikke også selv medskyldig i, at der kommer sådan nogle reaktioner?
- Det synes jeg jo ikke. Vi har ytringsfrihed, og jeg har ret til at tale og fortælle om mine holdninger, ligesom andre har. Det er et forsøg på at true mig til tavshed, og det kommer ikke til at ske, slår Signe Vedersø Keldorff fast.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar til politianmeldelsen fra Fyns Politi. Her henviser de til Signe Vedersø Keldorffs kvittering for politianmeldelsen.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Signe Vedersø Keldorff har modtaget en kvittering for, at hun har anmeldt en trussel på livet 21. januar 2025.
Det vil regne kraftigt fra morgenstunden, men det stilner af i løbet af formiddagen, og omkring middagstid vil det holde tørt.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og fire grader dagen igennem, det vil være overskyet, og vinden vil være let til frisk fra vest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat vil nogle opleve, at det vil regne igen - dog ikke nær så kraftigt. Vinden drejer og bliver jævn fra syd.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (EL) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
De såkaldte 'turbokyllinger' er kyllinger, der på 33 dage vokser fra 50 gram til to kilo.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her