Hotelejer blev haglet ned - så gik lokale til modangreb
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En lokal erhvervsdrivende kunne ikke stå på sidelinjen og se til, da ejeren af Hotel Faaborg blev angrebet. Derfor opfordrede hun folk til at komme med en modreaktion.
Skældsord og dårlige anmeldelser har regnet ned over Hotel Faaborg, siden ejeren valgte at fastholde kravet om mundbind og coronapas.
Men de mange negative tilkendegivelser har efterhånden skabt en større modreaktion. Den kommer blandt andre fra Stine Mjaaland, ejer af Vejkanten Falsled.
“Primært blev jeg simpelthen bare så harm”
Hun har på Facebook opfordret til at støtte hotellet eller sige de onde tunger imod. Den slags skal vi ikke finde os i, skriver hun med store bogstaver.
- Man kan være uenig i beslutningen og synes, hun er hysterisk og alt muligt. Men man kan ikke tillade sig at ødelægge hendes forretning og gå efter hende personligt. Det kan man ikke. Slut, siger ejeren af Vejkanten.
Ubegavet og fascistisk
Årsagen til, at Hotel Faaborg-ejeren, Charlotte Stiller, valgte at beholde kravene, selv om coronarestriktionerne var ophævet, var, at hun ikke har råd til at blive lagt ned af sygdom.
Hoteldirektøren er blevet kaldt både ubegavet og fascistisk, ligesom en bruger omtaler coronapasset som et "nazipas".
- Jeg bliver overrasket hver gang over, at folk kan være så nedrige. Det forstår jeg ikke, siger Stine Mjaaland.
Hotelejer fortsætter med krav om mundbind og coronapas - men må hun egentlig det?
Flere facebookbrugere har hårde ord med på vejen til fynsk hotelejer, der fortsætter med brug af både mundbind og coronapas.
Hotel Faaborg er endt med et hav af dårlige anmeldelser, efter ejer Charlotte Stiller mandag aften udtalte, at hun holder fast i både coronapas og mundbind lidt endnu.
En lang række kritiske facebookbrugere har lige siden kaldt den fynske hotelejer for “ubegavet” og “fascistisk”, og coronapasset bliver kaldt et “nazipas”.
Tirsdag morgen lå gennemsnittet for anmeldelser på Hotel Faaborg på 4,9 ud af 5 stjerner, men angrebet bragte gennemsnittet ned på 3,5 stjerner.
Må hun stille krav om coronapas?
Spørgsmålet er, om Charlotte Stiller selv må bestemme, om der er krav om mundbind og coronapas på hendes hotel.
- Ja, private erhvervsdrivende må som udgangspunkt gerne stille strengere krav til sine gæster og kunder, end hvad der følger af lovgivningen, oplyser Nationalt Kommunikationspartnerskab, der er de danske myndigheders fælles informationsindsats under covid-19, og som blandt andet består af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
- Det kan for eksempel være et krav om, at ens gæster eller kunder skal kunne fremvise en negativ test, have gyldigt coronapas eller skal bære mundbind.
Sundhedsmyndighederne understreger dog, at man ikke bør afvise personer, der af sundhedsfaglige årsager - eksempelvis på grund af et fysisk eller psykisk handicap - ikke kan leve op til krav om vaccination, test eller mundbind.
Må hun stille krav om vaccination?
Hotel Faaborg stiller ikke krav om, hvorvidt gæsterne er vaccinerede eller ej, men ifølge sundhedsmyndighederne er det også en mulighed.
Her gælder der dog også nogle undtagelser.
- Man bør ikke afvise personer, der af sundhedsfaglige årsager ikke kan blive vaccineret.
- Det gælder for eksempel personer, der lider af visse sygdomme eller allergier, børn under fem år og gravide i første trimester, lyder det fra sundhedsmyndighederne.
Hotelejer: Derfor er der strengere krav på mit hotel
Charlotte Stiller fra Hotel Faaborg holder fast i, at hun har strengere krav på sit hotel.
- Hvis jeg bliver smittet, så skal jeg lukke mit hotel, og om lidt er der ikke længere nogen hjælp at hente, og det har jeg ikke råd til. Så foruden brugen af sprit og de generelle anbefalinger beholder jeg kravet om både mundbind og coronapas, siger hun.
Efter historien om de dårlige anmeldelser på hotellet kom frem i medierne, er gennemsnitsvurderingen på hotellet steget til 4,3.
- Jeg er utrolig glad for den opbakning. Jeg får også mails fra folk, der bakker mig op, og jeg har modtaget blomster og fået at vide, at folk tænker mig. Det synes jeg er storslået, at de lokale reagerer sådan, siger Charlotte Stiller.
De sidste coronarestriktioner, der blev indført af regeringen i december, ophørte 1. februar.
Derfor fik hun også lyst til at vise sin opbakning til andre, der er nervøse over at smide mundbindet, fortæller hun.
- Men primært blev jeg simpelthen bare så harm over, at der sidder en flok underligt indrettede mennesker og ser det som en okay ting at gøre, at forsøge at smadre hendes forretning ved at lave dusinvis af falske og ondsindede anmeldelser på Trustpilot og Facebook. Dét synes jeg bare ikke er i orden, siger Stine Mjaaland.
Mundbindsmodstander tager afstand fra hadbeskeder
Christel Gall er erhvervsdrivende i Odense, og hun har tidligere offentligt ytret sig kritisk omkring coronarestriktionerne.
Alligevel tager hun skarp afstand fra de hadbeskeder, som hotelejeren har fået - selvom hun ikke er enig i beslutningen om at fastholde krav om mundbind og coronapas.
- Hvis man ikke har været der, skal man ikke komme med kommentarer og negative anbefalinger på noget som helst sted. Man kan selvfølgelig godt have en holdning til det, men jeg synes ikke, det er relevant, hvis man ikke står og har en overnatning der. Og så ville jeg nok skrive en mail i stedet, siger hun.
- Der er jo også restauranter, hvor der ikke må komme børn med, og det er jo deres valg.
Underskriften er sat: Fyns billigste villa solgt
Huset er blevet solgt efter blot 35 dage på markedet. Der har været mange henvendelser på det lille hus, der nu er blevet købt af lokale på Fyn, fortæller ejendomsmægler.
Efter cirka en måned på markedet har nogle nye ejere nu sat deres underskrift på skødet til Fyns billigste villa.
Det fortæller ejendomsmægler Martin Madsen fra Nybolig Faaborg til TV 2 Fyn.
- Jeg har det jo dejligt. Mit arbejde er fuldført, så jeg er jo glad og tilfreds, siger Martin Madsen.
Der er tale om Øster Hæsingevej 46 i Faaborg, der med en salgspris på 150.000 var den billigste på øen.
Købsaftalen blev skrevet under 20. januar, efter ejendomsselskabet satte huset til salg i december sidste år.
Den mindre etplansvilla på 57 kvadratmeter var ifølge Boligsiden Fyns billigste villa til salg i januar i år.
“Vi har haft frygtelig mange henvendelser. Det har været en blandet publikumsskare, der har været for at se på huset”
Huset delte dog dengang sin førsteplads med en murstensvilla i Tranekær på Langeland, der nu har titlen for sig selv.
Boligen på Øster Hæsingevej 46 blev dog ikke solgt til den udbudte pris på 150.000 kroner. Ifølge ejendomsmægleren blev der givet et afslag, men Nybolig Faaborg må ikke oplyse den eksakte købspris, lyder det.
Lokale købere
I salgsannoncen fik huset i Faaborg sågar også titlen som "Fyns billigste hus".
- Jeg gav jo teksten en skæv drejning, og folk tog faktisk godt imod det. Vi var ret realistiske i dialogen, for vi har ikke ønsket at pynte på noget, så folk på forhånd vidste, hvad de gik ind til, siger Martin Madsen.
Men tituleringen har givet anledning til flere henvendelser fra interesserede købere.
Fakta: Øster Hæsingevej 46, 5600 Faaborg
Kontantpris: 150.000 kroner
Boligareal: 57 kvadratmeter
Liggetid: 35 dage
Byggeår: 1954/1980
Antal rum: 2
Kilde: Nybolig Faaborg, Boligsiden.dk
- Vi har haft frygtelig mange henvendelser, og det har været en blandet publikumsskare, der har været for at se på huset, siger Martin Madsen.
Her har henvendelserne både været fra udefrakommende og lokale på Fyn. Men til sidst var der dog en køber:
- Og det er lokale i den her omgang, siger Martin Madsen.
Det er ifølge ejendomsmæglerselskabet en villa, hvor ejerne ikke skal være bange for at "smøge ærmerne op" for at gøre huset klar til at bo i.
De nye ejere kan nu glæde sig til snart at modtage nøglerne til deres nye hjem og komme i gang i den nærmeste fremtid, fortæller Martin Madsen.
- Huset er til helårsbeboelse, og det lyder til, at ejendommen vil blive forskønnet og istandsat.
For det er et hus, hvis indvendige tilstand er kritisk. Ejendomsmægler Martin Madsen har også tidligere fortalt til TV 2 Fyn, at det er et hus, som ikke er blevet passet meget på eller har fået svinget en støvsuger.
Andre salgsværktøjer i brug
I Faaborg spænder boligmarkedet generelt bredt, når det gælder priserne på boligerne i området.
Men det har dog været en særlig opgave at skulle sælge den lille hvide etplansvilla i Faaborg.
For her har man som ejendomsmægler skullet tænkes anderledes i sit salg end ved mere gængse villaer, fortæller Martin Madsen og fortsætter:
- Det har været anderledes, fordi det ikke er en stangvare. Man skal have andre briller på, når man sælger sådan en bolig. Man skal gøre sig umage med ens strategi for at få det solgt.
Her kan du se enkelte billeder af den mindre villa indvendig:
Og det er da også stemningen blandt de lokale, som TV 2 Fyn møder på gågaden i Odense.
- Det er så nemt at svine andre til, når man ikke står foran dem. Det er hendes virksomhed og hende, der bestemmer reglerne, siger Helgi Sigurdsson.
- Jeg synes, de skal blande sig uden om. Hvis de ikke har noget bedre at tage sig til, så skal de holde sig fra tasterne, siger Kurt Krüth, der heller ikke har nogen betænkeligheder ved selv at skulle besøge et hotel, der har valgt at opretholde restriktionerne.
Frygt for mere opmærksomhed
Ejeren af Hotel Faaborg har ikke ønsket at stille sig frem af frygt for mere opmærksomhed. Men hun fortæller, at hun kan mærke modreaktionen i form af kærlighed og opbakning.
Det var da heller ikke uden overvejelse og tanke for egen forretning, at Vejkant-ejeren Stine Mjaaland har valgt at udtale sig.
- Jeg skulle lige tænke mig om i fem minutter. For nu får jeg sikkert også en tur i maskinen. Men jeg har også i flere andre sammenhænge stillet mig op og sagt: Nu må I simpelthen opføre jer ordentligt over for hinanden. Så jeg tænkte, at så måtte jeg gøre det og tage min shitstorm, siger hun.
Flere eksperter sagde nej til skolelukninger - men det skete igen og igen
Skolenedlukninger uden fagligt belæg har kostet børnene dyrt, mener overlæge. Men virolog så ingen vej uden om.
Endnu en gang kunne danskerne tirsdag vinke farvel til næsten alle coronarestriktionerne, der har præget samfundet siden efteråret. Men faktisk skulle mange af dem aldrig have været indført.
Det mener Mia Gall Grandahl, der er formand for den lægefaglige tænketank Atlas og overlæge i psykiatri.
- Jeg synes ikke, det kan forsvares, at man har lukket skolerne ned. Det er en politisk beslutning. Det er ikke en sundhedsfaglig beslutning, siger hun.
“Det er noget vrøvl”
Ifølge hende er der nemlig intet bevis på, at to gange hjemsendelser til børn og unge har haft indflydelse på smitten. Der er derimod beviser på, at det har kostet deres mentale helbred dyrt, fortæller hun.
- Det vil have nogle massive konsekvenser for børn og unge, fordi det er så vigtig en tid for dem. Men det har man ikke taget alvorligt, siger Mia Gall Grandahl, der sammen mere flere andre eksperter fra tænketanken har forsøgt at råbe myndighederne op uden held.
Ude af proportioner
Ifølge overlægen er det i skolealderen, at børn og unge udvikler deres personlighed og relationer. Og det kan tage ni år at komme sig efter en nedlukning, fortæller hun.
- Det er lang tid at mistrives i. Og i en stor del af tilfældene er det mistrivsel i svær grad, siger Mia Gall Grandahl.
- I den alder er de i gang med at udvikle sig og finde ud af, hvem de er. De har behov for at se hinanden og snakke sammen - det er ikke nok gennem en skærm. For at udvikle sin personlighed har man brug for at snakke sammen, siger hun.
Var det en fejl at lukke skolerne?
Torsdag den 3. februar klokken 17-18 inviterer TV 2 Fyn Event til debat på Nordfyns Højskole i Harritslev ved Bogense. Her vil et panel debattere, om det var en fejl at lukke ungdomsuddannelser og højskoler ned -og om man skal gøre det anderledes næste gang, Danmark bliver ramt af en pandemi.
I panelet er:
Bjørn Brandenborg, MF, (Soc.dem.)
Mia Gall Grandahl, psykiater og bestyrelsesformand for tænketanken Atlas
Maria Ladegaard, Formand, Venstres Ungdom
Ønsker du en gratis billet til debatten, kan du bestille den ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk. Din plads er først bekræftet, når du har fået en mail retur fra TV 2 Fyns eventredaktion.
Følg debatten på tv2fyn.dk, Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen og stil spørgsmål direkte til panelet via Facebook.
Beslutningen om at sende børnene hjem har myndighederne blandt andet begrundet med, at det skulle begrænse spredningen og dermed også være med til at sikre, at sundhedsvæsnet ikke blev overbelastet.
Flere virologer har også støttet op om den beslutning. Men det er blot et udtryk for, at de ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok, mener Mia Gall Grandahl.
- Det er noget vrøvl. Det er ude af proportioner at sende børnene hjem, i forhold til hvad man kunne opnå, siger hun.
“Alt er meget lettere, hvis man har facitlisten”
Overlægen ser nedlukningen som et udtryk for, at politikerne har handlet i panik og ikke lyttet til Sundhedsstyrelsen.
- Jeg tænker, at politikerne har tænkt, at de har gjort det rigtige. Jeg tænker ikke, at der er nogen, der har handlet i ond vilje. Men der er taget flere beslutninger under pandemien, hvor der ikke har været et fagligt belæg. Som da man skulle holde afstand udenfor, selv om virus og bakterier har meget dårlige vilkår der. Det var også en politisk beslutning, der ikke gav mening, siger hun.
God grund til at sende børn hjem
En af de virologer, der har støttet nedlukningen af skolerne, er Allan Randrup Thomsen. Men han er enig i, at man ikke havde behøvet at lukke skolerne første gang.
- Der har været tidspunkter, hvor vi har lukket skolerne ned, hvor det ikke har været nødvendigt. Det er næsten en tilståelsessag, for det kan vi se på data fra Sverige, der har klaret sig godt uden skolenedlukninger, siger han.
- Men alt er meget lettere, hvis man har facitlisten. Problemet med sådan en pandemi her er, at når man finder ud af, at man har gjort noget forkert, så er det allerede for sent.
Ifølge virologen var det en anden sag ved seneste nedlukning, hvor den dengang ukendte omikronvariant var kommet til, og smitten i stor stil bredte sig blandt børnene og de unge.
- Sådan var det ikke tidligere i forløbet. Men sådan var det i december, derfor var det en god ide at sende dem hjem, siger han.
- Børn smitter helt afgjort. Det, man kan debattere, er, om et barn smitter lige så meget som en voksen. Men den smitte var under alle omstændigheder en meget betydende faktor for epidemien på det tidspunkt.
Der vil altid være forskellige holdninger, også inden for samme faggruppe, fortæller virologen. Men ifølge ham mener den største gruppe fortsat, at den seneste nedlukning var nødvendig.
Er ikke bekymret for ny nedlukning
Overlægen fra tænketanken er ikke enig i, at de i tænketanken har været bagkloge. De har ikke følt sig hørt, når hun har kontaktet myndighederne med sin bekymring.
- Statsministeriet svarede aldrig, og Undervisningministeriet svarede, at de har givet nogle flere penge til blandt andet en motionsdag. Det er useriøst, siger hun.
Mia Gall Grandahl er dog ikke så bekymret for, at samfundet kommer til at stå overfor endnu en skolenedlukning.
- Jeg tænker, at de har hørt, hvad vi siger nu, så jeg er mindre bekymret for, at de skal lukke skolerne ned, siger hun
Vejkanten-ejerens opslag på Facebook er dog blevet mødt med stor opbakning. Nu håber Stine Mjaaland bare, at folk fremover tænker sig om en ekstra gang - selv når man er uenige.
- I risikerer at ødelægge folks forretning, I risikerer at ødelægge deres nattesøvn og give dem ondt i maven. Det har man jo ikke fortjent, bare fordi man gerne vil have mundbind og coronapas lidt endnu, siger hun.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.