Syltetøjsglas og oldtidsgrave: Fynboer hjælper stærke kvinder frem på teaterscenen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynboerne hjælper fortællingerne om stærke kvinder frem i lyset gennem en række workshops og oltidsgravvandringer.
- Nogle gange så kan man godt tænke, det er en, der har power og styrer familien med hård hånd, men nogle gange så er det faktisk nogle helt andre kvinder, som er de stærke.
Sådan siger kunstner Tine Louise Kortermand. Hun er en del af kunstnergruppen Nordic Performance Art, der er i gang med at lave en musikteaterforestilling om stærke kvinder – både dem, der levede i oldtiden og dem, der lever i dag.
Se billederne: Dykkere fyldte en container med havskrammel på to timer
To lokale dykkerklubber i Svendborg hoppede søndag i vandet for at rydde op på havets bund. Det resulterede i en fyldt container med cykler, indkøbsvogne og meget andet.
Svendborg er i høj grad kendt for sin flotte havn fyldt med lystbåde, maritimt liv og den lokale delfin Delle.
Men under overfladen gemmer der sig en verden af skrald og plastik, sådan som det gør sig gældende i de fleste havne.
Derfor hoppede ti frivillige dykkere og endnu flere hjælpere søndag morgen i vandet for at give havmiljøet i Svendborg en hjælpende hånd.
- Normalt, når vi dykker, ser vi jo, hvad der ligger på havbunden, men vi dykker ofte kun med én makker, så det er begrænset, hvad vi kan, forklarer Kim Drikkjær Laursen, der er koordinator og dykkerleder på dagens arrangement.
Skrammeldyk
Det er Svendborgs to dykkerklubber Delfinen og Dråben, der i fællesskab er gået sammen om at rydde op i havnen for fjerde gang.
- Det er sjovt at snorkle herude og hjælpe med at rydde op, siger Henrik Hansen, der dykker for Dråben.
Og mens dykkerne på skift sendte affaldet fra havets dyb op på kajen, fik de selskab af Delle, der så nysgerrigt til, hvad der foregik i hans hjem.
“Det er en fantastisk indsats, for det er jo ikke noget, man går og tænker på i dagligdagen. Nu er de snart færdige for i dag, men de er jo ikke færdige med oprydningen endnu”
Tusind tak fra Delles Venner til byens to dykkerklubber. Delle var forbi for at sige tak og for at inspicerede, at alt foregik korrekt," skriver formanden for foreningen Delles Venner, Jesper Stig Andersen på Facebook efter dykket.
- Ja, det var hyggeligt at svømme med ham, smiler Henrik Hansen.
Se billeder af de mange fund her:
Chokerede borgere
Det var ikke små mængder skrammel, der fandt vejen til overfladen. Både indkøbsvogne, cykler, gamle dæk og andet skidt fra havet blev smidt i en container.
Og det kom bag på flere af byens borgere.
- Jeg er chokeret over, hvad der får folk til at gøre sådan noget. Det er jo ikke noget, der kommer derned af sig selv, siger Susse West, der så til fra kajen og tilføjer:
- Det er en fantastisk indsats, for det er jo ikke noget, man går og tænker på i dagligdagen. Nu er de snart færdige for i dag, men de er jo ikke færdige med oprydningen endnu.
Efter godt to timers hårdt arbejde for dykkerne, var der ikke mere plads i containeren.
- Jeg havde ikke regnet med, at vi fik så meget. Men det er kun positivt, at vi har fået det op, og det ikke længere ligger i havmiljøet og sviner, påpeger Kim Drikkjær Laursen.
Plastik i havet
I de senere år har Danmarks Naturfredningsforening registreret plast i maven på:
- 95 procent af undersøgte havfugle (mallemukker).
- 20-30 procent af de undersøgte fiskemaver indeholder plast
- 4 ud af 5 blåmuslinger indeholder plast.
80 procent af plastaffald i havet på verdensplan kommer fra aktiviteter på land: Åbne lossepladser, industri, udledninger fra stormflodsafløb, ubehandlet spildevand og turisme, der efterlader affald på strande og kyster.
20 procent af plastaffaldet i havet kommer fra aktiviteter på havet: Containertransport, færger og krydstogtsskibe, offshore industri (olie- og gasplatforme), illegal dumping på havet, efterladt fiskeriudstyr som net og liner.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Men før de når så langt, skal kvindefortællingerne frem i lyset, og det skal fynboerne hjælpe med.
Derfor havde kunstnergruppen lørdag inviteret til vandring og kreativ workshop i den lille landsby Stengade på Langeland.
Ydre og indre rejse
Her var et par håndfulde interesserede mødt op, og sammen med Tine Louise Kortermand og en arkæolog fra Langelands Museum bød dagen på både en fysisk og spirituel vandring.
Arkæologen ledte an i en fysisk vandring gennem skoven, der blev flankeret af fortællinger om stærke oldtidskvinder, gravpladser og traditioner.
Lørdagens workshop er dog ikke den eneste af sin slags. I alt får 9 oldtidskvindegrave udvalgt af flere fynske museer besøg af publikum i samarbejde Nordic Performance Art frem mod sommerferien.
Efter gravrundvisningen i Stengade var det blevet tid til at kigge i en mere spirituel retning.
- Bagefter så laver vi en workshop med dem, som er dukket op, hvor vi spørger, hvilke særlige kvinder de har i deres egen familie. På den måde laver vi en tidslinje fra oldtidskvinden og så op til nutidskvinden, siger Tine Louise Kortermand.
Det var Tine Louise Kortermand selv, der guidede de fremmødte gennem dagens kreative workshop.
- Man kan være stærk på mange måder
Her sad de først i græsset med lukkede øjne, mens kunstneren bad dem om at forestille sig, at de gik hen mod et hus, hvor der bag døren gemmer sig en betydningsfuld kvinde fra deres eget liv.
- Man kan være stærk på mange måder jo. Jeg havde sådan forestillet mig min tipoldemor, som jeg aldrig havde mødt, men som jeg har hørt mange historier om. Men da jeg så sad der, og jeg skulle gå ind ad en dør, så var det faktisk min bonusdatter, jeg pludselig kom til at besøge, og det var altså sjovt, siger Anne Helstrup, der er en af de fremmødte.
Bliver du også flået af Putins gas? Lille landsby byggede sit eget fjernvarmeanlæg
Flere tusinde fynske naturgaskunder forsøger lige nu at skifte til fjernvarme. Mange forgæves. I landsbyen Føns tog borgerne sagen i egen hånd og byggede landets mindste fjernvarmeanlæg.
I den lille vestfynske landsby Føns stod borgerne for år tilbage med samme problem som mange andre.
Flere af landsbyens huse havde utidssvarende, udtjente - og dyre - oliefyr. Og fjernvarmen var ikke lige om hjørnet.
Men så opstod der en idé på et borgermøde:
- Der var omkring 40 oliefyr, som skulle skiftes inden for en overskuelig årrække. Så da ideen opstod på borgermødet, udsprang den egentligt af en slags praktisk nødvendighed, fortæller Ole Back, der er formand for Føns Nærvarme.
I dag danner en nedlagt grisestald rammen om Danmarks mindste fjernvarmeanlæg, Føns Nærvarme. Værket kører på træpiller om vinteren. Og i markerne bag stalden suppleres varmen op med ti kilometer jordvarmeslanger.
Et udtryk for, at andelsselskabet Føns Nærvarme også forsøger at tjene et højere formål.
- Der står i vores formålsparagraffer, at vi både skal være økonomisk bæredygtige og tale ind i den grønne omstilling. Så vi prøver hele tiden at afsøge, hvad der kan lade sig gøre, siger Ole Back.
Ekspert savner engagement
Føns Nærvarme blev indviet i 2015. Og selvom det er længe siden, har projektet måske aldrig været mere aktuelt end nu.
I dag opvarmes 51.000 fynske husstande med naturgas. Og de store fjernvarmeselskaber bliver kimet ned af borgere, som vil skifte til fjernvarme.
For selvom det lyder nemt, er det næsten umuligt at etablere et foreningsejet fjernvarmeanlæg.
Det mener i hvert fald Kristian Borch, der er lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
- Det er vanvittig omstændeligt, og hvis du er almindelig borger og ikke har nogen forudsætninger, er det nærmest umuligt, siger Kristian Borch.
I Føns fik borgerne god hjælp af kommunen, der blandt andet stillede sikkerhed for investeringen. Kommunen stod også klar med rådgivning.
Men generelt ville Kristian Borch ønske, at kommunerne var mere opsøgende og bedre til at understøtte lokale ideer til grøn omstilling:
- Så kommunerne i højere grad går ud til de lokale landsbyråd og vurderer i forhold til den overordnede energiplanlægning, om området kunne have gavn af solceller, vindmøller eller et lokalt kraftvarmeværk, siger Kristian Borch.
Lokal forankring
Og den lokale forankring er afgørende i den situation, der er lige nu.
- Vi har brug for nogle decentrale løsninger i et energisystem, som tidligere var meget centralt omkring nogle få kraftvarmeværker, der var afhængige af kul, olie og gas. Nu har vi brug for noget decentralt med vindmøller og solceller, siger Kristian Borch.
En ting er dog sikker, mener ekspert Kristian Borch. Den lokale forankring er en væsentlig forudsætning, hvis de små, borgerdrevne initiativer skal lykkes.
- Lokal forankring omfatter medejerskab. De to ting er forskellige, men vi har set eksempler på, at opbakning til solcelleparker kan komme uden medejerskab, men blot med stor involvering, siger han og fortsætter:
- De kommuner der lykkes med det her, er de kommuner, der taler med de enkelte lokalråd og tager initiativ til kontakt - og så i øvrigt selv tilbyder hjælp med at facilitere processen, der kan fordre engagement.
Sol over Brenderup
Et andet eksempel er landsbyen Brenderup, hvor en gruppe ildsjæle besluttede sig for at etablere deres eget solcelle-anlæg.
- Vi følte som lokalsamfund, at vi ville deltage i den grønne omstilling, siger Hans Christian Jørgensen, der er en af initiativtagerne til projektet, og fortsætter:
- Derfor pålagde vi os selv som lokalsamfund en mission. At det så lige endte med solceller, var nok lidt en tilfældighed, men vi dyrkede vores fællesskab og skabte projektet sammen som lokalsamfund.
“Vi følte som lokalsamfund, at vi ville deltage i den grønne omstilling”
Og for Hans Christian Jørgensen og de implicerede Brenderup-borgere var det netop udsigten til at gøre noget godt for klimaet, der fyldte i beslutningsprocessen.
- Solcelleanlægget var et værktøj til at nå vores mål om at blive et CO2-neutralt lokalsamfund. Solcellerne var bare teknikken, men det store i det her er mekanismen - altså mennesker og lokalsamfund i mellem, siger han.
Mekanismer som de også kender til i Føns, hvor de også allerede er begyndt at tænke på, hvad næste bæredygtige tiltag kan blive.
- Det vigtige er, at vi gør, hvad vi kan, for det starter med os selv. Nu har vi taget det første skridt, og så håber vi, at vi på et tidspunkt kan blive helt grønne, siger Ole Back og slutter:
- Og hvem ved? Så kan det jo være, at vi får nogle delebiler eller et eller andet på et tidspunkt.
Til workshoppen skulle alle medbringe et tomt syltetøjsglas, og efter at have tænkt på en stærk kvinde fra deres eget liv, var det nu tid til at fylde glasset op med ting fra naturen, der kunne minde om kvinden. Her blev der fundet visne brombærgrene, nye grønne skud og bogstavelig talt alt mellem himmel og jord.
De fyldte glas skal indgå i musikteaterforestillingen, der får premiere i Årslev til september under navnet ”Who is she/Who am I”.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.