Syltetøjsglas og oldtidsgrave: Fynboer hjælper stærke kvinder frem på teaterscenen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynboerne hjælper fortællingerne om stærke kvinder frem i lyset gennem en række workshops og oltidsgravvandringer.
- Nogle gange så kan man godt tænke, det er en, der har power og styrer familien med hård hånd, men nogle gange så er det faktisk nogle helt andre kvinder, som er de stærke.
Sådan siger kunstner Tine Louise Kortermand. Hun er en del af kunstnergruppen Nordic Performance Art, der er i gang med at lave en musikteaterforestilling om stærke kvinder – både dem, der levede i oldtiden og dem, der lever i dag.
Se billederne: Dykkere fyldte en container med havskrammel på to timer
To lokale dykkerklubber i Svendborg hoppede søndag i vandet for at rydde op på havets bund. Det resulterede i en fyldt container med cykler, indkøbsvogne og meget andet.
Svendborg er i høj grad kendt for sin flotte havn fyldt med lystbåde, maritimt liv og den lokale delfin Delle.
Men under overfladen gemmer der sig en verden af skrald og plastik, sådan som det gør sig gældende i de fleste havne.
Derfor hoppede ti frivillige dykkere og endnu flere hjælpere søndag morgen i vandet for at give havmiljøet i Svendborg en hjælpende hånd.
- Normalt, når vi dykker, ser vi jo, hvad der ligger på havbunden, men vi dykker ofte kun med én makker, så det er begrænset, hvad vi kan, forklarer Kim Drikkjær Laursen, der er koordinator og dykkerleder på dagens arrangement.
Skrammeldyk
Det er Svendborgs to dykkerklubber Delfinen og Dråben, der i fællesskab er gået sammen om at rydde op i havnen for fjerde gang.
- Det er sjovt at snorkle herude og hjælpe med at rydde op, siger Henrik Hansen, der dykker for Dråben.
Og mens dykkerne på skift sendte affaldet fra havets dyb op på kajen, fik de selskab af Delle, der så nysgerrigt til, hvad der foregik i hans hjem.
“Det er en fantastisk indsats, for det er jo ikke noget, man går og tænker på i dagligdagen. Nu er de snart færdige for i dag, men de er jo ikke færdige med oprydningen endnu”
Tusind tak fra Delles Venner til byens to dykkerklubber. Delle var forbi for at sige tak og for at inspicerede, at alt foregik korrekt," skriver formanden for foreningen Delles Venner, Jesper Stig Andersen på Facebook efter dykket.
- Ja, det var hyggeligt at svømme med ham, smiler Henrik Hansen.
Se billeder af de mange fund her:
Chokerede borgere
Det var ikke små mængder skrammel, der fandt vejen til overfladen. Både indkøbsvogne, cykler, gamle dæk og andet skidt fra havet blev smidt i en container.
Og det kom bag på flere af byens borgere.
- Jeg er chokeret over, hvad der får folk til at gøre sådan noget. Det er jo ikke noget, der kommer derned af sig selv, siger Susse West, der så til fra kajen og tilføjer:
- Det er en fantastisk indsats, for det er jo ikke noget, man går og tænker på i dagligdagen. Nu er de snart færdige for i dag, men de er jo ikke færdige med oprydningen endnu.
Efter godt to timers hårdt arbejde for dykkerne, var der ikke mere plads i containeren.
- Jeg havde ikke regnet med, at vi fik så meget. Men det er kun positivt, at vi har fået det op, og det ikke længere ligger i havmiljøet og sviner, påpeger Kim Drikkjær Laursen.
Plastik i havet
I de senere år har Danmarks Naturfredningsforening registreret plast i maven på:
- 95 procent af undersøgte havfugle (mallemukker).
- 20-30 procent af de undersøgte fiskemaver indeholder plast
- 4 ud af 5 blåmuslinger indeholder plast.
80 procent af plastaffald i havet på verdensplan kommer fra aktiviteter på land: Åbne lossepladser, industri, udledninger fra stormflodsafløb, ubehandlet spildevand og turisme, der efterlader affald på strande og kyster.
20 procent af plastaffaldet i havet kommer fra aktiviteter på havet: Containertransport, færger og krydstogtsskibe, offshore industri (olie- og gasplatforme), illegal dumping på havet, efterladt fiskeriudstyr som net og liner.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Men før de når så langt, skal kvindefortællingerne frem i lyset, og det skal fynboerne hjælpe med.
Derfor havde kunstnergruppen lørdag inviteret til vandring og kreativ workshop i den lille landsby Stengade på Langeland.
Ydre og indre rejse
Her var et par håndfulde interesserede mødt op, og sammen med Tine Louise Kortermand og en arkæolog fra Langelands Museum bød dagen på både en fysisk og spirituel vandring.
Arkæologen ledte an i en fysisk vandring gennem skoven, der blev flankeret af fortællinger om stærke oldtidskvinder, gravpladser og traditioner.
Lørdagens workshop er dog ikke den eneste af sin slags. I alt får 9 oldtidskvindegrave udvalgt af flere fynske museer besøg af publikum i samarbejde Nordic Performance Art frem mod sommerferien.
Efter gravrundvisningen i Stengade var det blevet tid til at kigge i en mere spirituel retning.
- Bagefter så laver vi en workshop med dem, som er dukket op, hvor vi spørger, hvilke særlige kvinder de har i deres egen familie. På den måde laver vi en tidslinje fra oldtidskvinden og så op til nutidskvinden, siger Tine Louise Kortermand.
Det var Tine Louise Kortermand selv, der guidede de fremmødte gennem dagens kreative workshop.
- Man kan være stærk på mange måder
Her sad de først i græsset med lukkede øjne, mens kunstneren bad dem om at forestille sig, at de gik hen mod et hus, hvor der bag døren gemmer sig en betydningsfuld kvinde fra deres eget liv.
- Man kan være stærk på mange måder jo. Jeg havde sådan forestillet mig min tipoldemor, som jeg aldrig havde mødt, men som jeg har hørt mange historier om. Men da jeg så sad der, og jeg skulle gå ind ad en dør, så var det faktisk min bonusdatter, jeg pludselig kom til at besøge, og det var altså sjovt, siger Anne Helstrup, der er en af de fremmødte.
Bliver du også flået af Putins gas? Lille landsby byggede sit eget fjernvarmeanlæg
Flere tusinde fynske naturgaskunder forsøger lige nu at skifte til fjernvarme. Mange forgæves. I landsbyen Føns tog borgerne sagen i egen hånd og byggede landets mindste fjernvarmeanlæg.
I den lille vestfynske landsby Føns stod borgerne for år tilbage med samme problem som mange andre.
Flere af landsbyens huse havde utidssvarende, udtjente - og dyre - oliefyr. Og fjernvarmen var ikke lige om hjørnet.
Men så opstod der en idé på et borgermøde:
- Der var omkring 40 oliefyr, som skulle skiftes inden for en overskuelig årrække. Så da ideen opstod på borgermødet, udsprang den egentligt af en slags praktisk nødvendighed, fortæller Ole Back, der er formand for Føns Nærvarme.
I dag danner en nedlagt grisestald rammen om Danmarks mindste fjernvarmeanlæg, Føns Nærvarme. Værket kører på træpiller om vinteren. Og i markerne bag stalden suppleres varmen op med ti kilometer jordvarmeslanger.
Et udtryk for, at andelsselskabet Føns Nærvarme også forsøger at tjene et højere formål.
- Der står i vores formålsparagraffer, at vi både skal være økonomisk bæredygtige og tale ind i den grønne omstilling. Så vi prøver hele tiden at afsøge, hvad der kan lade sig gøre, siger Ole Back.
Ekspert savner engagement
Føns Nærvarme blev indviet i 2015. Og selvom det er længe siden, har projektet måske aldrig været mere aktuelt end nu.
I dag opvarmes 51.000 fynske husstande med naturgas. Og de store fjernvarmeselskaber bliver kimet ned af borgere, som vil skifte til fjernvarme.
For selvom det lyder nemt, er det næsten umuligt at etablere et foreningsejet fjernvarmeanlæg.
Det mener i hvert fald Kristian Borch, der er lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
- Det er vanvittig omstændeligt, og hvis du er almindelig borger og ikke har nogen forudsætninger, er det nærmest umuligt, siger Kristian Borch.
I Føns fik borgerne god hjælp af kommunen, der blandt andet stillede sikkerhed for investeringen. Kommunen stod også klar med rådgivning.
Men generelt ville Kristian Borch ønske, at kommunerne var mere opsøgende og bedre til at understøtte lokale ideer til grøn omstilling:
- Så kommunerne i højere grad går ud til de lokale landsbyråd og vurderer i forhold til den overordnede energiplanlægning, om området kunne have gavn af solceller, vindmøller eller et lokalt kraftvarmeværk, siger Kristian Borch.
Lokal forankring
Og den lokale forankring er afgørende i den situation, der er lige nu.
- Vi har brug for nogle decentrale løsninger i et energisystem, som tidligere var meget centralt omkring nogle få kraftvarmeværker, der var afhængige af kul, olie og gas. Nu har vi brug for noget decentralt med vindmøller og solceller, siger Kristian Borch.
En ting er dog sikker, mener ekspert Kristian Borch. Den lokale forankring er en væsentlig forudsætning, hvis de små, borgerdrevne initiativer skal lykkes.
- Lokal forankring omfatter medejerskab. De to ting er forskellige, men vi har set eksempler på, at opbakning til solcelleparker kan komme uden medejerskab, men blot med stor involvering, siger han og fortsætter:
- De kommuner der lykkes med det her, er de kommuner, der taler med de enkelte lokalråd og tager initiativ til kontakt - og så i øvrigt selv tilbyder hjælp med at facilitere processen, der kan fordre engagement.
Sol over Brenderup
Et andet eksempel er landsbyen Brenderup, hvor en gruppe ildsjæle besluttede sig for at etablere deres eget solcelle-anlæg.
- Vi følte som lokalsamfund, at vi ville deltage i den grønne omstilling, siger Hans Christian Jørgensen, der er en af initiativtagerne til projektet, og fortsætter:
- Derfor pålagde vi os selv som lokalsamfund en mission. At det så lige endte med solceller, var nok lidt en tilfældighed, men vi dyrkede vores fællesskab og skabte projektet sammen som lokalsamfund.
“Vi følte som lokalsamfund, at vi ville deltage i den grønne omstilling”
Og for Hans Christian Jørgensen og de implicerede Brenderup-borgere var det netop udsigten til at gøre noget godt for klimaet, der fyldte i beslutningsprocessen.
- Solcelleanlægget var et værktøj til at nå vores mål om at blive et CO2-neutralt lokalsamfund. Solcellerne var bare teknikken, men det store i det her er mekanismen - altså mennesker og lokalsamfund i mellem, siger han.
Mekanismer som de også kender til i Føns, hvor de også allerede er begyndt at tænke på, hvad næste bæredygtige tiltag kan blive.
- Det vigtige er, at vi gør, hvad vi kan, for det starter med os selv. Nu har vi taget det første skridt, og så håber vi, at vi på et tidspunkt kan blive helt grønne, siger Ole Back og slutter:
- Og hvem ved? Så kan det jo være, at vi får nogle delebiler eller et eller andet på et tidspunkt.
Til workshoppen skulle alle medbringe et tomt syltetøjsglas, og efter at have tænkt på en stærk kvinde fra deres eget liv, var det nu tid til at fylde glasset op med ting fra naturen, der kunne minde om kvinden. Her blev der fundet visne brombærgrene, nye grønne skud og bogstavelig talt alt mellem himmel og jord.
De fyldte glas skal indgå i musikteaterforestillingen, der får premiere i Årslev til september under navnet ”Who is she/Who am I”.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi, men det har endnu ikke været muligt. TV 2 Fyn arbejder dog fortsat på en uddybende kommentar.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.