I den lille vestfynske landsby Føns stod borgerne for år tilbage med samme problem som mange andre.
Flere af landsbyens huse havde utidssvarende, udtjente - og dyre - oliefyr. Og fjernvarmen var ikke lige om hjørnet.
Men så opstod der en idé på et borgermøde:
- Der var omkring 40 oliefyr, som skulle skiftes inden for en overskuelig årrække. Så da ideen opstod på borgermødet, udsprang den egentligt af en slags praktisk nødvendighed, fortæller Ole Back, der er formand for Føns Nærvarme.
I dag danner en nedlagt grisestald rammen om Danmarks mindste fjernvarmeanlæg, Føns Nærvarme. Værket kører på træpiller om vinteren. Og i markerne bag stalden suppleres varmen op med ti kilometer jordvarmeslanger.
Et udtryk for, at andelsselskabet Føns Nærvarme også forsøger at tjene et højere formål.
- Der står i vores formålsparagraffer, at vi både skal være økonomisk bæredygtige og tale ind i den grønne omstilling. Så vi prøver hele tiden at afsøge, hvad der kan lade sig gøre, siger Ole Back.
Ekspert savner engagement
Føns Nærvarme blev indviet i 2015. Og selvom det er længe siden, har projektet måske aldrig været mere aktuelt end nu.
I dag opvarmes 51.000 fynske husstande med naturgas. Og de store fjernvarmeselskaber bliver kimet ned af borgere, som vil skifte til fjernvarme.
For selvom det lyder nemt, er det næsten umuligt at etablere et foreningsejet fjernvarmeanlæg.
Det mener i hvert fald Kristian Borch, der er lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
- Det er vanvittig omstændeligt, og hvis du er almindelig borger og ikke har nogen forudsætninger, er det nærmest umuligt, siger Kristian Borch.
I Føns fik borgerne god hjælp af kommunen, der blandt andet stillede sikkerhed for investeringen. Kommunen stod også klar med rådgivning.
Men generelt ville Kristian Borch ønske, at kommunerne var mere opsøgende og bedre til at understøtte lokale ideer til grøn omstilling:
- Så kommunerne i højere grad går ud til de lokale landsbyråd og vurderer i forhold til den overordnede energiplanlægning, om området kunne have gavn af solceller, vindmøller eller et lokalt kraftvarmeværk, siger Kristian Borch.
Lokal forankring
Og den lokale forankring er afgørende i den situation, der er lige nu.
- Vi har brug for nogle decentrale løsninger i et energisystem, som tidligere var meget centralt omkring nogle få kraftvarmeværker, der var afhængige af kul, olie og gas. Nu har vi brug for noget decentralt med vindmøller og solceller, siger Kristian Borch.
En ting er dog sikker, mener ekspert Kristian Borch. Den lokale forankring er en væsentlig forudsætning, hvis de små, borgerdrevne initiativer skal lykkes.
- Lokal forankring omfatter medejerskab. De to ting er forskellige, men vi har set eksempler på, at opbakning til solcelleparker kan komme uden medejerskab, men blot med stor involvering, siger han og fortsætter:
- De kommuner der lykkes med det her, er de kommuner, der taler med de enkelte lokalråd og tager initiativ til kontakt - og så i øvrigt selv tilbyder hjælp med at facilitere processen, der kan fordre engagement.
Sol over Brenderup
Et andet eksempel er landsbyen Brenderup, hvor en gruppe ildsjæle besluttede sig for at etablere deres eget solcelle-anlæg.
- Vi følte som lokalsamfund, at vi ville deltage i den grønne omstilling, siger Hans Christian Jørgensen, der er en af initiativtagerne til projektet, og fortsætter:
- Derfor pålagde vi os selv som lokalsamfund en mission. At det så lige endte med solceller, var nok lidt en tilfældighed, men vi dyrkede vores fællesskab og skabte projektet sammen som lokalsamfund.
Vi følte som lokalsamfund, at vi ville deltage i den grønne omstilling
Og for Hans Christian Jørgensen og de implicerede Brenderup-borgere var det netop udsigten til at gøre noget godt for klimaet, der fyldte i beslutningsprocessen.
- Solcelleanlægget var et værktøj til at nå vores mål om at blive et CO2-neutralt lokalsamfund. Solcellerne var bare teknikken, men det store i det her er mekanismen - altså mennesker og lokalsamfund i mellem, siger han.
Mekanismer som de også kender til i Føns, hvor de også allerede er begyndt at tænke på, hvad næste bæredygtige tiltag kan blive.
- Det vigtige er, at vi gør, hvad vi kan, for det starter med os selv. Nu har vi taget det første skridt, og så håber vi, at vi på et tidspunkt kan blive helt grønne, siger Ole Back og slutter:
- Og hvem ved? Så kan det jo være, at vi får nogle delebiler eller et eller andet på et tidspunkt.
