Bliver du også flået af Putins gas? Lille landsby byggede sit eget fjernvarmeanlæg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere tusinde fynske naturgaskunder forsøger lige nu at skifte til fjernvarme. Mange forgæves. I landsbyen Føns tog borgerne sagen i egen hånd og byggede landets mindste fjernvarmeanlæg.
I den lille vestfynske landsby Føns stod borgerne for år tilbage med samme problem som mange andre.
Flere af landsbyens huse havde utidssvarende, udtjente - og dyre - oliefyr. Og fjernvarmen var ikke lige om hjørnet.
Langt til fjernvarme:
- Vi er jo lost, for vi kan jo ikke slippe fri af gas
TV 2 Fyn besøgte tirsdag to af de fynboer, der stadig venter på klar besked, om de kan få fjernvarme. Indtil da må de punge ud for de stigende energipriser.
Keld Madsen er én af dem, der stadig varmer sit hus op med et gasfyr, og Poul Buch varmer sit hus op med oliefyr.
Fælles for dem begge er, at det er blevet ekstra dyrt at varme huset op.
- Det påvirker jo altså ens økonomi hele vejen igennem, siger Kjeld Madsen, da TV 2 Fyn besøger ham.
Og Poul Buch, som vi også var forbi tilføjer:
- Med den situation, vi står i nu, så er det blevet noget dyrere.
En betydelig regning
På Fyn varmer 51.589 husejere boligen op med naturgas eller olie i dag.
De skal nu finde alternative varmekilder, og inden slutningen af året skal alle borgere have klar besked om, hvorvidt de kan skifte til fjernvarme eller varmepumpe i stedet for gas og olie.
“Vi er jo lost, for vi kan jo ikke slippe fri af gas”
Senest i 2028 skal op mod 50 procent af landets olie- og naturgaskunder kobles på fjernvarmenettet. Det meddelte Regeringen på et pressemøde tirsdag.
Og uanset om man skifter naturgassen ud med varmepumpe eller fjernvarme, følger der en regning med.
Priser for udskiftning af energikilde
Skifter man til varmepumpe, vil det ifølge regeringen typisk koste 80.000-100.000 kroner.
Tilkobling til fjernvarmet kan koste alt fra 0 til 50.000 kroner.
Allerede nu er det muligt at søge forskellige tilskud. Ifølge klimaminister Dan Jørgensen ligger det mellem 8000-19.000 kroner.
Står det til regeringen, skal tilskuddet fremover kun gives til dem med de laveste indkomster.
Klar besked inden 2023
Inden slutningen af året skal alle borgere have klar besked om, hvorvidt de kan skifte til fjernvarme eller varmepumpe i stedet for.
I Vester Skerninge og Ollerup, hvor Kjeld Madsen og Poul Buch bor, har man i de sidste mange år forsøgt at få fjernvarme.
- Det kan kun gå for langsomt, man skal bare se at få speedet op. Vi er jo lost, for vi kan jo ikke slippe fri af gas, siger Kjeld Madsen og Poul Buch erklærer sig enig:
- Vi har ventet længe, man startede for otte år siden, siger han og banker på sit oliefyr:
- Det må gerne ryge ud nu.
Og for at slå det fast med syvtommer søm, så håber både Kjeld Madsen og Poul Buch, at fjernvarmen når til Vester Skerninge og Ollerup i et tempo, der betyder, at de kan få større sikkerhed for, hvor stor deres varmeregning er i den nærmeste fremtid.
Men så opstod der en idé på et borgermøde:
- Der var omkring 40 oliefyr, som skulle skiftes inden for en overskuelig årrække. Så da ideen opstod på borgermødet, udsprang den egentligt af en slags praktisk nødvendighed, fortæller Ole Back, der er formand for Føns Nærvarme.
I dag danner en nedlagt grisestald rammen om Danmarks mindste fjernvarmeanlæg, Føns Nærvarme. Værket kører på træpiller om vinteren. Og i markerne bag stalden suppleres varmen op med ti kilometer jordvarmeslanger.
Et udtryk for, at andelsselskabet Føns Nærvarme også forsøger at tjene et højere formål.
- Der står i vores formålsparagraffer, at vi både skal være økonomisk bæredygtige og tale ind i den grønne omstilling. Så vi prøver hele tiden at afsøge, hvad der kan lade sig gøre, siger Ole Back.
Ekspert savner engagement
Føns Nærvarme blev indviet i 2015. Og selvom det er længe siden, har projektet måske aldrig været mere aktuelt end nu.
I dag opvarmes 51.000 fynske husstande med naturgas. Og de store fjernvarmeselskaber bliver kimet ned af borgere, som vil skifte til fjernvarme.
For selvom det lyder nemt, er det næsten umuligt at etablere et foreningsejet fjernvarmeanlæg.
Det mener i hvert fald Kristian Borch, der er lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
- Det er vanvittig omstændeligt, og hvis du er almindelig borger og ikke har nogen forudsætninger, er det nærmest umuligt, siger Kristian Borch.
Se kortet: Nu skal 50.000 fynske hjem skifte fra gas til fjernvarme
Inden året er omme ved Fyns 51.589 olie- og naturgaskunder, om de kan blive koblet på fjernvarmenettet i nærmeste fremtid. I Svendborg venter flest boligejere på afklaring.
På Fyn varmer 51.589 husejere boligen op med naturgas eller olie.
De skal nu finde alternative varmekilder, og inden slutningen af året skal alle borgere have klar besked om, hvorvidt de kan skifte til fjernvarme eller varmepumpe i stedet for gas og olie - og senest i 2028 skal op mod 50 procent af landets olie- og naturgaskunder kobles på fjernvarmenettet.
Det præsenterede regeringen tirsdag i sit udspil til, hvordan Danmark bliver fri af russisk gas.
- Det er realistisk, men vi har travlt, sagde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på pressemødet.
Brev i 2022
161.652 fynske husstande opvarmes allerede med fjernvarme, mens 51.589 husstande varmes op med olie eller naturgas. Den absolut største andel af naturgaskunder findes i Svendborg, hvor 10.941 boliger opvarmes af gas.
Det bliver kommunernes ansvar i samarbejde med de lokale forsyningsselskaber at sende brev ud til samtlige borgere.
I en mail til TV 2 Fyn skriver direktør for Svendborg Fjernvarme, Carl Madsen, at forsyningsselskabet forventer at kunne imødekomme regeringens ønske om en afklaring af, hvilke områder der kan tilbydes fjernvarme inden årets udgang.
Han har ikke ønsket at stille op til et uddybende interview.
Tilbud om fjernvarme eller varmepumpe
Ifølge brancheorganisationen Dansk Fjernvarme vil over 250.000 husstande, som har gasfyr, kunne få tilbud om fjernvarme. De andre vil skulle installere varmepumpe.
- Ofte vil forbrugerne sige, at de gerne vil på fjernvarme, men de har ikke sikkerhed for, om den kommer eller ej. Det er det, vi siger nu. Det får I sikkerhed for inden udgangen af året, siger Dan Jørgensen.
Installering af varmepumpe koster ifølge klima-, energi- og forsyningsministeren mellem 80.000-100.000 kroner, mens det koster op mod 50.000 kroner at blive tilkoblet fjernvarmenettet.
Det vil være muligt at søge tilskud til begge varmekilder.
I Føns fik borgerne god hjælp af kommunen, der blandt andet stillede sikkerhed for investeringen. Kommunen stod også klar med rådgivning.
Men generelt ville Kristian Borch ønske, at kommunerne var mere opsøgende og bedre til at understøtte lokale ideer til grøn omstilling:
- Så kommunerne i højere grad går ud til de lokale landsbyråd og vurderer i forhold til den overordnede energiplanlægning, om området kunne have gavn af solceller, vindmøller eller et lokalt kraftvarmeværk, siger Kristian Borch.
Lokal forankring
Og den lokale forankring er afgørende i den situation, der er lige nu.
- Vi har brug for nogle decentrale løsninger i et energisystem, som tidligere var meget centralt omkring nogle få kraftvarmeværker, der var afhængige af kul, olie og gas. Nu har vi brug for noget decentralt med vindmøller og solceller, siger Kristian Borch.
By har kæmpet for fjernvarme i otte år - nu er brev sendt afsted til Folketinget
Stigende energipriser og ønsket om at blive fri af russisk gas har resulteret i en større snak i Danmark om alternative energikilder.
Men den samtale har stået på i otte år i Vester Skerninge. I byen har lokale kræfter nemlig siden 2013 forsøgt at få et fjernvarmeanlæg bygget.
Vejen dertil har været lang - fuld af bureaukrati og juridiske udfordringer, fortæller en af mændene bag projektet Rudi Rusfort. Han nævner blandt andet mange høringsfaser og myndighedsbehandling.
“Vi har simpelthen nogle erfaringer, hvor vi har mødt modstand og stadig møder den”
Og med udsigten til at flere skal i gang med et projekt lig deres, har de nu sendt et brev afsted i forsøg på at hjælpe.
Brev sendt til Folketinget
Foreningen Fjernvarme 5762, som Rudi Rusfort er næstformand for, har nu sendt et brev til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg for at gøre opmærksomme på de udfordringer, de har mødt undervejs i processen.
- (Det har vi gjort, red.) for simpelthen at gøre opmærksom på, at når man nu arbejder på en ny varmecheck til forbrugerne og samtidig fremhæver udfasningen af naturgas, så har vi simpelthen nogle erfaringer, hvor vi har mødt modstand og stadig møder den, forklarer Rudi Rusfort om årsagen til brevet.
Foreningen vil nemlig gerne gøre Folketinget opmærksom på, at de udfordringer, projektet har givet i Vester Skerninge, kommer andre også til at møde, hvis ikke der bliver ændret noget i sådan et forløb.
Skal varme tre byer op
Rudi Rusfort har lige nu et gasfyr i huset. Det fyr kan sagtens varme hjemmet op i nogle år endnu, men han håber alligevel at fjernvarmeprojektet bliver realiseret hurtigst muligt.
Og det er ikke kun hans hjem og naboerne, der får glæde af anlægget.
Fjernvarmeanlægget skal ikke kun forsyne borgerne i Vester Skerninge, men også i nabobyerne Ollerup og Ulbølle.
- Nu skal vi have et fjernvarmeværk med industrielle varmepumper, som trækkes på strøm, og så har vi adgang til nabomarken, så vi kan sætte solfangere op der, fortæller Rudi Rusfort om planen for fjernvarmeprojektet.
Svendborg Kommune skal på et byrådsmøde den 26. april tage endelig stilling til, om fjernvameprojektet i Vester Skerninge skal blive til virkelighed.
En ting er dog sikker, mener ekspert Kristian Borch. Den lokale forankring er en væsentlig forudsætning, hvis de små, borgerdrevne initiativer skal lykkes.
- Lokal forankring omfatter medejerskab. De to ting er forskellige, men vi har set eksempler på, at opbakning til solcelleparker kan komme uden medejerskab, men blot med stor involvering, siger han og fortsætter:
- De kommuner der lykkes med det her, er de kommuner, der taler med de enkelte lokalråd og tager initiativ til kontakt - og så i øvrigt selv tilbyder hjælp med at facilitere processen, der kan fordre engagement.
Sol over Brenderup
Et andet eksempel er landsbyen Brenderup, hvor en gruppe ildsjæle besluttede sig for at etablere deres eget solcelle-anlæg.
- Vi følte som lokalsamfund, at vi ville deltage i den grønne omstilling, siger Hans Christian Jørgensen, der er en af initiativtagerne til projektet, og fortsætter:
- Derfor pålagde vi os selv som lokalsamfund en mission. At det så lige endte med solceller, var nok lidt en tilfældighed, men vi dyrkede vores fællesskab og skabte projektet sammen som lokalsamfund.
“Vi følte som lokalsamfund, at vi ville deltage i den grønne omstilling”
Og for Hans Christian Jørgensen og de implicerede Brenderup-borgere var det netop udsigten til at gøre noget godt for klimaet, der fyldte i beslutningsprocessen.
- Solcelleanlægget var et værktøj til at nå vores mål om at blive et CO2-neutralt lokalsamfund. Solcellerne var bare teknikken, men det store i det her er mekanismen - altså mennesker og lokalsamfund i mellem, siger han.
Mekanismer som de også kender til i Føns, hvor de også allerede er begyndt at tænke på, hvad næste bæredygtige tiltag kan blive.
- Det vigtige er, at vi gør, hvad vi kan, for det starter med os selv. Nu har vi taget det første skridt, og så håber vi, at vi på et tidspunkt kan blive helt grønne, siger Ole Back og slutter:
- Og hvem ved? Så kan det jo være, at vi får nogle delebiler eller et eller andet på et tidspunkt.
Borgmester sender stikpille til modstandere, efter ny spidskandidat ser dagens lys
kopieret!
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) får muligvis en lidt anden modstander, end han havde regnet med, når det igen er tid til kommunalvalg.
Godt nok hedder kandidaten stadig Lilleholt, men fornavnet er skiftet ud. Nu er det nemlig ikke Christoffer, men hans far Lars Christian, der står til at blive Venstres borgmesterhåb.
- Hvis Venstre til februar vælger Lars Chr. Lilleholt som spidskandidat, så vil jeg byde ham velkommen tilbage til odenseansk politik. Han er en erfaren politiker med mange år på bagen både i Folketinget og tidligere i byrådet, lyder det fra borgmesteren.
Skulle Venstre-veteranen lykkes med et fynsk comeback, er det med et klart formål; blå blok skal samles, og rød blok skal udfordres. Det har han udtalt til TV 2 Fyn.
Og det er noget, Peter Rahbæk Juel bider mærke i.
Håber på et skifte
Under Christoffer Lilleholts ledelse meldte Venstre sig i år ud af de politiske budgetforhandlinger, blandt andet fordi partiet ikke ønsker en udvidelse af letbanen.
- Jeg forstår, at Lars Christian Lilleholt gerne vil samle. Det synes jeg er en god ambition, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:
- Derfor håber jeg også, at et skifte af spidskandidat vil føre til et skifte i Venstre, så de vil indtræde i de politiske aftaler, som de i dag har forladt eller ikke er en del af. Det vil helt klar kunne stille byens udvikling stærkere.
Der er dog ikke umiddelbart udsigt til, at Venstre skulle ændre mening, når det kommer til for eksempel letbanen.
- Jeg går til valg på, at vi ikke skal have mere letbane i Odense, siger Lars Chr. Lilleholt, som altså følger sønnikes linje.
Venstre i Odense vælger officielt sin spidskandidat ved et opstillingsmøde 4. februar.
Rosa Eriksen vil ikke ædes op af Christiansborg - nu tager hun ekstrajob
kopieret!
Moderaternes folketingspolitiker Rosa Eriksen genopstiller til Folketinget i Fyns Storkreds ved næste valg.
Men hun vil også genoptage sit arbejde som sygeplejerske.
I det nye år begynder hun derfor at tage vikarvagter på Odense Universitets hospital.
- Nu har jeg siddet to år i Folketinget og der er rigtig meget arbejde i at sidde i Folketinget, og det er et tillidshverv, som jeg skal passe. Men jeg har også brug for at komme ud og mærke, hvad der fylder for fynboerne og holde mit fag ved lige.
Den fynske politiker tror på, at hun vil kunne jonglere begge hverv, men hun ved samtidig godt, hvilket der er vigtigst.
“En tillidsøvelse”
Ifølge Rosa Eriksen bruger hun ugentligt 60-70 timer på landspolitikken.
- Derudover vil jeg måske en gang om måneden tage en enkelt vagt som sygeplejerske for netop at vide, hvad der der foregår, fordi jeg har ikke lyst til at blive ædt op af Christiansborg og være i en eller anden christiansborgboble.
Rosa Eriksen blev en del af Folketinget og SVM-regeringen i slutningen af 2022. Nu ser hun frem til at variere hverdagen lidt.
- Jeg synes faktisk, at det er en tillidsøvelse, at jeg sætter mig helt tæt på på dem, der har stemt på mig, hvilket jeg også gør til dagligt. Men det er selvfølgelig mit job i folketinget, som er det allervigtigste.
Moderaterne vandt vælgernes hjerter i 2022, men siden er meningsmålingerne gået ned.
Næste folketingsvalg vil senest blive afholdt i 2026.
Afsløring: Odense Kommune legede headhunter for Novo Nordisk
kopieret!
Novo Nordisk har for alvor slået rødder i Odense - og fået god hjælp til det.
Mandag aften kan DR afsløre, at en medarbejder i borgmesterforvaltningen har ageret headhunter for virksomhedens nye filial på Fyn.
En mail, som DR har aktindsigt i, viser, at medarbejderen bød sig til som en person, der kunne hjælpe Novo Nordisk med at rekruttere til den nye fabriks topposter.
Og det blev der takket ja til.
Oplysningen er angiveligt ny for borgmester Peter Rahbæk Juel (S), som lægger sig fladt ned i et interview med DR og siger, at man "er gået et skridt for langt", og at lignende ikke vil gentage sig.
- Det er et enkeltstående tilfælde og ikke et udtryk for nogen praksis, siger han til mediet.
Enighed i Venstre: - Vi har skyhøjeforventninger
kopieret!
Venstre har afsluttet sit gruppemøde mandag aften, og her har de drøftet den kommende spidskandidat. Der er blevet peget på Lars Christian Lilleholt, og det er især grundet den erfaring, han har med sig.
- Vi har skyhøje forventninger. Når man er spidskandidat, skal man levere varen, og det skal vi andre også i den daglige drift, siger Mark Grossmann (V).
Der hersker ingen tvivl om, hvem Venstre ønsker som spidskandidat.
- Novo Nordisk er landet i byen, og Lars Christian vil være spidskandidat. Det er på mange måder en rigtig, rigtig god dag for Odense, siger Nicolai Bæhrenz Busch (V).
Populære produkter er "ulovlige og farlige" - og de kommer fra kendte webshops
kopieret!
Sikkerhedsstyrelsen har kontrolleret 100 produkter fra ti onlinemarkedspladser og vurderer, at 90 procent af dem ikke lever op til danske standarder.
De dumpede produkter kategoriseres som ulovlige eller decideret farlige.
Vurderingen beror på, at produkterne ikke lever op til EU's regler for produktsikkerhed.
Produkterne er udvalgt ud fra, hvad forbrugerne i højere grad køber online; legetøj, elektroniske produkter, små maskiner og personlige værnemidler.
De ti onlinemarkedspladser er Temu, Amazon, Banggood, CDON, eBay, Fruugo, Wish, Alibaba, Etsy og Shein.
Nogle af produkterne kan ifølge undersøgelserne være livsfarlige.
Vil gå helt til kanten
19 af de testede produkter blev vurderet som farlige.
Ifølge vicedirektør ved Sikkerhedsstyrelsen Kirsten Wilbour Dam Christiansen kan de elektriske produkter være farlige, fordi de kan give brugeren stød.
Derudover fandt undersøgelserne frem til, at noget af det udvalgte børnelegetøj udgjorde en kvælningsrisiko.
- Vi vil gå helt til kanten i forhold til at pålægge de her online markedspladser mere ansvar i forhold til de produkter, de sælger, siger Christiansen.
Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er det planen, at styrelsen fortsætter undersøgelserne i 2025.
Her vil man både følge op på, om de produkter, der dumpede testene i år, kan købes igen. Derudover skal nye produkter kontrolleres.
Blå blok byder Lilleholt velkommen - men borgmesterposten bliver der kamp om
kopieret!
Lars Chr. Lilleholt er velkommen i den fynske hovedstads blå blok, mener konservativt byrådsmedlem Søren Windell.
- Det er dejligt, at han byder sig til og vil bruge sin store erfaring her.
Nu melder Lars Chr. Lilleholt selv ud: - Jeg vil være borgmester
Folketingsmedlem og forhenværende minister Lars Chr. Lilleholt melder nu for første gang selv ud, at han tager kampen op om borgmesterposten i Odense ved kommunalvalget næste år.
Det sker i et interview med TV 2 Fyn.
- Jeg stiller mig i spidsen for Venstre med det klare formål, at jeg går efter borgmesterposten. Jeg går efter at give Peter Rahbæk Juel så meget modstand som overhovedet muligt til det kommende byrådsvalg.
Lars Chr. Lilleholt sad i Odense Byråd i 21 år indtil 2015, hvor han blev udpeget som landets energi-, forsynings- og klimaminister.
I sidste uge, bare seks timer efter nyheden om at sønnen Christoffer Lilleholt forlader politik blev kendt i offentligheden, kunne TV 2 Fyn som det første medie fortælle, at far Lars Chr. Lilleholt var i spil som arvtager for sin søn.
I interviewet med TV 2 Fyn løfter han blandt andet sløret for, hvornår han besluttede sig for at stille sig til rådighed som Venstres spidskandidat.
Det var ikke planlagt
Lilleholt-familien har siddet solidt på Venstre i Odense gennem mange år. Men at sønnike Christoffer Lilleholt havde i sinde at forlade det politiske liv, og dermed gøre plads til at farmand kunne overtage førersædet, var ikke planlagt.
- Det kom som en bombe for mig, og jeg havde sådan set forberedt mig på, at jeg skulle ud og hænge valgplakater op for Christoffer (Lilleholt, red.) til foråret.
Ifølge Lars Chr. Lilleholt er det på ingen måde noget de har vendt på hjemmefronten, og han blev selv meget overrasket over, at Christoffer Lilleholt trak sig - men det satte også gang i nogle tanker hos ham.
- Den aften Christoffer fortalte, at han ville trække sig, sagde jeg også til ham, at jeg ville gå hjem og tænke mig godt og grundigt om og overveje at at stille mig til rådighed som spidskandidat for Venstre og dermed borgmesterkandidat, siger Lars Chr. Lilleholt.
Blå Bog: Lars Chr. Lilleholt
Født den 2. marts 1965 i Odense.
Bor i Odense, gift med Jane Lilleholt, sammen har de tre børn Christoffer Lilleholt (1995), Mathilde Lilleholt (1998) og Caroline Lilleholt (2001).
Student fra Tornbjerg Gymnasium i 1984.
Tidligere journalist på Vejle Amts Volkeblad og Fyns Amts Avis.
Medlem af byrådet i Odense for Venstre 1994-2015.
Valgt til Folketinget for Venstre i Fyns Amtskreds 2001.
Energi-, forsynings- og klimaminister fra 28. juni 2015 – 27. juni 2019.
Formand for Venstres folketingsgruppe fra 2022.
Velkendte græsgange
Hvis Lars Chr. Lilleholt vender tilbage til rådhuset på Flakhaven, bliver det nok ikke svært at vænne sig til den nye arbejdsplads. For mere end 20 år af hans politiske karriere er nemlig tilbragt her.
Men siden blev Flakhaven skiftet ud med Slotsholmen.
Du har haft nogle af landets højeste poster, og nu vil du melde dig ind i odenseansk byrådspolitik. Er det her en indflyvning til Lars Chr. Lilleholts pension?
- Det her er ikke et retrætejob for mig. Det her er en opgave, jeg går fuldt ind i, og det er også baggrunden for, at jeg i aftes meddelte min kredsbestyrelse i Middelfart, at jeg ikke stiller op til det kommende folketingsvalg.
Energien er der
De seneste år har budt på sundhedsmæssige udfordringer for eks-ministeren, heriblandt en diabetesrelateret indlæggelse, som resulterede i en amputeret tå. Men det er et overstået kapitel.
- Jeg har haft fysiske udfordringer, og dem er jeg kommet henover.
- Jeg har masser af energi i forhold til at løse den her opgave. Man skal passe på med at diskriminere folk, fordi de er oppe i alderen. Jeg tror på, at jeg kan være med til at bidrage og gøre en forskel.
Vil samle de blå partier
Hvis Lars Chr. Lilleholt vender tilbage til odenseanske politikerliv, er det med et klart formål; blå blok skal samles, og rød blok skal udfordres.
- Jeg går efter at samle de blå partier i Odense, således at vi står så stærkt som overhovedet muligt i forhold til at udfordre Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i Odense Byråd.
Ved valget i 2021 blev Venstre overhalet af Konservative som det største borgerlige parti i byrådet i Odense. Siden mistede Venstre Araz Khan, som skiftede til Liberal Alliance. Venstre har lige nu fem pladser i byrådet, Konservative har seks.
Men Venstre-mandens hjemkomst er ikke nok til, at Konservative vil slække på egne ambitioner.
- Vi går til valg for en konservativ borgmester, fastslår Windell, som selv er partiets kandidat.
Er det her en styrkelse af den samlede blå blok frem mod valget?
- Jeg ser det ikke som en svækkelse, og jeg er glad for, at han vil kaste sig ind i kampen for at tippe den politiske balance i Odense.
Konservative er det største borgerlige parti i Odense Byråd med seks medlemmer, hvorimod Venstre sidder med fem.
Nu melder Lars Chr. Lilleholt selv ud: - Jeg vil være borgmester
kopieret!
Folketingsmedlem og forhenværende minister Lars Chr. Lilleholt melder nu for første gang selv ud, at han tager kampen op om borgmesterposten i Odense ved kommunalvalget næste år.
Det sker i et interview med TV 2 Fyn.
- Jeg stiller mig i spidsen for Venstre med det klare formål, at jeg går efter borgmesterposten. Jeg går efter at give Peter Rahbæk Juel så meget modstand som overhovedet muligt til det kommende byrådsvalg.
Lars Chr. Lilleholt sad i Odense Byråd i 21 år indtil 2015, hvor han blev udpeget som landets energi-, forsynings- og klimaminister.
I sidste uge, bare seks timer efter nyheden om at sønnen Christoffer Lilleholt forlader politik blev kendt i offentligheden, kunne TV 2 Fyn som det første medie fortælle, at far Lars Chr. Lilleholt var i spil som arvtager for sin søn.
I interviewet med TV 2 Fyn løfter han blandt andet sløret for, hvornår han besluttede sig for at stille sig til rådighed som Venstres spidskandidat.
Det var ikke planlagt
Lilleholt-familien har siddet solidt på Venstre i Odense gennem mange år. Men at sønnike Christoffer Lilleholt havde i sinde at forlade det politiske liv, og dermed gøre plads til at farmand kunne overtage førersædet, var ikke planlagt.
- Det kom som en bombe for mig, og jeg havde sådan set forberedt mig på, at jeg skulle ud og hænge valgplakater op for Christoffer (Lilleholt, red.) til foråret.
Chok: Christoffer Lilleholt stopper i politik
Mangeårigt medlem af Odense Byråd, spidskandidat for Venstre og nuværende rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V), stopper i politik.
Det meddeler politikeren selv til TV 2 Fyn mandag.
- Det er en kæmpe beslutning, og det har ikke været nemt for mig. Jeg stopper, fordi jeg gerne vil prioritere min familie noget mere. Jeg har to små drenge, som jeg glæder mig til at bruge mere tid med. Som i mange andre jobs skal der lægges nogle timer i politik, men det har også udviklet sig til, at det er hele tiden. Og det er fair nok, at det kræver meget, men jeg må bare konstatere, at når det kommer til mit familieliv, så prioriterer jeg anderledes, siger Christoffer Lilleholt.
TV 2 Fyn følger dagens store politiske nyhed i livebloggen. Tryk på "Læs mere".
Christoffer Lilleholt stopper
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Missede sønnikes etårs
Christoffer Lilleholt var af mange set som ham, der skulle vippe nuværende borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), af pinden. Derfor må det anses for at være lidt af en overraskelse, at rådmanden, der fik 8.119 personlige stemmer ved seneste kommunalvalg, nu forlader politik.
Han afviser, at hans exit har med noget som helst andet at gøre, end at han vil bruge mere tid med sin familie.
- Jeg var ikke med til min søns etårs fødselsdag, og det er da bare hammertræls. Det var ikke et vigtigt møde, siger Christoffer Lilleholt og påpeger, at han har gået med overvejelserne om sit exit, siden hans anden søn kom til verden for fem måneder siden.
- Alle, der har børn, kan nok sætte sig ind i, at det kan være hårdt. Der er mange aftener, hvor jeg har været væk fra mine børn, og når jeg får muligheden for at forbedre mine livsvilkår, så tager jeg imod den, hvis det føles rigtigt, siger rådmanden videre.
Han påpeger, at det ikke er hans opfattelse, at “hans person har stået i vejen for partiet”.
Fået nyt job
Onsdag går Christoffer Lilleholt officielt på barsel, og her bliver en suppleant indkaldt, oplyser rådmanden. Hvis alt går som forventet, udtræder rådmanden permanent af Odense Byråd 31. januar 2025.
Efter mere end et årti i kommunalpolitik venter der nu Christoffer Lilleholt et nyt job, afslører han.
- Når man har været et sted i 11 år, er det også på tide at sige, at nu skal jeg prøve noget andet. Jeg har ikke været aktivt jobsøgende, men nu jeg skal over i en anden virksomhed og bidrage med de kompetencer, jeg har, siger Christoffer Lilleholt, der dog ikke vil afsløre, hvilket job der er tale om.
Ifølge Christoffer Lilleholt har han “haft en dialog med virksomheden og har valgt at takke ja”.
Lynanalyse
Det er en af årets største politiske bomber i odenseansk politik, som Christoffer Lilleholt har detoneret i dag.
Christoffer Lilleholt har både på landsplan og i Odense været anset som et stort politisk talent og er blevet nævnt som en af fremtidens stemmer i Venstre. Nogle har sågar udpeget ham som en af de Venstre-kandidater, der kunne have haft en reel chance for at nappe borgmesterposten i en af de store byer.
Christoffer Lilleholt udmelding om at have bedre tid til familien er uden tvivl korrekt, men måske der skal lægges mere til.
I det politiske landskab i Odense står Venstre noget isoleret, efter at vennerne i Konservative valgte at indgå budgetforlig med Socialdemokraterne og dermed bane vej for blandt andet letbanens etape to. Den konservative rådmand, Tommy Hummelmose, har da også tidligere været ude med riven og kaldt Venstre og Lilleholt for et ”drivanker”, der vælger at sige nej til ting fremfor at arbejde med. Måske det element også har skubbet på lysten til at stoppe i politik.
Af Jakob Risbro, TV 2 Fyns samfundsredaktør
Afviser ikke comeback
Selvom det er et farvel for nu, afviser Christoffer Lilleholt ikke, at han en dag vender tilbage til politik:
- Det er ikke et farvel, men en pause. Jeg ved ikke, om jeg kommer tilbage, men det er da en mulighed. Jeg lukker ingen døre, siger Christoffer Lilleholt.
Kommer du til at stille op i landspolitik på et tidspunkt?
- Jeg har ingen ambitioner om at stille op i landspolitik, men at afvise ting vil også være underligt, lyder det videre.
Ifølge Christoffer Lilleholt vælger Venstres byrådsgruppe ny rådmand “inden for et par dage”, og han fastslår, at han ikke blander sig i, hvem arvtageren bliver.
- Jeg er en del af gruppen til på onsdag, men bruger ikke min stemme, siger han.
Hans afløser som beskæftigelses- og socialrådmand udpeges internt i Venstres byrådsgruppe på et møde mandag eftermiddag.
Ifølge Lars Chr. Lilleholt er det på ingen måde noget de har vendt på hjemmefronten, og han blev selv meget overrasket over, at Christoffer Lilleholt trak sig - men det satte også gang i nogle tanker hos ham.
- Den aften Christoffer fortalte, at han ville trække sig, sagde jeg også til ham, at jeg ville gå hjem og tænke mig godt og grundigt om og overveje at at stille mig til rådighed som spidskandidat for Venstre og dermed borgmesterkandidat, siger Lars Chr. Lilleholt.
Blå Bog: Lars Chr. Lilleholt
Født den 2. marts 1965 i Odense.
Bor i Odense, gift med Jane Lilleholt, sammen har de tre børn Christoffer Lilleholt (1995), Mathilde Lilleholt (1998) og Caroline Lilleholt (2001).
Student fra Tornbjerg Gymnasium i 1984.
Tidligere journalist på Vejle Amts Volkeblad og Fyns Amts Avis.
Medlem af byrådet i Odense for Venstre 1994-2015.
Valgt til Folketinget for Venstre i Fyns Amtskreds 2001.
Energi-, forsynings- og klimaminister fra 28. juni 2015 – 27. juni 2019.
Formand for Venstres folketingsgruppe fra 2022.
Velkendte græsgange
Hvis Lars Chr. Lilleholt vender tilbage til rådhuset på Flakhaven, bliver det nok ikke svært at vænne sig til den nye arbejdsplads. For mere end 20 år af hans politiske karriere er nemlig tilbragt her.
Men siden blev Flakhaven skiftet ud med Slotsholmen.
Du har haft nogle af landets højeste poster, og nu vil du melde dig ind i odenseansk byrådspolitik. Er det her en indflyvning til Lars Chr. Lilleholts pension?
- Det her er ikke et retrætejob for mig. Det her er en opgave, jeg går fuldt ind i, og det er også baggrunden for, at jeg i aftes meddelte min kredsbestyrelse i Middelfart, at jeg ikke stiller op til det kommende folketingsvalg.
Energien er der
De seneste år har budt på sundhedsmæssige udfordringer for eks-ministeren, heriblandt en diabetesrelateret indlæggelse, som resulterede i en amputeret tå. Men det er et overstået kapitel.
- Jeg har haft fysiske udfordringer, og dem er jeg kommet henover.
- Jeg har masser af energi i forhold til at løse den her opgave. Man skal passe på med at diskriminere folk, fordi de er oppe i alderen. Jeg tror på, at jeg kan være med til at bidrage og gøre en forskel.
Kom med helt tæt på: Her afslører rådmand sit exit til kollegaer
Mandag morgen kom det som en overraskelse for mange, da Odenses rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Christoffer Lilleholt (V), meddelte sin afgang fra politik - blot måneder efter at være valgt som Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg.
Inden nyheden blev offentliggjort, blev politikerens nærmeste kollegaer informeret, og et tv-hold var til stede.
Optagelserne er blevet lavet i forbindelse med produktionen til en dokumentar om næste års kommunalvalg.
Her havde Christoffer Lilleholt indvilliget i, at TV 2 Fyn fik lov til at komme helt tæt på, hvordan det er at drive valgkamp som byrådspolitiker til et kommunalvalg. Både i offentligheden og i privaten.
Optagelser, der nu står i et andet lys.
Vil prioritere familieliv
Christoffer Lilleholt, der nu stopper i politik, blev ellers valgt som Venstres spidskandidat i Odense til næste års kommunalvalg, der afholdes 18. november. I TV 2 Fyns dokumentar “Lilleholt siger farvel”, fortæller han, at han begyndte at overveje sin fremtid i politik efter fødslen af sit andet barn i sommer.
- Enhver, der får et barn eller to børn - jeg kan næsten ikke forestille mig, at man ikke ændrer sit perspektiv på verden og på, hvad der er vigtigt. Indtil jeg fik mit første barn, var karrieren vigtigst frem for alt.
I forbindelse med sit politiske arbejde og beskæftigelse som rådmand i Odense Kommune konstaterer venstrepolitikeren, at der foregår mange møder om aftenen. For nuværende ønsker han i stedet at prioritere sin tid i sit familieliv med kone og børn.
- Det er ikke, fordi jeg synes, at det er synd for nogen, der bliver rådmand. Men det skal passe ind i ens eget liv, hvis man skal deltage i det. Jeg synes, jeg er nået til et punkt, hvor jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet.
Dermed skriver Christoffer Lilleholt sig ind i en tendens. Tidligere på året udførte TV 2 Fyn en rundspørge hos fynskvalgte politikere. Her svarede 51 procent af de adspurgte, at de har overvejet at stoppe som kommunalpolitikere af hensyn til familien.
Afviser ikke politisk comeback
I slutningen af oktober blev Christoffer Lilleholt valgt som spidskandidat for Venstre. Dermed har han haft overvejelserne om et eventuelt exit, før han blev valgt til posten, der skulle vippe Peter Rahbæk Juel af borgmesterposten i Odense.
Du siger, at du har haft overvejelserne i et stykke tid. Havde det ikke været bedre for Venstre, hvis du havde tonet rent flag?
- Jo, når man kigger tilbage, så kunne man have gjort en masse ting anderledes.
Christoffer Lilleholt afviser ikke, at han på et tidspunkt vender tilbage i politik, men har som udgangspunkt ingen planer om at vende tilbage til Odense Byråd.
- Hvis jeg skal lave politik, så vil det nok være et andet sted, men der er ingen som helst konkrete planer om det.
Tidligere på ugen erfarede TV 2 Fyn, at Christoffer Lilleholts far, Lars Christian Lilleholt, er i spil til at blive Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg. Christoffer Lilleholt afviser at kommentere spørgsmålet om, hvorvidt hans far vender tilbage til Odense Byråd.
- Jeg blander mig overhovedet ikke i, hvordan det udspiller sig i Odense. Jeg tror ikke, det er særlig sundt, at en, der har været og har haft et job, begynder at blande sig i sin efterfølger.
Vil samle de blå partier
Hvis Lars Chr. Lilleholt vender tilbage til odenseanske politikerliv, er det med et klart formål; blå blok skal samles, og rød blok skal udfordres.
- Jeg går efter at samle de blå partier i Odense, således at vi står så stærkt som overhovedet muligt i forhold til at udfordre Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i Odense Byråd.
Ved valget i 2021 blev Venstre overhalet af Konservative som det største borgerlige parti i byrådet i Odense. Siden mistede Venstre Araz Khan, som skiftede til Liberal Alliance. Venstre har lige nu fem pladser i byrådet, Konservative har seks.
Venstre peger på partiveteran: - Han kan slå borgmesteren
kopieret!
Allerede 9. december erfarede TV 2 Fyn, at Venstres bagland i Odense gerne så Lars Christian Lilleholt overtage sønnikes borgmesterkandidatur.
Mandag aften har Venstres byrådsgruppe i Odense officielt besluttet at anbefale partiveteranen som spidskandidat ved næste års kommunalvalg.
- Lars Christian Lilleholt er det bedste bud på en ny borgmester i Odense. Med mere end 30 års erfaring fra politik er han manden, der dels kan slå Peter Rahbæk Juel og dels samle hele det borgerlige Odense. Det sidste er en forudsætning for det første, siger Nicolai Busch Bæhrenz, gruppeformand for Venstre i Odense Byråd.
Skulle Lars Christian Lilleholt blive valgt som spidskandidat ved partiets opstillingsmøde i februar, tager han over for sin søn Christoffer Lilleholt, som for nylig har meldt sit politiske exit.
Erfaring både lokalt og nationalt
Lars Christian Lilleholt er i dag gruppeformand for Venstre på Christiansborg, efter han blev valgt til folketinget for første gang tilbage i 2001.
Tiden i hovedstaden har blandt andet budt på rollen som energi-, forsynings- og klimaminister og flere ordførerskaber.
Men den politiske karriere har også dybe rødder i det fynske, hvor Lilleholt sad i Odense byråd fra 1994-2015.
Ifølge Nicolai Busch Bæhrenz er der “massiv intern opbakning” til Lars Christian Lilleholt.
Officiel "groundbreaking" - her indvies Novo Nordisk bænk
kopieret!
Mandag formiddag var der officiel indvielse hos Novo Nordisk i Tietgenbyen i Odense.
Novo Nordisk direktør, Lars Fruergaard, Odense borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og finansminister Nicolai Wammen var alle på talerstolen ved indvielsen af byggepladsen.
Det tjener man i Novo Nordisk: Fede lønninger er på vej til Fyn
400 jobs er på vej til Fyn, når Novo Nordisk åbner en fabrik i Tietgenbyen i 2027.
Mandag markerede virksomheden starten på byggeriet af fabrikken, men i praksis har det været i gang i flere måneder.
Og når byggeriet er færdigt, vil der være jobs i hundredevis på vej til byen, hvor Novo Nordisk vil forberede medicin til sjældne sygdomme og have et stort lager. Ifølge virksomheden er det stillinger til alle uddannelsesniveauer.
Novo Nordisk har ry for at give gode lønninger til selv ufaglærte. Er du selv begyndt af dagdrømme om et job ved virksomheden, kan du i denne artikel læse om, hvor store tal der egentlig står på lønsedlen hos de ansatte.
Svimlende summer
43 milliarder kroner brugte Novo Nordisk på lønninger i 2023. Heraf gik omtrent 68 millioner til direktøren. Virksomheden havde i 2023 64.319 ansatte.
Den enkelte medarbejder ved Novo Nordisks løn er ikke offentlig tilgængelig, men alligevel er det muligt at udlede nogle pejlemærker gennem fagforeningers lønstatistikker.
Pharma Danmarks medlemmer får i gennemsnit 72.700 kroner om måneden. Pharma Danmarks medlemmer er uddannet med enten en bachelor eller en kandidat, og betegnes dermed som specialister.
Men også ufaglærte kan hente pæne lønninger.
Ifølge Nordjyske ansatte Novo Nordisk 40 ufaglærte i Hjørring i foråret 2022. Her kunne de ansatte se frem til omtrent 44.500 kroner om måneden inklusiv tillæg, hvis de arbejdede i treholdsskift på tværs af hverdage og weekender.
I Novo Nordisk får man desuden samme løn for samme arbejde - uanset hvor i landet, man befinder sig, skriver Nordjyske.
Første job allerede besat
Har du fået blod på tanden, efter at have læst om lønningerne i virksomheden, skal du nok holde godt øje med diverse jobdatabaser.
Novo Nordisk har nemlig allerede ansat en projektleder. Hvordan denne stilling aflønnes oplyses ikke.
På programmet var også indvielsen af en bænk, hvor de tre fik graveret deres navn på en messingplade.
Kostskolelærer dømt for upassende forhold med elev
kopieret!
En 49-årig tidligere underviser på Ringe Kostskole er idømt 9 måneders fængsel for adskillige gange at have haft samleje med en elev, der på gerningstidspunktet var under 18 år.
Det skriver Anklagemyndigheden i Fyns Politi på det sociale medie X.
Den 49-årige er også blevet frakendt retten til at arbejde med børn og unge i en periode på tre år.
Ringe Kost- og Realskole er beregnet for børn og unge, der er i mistrivsel for eksempel i skolen, familien eller på anden måde har problemer.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her