Letbanen: Slagsmål om millioner efter ekspropriation
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
34 ekspropriationer skal afprøves i Taksationskommissionen. Kommission har kun dækket en tredjedel af de økonomiske krav.
Taksationskommissionen – den øverste ankemyndighed – kommer til at se på mindst 34 af de ekspropriationer, der er fulgt i kølvandet på linjeføringen af Odense Letbane.
De 22 af sagerne er anket af private lodsejere, mens Odense Letbane selv har anket 12 af sagerne, der vedrører både store og mindre grundstykker, ejendomme og servitutter.
I de 34 klagesager er der økonomiske krav for knap 140 millioner kroner, men ekspropriationskommissionen har kun ønsket at udbetale erstatninger på under en tredjedel af beløbet, nemlig 42 millioner kroner.
Opbakning til modstanderne af Odense Letbane
Fredag eftermiddag samlede modstandere af letbaneprojektet i Odense protestunderskrifter ind blandt byens borgere. Underskriftindsamlingen er startet af partiet Nyt Odense.
Otte gule veste fylder fredag eftermiddag bymidten i Odense. Blandt plysjakker, huer, vanter og snøftende næser står to store bannere med teksterne "Ja til BRT-busser" og "Nej til letbanen" midt i knudepunktet i gågaden. Samme tekst er at finde på de gule veste, som stille og roligt spreder sig langs Kongensgade og Vestergade.
- Mod eller med letbanen, spørger personerne med de gule veste. De lægger ekstra tryk på mod, for de er ved at indsamle underskrifter mod den planlagte letbane i Odense.
Løftede pegefingre og alvorsord bliver kastet gennem luften, mens flere forbipasserende nærmer sig dem med anerkendende nik og griber straks ud efter kuglepennen, når de får øje på den skarpe gule farve. Andre forbipasserende kræver mere forklaring af konceptet og får stukket en folder i hånden på deres vej.
I midten af gågaden befinder Frank Eistrup sig, også iført gul vest. Han er stifteren af partiet Nyt Odense, som står i spidsen for at stoppe letbaneprojektet i Odense, som forventes at starte i efteråret. Frank Eistrup argumenterer, at BRT-busserne er en bedre investeing for Odense.
- De kan køre flere af gangen på linje med hinanden. Der skal ikke være den afstand mellem busserne, som der skal være mellem togene, siger Frank Eistrup. Han har tidligere erklæret sig uenig i de tal, som borgmester Peter Rahbæk Juel (A) har fremlagt i forbindelse med fremtidsinvesteringer i Odense.
Borgmester fastholder letbane-projekt
Borgmester Peter Rahbæk Juel fastholder, at letbaneprojektet er en attraktiv investering, som vil komme Odense til gavn, når den engang står klar.
- Vi er en by med over 200.000 indbyggere, derfor skal vi have nogle effektive kollektive transportmidler, siger borgmesteren, der sammenligner Odense med andre europæiske byer:
- Vi har inde i Odense Byråd valgt at pege på letbanen, fordi vi kan se, at det i andre byer i Europa er et transportmiddel, som folk gerne vil bruge. Det kan flytte folk fra bil til letbanen, fordi det er attraktivt, siger borgmesteren.
Sammen med de syv andre gule veste går Frank Eistrup i cirkler omkring de store bannere i gågadens midtpunkt. I deres hænder har de stakkevis af papirer, som allerede er fyldt med flere siders underskrifter. Mens de spejder efter flere af slagsen, dukker der flere interesserede op, som aktivt søger den gule farve denne fredag eftermiddag.
Delte meninger om "skinneeffekten"
I den anden ende af byen er der imidlertid en anden holdning. For udover statsstøtten har en af de klare fordele ved letbaneprojektet i Odense for Peter Rahbæk Juel været den såkaldte "skinneeffekt", som fører investeringer med sig langs nybyggede skinner.
- Vi skal huske på, at der er to ting ved letbanen, som man ikke får med busser. Vi får ikke 1.1 milliarder i medfinancering fra stat og region, og det andet er, at der er en lang række byggerier i Odense, der kommer som følge af letbanen, siger borgmester Peter Ranbæk Juel.
Men Frank Eistrup kan ikke se, hvad særligt skinnerne skulle bidrage med og mener ikke, at de investeringer, som Peter Rahbæk Juel fremlægger, er permanente.
- Jeg kan ikke se forskellen på, om folk bliver transporteret på hjul af gummi eller af jernhjul på skinner i letbanevogn.
- Hvis man går ind og kigger på, hvor meget der kan investeres der, hvor letbanerne ligger, er det altså ikke ret meget. Jeg tror ikke på, at det kan være vedvarende investeringer, siger Frank Eistrup.
Frank Eistrup fik i gågaden samlet 394 underskrifter ind mod letbanen.
De store er utilfredse
Ekspropriationskommissionen har lagt sig ud med nogle af byens helt store grundejere blandt andre Niels Thorborg og Jens Bellings ejendomsselskab Damsbo Aps., der selv har værdisat fire ekspropriationer i Odense Erhvervspark i Hestehaven til 54 millioner kroner. Det beløb har en kommission med stemmerne 3-2 barberet ned til en erstatning på under halvdelen, nemlig 24 millioner kroner.
Hos Rema Butiksudvikling, der ifølge ekspropriationskendelsen, er klar til at investere 250 millioner kroner i et nyt erhvervs- og boligprojekt i forlængelse af Kongensgade, er der heller ikke udelt begejstring for Ekspropriationskommissionen.
For mens Rema har vurderet, at letbanen vil koste dem 32,7 millioner kroner, har ekspropriationskommissionen blot takseret indgrebet til 200.000 kroner.
10 procent er for lidt
Grunden til at Odense Letbane har anket 12 af sagerne, er først og fremmest fordi letbanen er utilfreds med den måde ekspropriationskommissionen har værdisat letbanens påvirkning af grund- og ejendomspriserne.
I langt de fleste tilfælde er kommissionen ifølge Odense Letbane nået frem til, at grund- og huspriserne vil stige med 10 procent langs letbanens 14,5 kilometer lange rutenet. Og det samme beløb har man derfor trukket fra erstatningerne.
Men 10 procent er alt for lidt mener Odense Letbane.
Forkert beregning
Letbanen mener desuden, at ekspropriationskommissionen anvender en forkert metode til udregningen. Fremfor at trække en procentdel fra den udregnede erstatning, burde man trække den fra restejendommens værdi, argumenterer Odense Letbane i en af afgørelserne.
I flere af de ankede sager, som TV 2/Fyn har fået aktindsigt i, har ekspropriationskommissionen dog valgt at sænke erstatningen helt op til 20-40 procent, fordi letbanen går forbi grundene.
Ifølge Odense Letbane er ni ejendomme allerede overtaget af Odense Letbane, fordi de er blevet totaleksproprieret, og fordi man har kunnet blive enige med ejerne.
I alt er 315 ejendomme berørt af ekspropriation. 121 mangler fortsat at blive deleksproprieret, oplyser Odense Letbane.
Fem anker i Aarhus
I Aarhus, hvor 12 kilometer letbane åbner i år, har man gennemført 165 ekspropriationer hos 72 lodsejere. Kun fem afgørelser er anket, og Aarhus Letbane har ikke anket en eneste selv.
Det sidste skyldes ifølge Odense Letbane, at ekspropriationerne i Aarhus er vedtaget før jernbaneloven blev ændret.
Ændringerne betyder, at der nu SKAL foretages fradrag for fordele, også generelle fordele. Hvilket er direkte nævnt i anlægsloven for Odense Letbane.
Kommisarius Mette Peljdrup Nielsen ønsker ikke at udtale sig om afgørelserne for Odense Letbane.
Taksationskommissionen forventer at behandle sager fra Odense i andet halvår af 2017.
Taksationskommissionens afgørelser kan indbringes for domstolene.
Fire muligheder: Sådan kan Odenses letbanetog se ud
Odense kan få samme letbanetog som London, Prag, München eller Stockholm. Afgørelsen sker inden sommer.
Inden sommerferien skal Odense Letbane beslutte sig for, hvilke letbanetog der skal køre i Odense. Fire internationale togfabrikanter er med i opløbet. Det drejer sig om spanske CAF, tyske Siemens, tjekkiske Skoda og tysk-schweiziske Stadler, meddeler Odense Letbane.
Alle fire togfabrikanter har erfaring med at bygge letbanetog, og deres vogne kører rundt i flere europæiske byer.
I juni 2016 kom leverandørerne med deres første bud på, hvilke letbanetog der skal køre i Odense, når letbanen åbner i 2020. De har også afgivet bud på, hvad det kommer til at koste.
Herunder kan du se billeder af letbanetogene og se, hvor de kører henne.
De fire muligheder
Produktionsland: Spanien
Letbanebyer: Budapest, Stockholm og Bilbao
Siemens
Produktionsland: Tyskland
Letbanebyer: München, Tel Aviv og Haag
Skoda
Produktionsland: Tjekkiet
Letbanebyer: Prag, Riga og Bratislava
Stadler
Produktionsland: Tyskland
Hovedsæde: Schweiz
Letbanebyer: Bergen, London og Aarhus
Kilde: Odense Letbane
Opbakningen til Odense Letbane daler
Selvom opbakningen til Odense Letbane daler hos byens borgere, er der fortsat flere tilhængere end modstandere. Det viser en meningsmåling, Megafon har gennemført for Odense Letbane.
Odenseanernes opbakning til Odense Letbane er ifølge en Megafon-måling nedadgående her et år og ni måneder efter de første gravearbejder gik i gang med at forvandle byen.
Odense Letbane får årligt udført en meningsmåling af analysefirmaet Megafon. I 2015 støttede 58 procent af byens borgere letbanen, mens antallet af positive borgere i 2016 var faldet til 45 procent. Andelen af negative eller meget negative var til sammenligning 38 procent.
Derfor er der fortsat stadig flest, der støtter letbaneprojektet.
Når det gælder erhvervslivet, var der sidste år også 45 procent, der bakkede op om letbanen mod 65 procent året før. Men også her er der stadig flere erhvervsfolk, som støtter letbanen end det modsatte – 34 procent er negative eller meget negative.
- Forventeligt
Ifølge administrerende direktør for Odense Letbane P/S Mogens Hagelskær, er den negative meningsmåling ikke overraskende.
- Det er forventeligt, at når gravearbejdet stiger i omfang – hvad det virkelig har gjort i det forgangne år - så daler opbakningen også. Det er en tendens, vi har fået bekræftet fra både Århus Letbane, som er tæt på åbning, fra Manchester, Bergen og Nottingham. Jeg glæder mig dog ved, at der stadig er flere, der støtter letbanen end det modsatte. Samtidig hører vi fra andre letbaneprojekter, at når man går i gang med at lægge skinner, rejse master og bygge perroner, så stiger opbakningen støt og roligt igen, fordi folk så kan se, hvad det hele ender med og begynder at glæde sig. Under ledningsflytningerne foregår det hele jo nede i jorden og bagefter er der bare asfalt på vejen igen som før, siger Mogens Hagelskær i en pressemeddelelse.
Trods den dalende opbakning til letbanen, er der dog stor forståelse for, at anlæggelsen af letbanen fører til gener. 57 procent af borgerne udtrykker, at de forstår arbejdet medfører gener, og mens hele 79 procent af de erhvervsdrivende er forstående overfor generne.
Afstemning
Megafon har spurgt de adspurgte borgere, om de er positive, meget positive, negative eller meget negative over for Odense Letbane. Hvad er du?
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Juletrafikken - her bliver den værst
kopieret!
I disse dage drager mange ud på landets veje, når de transporterer sig hjem til familien for at fejre julen.
I år falder juleaften på en tirsdag, og det giver særligt gunstige forhold for at undgå de allerværste trafikpropper og kaotiske motorveje. Trafikken fordeler sig nemlig mellem fredag og tirsdag.
Alligevel ventes der særligt meget trængsel på vejene den 23. december mellem 11 og 14, skriver vejdirektoratet.
Og allerværst ventes det at blive den 26. december mellem klokken 11 og 15.
Disse dage er det særligt motorvejen over Fyn der ventes at give problemer, da mange transporterer sig mellem Sjælland og Jylland.
