Odense Letbane forklarer: Sådan kommer letbanen til at påvirke trafikken
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Letbane opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme på letbanekøretøjer så længe, at der er testkørsel igang for letbanen.
Ved krydset mellem Nyborgvej og Ejbygade i Odense passerer letbanen forbi de afventende køretøjer, der holder for rødt.
Odense Letbane er nemlig i fuld gang med at teste og justere letbanens kørsel i byens pulserende trafik.
Borgmester efter letbanemøde: Entreprenør forsøgte at trække flere penge ud af skatteborgerne
Efterårets udmeldinger fra letbanens hovedentreprenør om, at en åbning ved årsskiftet ikke var realistisk, var et forsøg fra Comsa på at lokke så mange penge som muligt ud af kommunekassen. Det mener Odenses borgmester. Fredag godkendte Økonomiudvalget letbanens forklaring på, hvorfor forsinkelsen først blev meldt 14 dage efter valget.
Selvom der i løbet af efteråret har været løbende meldinger om, at Odense Letbane ikke ville åbne ved årsskiftet, så var det først den 1. december, at Økonomiudvalget i Odense Kommune blev orienteret om den nye forsinkelse.
Derfor var Odense Letbane fredag indkaldt til forklaringsmøde med økonomiudvalget i Odense Kommune, og her accepterede udvalget Letbanens forklaring om, at det ikke havde været muligt at melde forsinkelsen ud tidligere.
- Vi har fået rigtig gode forklaringer. Det har været et rigtig hårdt forhandlingsforløb, og der har været en underleverandør i Comsa, som er gået meget langt for at se, om de kunne få så mange penge som muligt ud af skatteborgerne i Odense ved afslutningen af letbanen. Derfor har det været nødvendigt, at Odense Letbane skulle være en benhård forhandler, lyder det fra Odense borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
“Det er rigtigt, at de har sagt, at tidsfristen ikke kan nås, men det er ikke det samme som, at det er rigtigt”
Også rådmand og medlem af Økonomiudvalget, Søren Windell (K), tog forklaringen fra Odense Letbane til efterretning.
- Det ser helt fint ud for mig med den proces, der har været. Vi har et selskab, der er inde i en forhandling med en entreprenør, og det skal vi også respektere, og de forhandler for borgernes penge, siger Søren Windell.
Accept ville have kostet penge
Ifølge Odense Letbane har de forskellige udmeldinger fra Comsa om, at tidsfristen ikke kunne overholdes været et forsøg på at presse flere penge ud af Odense Letbane.
- Det er rigtigt, at de har sagt, at tidsfristen ikke kan nås, men det er ikke det samme, som at det er rigtigt, siger bestyrelsesformand for Odense Letbane, Jesper Rasmussen.
- Det er den eneste måde en entreprenør i den situation kan forsøge at få flere penge på. Det er alment kendt, at det er den måde, mange entreprenører gør det på, at de meget sent i forløbet kræver tidsfristforlængelser, fordi så kan der bindes penge op på det, uddyber bestyrelsesformanden.
“Der står et billede tilbage af en letbane, der har taget jernhandsken på”
Ifølge direktøren for Odense Letbane ville det have kostet skattekroner, hvis Odense Letbane havde meldt forsinkelsen ud til offentligheden, og dermed accepteret, at Comsa ikke kunne holde tidsfristen.
- Hvis vi først slækker på tidsfristen, så er det et signal til dem om, at vi skal begynde at betale forceringsomkostninger, og det er ikke småpenge, hvis man går ind i den slags, siger Mogens Hagelskær efter mødet fredag.
- Det her handler om, at Comsa ikke har levet op til deres kontrakt og deres forpligtigelser. Vi har regnet på deres tidsplan, og er kommet frem til, at de også i november godt kunne nå tidsfristen, hvis de ønskede at sætte de rigtige ressourcer på, sætte de rigtige hold på og rykke lidt rundt på nogle af testene, lyder det fra direktøren.
Letbane med jernhandske
Odenses borgmester er tilfreds med forklaringen fra Odense Letbane.
- Der står et billede tilbage af en letbane, der har taget jernhandsken på og har taget fat i denne store spanske globale spiller for at sikre, at de passer på odenseanernes skattekroner, siger Peter Rahbæk Juel, der kalder forsinkelsen af letbanen utilfredsstillende.
Venstres medlem af Økonomiudvalget er dog ikke overbevist om forklaringen fra Odense Letbane efter dagens møde.
- Jeg er meget utilfreds med, at man går og putter med datoerne og ikke melder noget ud, og så må jeg konstatere, at de meldinger Comsa kom med, er dem der er blevet til virkelighed, siger Christoffer LIlleholt.
BaneDanmark gav onsdag langt om længe de nødvendige tilladelser til, at Odense Letbane kan genoptage testkørslerne. Det betyder, at letbanen allerede fra mandag igen vil lave testkørsler på hele strækningen.
Bilisterne opfordres derfor til at være ekstra opmærksomme på letbanekøretøjet i lyskrydsene så længe, at testperioden er i gang, lyder meldingen fra Odense Letbane.
- Vi er i øjeblikket i en situation, hvor vi er i gang med at teste letbanen. I den forbindelse vil der være nogen steder, hvor det kommer til tage længere tid i trafikken, siger Dan Ravn, der er drifts- og vedligeholdelseschef for Odense Letbane, og fortsætter:
- Derfor vil bilister også nogle gange opleve, at der vil være grønt signal, mens letbanen er på vej ind gennem krydset.
Letbanens strækning er 14,5 kilometer lang, og den kommer til at have 26 stationer fordelt i Odense Kommune.
Strækningen skal gå fra Tarup Centeret og med endestation i Hjallese.
Om letbanen i Odense
Letbanens strækning er 14,6 kilometer lang og kommer til at have 26 stationer. Den strækker sig fra fra Tarup Centeret og Bolbro gennem midtbyen og videre til Syddansk Universitet samt det nye Odense Universitetshospital (OUH) inden endestationen i Hjallese.
Letbanens anden etape har længe været til debat, men den er endnu ikke vedtaget. Dette er derfor udelukkende den første etape.
Kilde: Odense Letbane
Rød, gul, grøn - stop!
Odense Kommune og Odense Letbane samarbejder om at få justeringerne på plads for letbanens færden i trafikken.
Eksempelvis så letbanekøretøjet kan nå at få bagpartiet over krydset, inden der bliver grønt lys for bilisterne.
For det er nemlig Odense Kommune, der endeligt beslutter, hvor lang tid der skal være grønt lys for letbanen i trafikken, fortæller Dan Ravn.
Chauffør rev køreledninger ned uden at opdage det - så fik han et opkald fra politiet
Efter at have hørt lyd inspicerede en chauffør sit køretøj. Først da politiet kontaktede ham, opdagede han, hvad der var sket.
En lift på en varebil trak mandag eftermiddag køreledninger og master ned tæt ved letbanestationen i Odense-bydelen Bolbro.
Men først flere timer efter fik politiet kontakt til bilens chauffør, der var kørt fra stedet efter uheldet, fortæller Kenneth Taanquist, vagtchef hos Fyns Politi.
- Chaufføren hører et eller andet, så han stopper nogle hundrede meter længere fremme og går ud og kigger på bilen. Men han kan ikke se noget, siger vagtchefen.
- Han endte med at konkludere, at det nok var noget, der havde ligget løst i bilen, så han kørte videre.
Sving skjulte ulykke
Påkørslen af køreledningerne skete på Middelfartvej i krydset ved Christmas Møllers Vej og Roesskovsvej. Derefter var chaufføren fortsat ad Roesskovsvej, som slår et sving.
Han kunne derfor ikke se krydset, hvor ledningerne var faldet ned, fortæller vagtchefen.
Det viste sig at være lidt mere alvorligt, end chaufføren først havde antaget. Og efter at have fundet frem til ejeren af bilen, kontaktede politiet ham.
- Da vi retter henvendelse til firmaet, finder vi ud af, at det må være ham, siger Kenneth Taanquist.
Forbipasserende fik skader på sin bil
Der er flere kameraer i området, og vidner på stedet har bekræftet over for politiet, at varebilen var standset kortvarigt.
En af dem, der befandt sig i krydset under ulykken, var Mads Pehrson. Han kørte bag varebilen, da den påkørte køreledningerne.
- Selvfølgelig får man et chok, siger Mads Pehrson.
- Kranbilen kørte over lyskrydset og tog alle ledningerne med. Vores bil blev ramt af dem, og det gav flere skader på ruden, fronten af bilen og på siden.
Bilinspektør sendt ud
Der blev efterfølgende sendt en bilinspektør ud til adressen for at undersøge den involverede bil.
- Han skal finde ud af, hvordan sammenstødet er sket, siger vagtchefen.
Køreledningerne hænger ifølge Odense Letbane i 5,5 meters højde, og et køretøj må have en maksimumhøjde på fire meter.
Derfor vil der blandt andet blive kigget på, om udstyret på bilen er fastgjort, som det skal.
- Hvis det ikke er det, er det en overtrædelse af færdselsloven, og det kan koste en bøde, siger Kenneth Taanquist.
I forhold til en eventuel erstatning bliver det en sag for forsikringen, lyder det.
- Jeg vil godt slå fast, at letbanen kører ikke overfor rødt, lige såvel som at der ikke vil blive givet grønt lys for bilister og letbane på samme tid, siger Dan Ravn.
- Det handler om at få den bedst mulige trafikafvikling, hvor alle skal tilgodeses.
Det er netop timingen mellem letbane og biler, der bliver afgørende i justeringen.
Letbanes signal kommer nemlig i fremtiden til at hænge tæt sammen med bilernes signal i lyskrydsene.
Nogle kryds giver udfordringer
Og netop krydset ved Nyborgvej og Ejbygade er en af de mere besværlige steder for letbanen.
Det skyldes ifølge Dan Ravn, at strækningen har en kurve, der gør, at letbanen skal køre forholdsvis langsomt.
- Det giver os selvfølgelig en udfordring, at timingen er den rigtige her. Det er specielt i de kryds, hvor vi har en kurve i forbindelse med letbanen. Det vil også være noget af det, som vil tage længere tid at få justeret, siger Dan Ravn.
17 måneders forsinkelse: Odense Letbane skal stå skoleret for kommunen
De borgerlige partier i Odense Kommune ønsker svar på, hvad letbaneforsinkelserne koster. Noget Odense Letbane skal give en orientering om til møde i Økonomiudvalget fredag.
Fredag skal Odense Letbane stå skoleret, når de skal give en orientering om hele anlægsprojektet for Økonomiudvalget i Odense Kommune.
For spørgsmålene har længe hobet sig op blandt politikere og borgere. Hvor meget koster forsinkelsen? Hvornår står letbanen endeligt klar? Hvad er planen?
- Forsinkelsen er jo forbundet med omkostninger, fordi man allerede sidste år begyndte at ansætte letbanenchauffører, og de går jo rundt i Odense uden det store at lave, så længe letbanen ikke kører, siger By- og Kulturrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V).
Oprindeligt skulle letbanen være åbnet i slutningen af 2020, så blev åbningen udskudt til september 2021, blandt andet grundet byggeriet af parkeringskælderen ved Thomas B. Thriges Gade. Senere blev det skudt til årsskiftet 2021/2022 og i sidste uge kom der så endnu en udskydelse til foråret 2022 med åbning senest 31. maj. Alt i alt en foreløbig forsinkelse på 17 måneder.
“Jeg ærgrer mig over, at vi hver dag har folk til at gå rundt, der får løn, men ikke kan kan udføre det arbejde, de er ansat til”
Og det koster penge – ikke kun i form af tabte billetindtægter, men også i form af personaleudgifter.
Sat på standby
De to store borgerlige partier i Odense Kommune, Konservative og Venstre, ønsker et klart svar på, hvor meget forsinkelsen vil koste for hver måned, letbanen står stille. Det er noget af det, der skal drøftes på fredagens ekstraordinære udvalgsmøde i Økonomiudvalget.
- Jeg ærgrer mig over, at vi hver dag har folk til at gå rundt, der får løn, men ikke kan udføre det arbejde, de er ansat til, siger Konservatives Søren Windell, der er Ældre- og Handikaprådmand i Odense Kommune.
En del af de letbanechauffører, der skulle have siddet i fronten på letbanetogene fra 1. september i år, har blandt andet brugt ventetiden på åbningen af Odense Letbane på at besøge letbanen i Aarhus og få erfaring. Nu er de sat på standby til foråret.
- Vi kan ikke få svar på, hvor tidligt man fandt ud af, at der var en forsinkelse på letbanen, og det er også meget svært gennemskueligt at finde ud af, hvad priserne er på det, påpeger Christoffer Lilleholt og tilføjer flere spørgsmål til rækken:
- Hvad er udgiften for Odense Kommune, for letbanen og for borgerne, at letbanen nu endnu engang er udskudt?
“Odenseanerne fortjener svar. Vi har et projekt til fire milliarder kroner, vi har investeret i, og som man ikke kan få svar på, hvor forsinket bliver”
Håret i suppen
Driftsselskabet Keolis har ikke ønsket at svare på, hvor meget det koster at have 70 medarbejdere gående på fuld løn frem til næste forår, men selskabet har sendt en mail til TV 2 Fyn, hvori kommunikationschef hos Keolis, Ib Jensen, skriver:
”Odense Letbane og Keolis har tidligere på året indgået en aftale om dækning af omkostninger til personale, som vi desværre ikke kan kommentere på.”
- Der ville også have været nogle billetindtægter, hvis letbanen havde kørt, siger Søren Windell, der håber, at letbanen kan komme med et svar til fredagens udvalgsmøde.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Venstre er imod letbanen. Er det her ikke bare et udtryk for, at du leder efter hår i suppen for at stille letbanen i et dårligt lys?
- Odenseanerne fortjener svar. Vi har et projekt til fire milliarder kroner, vi har investeret i, og som man ikke kan få svar på, hvor forsinket bliver. Det er samtidig med, at vi har etape to, som nogle partier vil have. Det vil vi ikke, men det har vi også brug for svar på, hvad den koster, siger Christoffer Lilleholt.
Testkørslen involverer ikke kun tekniske udfordringer, men der er samtidig også nye letbanefører der for øjeblikket øver sig i at håndtere køretøjet.
Til foråret 2022 forventes letbanen at åbne for at få passagerer ombord.
Letbanen har været forsinket af flere omgange. Den skulle oprindeligt have været klar i slutningen af december sidste år.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her