Borgmester efter letbanemøde: Entreprenør forsøgte at trække flere penge ud af skatteborgerne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efterårets udmeldinger fra letbanens hovedentreprenør om, at en åbning ved årsskiftet ikke var realistisk, var et forsøg fra Comsa på at lokke så mange penge som muligt ud af kommunekassen. Det mener Odenses borgmester. Fredag godkendte Økonomiudvalget letbanens forklaring på, hvorfor forsinkelsen først blev meldt 14 dage efter valget.
Selvom der i løbet af efteråret har været løbende meldinger om, at Odense Letbane ikke ville åbne ved årsskiftet, så var det først den 1. december, at Økonomiudvalget i Odense Kommune blev orienteret om den nye forsinkelse.
Derfor var Odense Letbane fredag indkaldt til forklaringsmøde med økonomiudvalget i Odense Kommune, og her accepterede udvalget Letbanens forklaring om, at det ikke havde været muligt at melde forsinkelsen ud tidligere.
Politikere undrer sig: Hvorfor blev ny forsinkelse af letbanen først meldt ud efter valget?
Onsdag blev det officielt meldt ud, at åbningen af Odense Letbane er udskudt til foråret. Men problemer med at få godkendt testkørsler har været kendt længe, og det får blå blok til undre sig over timingen i kommunikationen til offentligheden.
Ifølge Odense Letbane var det først efter et møde med den spanske hovedentreprenør onsdag den 17. november, at det stod klart, at det ikke ville være muligt at åbne til årsskiftet, som ellers har været den officielle åbningsdato siden marts i år.
Her stod det ifølge Odense Letbane endelig klart, at den spanske hovedentreprenør COMSA stadig ikke havde de nødvendige tilladelser fra BaneDanmark på plads, og der ikke var nogen tidsplan for, hvornår tilladelserne ville være i hus.
Herefter traf Odense Letbane beslutningen om at udskyde åbningen til foråret, og onsdag morgen blev økonomiudvalget i Odense Kommune orienteret om den nye forsinkelse.
Skuffet, alvorligt og uskønt
- Jeg blev gal. Det her forløb har været uskønt. Vi sad til et møde 13. oktober, hvor vi fik en tidsplan, der sagde årsskiftet. Og så kommer man i dag og fortæller, at vi har en forsinkelse på fire til seks måneder. Jeg føler, at jeg er blevet holdt for nar, og det tror jeg også, at mange odenseanere føler, siger Søren Windell (K), der er medlem af økonomiudvalget.
- Det er alvorligt. Det er alvorligt ligesom første, anden og tredje gang letbanen blev forsinket. Og nu står vi her igen, og det der er det slemme, det er ikke at vi skal vente, men at odenseanerne skal leve med de store udfordringer, der er med letbanen, siger Christoffer Lilleholt (V).
Odense Letbane er et selvstændigt selskab med egen bestyrelse. Selskabet er ejet 100 procent af Odense Kommune, og Odense Kommunes økonomiudvalg bliver løbende orienteret om fremdriften i projektet. Så sent som 13. oktober fik økonomiudvalget at vide, at letbanen kunne åbne omkring årsskiftet.
Derfor er Odenses borgmester også overrasket og skuffet over den nye forsinkelse.
- Det er dybt skuffende. Og at vi endnu ikke kan få en klar dato for åbningen, det er dybt utilfredsstillende. Det har vi meldt tilbage til letbanen. Det tror jeg hele byen har brug for at få svar på, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Tidsplanen skrider
Sådan har udmeldingerne om åbningen af letbanen været:
- Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020
- I februar 2019 blev åbningen udskudt med otte måneder til september 2021
- I marts 2021 blev åbningen udskudt til årskskiftet 2021/22
- 1. december 2021 meddeler Letbanen, at åbningen er udskudt til foråret 2022
Kendte problemer
Problemerne for hovedentreprenøren COMSA med at få de nødvendige tilladelser fra BaneDanmark til at lave testkørsler har været kendt af letbanen i månedsvis.
Blandt andet har Fyens Stiftstidende talt med flere kilder, der har kaldt det urealistisk, at åbningen kunne finde sted ved årsskiftet.
Men alligevel har Odense Letbane troet på forsikringer fra entreprenøren om, at åbningen kunne finde sted ved årsskiftet.
- Man kan kun gisne
De borgerlige politikere finder det dog påfaldende, at beslutningen om at udskyde åbningen til foråret 2022 først blev truffet efter kommunalvalget.
- Det kommer som en overraskelse for mig, at det først bliver meldt ud efter kommunalvalget. Så kan man gisne om, hvad man har gemt på, og hvorfor det skal tage så lang tid, før vi får noget at vide. Det er ikke tilfredsstilende, lyder det fra Christoffer Lilleholt.
Søren Windell ved ikke om der er foregået noget fordækt, men siger:
- Der er ikke noget, der indikerer, at vi skulle have en mistanke, men der er heller ikke noget, der indikerer, at vi ikke skulle have en mistanke, siger han.
Borgmester Peter Rahbæk Juel forstår godt, at politikerne og odenseanerne kan undre sig over timingen i udmeldingen om den nye forsinkelse.
- Det er jeg sikker på, at mange vil spekulere i, men det må man spørge letbanen om. Jeg tror, alle vil have så klart svar så tidligt som muligt. Men jeg har gået i den klare tro, at letbanen ville åbne til årsskiftet indtil i morges, for det er det letbanen har meldt ud i de orienteringer, vi har fået, siger borgmesteren.
Manglende tilladelser
Ifølge et notat fra letbanedirektør Mogens Hagelskjær til Odense Kommune fremgår det, at den spanske entreprenør 7. september meddelte, at overdragelse af letbanen kunne finde sted 17. november. Efter overdragelsen går der 4-6 uger før letbanen kan være i drift, hvilket ville have muliggjort en igangsættelse omkring årsskiftet.
Men 3. november kan COMSA stadig ikke redegøre for om tilladelserne fra BaneDanmark er på plads, og om selskabet har det nødvendige mandskab til testkørsler, når tilladelserne forelægger.
Ifølge notatet bliver politikerne ikke orienteret om situationen.
Indikationer på udskydelse
På et nyt møde 17. november har COMSA stadig ikke klarhed over, hvornår de nødvendige godkendelser er på plads, og hvordan entreprenøren vil skaffe mandskab til at gennemføre testkørsler, når godkendelserne er på plads.
I notatet konkluderer Mogens Hagelskjær, at ”der er tydelige indikationer, dog uden fasthed, fra COMSA´s side på, at ”handover”(overdragelse, red) er udskudt til det tidlige foråret 2022.”
På baggrund af dette møde anbefaler Odense Letbane søndag den 28. november til sin bestyrelse, at åbningen udskydes til medio foråret 2022.
Onsdag morgen bliver først stadsdirektøren i Odense Kommune orienteret og efterfølgende bliver økonomiudvalget i Odense Kommune orienteret om forsinkelsen, der gør, at letbanen formenligt først kommer i drift halvanden år efter den dato der var fastsat i den oprindelige tidsplan.
- Vi har fået rigtig gode forklaringer. Det har været et rigtig hårdt forhandlingsforløb, og der har været en underleverandør i Comsa, som er gået meget langt for at se, om de kunne få så mange penge som muligt ud af skatteborgerne i Odense ved afslutningen af letbanen. Derfor har det været nødvendigt, at Odense Letbane skulle være en benhård forhandler, lyder det fra Odense borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
“Det er rigtigt, at de har sagt, at tidsfristen ikke kan nås, men det er ikke det samme som, at det er rigtigt”
Også rådmand og medlem af Økonomiudvalget, Søren Windell (K), tog forklaringen fra Odense Letbane til efterretning.
- Det ser helt fint ud for mig med den proces, der har været. Vi har et selskab, der er inde i en forhandling med en entreprenør, og det skal vi også respektere, og de forhandler for borgernes penge, siger Søren Windell.
Accept ville have kostet penge
Ifølge Odense Letbane har de forskellige udmeldinger fra Comsa om, at tidsfristen ikke kunne overholdes været et forsøg på at presse flere penge ud af Odense Letbane.
- Det er rigtigt, at de har sagt, at tidsfristen ikke kan nås, men det er ikke det samme, som at det er rigtigt, siger bestyrelsesformand for Odense Letbane, Jesper Rasmussen.
- Det er den eneste måde en entreprenør i den situation kan forsøge at få flere penge på. Det er alment kendt, at det er den måde, mange entreprenører gør det på, at de meget sent i forløbet kræver tidsfristforlængelser, fordi så kan der bindes penge op på det, uddyber bestyrelsesformanden.
“Der står et billede tilbage af en letbane, der har taget jernhandsken på”
Ifølge direktøren for Odense Letbane ville det have kostet skattekroner, hvis Odense Letbane havde meldt forsinkelsen ud til offentligheden, og dermed accepteret, at Comsa ikke kunne holde tidsfristen.
- Hvis vi først slækker på tidsfristen, så er det et signal til dem om, at vi skal begynde at betale forceringsomkostninger, og det er ikke småpenge, hvis man går ind i den slags, siger Mogens Hagelskær efter mødet fredag.
Spansk entreprenør går i rette med letbanen om forsinkelse
Det spanske entreprenørfirma, Comsa, er ikke enig i Odense Letbanes udlægning af, hvorfor letbanen nu igen bliver forsinket.
Efter man i flere måneder havde holdt fast i, at Odense Letbane ville kunne åbne til årsskiftet, meldte Odense Letbane 1. december ud, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre.
I stedet forventer man, at det bliver i foråret 2022, at letbanen sættes i drift. Forsinkelsen skyldes ifølge Odense Letbane, at den spanske entreprenørvirksomhed Comsa endnu ikke har opnået endelig godkendelse fra Banedanmark til at strømsætte de dele af letbanestrækningen, der grænser op mod Banedanmarks anlæg.
Men den forklaring er Comsa uenig i. Det fremgår af en pressemeddelelse, der er blevet sendt ud fredag aften.
- [...] Comsa ser sig nødsaget til at gå i rette med nogle af de udmeldinger, der er kommet fra Odense Letbane i de seneste dage, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.
Uenighed om kontrakt
Virksomheden er uenig med Odense Letbane i, hvem der er ansvarlig for at opnå den omtalte godkendelse fra Banedanmark, ligesom der er uenighed om, hvilken betydning pandemien har haft for arbejdet.
- Comsa er af den opfattelse, at det tydeligt fremgår af kontrakten, at ansvaret for grænsefladerne er hos Odense Letbane.
Med grænsefladerne menes der de områder, der grænser op til Banedanmark
- Comsa afviser enhver anden tolkning af kontrakten, taget i betragtning at OL (Odense Letbane red.) tydeligvis havde ansvaret for grænsefladen med Banedanmark. Dette var et fornuftigt og logisk arrangement, da Comsa er et udenlandsk entreprenørfirma, hvor Banedanmark og OL er offentligt finansierede instanser, som i sidste ende har samme andelshaver.
Den spanske entreprenør fastholder i pressemeddelelsen sin ret til økonomisk kompensation og til at forlænge fristen for aflevering af projektet.
Pandemi og begrænsninger
Ifølge Comsa har man i en lang periode rapporteret til Odense Letbane, at godkendelserne fra Banedanmark er afgørende. Ligeledes skriver Comas i pressemeddelelsen, at man månedligt har givet opdaterede estimater på, hvornår projektet kan være færdigt.
Derudover skriver man, at man i "lang tid" har kendt til risikoen for, at færdiggørelsen af projektet ville skride til ind i 2022, hvis ikke problemerne med godkendelser blev løst hurtigt.
Derfor bad man Odense Letbane sikre, at godkendelserne kunne nås i tide, lyder det.
- Ydermere har covid-19 pandemien også haft betydelig indflydelse på arbejdsprocessen i projektet som følge af de restriktioner og begrænsninger for at udføre nogle aktiviteter, skriver man.
Forklaringsmøde på vej
Der har i længere tid været indikationer på, at tidsplanen for letbanen ville skride. Comsa meddelte tilbage i september, at en overdragelse kunne finde sted senest 31. december, men det var betinget af, at man ved udgangen af oktober havde godkendelserne fra Banedanmark på plads.
Det var ikke opfyldt, da oktober var omme, men alligevel blev politikerne i Odense først informeret om forsinkelsen efter kommunalvalget, hvor letbanen var et centralt emne i valgkampen.
Søren Windell (K), der er medlem af økonomiudvalget, valgte derfor torsdag at indkalde Odense Letbane til et møde med økonomiudvalget, hvor forløbet skal forklares.
Til TV 2 Fyn siger Odense Letbanes direktør, Mogens Hagelskær, at ansvaret ligger hos Comsa.
- Kontrakten efterlader ingen tvivl: Det er Comsa, der har ansvaret for at aflevere den færdigbyggede letbane. Det er set før, at når en entreprenør bliver presset til sidst, forsøger den at løbe fra sit ansvar, fortæller han.
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ønsker ikke at kommentere Comsas pressemeddelelse og henviser til, at det er et anliggende mellem Comsa og Odense Letbane. Han oplyser i øvrigt, at han afventer mødet mellem Økonomiudvalget og Odense Letbane.
Citaterne er oversat fra engelsk. Den fulde pressemeddelelse kan læses i sin originale form herunder.
- Det her handler om, at Comsa ikke har levet op til deres kontrakt og deres forpligtigelser. Vi har regnet på deres tidsplan, og er kommet frem til, at de også i november godt kunne nå tidsfristen, hvis de ønskede at sætte de rigtige ressourcer på, sætte de rigtige hold på og rykke lidt rundt på nogle af testene, lyder det fra direktøren.
Letbane med jernhandske
Odenses borgmester er tilfreds med forklaringen fra Odense Letbane.
- Der står et billede tilbage af en letbane, der har taget jernhandsken på og har taget fat i denne store spanske globale spiller for at sikre, at de passer på odenseanernes skattekroner, siger Peter Rahbæk Juel, der kalder forsinkelsen af letbanen utilfredsstillende.
Venstres medlem af Økonomiudvalget er dog ikke overbevist om forklaringen fra Odense Letbane efter dagens møde.
Køreledninger på Odense Letbane revet ned på trafikeret vej
Et køretøj med lift har mandag eftermiddag ved et uheld revet køreledninger ned på Middelfartvej i Odense. Søg andre veje, lyder det fra politiet.
Flere køreledninger er mandag eftermiddag blevet revet ned, og flere master er blevet ødelagt på Odense Letbane ved Middelfartvej i Odense-bydelen Bolbro.
De nedrevne køreledninger ligger på vejen og giver trafikale udfordinger på Middelfartvej.
- Der er en varebil med en lift, som er stødt på ledningerne og har revet dem ned. De har så væltet en lyskrydsstander, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Køreledningene hænger i 5,5 meters højde. Et køretøj har en maksimumhøjde på fire meter, så der er tale om en betydelig overskridelse. Det er endnu for tidligt at sige, om episoden får konsekvenser for føreren af bilen. Det er politiet ved at undersøge, men der er umiddelbart tale om et uheld.
Søg andre veje
Uheldet skete på Middelfartvej i krydset ved Christmas Møllers Vej og Roesskovsvej. Der er teknikere i gang med at reparere lyskrydset, men der kan gå lidt tid, før trafikken er normal.
- Man kan godt passere derude, men der kan hurtigt gå en time, så hvis det er muligt, så søg andre veje, siger vagtchefen.
Der er både politi, beredskab, folk fra letbanen og teknikere på stedet.
Odense Letbane reparerer skaderne
Odense Letbane oplyser, at der ikke var tændt for kørestrømmen på letbanestrækningen, da uheldet skete omkring klokken 16.20.
- Vi er i gang med at danne os et overblik over skaderne og i gang med at reparere køreledningerne, siger Flemming Ø. Pedersen, der er presseansvarlig hos Odense Letbane.
Der er mindst to master, der er blevet ødelagt som følge af mandagens uheld. Flemming Ø. Pedersen håber, at skaderne på Odense Letbane er repareret i løbet af tirsdag.
Øjenvidne: Det så voldsomt ud
Der var en del øjenvidner til uheldet. En af dem var Magnus Vilsgaard, der fortæller, at køretøjet tog alle ledningerne med sig, og at en lygtepæl væltede.
- Jeg er imponeret over, at der er ingen, der er kommet til skade. Det så voldsomt ud, siger Magnus Vilsgaard.
Letbanen er i gang med at blive testkørt på strækningen. Den er endnu ikke åbnet, og den forventes tidligst at åbne i 2022.
- Jeg er meget utilfreds med, at man går og putter med datoerne og ikke melder noget ud, og så må jeg konstatere, at de meldinger Comsa kom med, er dem der er blevet til virkelighed, siger Christoffer LIlleholt.
BaneDanmark gav onsdag langt om længe de nødvendige tilladelser til, at Odense Letbane kan genoptage testkørslerne. Det betyder, at letbanen allerede fra mandag igen vil lave testkørsler på hele strækningen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her