Odense Letbane: Sådan kommer vogne, logo og stationer til at se ud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Letbane løftede onsdag sløret for, hvordan vogne, logo og stationer kommer til at se ud, når togene skal køre rundt i Odense i 2020.
Onsdag blev det afsløret, hvordan Odenses kommende letbane kommer til at se ud, når den efter planen åbner i 2020.
Leverandørerne af letbanevognene og transportsystemet har i over et halvt år arbejdet sammen med Odense Letbane om designet, der blev præsenteret i Odeon.
Vil ikke betale så meget: Nu skal Odense Letbane i retten
Odense Letbane er ikke enige med Taksationskommissionen i, hvor mange penge, de skal betale for arealerne, som letbanen skal ligge på. Derfor skal den første af flere sager omkring størrelsen på erstatningerne i forbindelse med ekspropriation nu for domstolene.
Arbejdet med letbanen i Odense er i fuld gang. Men det er ikke kun de mange maskiner rundt omkring på byggepladserne i Odense, der er i fuld gang.
Nu skal domstolene også inddrages.
Siden efteråret 2015 har Ekspropriationskommissionen afgjort 385 sager, hvor 150 af dem har handlet om ekspropriationer i forbindelse med arealet, som skal bruges til letbanen. I 36 af sagerne er der blevet anket til den højere instans Taksationskommissionen, fordi der var utilfredshed med, hvor mange penge, der skulle betales for ejendommen.
I nogle af de ankede tilfælde har Taksationskommissionen så besluttet, at beløbene skulle være markant højere end dem, der er blevet tilkendt i Ekspropriationskommissionen.
Odense Letbanes administrerende direktør Mogens Hagelskær vil nu gå rettens vej, fordi Taksationskommissionens afgørelser har kostet letbaneprojektet flere millioner i ekstraregning.
- Vi forvalter skatteborgerpenge, og vores bestyrelse forventer derfor, at vi retsligt efterprøver, om der er blevet tildelt for mange penge i erstatning ved Taksationskommissionen, siger direktøren og fortsætter:
- En så stor uenighed hos de to kommissioner kan vi ikke tillade os at se igennem fingrene med. Det må prøves ved retten. Ligeledes vurderer vores juridiske rådgivere, at begge kommissioner i nogle af sagerne har tildelt for høj erstatning.
Ingen privatpersoner inddrages
Selvom Odense Letbane har besluttet sig for at gå rettens vej, kan direktøren for Odense Letbane godt forstå, hvis det skaber frustrationer hos nogle.
- Vi har stor forståelse for, hvis nogle af de berørte parter bliver frustrerede over, at vi nu går rettens vej, siger han i en pressemeddelelse.
Direktøren forsikrer da også odenseanerne om, at det kun er erhvervsejendomme, som letbanen vil trække i retten.
- Selvom vi alene går til domstolene i sager vedrørende erhvervsejendomme, og altså ikke vedrørende almindelige husejere, er det selvfølgelig en alvorlig sag, og der kan være meget på spil for den erhvervsvirksomhed, som bliver involveret. De pågældende kan blive stillet i en vanskelig situation, hvis det ender med, at retten afgør, at de skal af med penge, som de i en tidligere instans er blevet tildelt.
Odense Letbane er indtil der er faldet dom i sagerne stadig forpligtet til at betale de erstatninger, som ankeinstansen Taksationskommissionen har fastsat.
To årsager til rettens vej
- Den ene årsag drejer sig om det, som hedder "fradrag for fordele". Her er der tale om, at en grundejer, som har fået eksproprieret en mindre del af sin grund, kan forvente en værdistigning på resten af grunden, fordi ejendomsværdierne vil stige på grund af nærheden til letbanen. Her mener Odense Letbane samt letbanens juridiske rådgivere, at både Ekspropriationskommissionen og Taksationskommissionen i en række sager har trukket for lidt fra i erstatningerne i forhold til den kommende værdiforøgelse af ejendommen.
- Den anden årsag er forskellige tolkninger hos de to kommissioner vedrørende erhvervslejemål. Der er nemlig stor forskel i Ekspropriationskommissionens og Taksationskommissionens fortolkning af ekspropriationslovgivningen og erhvervslejeloven. Denne forskellige vurdering mellem de to kommissioner, ønsker Odense Letbane ligeledes prøvet ved domstolene
- Der er gjort et grundigt forarbejde med brandet - det vil sige fortællingen, logoet og farverne - samt et minutiøst arbejde med at få designet en særdeles funktionel letbane i et enkelt, let og roligt moderne design, så Odense Letbane både lever op til at være let at bruge for alle kunder og lever op til byens forventninger om en letbane, der understøtter Odenses identitet, siger Odense Letbanes administrerende direktør, Mogens Hagelskær.
Logo med symbolik
Det er det tyske firma Stadler Pankow GmbH, som leverer de 16 vogne, og spanske Comsa S.A.U., der lægger skinner, rejser master og bygger stationer.
Det røde O i letbanens logo står for Odense, mens den vandrette streg både symboliserer L for "letbane" og togets skinner.
De røde sæder, der er letbanens brandingsfarve, kan afprøves på Odeon.
Vogne bliver hvide
Når letbanen i 2020 kører gennem byen, skal passagerer kigge efter et tog i en cremet, hvid farve. For hurtigt at kunne spotte dørene markeres de med rødt.
Ligesom Metroen i København og letbanen i Aarhus bliver stationerne i Odense udstyret med elektroniske trafiktavler, der præcist kan fortælle, hvornår toget kommer. Rødt LED-lys kommer til at være kendetegnet for stationerne.
Letbanens perroner er designet helt uden trinforskelle. På den måde er det nemt for trafikanter i kørestol, med barnevogne eller cykler at tage letbanen gennem byen.
Letbanens første etape kommer til at køre fra Tarup til Hjallese med stop ved Odense Banegård, Syddansk Universitet og Nyt OUH. Ruten bliver 14,5 kilometer lang og med 26 stationer.
Serieforbryder stoppet efter 37 butikstyverier og røverier
kopieret!
En 37-årig mand fra Odense Kommune har ikke siddet på hænderne de seneste måneder. Fra midt i oktober har han nemlig begået svimlende 37 butikstyverier og røverier i Odense.
Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel til TV 2 Fyn.
- Der er primært tale om dagligvarebutikker, og i går blev han så anholdt i en butik i det vestlige Odense, siger Mads Boel og tilføjer, at manden nu er blevet varetægtsfængslet frem til 6. februar.
Truende og fysisk
Varetægtsfængslingen sker på baggrund af de seneste 17 tilfælde af butikstyverier og røverier.
De første 20 tilfælde er ifølge Mads Boel håndteret af Fyns Politi, som er ved at udarbejde et anklageskrift mod manden. Sagen bliver taget op senere i år.
- Efter de tilfælde har han begået 17 nye tilfælde, siger Mads Boel.
- Han har været både truende og fysisk, og derfra udviklede nogle af tyverierne sig til røverier, siger Mads Boel, der oplyser, at manden ikke har benyttet sig af våben i forbindelse med røverierne.
Fyns Politi vil ikke komme det nærmere, om manden er gået efter bestemte varer, om han var påvirket i gerningsøjeblikkene, eller hvordan røverierne mere specifikt udspillede sig. De oplysninger indgår nu som en del af efterforskningen, lyder det.
Anholdelsen onsdag foregik i god ro og orden, oplyser Mads Boel, der ikke vil komme det nærmere, hvilken dagligvarebutik der var tale om.
Når den tre uger lange varetægtsfængsling er overstået, skal der tages stilling til, om den skal forlænges, eller om der kan rejses tiltale mod manden.
37-årig mand varetægtsfængslet for butikstyveri og røveri #politidk https://t.co/inC6QwRpHw
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 16, 2025
Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om
kopieret!
Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.
Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.
Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.
- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.
- Men der blev jeg fornærmet og sagde nej tak.
- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.
Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.
Lige bortset fra på ét punkt.
Kommuner udnytter ikke sårbare
Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.
Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.
Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.
- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.
Hvad er peer-peer?
Peer betyder ligestillet eller ligemand.
Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.
Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.
Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.
Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.
- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.
Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.
En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.
- De forstår mig
Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.
Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?
- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.
Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.
For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.
- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’
- Step op
Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.
Og lederen af Stoppestedet stemmer i.
- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.
- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.
For Ida Truelsen er der ingen tvivl.
- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.
Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?
- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.
Rådmand er positiv
På ældre- handicaprådmand Brian Dybros (SF) kontor bliver Idas opfordring taget imod med kyshånd.
- Jeg forstår virkelig godt Idas ønske om at have sådan nogle stillinger. Jeg deler det fuldstændig, siger han.
- Det er simpelthen så godt, både for de unge som har en sindslidelse, og så skaber det håb for andre unge mennesker, som det også hjælper, siger Brian Dybro, der håber at peer-peer stillinger kan blive en del af næste års budgetaftale.
Det vurderes, at der eksister lidt over 200 peer-peer stillinger på landsplan, hvor størstedelen findes i regionen. I Region Syddanmarks psykiatri eksisterer der 38 stillinger.
Lav risiko for at mund- og klovsyge spreder sig til Danmark
kopieret!
Der er lav sandsynlighed for, at smitten med mund- og klovsyge i Tyskland breder sig til danske dyr.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Vurderingen kommer, efter at der for første gang i mange år har været et udbrud med sygdommen i en besætning med vandbøfler på en gård uden for Berlin.
Det er første gang siden 1988, at der er konstateret mund- og klovsyge i Tyskland.
Hvordan udbruddet med sygdommen er kommet til Tyskland, er ifølge Fødevarestyrelsen stadig uvist.
Derfor understreger styrelsen, at truslen mod Danmark er blevet vurderet med "en vis grad af usikkerhed" og ligeledes kan blive ændret med kort varsel.
Axelsen spiller sig stensikkert videre
kopieret!
Den fynske badmintonstjerne Viktor Axelsen er sikkert videre til kvartfinalen i India Open.
Med cifrene 21-11, 21-14 vandt fynboen, der er nummer fem på verdensranglisten, over verdens nummer 35, Jia Heng Jason Teh fra Singapore.
I fredagens kvartfinale venter endnu en spiller fra Singapore, når han møder verdens nummer 13, Kean Yew Loh.
Her er forklaringen på omfattende strømafbrydelse på Fyn
kopieret!
Hele Middelfart var natten til torsdag uden strøm i en time.
Strømafbrydelsen skyldtes, at energikonceren Trefor El-net mistede forbindelsen til naboområdets 60 kV-elnet. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
- Der er normalt to 60 kV-forbindelser ind til Middelfart fra naboområdet Vores El-net. Den ene af disse forbindelser var udkoblet på grund af et planlagt vedligeholdelsesarbejde, og den anden forbindelse blev udkoblet på grund af en fejl i naboområdets elnet. Dermed betød afbrydelsen, at byen blev mørklagt, oplyser Trefor.
Så mange husstande var uden strøm
13.700 husstande var uden strøm, hvilket også påvirkede vandforsyningen og fibernettet.
Fejlen opstod klokken 00.09, hvorefter forsyningen blev genetableret fra naboområdet, og klokken 01.09 havde alle kunder strøm igen.
- Trefor El-net beklager de gener, som strømafbrydelsen må have medført, lyder det i pressemeddelelsen.
Der bor 16.500 mennesker i Middelfart og 40.000 mennesker i hele kommunen. Du kan se her, præcis hvilke veje der blev ramt af strømafbrydelse.
Togforsinkelser til og fra Fyn fortsætter op ad formiddagen
Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører stadig med forsinkelser på mellem 10 og 20 minutter, og der er enkelte aflysninger.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
Forsinkelserne skyldes en signalfejl ved Slagelse. Banedanmarks teknikere er på sagen, men DSB kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår togene igen kan køre til tiden.
Du kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden du tager afsted.
Er du mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSB’s hjemmeside.
Denne mand er mistænkt for at afpresse og snyde fynbo
kopieret!
To personer er mistænkt af politiet i en sag om afpresning, hvor de har afpresset en ældre mand fra Assens Kommune. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Afpresningen er ifølge politiet sket, både ved at de mistænkte har fået udleveret kontanter og har foretaget hævninger på den ældre mands dankort i en hæveautomat.
I forbindelse med den ene hævning er den ene gerningsmand fanget på overvågningen ved Danske Banks hæveautomat i Glamsbjerg. Det er sket 10. november 2024.
Har du set manden?
Fyns Politi har offentliggjort et billede af gerningsmanden og beder om hjælp til at identificere personen.
- Da sagen stadig er under efterforskning, er det begrænset, hvad vi kan sige, men vi håber meget, at nogle borgere kan hjælpe os med et id på den her person, som vi mistænker for afpresning af en ældre borger, siger politikommissær Preben Skytthe fra Nærpolitienheden i Assens.
Hvis man kan genkende personen på billedet, kan man henvende sig til Nærpolitienheden i Assens eller kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114. Man kan også tippe politiet via politi.dk.
Det er fra i aften, du skal kigge op på nattehimlen
kopieret!
Der sker noget opsigtsvækkende på nattehimlen i løbet af de næste dage og uger, og allerede fra torsdag aften kan du kigge med, hvis vejret på Fyn tillader det.
Mange af planeterne i Solsystemet vil ekstraordinært være samlet på himlen samtidig efter solnedgang.
- Særligt står Saturn og Venus lige ved siden af hinanden fra 16. til 20. januar. Og hvis vejret samarbejder, giver januar god mulighed for ved selvsyn at se, hvordan planeterne flytter sig langsomt hen over himlen, siger Johan Peter Uldall Fynbo, der er professor ved Niels Bohr Instituttet, til videnskab.dk .
Sker igen om 136 år
I første omgang vil seks planeter den 21. januar helt ekstraordinært være at finde på himlen samtidig. Det drejer sig om Venus, Mars, Saturn, Jupiter, som du kan se med det blotte øje, samt Uranus og Neptun, som kræver teleskop.
Når du kigger op på nattehimlen, kan man nemt blive i tvivl om, hvorvidt det er en stjerne eller en planet. Der findes mange apps til telefonen, som kan guide dig på vej, og ellers er en god huskeregel, at en stjerne ser ud til at blinke. Det gør en planet ikke.
Endnu vildere bliver det for astronominørder i februar, når Merkur, der ligger tættest på Solen, også dukker op på nattehimlen sammen med de seks andre planeter. Det sker 28. februar.
Misser du fænomenet, sker det igen 19. maj 2161 - altså om 136 år, oplyser astronomimediet Star Walk.
Om fynboerne overhovedet får glæde af fænomenet, afhænger i høj grad af det skyede vejr.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Politiet rykkede ud til melding om fyrværkeri - kan trække tråde til våbenhvile
kopieret!
Selvom vi er et par uger inde i det nye år, fik politiet onsdag aften to-tre anmeldelser om affyring af fyrværkeri i Egeparken. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Milan Holck.
- Vi var derude og så lidt fyrværkeri, men vi kunne ikke se, hvor det kom fra, fortæller vagtchefen til TV 2 Fyn.
Derfor fandt man heller ikke frem til dem, der stod bag, og hvorfor der skulle fyres krudt af. Politiet har dog en teori:
- Vi gætter på, at det måske har noget med våbenhvilen i Gaza at gøre.
Fyrværkeriloven blev sidste år strammet, så man kun må affyre i perioden 31. december til 1. januar, og vagtchefen minder om, at selvom man mener, man har noget at fejre, så er det ulovligt at affyre fyrværkeri.
Bilister advares om ubehageligt fænomen
kopieret!
Meget fugtig luft ligger i øjeblikket over Danmark, og der er registreret tåge flere steder i landet.
Derfor har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet, med undtagelse af Bornholm. Det betyder, at sigtbarheden kan være under 100 meter.
Varslet gælder i øjeblikket frem til klokken 9, men DMI oplyser, at de løbende vil holde øje med udviklingen.
Over 13.000 husstande ramt af strømafbrydelse mens de sov - se om du var ramt
kopieret!
Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at en strømafbrydelse i Middelfart betød, at over 13.000 husstande var uden strøm i knap halvanden time fra lidt over midnat.
Strømmen skulle være kommet igen, og mange har formentlig ikke lagt mærke til, at strømmen var gået, da de har ligget og sovet.
Alligevel er det en god idé at tjekke enkelte apparater, om de virker. Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at det er vigtigt at undersøge, om fyr og cirkulationspumpe er startet, som de skal, og at fryseren og køleskabet fungerer.
Energi Fyn forventer ikke yderligere forstyrrelser.
Du kan se, om dit hjem har været ramt her.
Store ændringer på vej - kommunale topfolk beder borgere og Christiansborg om arbejdsro
kopieret!
2025 står i de helt store reformers tegn i landets kommuner.
Regeringen har varslet en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet med nedlæggelse af jobcentrene.
Samtidig står også folkeskolen, ældreplejen, sundhedsvæsnet og socialområdet for skud.
Alt det sker samme år, som der også er kommunalvalg, og det får KL's formandskab til at bede både landets borgere og politikere på Christiansborg om tålmodighed og arbejdsro.
Har brug for tillid
- Vi siger meget ærligt, at der er meget på brættet i kommunerne i 2025. Vi ønsker, at det skal gå bedst muligt. Stabile rammer gør det nemmere for borgerne og for os.
- Der har vi brug for, at Christiansborg har vores ryg, når det bliver svært, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), der også er KL's næstformand.
Det gør han i anledningen af, at landets borgmestre og flere ministre torsdag og fredag er samlet i Aalborg til Kommunaløkonomisk Forum, hvor reformernes vej til praksis er på dagsordenen.
Peter Rahbæk Juel understreger, at der ikke nødvendigvis er utilfredshed med de mange reformer, der skal føres ud i livet.
- Heldigvis er mange af de reformer i vid udstrækning nogle, vi selv har været med til at efterspørge for at skabe forandringer til det bedre for borgerne.
Frygter utålmodige politikere
KL-toppen forudser dog, at implementeringen af reformerne kan føre til “støj på linjen”, hvor borgere vil stille spørgsmål til de nye tiltag, der kan være forskellige fra kommune til kommune.
Utilfredsheden kan blive til "sager" i medierne, som kan få nogle af Christiansborgs politikere på banen.
Derfor opfordrer de både borgere og politikerne på Christiansborg til at udvise tålmodighed og vente på evalueringer af reformerne, inden de laver om igen.