I Middelfart Kommune åbnede dørene onsdag op for de første elever. De resterende klasser op til femte er kommet til hen over torsdag og fredag.

Ifølge borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen er genåbningen gået godt.

- Børnene er gode til at modtage instruktioner fra de voksne, så det går rimeligt glat. Jeg oplever faktisk også, at forældrene er meget trygge ved at sende børnene afsted. Vi kan også se det på tallene. Vi har meget få, der ikke kommer i skole, siger han til TV 2/Fyn.

På trods af den glatte genåbning, er der indenfor de eksisterende rammer ikke plads til flere elever, fortæller borgmesteren. Problemet er, at hvis skolerne lever op til Sundhedsstyrelsen retningslinjer kræver det dobbelt så mange lokaler, som der nu er til rådighed.

Skal der skal være plads til sjette klasse og opefter, bliver kommunen nødt til at være kreative.

- Vi har en masse hoteller der står ledige, hvor der også er undervisningsfaciliteter. Så må vi gå i dialog med hotellerne om, hvordan vi kan bruge deres undervisningslokaler, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

God genåbning

På Ejby skole i Middelfart er skoleleder Anja Lund Bekker enig i, at genåbningen er gået godt.

- Vi havde kriller i maven og var meget spændte, ligesom vores børn og forældre. Vi har brugt tre dage på at få lagt gode sten, vi kan gå på nu. Vi har gode strukturer og lavet rammer, som vores børn og personale trives i, siger hun.

Ifølge skolelederen har det været den helt rigtige aldersgruppe, der startede onsdag.

- Vi har taget imod nogen børn som hører rigtig godt efter, siger Anja Lund Bekker.

Hun forklarer, at der selvfølgelig er tale om børn, og det kan ske, de er for tæt på hinanden.

- Men som udgangspunkt har vores børn lært den nye struktur lynhurtigt og taget den til sig, siger skolelederen.

Tør ikke tænke på større elever

Ligesom Johannes Lundsfryd Jensen, kan Anja Lund Bekker også berette om pladsproblemer.

- Lige nu synes vi, det går rigtig fint. Vi er trygge, både når de er inde og ude. Hvis vi skal have sjette og syvende tilbage, så får vi udfordringer. Ottende og niende tør jeg slet ikke tænke på, siger hun og fortsætter.

-  Og så handler det om, at vi ikke har personale nok til at være i så mange rum, som vi har brug for at være i.

Hun tøver med at hente personale ind udefra, da det er uvist, hvor godt de kender skolen og børnene.

- Det skal ikke gå hen og blive opbevaring. Så giver det ikke mening, siger skolelederen.

Kreative løsninger

Johannes Lundsfryd Jensen forklarer, at ligesom med lokale-situationen forsøger man at være kreativ med undervisning og personale.

Derfor er naturvejledere i kommunen, der normalt ikke underviser, ude ved skolerne, hvor de laver udendørs forløb med børnene. Senere vil kommunen også involvere Middelfarts kulturinstitutioner.

- Vi arbejder hele tiden på at få mere personale ind, som kan lave rigtig gode forløb for børnene, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Desuden mener borgmesteren at hvis det gode vejr fortsætter, så skal skolerne blive ved med at være gode til at være udendørs. Ifølge Johannes Lundsfryd Jensen kan det have en positiv effekt for visse elever.

- Der er nogle elever, der normalt har svært ved lange dage inde, som pludselig blomstrer op, fordi det foregår udenfor, siger han.

Skal de større elever i folkeskolen tilbage på skolebænken, skal regeringen slække på de sundhedsfaglige krav.

Det siger Susanne Crawley (R), rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.

Hun var med, da Agedrup Skole mandag morgen tog imod andet hold i de små klasser.

Onsdag i sidste uge åbnede skolen med de yngste årgange i 0.- og 1. klasse, og var det så 2.- til 5. klasse, som skulle i skole for første gang efter i flere uger at være forhindret af coronavirussen coivd-19's greb om Danmark og resten af verden.

- Nu starter vi med at lave fysisk skole op til femte klasse. Men jeg vil her fra Odense sige til regeringen, at hvis man påtænker, at de ældre skolebørn skal starte i skole igen, så må man slække på de nogle af de sundhedsmæssige krav, så der er plads på skolerne, siger Susanne Crawley.

På Agedrup Skole er hver en kvadratmeter nu optaget af de små elever, som skal have plads til blandt andet at sidde i klasselokalerne med to meters mellemrum.

Men kan man leje eller låne andre lokaler?

- Det vil være en mulighed nogle steder, men andre steder er de fysiske rammer i lokalområdet på en sådan måde, at man er nødt til at have børnene på skolen.

- Det kan man ikke, hvis man skal leve op til de sundhedsfaglige krav, som der er i øjeblikket, siger Susanne Crawley.

- Og jeg vil også sige, at der er grænser for, hvor meget bøvl man kan udsætte skolebørn, forældre og lærere for. Så vil det være lettere, at de er derhjemme, tilføjer rådmanden.

Borgmester-opbakning

Susanne Crawley får opbakning fra sin borgmester, som også vil have regeringen på banen, hvis der skal åbnes for de ældre klasser.

Allerede nu er der skoler i Odense som ikke har plads til alle de små elever, og derfor ikke tilbyder undervisning alle ugens fem hverdage.

- Der bliver arbejdet på at finde løsninger. Det er en gradvis genåbning vi er i gang med, og skolerne gør det så godt den kan. Det er vigtigt, at det sundhedsmæssigt er forsvarligt, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

- Så der er nogen steder man lige skal have fundet de sidste løsninger og få dem på plads, så man kan få en så normal hverdag som muligt.

Hvad skal der til for, at få de ældste klasser i skole?

- Først og fremmest skal de ændres i de nationale påbud. Så der må vi lytte til, hvad regeringen og sundhedsmyndighederne siger, hvornår det er forsvarligt at udvide igen.

- Jeg ved, at der er rigtig mange lærere og skoleledere der er kreative, og har fundet måder at lave undervisning på, hvor man bruge grønne områder, idrætsfaciliteter, sportshaller, bruger byens rum og parker til at kunne lave en undervisning uden for matriklen.

- Det er jo en god måde til at få tingene til at hænge sammen på i en tid, hvor vi skal holde afstand.

- Vores situation er et kæmpestort spørgsmålstegn.

Det er meldingen fra Casper Lundgreen, som er lejrleder for Ungdommens Røde Kors.

De ved ikke, om de kan afholde sommerlejr i år, og hvordan det eventuelt kan lade sig gøre.

- Vi har brug for afklaring. Kan vi holde lejr? Under hvilke omstædigheder? Kan børnene komme til lejren? Kan vi lave overnatning? Er vi nødt til at lave en mindre lejr? Det er rigtig mange spørgmål, som vi bliver nødt til at få svar på.

Svar, som måske kan komme ud af forhandlinger, som indenrigsministeren har indkaldt til mandag.

Ekstra behov efter corona

For ifølge Casper Lundgreen er der hårdt brug for sommerlejre til udsatte børn.

- Vi har rigtig mange børn og unge i Danmark, som har det svært derhjemme og i skolen. Ferielejre er bare med til at give en pause fra en hård hverdag for de her unger, siger han.

Faktisk mener han, der er endnu mere brug for dem denne sommer, efter en tid hvor mange børn har været mere hjemme på grund af coronaudbruddet.

- Mens der er corona, er rigtig mange børn tvunget til at blive hjemme i nogle familier, der måske ikke helt fungerer. Så er det bare ekstra nødvendigt, at der bliver lavet en pause for dem til sommer, siger Casper Lundgreen.

Politiske forhandlinger mandag

Social - og Indenrigsminister Astrid Krag (S) har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om hjælp til socialt udsatte mandag.

- Udsatte børn i sårbare familier vil stadig kunne opleve et voksende pres. Derfor vil jeg nu forsøge at få bred opbakning til en række initiativer, der skal hjælpe disse grupper godt igennem de kommende måneder, siger Astrid Krag i en pressemeddelelse.

Hvor mange penge der eventuelt kan være på vej, og hvad hjælpen måtte ende med at indebære, er endnu uvist.

Det står dog klart for Casper Lundgreen, at organisationer som Ungdommens Røde Kors kan ende med et økonomisk problem, hvis der ikke bliver mulighed for sommerlejre i samme størrelse som tidligere.

- Hvis vi ikke kan få lige så mange børn med, er der også en del af vores finansiering, der falder, siger han.

Der er travlt med både opmåling af to meters afstand og rengøring af sakse, stole og spejle i Hårsaksen i Tommerup.

- Jeg har næsten ikke tid til at stå her og snakke med jer, lyder det fra Susanne Borne, som ejer fem frisørsaloner på Vestfyn.

Hun og hendes ansatte er nu i fuld gang med forberedelserne, inden de første kunder vender tilbage i salonerne mandag morgen.

- Vi laver rengøring og rykker rundt på stolene og spritter af og sørger for, der kan være to meters afstand, siger hun.

Nye retningslinjer

Søndag eftermiddag blev en række nye retningslinjer offentliggjort i forbindelse med et pressemøde, som erhvervsministeren havde indkaldt til. Her kom det blandt andet frem, at der skal sørges for ordentlig afstand mellem kunder og ekstra rengøring.

- Der skal gøres ekstra grundigt rent i butikslokalet, på dankort-automaten og så videre, og det er bedst, hvis hver medarbejder har deres egne arbejdsredskaber, og de skal gøres grundigt rent mellem hver kunde, sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S) på pressemødet.

Myndighederne har ved samme lejlighed udsendt retningslinjerne, som kan læses i detaljer her.

- De kommer lidt sent

De nye retningslinjer er de nu i gang med at forberede sig på og følge i de vestfynske saloner.

- Vi har heldigvis store saloner og mulighed for at åbne døre og vinduer og lufte ud, siger Susanne Borne.

Hun er glad for, der er kommet klarhed over, hvordan frisører skal forholde sig, selvom hun synes, myndighedernes retningslinjer kom lidt sent.

- Jeg havde håbet på, de kom senest i går. Det her er lige lidt sent, for nu skal jeg til at ringe rundt til personalet, og der er nok at lave, siger hun.

En bombe

Da beskeden, om at frisører kan genåbne fra mandag morgen, kom fredag, var det noget af en overraskelse for Susanne Borne.

- Jeg tænkte: "Jøsses, ser jeg forkert?" Jeg troede ikke mine egne øjne. Det var som at få en bombe i hovedet, siger hun.

Derefter gik det stærkt med at sætte gang i forberedelserne og tage imod bestillinger fra de mange, måske efterhånden langhårede, kunder.

- Vi startede fredag morgen ét minut i otte, og en halv time senere havde jeg nok taget de første 35 opkald. Det var uafbrudt, men det er jo dejligt, siger Susanne Borne.

Nu venter mere rengøring og forberedelser, inden de utålmodige kunder igen sætter sig i frisørstolene, og det er tiltrængt, for frisørmesterens økonomi har været presset.

- Det er dejligt, at vi kan starte nu. Det kan ikke gå hurtigt nok, når vi ser på bankbøgerne. Det koster os 100.000 kroner om måneden, og vi får jo ikke det hele dækket, siger Susanne Borne.