Fyns ubestridte romkuglekonge indgår alliance med tre destillerier
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For få år siden gik Carsten Bak Matthiesen konkurs med Strib Bageri. Nu er han kendt som Danmarks romkuglekonge og har indgået et samarbejde med tre destillerier.
Pludselig gik det stærkt, da Nørre Aaby Bageri i 2018 vandt prisen for landets bedste romkugler.
Nu er bageriet flyttet og har skiftet navn til Bak's Bakery & Deli, som leverer romkugler til 200 forhandlere på tværs af landet.
Der bliver lavet ti forskellige slags romkugler med flere end syv forskellige slags chokolade, men der bliver hele tiden prøvet nyt, og senest har ejer og direktør Carsten Bak Matthiesen indgået et samarbejde med tre destillerier.
Efter medarbejderflugt - nu vil borgmester skaffe hænder til ældreplejen
Borgmester Søren Steen Andersen vil sætte penge af til at skaffe nye elever til den stærkt kritiserede hjemmepleje i Assens kommune.
- Det er en skrue, der skruer sig selv nedad. Det har en selvforstærkende effekt.
Sådan siger Assens Kommunes borgmester Søren Steen Andersen (V) om de mange sosu'er, som sygemelder sig og siger op på grund af travlhed og dårlige vilkår i hjemmeplejen kommunen.
Selvom han er stolt af, at der netop er indkommet 22 ansøgninger til otte sosu-stillinger i kommunen, så kan der ikke i øjeblikket ansættes nye medarbejdere hurtigt nok til at fylde hullerne efter de mange sygemeldte sosu'er og dem, der slet og ret har sagt op.
Men til efteråret, når politikerne mødes for at budgetforhandle, håber borgmesteren at han kan få sine byrådskolleger med på idéen om at lave en rekrutteringspulje til netop sosu-området.
- Jeg kaster mig ind i at få en pulje til rekruttering. Det handler om at få nye elever ind og fastholde dem, der er her, sagde han søndag til TV 2 Fyn.
Langvarigt problem
Problemerne indenfor plejeområdet i Assens har været velkendte i tre år.
De skyldes i følge borgmesteren, at kommunen var "bagud" med 120 millioner kroner, og at der er blevet sparet massivt for at lappe hullet. Men med den seneste udligningsreform er der ikke længere behov for at skære ned, så nu vil Søren Steen Andersen have fokus på at skabe forbedringer.
Og der er nok at tage fat på, hvis man spørger kommunens medarbejdere og de pårørende, som den seneste uge har henvendt sig til TV 2 Fyn.
- Der er jo kommet flere ældre og færre sosu'er. Så giver det jo sig selv, sagde Gitte Schmidt, social- og sundhedshjælper samt fællestillidsmand, fredag til TV 2 Fyn om, hvorfor problemerne er så store netop nu, at en lang række medarbejdere siger op eller sygemelder sig.
- Vi er ikke tilfredse selv. Men det er det, vi arbejder efter. Det er det, vores arbejdsgiver har besluttet. Så derfor arbejder vi ud fra det. Det er ikke vores standard, men vi bliver nødt til at være loyale over for vores arbejdsgiver, siger Jane Dideriksen, der er social- og sundhedshjælper i Assens Syd.
På landsplan mangler der 8.500 medarbejdere på sosu-området.
- Det er Mosgaard i Oure, som laver noget godt whisky, så vi laver nogle whiskykugler. Vi har Njord i Aarhus, hvor vi får lavet en speciel gin med specielle krydderier, så vi får lavet ginkugler, og så har vi et samarbejde 1423 i Ringe, som har skaffet os en ægte jamaicarom, siger han.
Med andre ord går det godt, og de to bagerier under Bak's Bakery & Deli har tæt på 70 ansatte, men sådan har det ikke altid været med Carsten Bak Matthiesens bagereventyr.
Gik konkurs
I 2015 så det helt anderledes ud, da Carsten Bak Matthiesen måtte erklære Strib Bageri konkurs efter et skuffende regnskabsår.
Dengang var det blandt andet dagligvarebutikkernes bake-off, der tog hårdt på bageriets omsætning.
- Samfundsudviklingen og det med, at folk handlede, hvor det var nemmest, gjorde at vores salg mandag til fredag ikke var så godt, og det kunne vi ikke nå at hente ind i weekenden, siger Carsten Bak Matthiesen.
Derfor satser han i dag på kvalitet.
22-årig i kørestol skal på 110 kilometer lang vandretur i Sverige
En spastisk lammelse forhindrer ikke 22-årige Astrid Skovbakke i at udleve sine drømme. Sammen med otte hjælpere skal hun på en 110 kilometer lang vandretur i Sverige.
En 110 kilometer lang vandretur gennem den svenske vildmark kræver sin mand eller kvinde. Men for 22-årige Astrid Skovbakke skal der lidt mere til end det.
Hun har cerebral parese, som betyder, at hele hendes krop bevæger sig anderledes end normalt. For eksempel kan hun ikke gå, og hun har svært ved at tale i andet end enstavelsesord.
Derfor kræver det ikke mindre end otte gæve kvinder og en terrængående kørestol, når Astrid Skovbakke skal gennemføre Fjällräven Classic i de svenske fjelde.
- Hun bliver glad af at komme ud i naturen og få nogle fantastiske oplevelser, vil gerne vise, at selvom man har udfordringer, som hun har, kan man godt, hvis man bare tør, siger Astrids mor, Mette Skovbakke.
Drøm igennem flere år
Drømmen om at deltage i Fjällräven Classic, hvor flere end 2.000 personer i løbet af en uge vandrer 110 kilometer i individuelt tempo, begyndte for flere år siden.
En af Astrid Skovbakkes assistenter har allerede gået turen tre gange.
- Og hver gang er hun kommet hjem og har sagt, at hun godt kunne tænke sig at dele den her oplevelse med Astrid, siger Mette Skovbakke.
Heldigvis er familien glad for friluftslivet og forsøger at se muligheder frem for begrænsninger, så lidt efter lidt begyndte de luftige idéer at forme sig til en konkret plan, og i 2019 tog Astrid Skovbakke og familien de første armtag med en lang vandretur.
Det skete på en 75 kilometer lang vandretur på øhavsstien på Sydfyn, som også var arrangeret af Fjällräven. Den smalle sti og den stenede rute langs vandet var en udfordring at forcere med kørestolen, men det lykkedes ved fælles indsats.
- Fjällräven var henne og sige, at vi kunne gå en alternativ rute med vognen, men det gjorde vi ikke, vi tog den oprindelige rute med alle de udfordringer, der var, siger Mette Skovbakke.
Flere dage og særlig kost
Både Astrid og Mette Skovbakke og de fem hjælpere, som Astrid blandt andet kender fra Egmont Højskolen i Midtjylland, skal alle sove i telt og primært leve af frysetørret mad.
Det giver endnu en udfordring.
- Astrid har fødevareallergier, så vi har selv lavet en del af det tørkost, hun skal spise, siger Mette Skovbakke.
For det er vigtigt at få den rigtige kost og næring, selvom hun ikke selv skal vandre. I det ujævne terræn bliver Astrid Skovbakke kastet rundt i stolen, og det kræver meget energi at holde kroppen oppe i kørestolen, der hele tiden bliver skubbet og trukket af tre personer.
Derfor får holdet mere tid til at gennemføre ruten.
- Når Astrid er spastiker, kan hun ikke holde til at gå 25 kilometer om dagen i det terræn, så vi har fået et par dage ekstra af Fjällräven til at gå i, siger Mette Skovbakke.
Og hvis de stenede passager bliver en for stor mundfuld, er der også råd for det:
- Vi har også et bæresystem med, hvis det bliver helt umuligt at komme igennem med vognen.
- Vi vil ikke have det ud at ligge på en tankstation eller i en netto, for så nedgraderer man produktet, så kan man ikke bevare det gourmetprodukt, det er blevet til, siger han.
Ifølge Dannie Kjeldgaard, der professor og institutleder på SDU, kan det være en god prioritering.
- Vi står i en meget omskiftelig verden med store kriser - klimakrise, coronakrise - og der trækker forbrugerne sig tilbage til noget tradition og nostalgi, som jeg tror gør, at romkuglen kan have en effekt af det trygge og det kendte, det der var engang, siger han og fortsætter:
- Det er på den ene side. På den anden side også det, at vi ikke har kunnet rejse så meget, der er mange ting, vi ikke kan gøre, så vi tyer til de små luksusvarer.
Sidste år solgte Bak's Bakery & Deli to millioner romkugler, og Carsten Bak Matthiesen har en intention om at øge salget - men ikke om at sælge ud.