En 110 kilometer lang vandretur gennem den svenske vildmark kræver sin mand eller kvinde. Men for 22-årige Astrid Skovbakke skal der lidt mere til end det.
Hun har cerebral parese, som betyder, at hele hendes krop bevæger sig anderledes end normalt. For eksempel kan hun ikke gå, og hun har svært ved at tale i andet end enstavelsesord.
Derfor kræver det ikke mindre end otte gæve kvinder og en terrængående kørestol, når Astrid Skovbakke skal gennemføre Fjällräven Classic i de svenske fjelde.
- Hun bliver glad af at komme ud i naturen og få nogle fantastiske oplevelser, vil gerne vise, at selvom man har udfordringer, som hun har, kan man godt, hvis man bare tør, siger Astrids mor, Mette Skovbakke.
Drøm igennem flere år
Drømmen om at deltage i Fjällräven Classic, hvor flere end 2.000 personer i løbet af en uge vandrer 110 kilometer i individuelt tempo, begyndte for flere år siden.
En af Astrid Skovbakkes assistenter har allerede gået turen tre gange.
- Og hver gang er hun kommet hjem og har sagt, at hun godt kunne tænke sig at dele den her oplevelse med Astrid, siger Mette Skovbakke.
Når Astrid er spastiker, kan hun ikke holde til at gå 25 kilometer om dagen i det terræn
Heldigvis er familien glad for friluftslivet og forsøger at se muligheder frem for begrænsninger, så lidt efter lidt begyndte de luftige idéer at forme sig til en konkret plan, og i 2019 tog Astrid Skovbakke og familien de første armtag med en lang vandretur.
Det skete på en 75 kilometer lang vandretur på øhavsstien på Sydfyn, som også var arrangeret af Fjällräven. Den smalle sti og den stenede rute langs vandet var en udfordring at forcere med kørestolen, men det lykkedes ved fælles indsats.
- Fjällräven var henne og sige, at vi kunne gå en alternativ rute med vognen, men det gjorde vi ikke, vi tog den oprindelige rute med alle de udfordringer, der var, siger Mette Skovbakke.
Flere dage og særlig kost
Både Astrid og Mette Skovbakke og de fem hjælpere, som Astrid blandt andet kender fra Egmont Højskolen i Midtjylland, skal alle sove i telt og primært leve af frysetørret mad.
Det giver endnu en udfordring.
- Astrid har fødevareallergier, så vi har selv lavet en del af det tørkost, hun skal spise, siger Mette Skovbakke.
For det er vigtigt at få den rigtige kost og næring, selvom hun ikke selv skal vandre. I det ujævne terræn bliver Astrid Skovbakke kastet rundt i stolen, og det kræver meget energi at holde kroppen oppe i kørestolen, der hele tiden bliver skubbet og trukket af tre personer.
Derfor får holdet mere tid til at gennemføre ruten.
- Når Astrid er spastiker, kan hun ikke holde til at gå 25 kilometer om dagen i det terræn, så vi har fået et par dage ekstra af Fjällräven til at gå i, siger Mette Skovbakke.
Og hvis de stenede passager bliver en for stor mundfuld, er der også råd for det:
- Vi har også et bæresystem med, hvis det bliver helt umuligt at komme igennem med vognen.
