Der venter et særligt syn for dem, der lægger vejen forbi havnen i Middelfart i dag.
Her ligger den schweiziske rigmand Willy Michels yacht Vive La Vie til kaj. Og det er en pokkers stor yacht, der måler lidt over 59 meter i længden. Ifølge vesselfinder, hvor man kan se positioner for skibe, ankom yachten torsdag morgen klokken 06.30.
Om Willy Michel er ombord på skibet, og hvad hans eventuelle formål med et ophold i Danmark er, er for TV 2 Fyn ukendt. Willy Michel er ifølge mediet Forbes god for 5,4 milliarder dollars - 36 milliarder danske kroner. Penge, som han har skabt i medicinindustrien.