Nordic Waste-ejer udtaler sig for første gang siden jordskred
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nordic Waste er fredag gået konkurs og har dermed efterladt regningen efter jordskreddet ved virksomheden til skatteborgerne.
Dramatisk udvikling: Nordic Waste konkurs - ejere frasiger sig fremtidigt økonomisk ansvar
Hård og nødvendig beslutning, siger bestyrelsesformand i Nordic Waste., Søren Hansen. Udgifterne til rådgivere og
entreprenører til de omfattende afværgeforanstaltninger vil blive betalt, men som følge af konkursen stopper Nordic Wastes ansvarsforpligtelse i forhold til sagen, og den bliver ikke overtaget af selskabets ejere, hedder det.
Nordic Waste har kastet håndklædet i ringen og begæret sig selv konkurs, og ejerne - den fynske Østergaard-familie -overtager ikke regningen med oprydningen
En ny rapport fra COWI, at bekæmpelse og oprydning vil tage flere år og potentielt indebærer en regning på op imod 2,2 milliarder kroner.
- Nordic Waste deler til fulde alles bekymring for jordskredet. Desværre har jordskredet nået et omfang, som gør, at vi som virksomhed ikke er i stand til at løfte opgaven med at bekæmpe det. Det er derfor ikke praktisk muligt for os at leve op til påbuddet om, at overtage det videre arbejde med at stoppe jordskredet. Derudover overstiger alene den økonomiske sikkerhedsstillelse i påbuddene langt selskabets økonomiske formåen samt juridiske forpligtelse. Af den grund er vi desværre nødt til at indgive konkursbegæring for Nordic Waste. Konkursen sker bestemt ikke med vores gode vilje, men er en hård og nødvendig beslutning, siger bestyrelsesformand i Nordic Waste, Søren Hansen.
Her stopper ansvaret
De af Nordic Waste udtagne forsikringer indgår naturligvis i boet. Udgifterne til rådgivere og entreprenører til de omfattende afværgeforanstaltninger, som blev iværksat af virksomheden, vil også blive betalt – der er tale om et betydeligt tocifret millionbeløb.
- Som følge af konkursen stopper Nordic Wastes ansvarsforpligtelse i forhold til sagen, og den bliver ikke overtaget af selskabets ejere, hedder det.
Hermed forventes det, at den garanti på 205 millioner kroner, som staten vedtog for få dage siden, kommer til at dække hovedparten af regningen for oprydning.
Nordic Waste havde i sidste regnskabsår en egenkapital på 16 millioner - halvdelen af beløbet i likvider.
Det er 15 måneder siden, at Torben Østergaard Nielsen og hans to døtre blev hovedaktionærer i Nordic Waste.
I god tro
Ifølge bestyrelsesformand Søren Hansen blev virksomheden og de geologiske forhold undersøgt grundigt.
- Intet pegede hen imod det, vi ser udfolde sig i dag. Heller ikke formelle risikovurderinger med fokus på de geologiske forhold gav grund til bekymring. Derudover tegnede vi miljøforsikring uden særlige forbehold. Det er vores opfattelse, at vi vendte hver en sten i købsprocessen, siger Søren Hansen.
Han oplyser, at firmaet har fulgt de miljøgodkendelser, som Randers Kommune stod bag.
- Da vi overtog Nordic Waste, var det også med en forpligtigelse til at genetablere området ved Ølst bakker og herved fylde lergraven op igen med jord. Vi var forpligtet til at placere 7 millioner ton jord i lergraven. Et arbejde, der har fulgt gældende miljøgodkendelser, og som vi på ingen måde var i mål med, inden jordskredet startede, siger Søren Hansen i en pressemeddelelse.
- Derudover har vi i perioden 2019 - 2023 haft 23 kontrolbesøg, hvor der ikke har været bemærkninger til vores drift, siger Søren Hansen.
Nordic Waste var blevet pålagt at stille en sikkerhed på 205 millioner kroner til oprydningen efter miljøkatastrofen.
I stedet har de indgivet en konkursbegæring.
Mens sagen har stået på siden december, har Nordic Wastes majoritetsejer, mangemilliardær Torben Østergaard-Nielsen, været tavs.
Men nu har han for første gang udtalt sig i en pressemeddelelse på USTC's hjemmeside. Østergaard-Nielsen er bestyrelsesformand og medejer af USTC, der er en familieejet shippingkoncern.
Heri oplyses det, at han etablerer en klimafond som følge af jordskreddet, som USTC kalder "en usædvanlig tragisk situation" gennem pressemeddelelsen.
Klimafonden skal "sikre handling, der kan løse og afhjælpe problematikken omkring jordskred og klimaforandringer".
- Sagen i Ølst har anskueliggjort, at klimaforandringerne er store, og at vi ikke har den nødvendige viden til at forudse konsekvenserne, siger Østergaard-Nielsen i meddelelsen.
USTC donerer i 2024 100 millioner kroner til fonden, hvor af 50 millioner skal gå til naboer og lodsejere omkring Ølst, der har været ramt af jordskreddet.
Torben Østergaard-Nielsen er god for omkring 42 milliarder kroner.