- Vores ambitionen på den korte bane er at vinde alle kampe.
Så simpelt lyder det fra Middelfart Boldklubs sportschef Søren Godskesen efter fynboernes sejr over Hobro IK i pokalturneringen. Middelfart Boldklub har nu slået to mandskaber fra NordicBet Ligaen ud, selvom de selv huserer en division under.
Søren Godskesen fortæller, at man internt i klubben føler sig dygtige nok til at kæmpe med mod holdene, der spiller en række over. Derfor er målet for nuværende at være en del af oprykningsspillet, når ligaen deles over i to i foråret.
- Og så må vi se, hvad der sker, lyder det fra sportschefen.