Tillidsmand i psykiatrien efterspørger flere hænder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
- Det kunne være ønskværdigt, at vi var nogle flere mennesker til at tage os af vores patienter, siger tillidsmand for sygeplejersker i psykiatrien i Middelfart.
Pernille Møller Øland har været sygeplejerske i 19 år, og mange af årene har hun brugt i psykiatrien i Middelfart.
Hun elsker sit job og er stolt af sine kollegaer. Men særligt én ting kunne være bedre.
“Det her er lidt et opråb til dem (politikerne, red.) om, at vi har brug for, at de lytter på, hvad vi går og laver”
- Hvis vi var flere mennesker, ville det give mere tryghed for vores patienter og personale, siger Pernille Møller Øland, der er tillidsmand for sygeplejerskerne i psykiatrien i Middelfart. Hun er tilknyttet de retspsykiatriske afsnit.
Kritikken er ikke rettet mod ledelsen, men mod politikerne, fastslår hun.
Tiden forsvinder
Seks ansatte til det retspsykiatriske afsnits 14 patienter i dag- og aftentimerne og tre ansatte om natten. Sådan hedder normeringen. Og sådan har det være gennem længere tid.
Men tillidsmanden forklarer også, hvordan medarbejderne går til og fra arbejdet med patienterne, fordi de skal bruge tid på administrativt arbejde og dokumentation.
- Der er en masse retningslinjer og regler, der skal overholdes. Og samtaler og så videre. Og det vil vi også gerne, men der forsvinder tid fra patienterne, siger Pernille Møller Øland.
Og særligt tiden er vigtig. For det er i tiden med patienterne, at personalet har mulighed for at skabe den kontakt, der skal til for at have et godt og trygt miljø. Derfor ville hun ønske, at der var flere hænder.
- Vi kan tage mange konflikter i opløbet, hvis vi er ved patienterne. Så kan vi fange nogle af de små ting, der går dem på, forklarer tillidsmanden.
Konflikter der kan ende ud i farlige situationer for både patienter og personale.
Efter flere vellykkede flugtforsøg: Sikkerhed opgraderes for millioner
Det skal være sværere for retspsykiatriske patienter at stikke af fra Psykatrisk Afdeling Middelfart. Derfor har Region Syddanmark afsat flere millioner til sikring.
“Vi har desværre oplevet, at nogle af patienterne i retspsykiatrien har haft held med at komme ud af vores bygninger, uden at de havde fået lov”
10,4 millioner kroner. Så mange penge kommer det til at koste, når Psykiatrisk Afdeling Middelfart skal sikres mod yderligere flugtforsøg. Det oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelse.
Behovet for bedre sikkerhed hos den psykiatriske afdeling i Middelfart stod klart i 2017. Her var afdelingen gentagende gange udsat for, at patienter formåede at stikke af fra den sikrede institution.
Fakta om afdelingen i Middelfart
- Alle 70 indlagte har en psykisk sygdom.
- Samtidigt er de dømte eller sigtede for kriminalitet.
- Flere anses som farlige.
I løbet af 2016 og 2017 har afdelingen i Middelfart haft flere end fem vellykkede fangeflugter. Derfor indkaldte den retspsykiatriske afdeling i sommeren 2018 til et møde for flere utrygge borgere i Middelfart.
Skal skabe sikre rammer for borgere og ansatte
- Vi har desværre oplevet, at nogle af patienterne i retspsykiatrien har haft held med at komme ud af vores bygninger, uden at de havde fået lov. Vi har derfor bedt eksterne sikkerhedseksperter og Kriminalforsorgen om at gå vores sikkerhedsforanstaltninger igennem, lyder det fra Udvalgsformand for Psykiatri- og socialudvalget, Thies Mathiesen (DF), der uddyber:
- Eksperterne kunne konstatere, at sikkerheden allerede var høj, men at vi kunne stramme op på en række punkter i forhold til personalet og den konkrete fysiske sikkerhed.
Ifølge Region Syddanmark har man allerede givet sig i kast med en række af forbedringer. Det drejer sig om døre, vinduer, rammer og låse i de akutte retspsykiatriske afsnit. Dertil kommer opgraderet overvågningsudstyr til servicevagter, der skal højne sikkerheden for de ansatte.
Politiker vil tage en snak med personalet
Formand for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Thies Mathiasen (DF), fortæller, at der ikke burde være for lidt personale i psykiatrien i Middelfart.
“Hvis vi var flere mennesker, ville det give mere tryghed for vores patienter og personale”
- Det er lidt overraskende, for vi har brugt 21 millioner siden 2014 på flere hænder og meruddannelse.
Men han vil nu gå i dialog med personalet og lytte til deres bekymring.
- Når personalet er bekymret, skal vi selvfølgelig have en snak med dem og finde ud af, om der er nogle løsningsmodeller, vi kan bruge til noget. Eller om der virkelig er så lidt personale.
Ledelsen tror på opnormeringer
Hos ledelsen i Middelfart er de enige i, at der ikke altid har været hænder nok. Men de tror på, at det vil ændre sig.
- Vi har fået rigtig mange penge de seneste år. Når de sidste opnormeringer kommer, vil vi være der, hvor jeg vil vurdere, at der er hænder nok, fortæller Isabel Gindeberg, der er oversygeplejerske på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.
Hun er glad for det store fokus, som politikerne har fået på psykiatrien, og hun pointerer vigtigheden af gode medarbejdere i psykiatrien.
- Man taler dels om mængden af personer men også, hvad de kan. Og vi har meget kompetente medarbejdere, forklarer Isabel Gindeberg.
Den mandag Pernille oplevede en gidseltagning
I december oplevede Pernille Møller Øland, at en kollega blev taget til gidsel af en patient på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.
Kalenderen viser 3. december 2018, og vejret udenfor er overskyet med en middeltemperatur omkring 9 grader.
Pernille Møller Øland er vanen tro mødt ind i retspsykiatrien i Middelfart, hvor hun som sygeplejerske er kommet og gået igennem de seneste 19 år.
Men den første mandag i december 2018 skulle vise sig ikke at blive som de fleste andre mandage.
Ballade på P2
Den mandag er Pernille Møller Øland på arbejde på afdelingen "P2".
Trusler i psykiatrien
71 procent af ansatte i psykiatiren har modtaget trusler om vold på deres arbejsdplads inden for de seneste 12 måneder
- 5 procent har dagligt modtaget trusler
- 16 procent har modtaget trusler ugentligt
- 17 procent har modtaget trusler månedligt
- 33 procent har modtaget trusler sjældnere
FOA har spurgt 373 medlemmer i perioden 19. januar til 31. januar 2017
Afdelingen rummer et træningskøkken, hvor en ergoterapeut opholder sig med en mandlig patient. Her får patienterne lov til at lave mad som en del af den rehabilitering, de gennemgår.
- Det er den måde, vi arbejder med dem på, og en måde, vi træner dem på, forklarer Pernille Møller Øland.
Den mandlige patient er indlagt på afdelingen, da han tidligere har udøvet personligfarlig kriminalitet med en kniv. Og netop en kniv kommer til at spille en afgørende rolle den mandag i Middelfart.
Mellem patienten i træningskøkkenet og det nærliggende sengeafsnit er flere døre og låse. Fra køkkenet er der ingen flugtvej til det fri.
Den ansatte bærer en overfaldsalarm. Men ved køkkentræningens start truer patienten ergoterapeutens overfaldsalarm fra vedkommende. Samtidigt får patienten fat i en skarp kokkekniv med et blad, der måler omkring 20 centimeter.
Bevæbnet med kniven og den ansatte i armen bevæger patienten sig igennem afdelingen i Middelfart, mens han søger efter udgangen.
Patientflugt på P2
“Vi ser først kniven, da vi lukker døren op. Der trækker han den her kniv imod os”
Pernille Møller Øland sidder sammen med nogle kollegaer, da manden fra træningskøkkenet kommer gående med ergoterapeuten i armen.
- Jeg rejser mig op sammen med mine kolleger og går imod dem, forklarer hun.
På det tidspunkt ved sygeplejersken endnu ikke, at patienten er udstyret med en kniv.
- Vi ser først kniven, da vi lukker døren op. Der trækker han den her kniv imod os, fortæller hun.
Det får Pernille Møller Øland til at række hænderne i vejret. Som erfaren sygeplejerske på afdelingen ved hun, hvordan hun skal håndtere konflikter.
- Jeg skal bruge en bil, lyder det fra manden.
- Du får min bil, svarer hun.
Hun løber til kontoret, hvor hun finder bilnøglen og modet til overlevere den til patienten med kniven.
Snitsår på P2
Den garvede sygeplejerske vender tilbage til patienten og hans gidsel.
Pernille Møller Øland er ikke helt sikkert på, hvad der så sker. Men en ting er sikker: Patienten strejfer hende i maven med kniven. Resultatet er et mindre snitsår.
Derefter forsøger hun at få manden til at lægge kniven. Det lykkes ikke.
- Det er en presset situation, tænker hun.
Politiet på P2
Den mandlige patient får med kniven truet sig udenfor, hvor en anden medarbejder kommer kørende i sin bil.
Manden får med kniven i hånden sat sit ind bag rattet.
Cirka samtidigt ankommer politiet til retspsykiatrisk afdeling.
Politiet vælger at spærre medarbejderens bil inde, så manden ikke kan stikke af. Politiet får hurtigt lagt manden i håndjern og tager ham med indenfor igen.
Hverdag på P2
I dagene efter episoden bliver Pernille Møller Øland og de andre ansatte på afdelingen i Middelfart tilbudt psykologhjælp. Det samme gælder for patientens pårørende.
Efter episoden har flere af de ansatte været væk i et stykke tid. I dag er alle de involverede medarbejdere tilbage på P2.
- Det er ikke sikkert, at jeg kan tåle at opleve det en gang til, siger Pernille Møller Øland
11 dage efter hændelsen bliver patienten fra gidselstagningen fundet død i sin stue.
Alle knive er nu fjernet fra træningskøkkener i psykiatrien i Middelfart, og ledelsen er i gang med tjekke sikkerheden igennem, så en lignende hændelse ikke sker igen.
Sådan er historien blevet til
Artikel og indslag er baseret på en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, interviews med ansatte fra afdelingen og en konsulent fra fagforeningen FOA. Vejroplysninger stammer fra DMI's vejrakriv.
Svært at rekruttere og fastholde
En anden bekymring for personalet er, at det kan være svært at rekruttere og fastholde personale, fortæller Pernille Møller Øland. Den problematik nikker formanden for Psykiatri- og socialudvalget genkendende til.
- Jeg er godt klar over, at det kan være en problematik, vi skal have drøftet. Så vi kan få nyt personale og fastholde de, der er. For det kan være en hård verden at være i, siger Thies Mathiasen (DF).
Har du en løsning?
- Det har jeg ikke. Men det er noget, vi skal have drøftet. For jeg har hørt en bekymrende stemme fra personalet. Og når de er bekymrede, skal vi taget det alvorligt og sørge for at berolige dem eller få taget affære, fortæller Thies Mathiasen (DF).
Og det hilser Pernille Møller Øland velkomment.
- Det her er lidt et opråb til dem (politikerne, red.) om, at vi har brug for, at de lytter på, hvad vi går og laver. Og der er ikke noget, jeg hellere ville end at vise min arbejdsplads frem. Jeg vil gerne vise dem, hvad jeg laver, siger hun.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Advarsel om risiko for tæt tåge
kopieret!
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her