Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kørelæreren Viggo Vanggaard har undervist i mange år i Otterup. Men nu har en række henvendelser fra hans tidligere elever fået Bemærk til at sætte spørgsmålstegn ved, om han overholder reglerne.
Viggo Vanggaard har mange års erfaring som kørelærer. Helt præcis 57 år, hvilket gør det muligt for ham at undervise familier i tredje generation.
Umiddelbart kan det tolkes som et kvalitetsstempel, at familier trofast sender deres børn og børnebørn retur til Viggo Vanggaard. Det understreger Viggo Vanggaard i hvert fald selv, da vi besøger ham på hans køreskole i Otterup.
Fyns Politi om svindel med kørekort:
- Vi har stor efterforskning i gang
En håndfuld fynske kørelærere er i politiets søgelys efter sager om snyd med kørekort. - Vi har en større efterforskning i gang, fortæller Fyns Politi.
“Jeg tror, der er en håndfuld brodne kar. Og med de sager, vi har gang i nu, får vi fat i en del af dem.”
Kørelektioner, der aldrig bliver afholdt.
Mangelfuld undervisning.
Snyd med underskrifter.
Denne uge kan Bemærk fortælle om flere sager, hvor fynske kørelærere har set bort fra reglerne.
Også hos Fyns Politi har man i længere tid haft fokus på sagen, og nu venter en større efterforskning på, at næste skridt kan tages. Det fortæller Sten Sørensen, der er vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.
- Efterforskningen omhandler en håndfuld kørelærere på Fyn. Det er store, komplekse sager, og det tager lang tid at vurdere, hvad der skal til, udtaler han til Bemærk.
- Det er sager om organiseret snyd, og det er rigtig alvorligt.
Sten Sørensen fortæller, at Fyns Politi har sendt sagen til 'juridisk vurdering'. Det betyder, at jurister er i gang med at vurdere, om sagen kan blive behandlet ved domstolene.
Politiet vil ikke fortælle antallet af mistænkte eller komme nærmere ind på omfanget af efterforskningen, så længe sagen stadig undersøges.
Snyd med kørekort er svært at opdage
“Det er sager om organiseret snyd, og det er rigtig alvorligt.”
Ifølge Sten Sørensen er Fyns Politi dybt afhængige af, at folk, der tager kørekort, anmelder snyd, hvis de oplever det.
- Snyd er svært for os at opdage. Hvis vi for eksempel følger en kørelærer i en patruljevogn, er der sjovt nok aldrig problemer. Men det lykkes alligevel nogle gange. Derfor opstår sagerne tit, fordi dem, der tager kørekort, anmelder det. Det er vi faktisk afhængige af, fortæller han.
Fyns Politi opfordrer alle, der oplever snyd, til at kontakte politiet og fortælle om deres oplevelser. Snyd kan for eksempel være, at undervisningen er mangelfuld, at der undervises mindre, end loven kræver, eller at en kørelærer beder sine elever skrive under på timer, de ikke har haft.
Men har man selv været med til at snyde, hvis man skriver under på køretimer, man ikke har fået?
- Man må ikke skrive under, hvis man er bevidst om, at det, man skriver under på, er løgn. Hvis man tager kørekort, er man typisk omkring de 18 år, og så skal man tænke over, hvad man skriver under på. Men man kan naturligvis stadig anmelde det. Man kan altid ringe til politiet, svarer vicepolitiinspektøren.
Han tilføjer, at han generelt har et godt indtryk af branchen på Fyn.
- Det ser ud til at være en rigtig fin branche, men jeg tror, der er en håndfuld brodne kar. Og med de sager, vi har gang i nu, får vi fat i en del af dem.
Sten Sørensen vil ikke oplyse, hvornår den juridiske vurdering af politiets efterforskning er overstået, så sagen eventuelt kan fortsætte i retten.
Men netop det faktum, at Viggo Vanggaard har undervist så mange år i branchen, er det, der bekymrer tidligere elev hos Viggo Vangaard William Valentino Bruun.
- Der er nogle ting, som Viggo skal følge, som han ikke følger. Det får mig til at tænke på, om han har gjort det sådan hele tiden, eller hvor længe han har gjort det på den måde?
De mange henvendelser
Vi er taget ud til Viggo Vanggaard for at spørge ham, om det er rigtigt, at han snyder. William er nemlig ikke den eneste af Viggo Vanggaards tidligere elever, som beretter om manglende teori- og kørelektioner, fusk med underskrifter og en sjusket undervisningsform.
Undervisningen foregik meget som udenadslære, så der var en rimelig stor chance for at bestå, men jeg forstod ikke helt, hvorfor det ene svar var mere korrekt end det andet
Maria-Louise Pedersen, tidligere kørelev hos Viggo Vanggaard
Siden Bemærk-dokumentaren 'De svindlende kørelærere' udkom, har Bemærk fået mellem ti og tyve henvendelser fra tidligere elever af Viggo Vanggaard, som fortæller, at de ikke fik den undervisning, de var berettiget til ifølge loven.
Men hvordan kan det lade sig gøre, at en mand, der har undervist i 57 år, kan slippe afsted med at snyde? Hvis det altså passer. Der er flere mulige grunde.
Snyd med underskrifter
Én af de problematikker, som Viggo Vanggaards tidligere elever beskriver, er manglende teori- og kørelektioner. I følge loven skal man have 29 teorilektioner og 16 kørelektioner, inden man kan gå til prøve.
Jeg fik ingen undervisning i at køre i mørke, og endte med at gå op til teoriprøven tre gange og køreprøven to gange, før jeg bestod
Jakob Winther Granberg, tidligere elev hos Viggo Vanggaard
Selvom man skal skrive under på sine lektioner, efter de er foretaget, fortæller flere af Viggo Vanggaards tidligere elever, at de skrev under på alle deres lektioner enten i begyndelsen af deres forløb eller helt til sidst, selvom de ikke havde modtaget alle de påkrævede timer.
I Bemærk-dokumentaren den 'De svindlende kørelærere' fortæller Fyns Politi, at det er et stort problem, at elever skriver under på undervisning, de ikke har fået, fordi det er umuligt for Politiet at bevise, at der så har fundet snyd sted.
Se 'De svindlende kørelærere Del II: Konfrontationen' på Bemærks Youtube.
Derudover er det også ulovligt at skrive under på noget, hvis man er bevidst om, at det ikke er sandt, fortæller Steen Sørensen, vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.
Politi til elever: Tænk dig om, før du skriver under
Snyd med underskrifter er ikke uvant i køreskolebranchen. Men Fyns Politi advarer elever imod at skrive under på undervisning, de ikke har haft.
Med en underskrift påtager man sig et ansvar, fordi man erklærer sig enig i det, man skriver under på.
Derfor opfordrer Fyns Politi nu køreskoleelever til at tage det meget alvorligt, hvis de bliver bedt om at skrive under på undervisning, de ikke har fået.
Opfordringen kommer i forbindelse med Bemærk-dokumentaren 'De svindlende kørelærere', der handler om en række eksempler på, hvordan der foregår snyd i køreskolebranchen.
Én af de måder, reglerne bliver brudt på, er ved at kørelærere og elever skriver under på undervisning, der ikke har fundet sted, eller som har fundet sted på en anden dato end den, man tilkendegiver.
Man vil gerne hurtigt igennem
Da Kasper tog sit kørekort, oplevede han, at skulle skrive under på timer, han ikke havde haft.
- Jeg synes ikke, det var en særlig behagelig oplevelse at tage kørekort, så når man er nået så langt, så skriver man bare under, siger Kasper.
Kasper er et opdigtet navn, men redaktionen kender hans rigtige identitet. Kasper er anonym af hensyn til sig selv og kørelæreren.
Indvolver Politiet
Men selvom det kan være svært at sige fra overfor sin kørelærer, må man ikke skrive under på noget, der ikke er sandt, understreger Sten Sørensen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Som 18-årig er man nemlig myndig, og derfor kan det få konsekvenser for en selv.
Eleverne kan selv få fingrene i klemme, hvis de skriver under på noget, som ikke er sandt.
Sten Sørensen, vicepolitiinspektør, Fyns Politi
I stedet opfordres eleverne til, at tage kontakt til Fyns Politi, hvis de har mistanke om, at der foregår snyd hos en køreskole. Det er nemlig på den måde, at Fyns Politi får nys om størstedelen af deres sager.
Var de gamle regler bedre?
Det var Williams bedsteforældre, der besluttede, at William skulle gå hos Viggo Vanggaard. Williams mor havde nemlig selv gået hos ham, da hun var ung, og familien var dengang tilfredse.
Men dengang var reglerne også en del anderledes. I Bemærk-dokumentaren 'De svindlende kørelærere', problematiserer både brancheforeninger og kørelærere på Fyn, at reglerne på kørekortområdet i dag er en tand for stramme.
Vi har for mere end ti år siden anbefalet justitsministeriet, at de skulle evaluere de nuværende regler.
René Arnt, Landsformand i Dansk Kørelærer-Union
KØREKORT-REGLERNE
Det er Færdselsstyrelsen, som kan ændre i reglerne på kørekort-området. Færdselsstyrelsen er afhængig af politiske ændringer og ønsker fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
- I 1999 blev der efter anbefalinger fra branchen lavet en opstramning af reglerne på kørekort-området, så man kunne undgå snyd.
- De seneste år har branchen efterspurgt en evaluering af disse regler, fordi de ifølge branchen er strammet så meget, at de er svære at arbejde under.
- Det er blevet besluttet, at der skal ske ændringer inden for kørekort-området, men Færdselsstyrelsen kan ikke komme nærmere ind på, hvad ændringerne kommer til at indeholde, og hvornår de bliver implementeret.
Kørekort-snyd: Vi har efterspurgt nye regler i ti år
Fusk med underskrifter og elever, der mangler over halvdelen af deres timer, inden de bliver sendt til køreprøve. Branchen har efterspurgt en løsning i årevis, uden der er sket noget.
Modsat mange unge mennesker, der får deres kørekort betalt af bedsteforældre eller forældre, skulle Kasper selv spare op til sit. Af den grund valgte han en køreskole, hvor han kunne få kortet hurtigt og billigt.
- Det er jo fristende, når man er på S.U. at tage det et sted, der er lidt billigere. Jeg havde brugt et helt år på at spare op til det, så derfor ville jeg også gerne have kortet så hurtigt som muligt, siger Kasper.
Men manglende teorilektioner og alt for få timer på vejene, inden Kasper blev sendt til sine prøver, ændrede hans holdning undervejs i forløbet.
- Dagen inden teoriprøven følte jeg mig bagklog, fordi jeg tænkte; "jeg har jo slet ikke fået den undervisning, jeg har brug for for at kunne bestå den her prøve."
Branchen mangler en smileyordning
Og Kasper er ikke den eneste, der har svært ved at finde den rigtige køreskole. I Bemærk-dokumentaren ‘De svindlende kørelærere’ fortæller branchen, at der i mange år har været behov for en guide til forbrugerne:
- Vi har anbefalet, at der blev indført en eller anden form for tilsyns- eller kvalitetsordning på området. Det kunne for eksempel være smiley-ordningen, som man kender fra andre sammenhænge, lyder det fra René Arnt, Landsformand for Dansk Kørelærer-Union.
Men det er ikke kun gennemsigtigheden, den er gal med, mener Dansk Kørelærer-Union. For reglerne er nemlig på mange måder svære at arbejde under, og det går ud over både kørelærere og elever.
Vi har for mere end ti år siden anbefalet justitsministeriet, at de skulle evaluere de nuværende regler.
René Arnt, Landsformand i Dansk Kørelærer-Union
Kørekort-reglerne
Det er Færdselsstyrelsen, som kan ændre i reglerne på kørekort-området. Færdselsstyrelsen er afhængig af politiske ændringer og ønsker fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
- I 1999 blev der efter anbefalinger fra branchen lavet en opstramning af reglerne på kørekort-området, så man kunne undgå snyd.
- De seneste år har branchen efterspurgt en evaluering af disse regler, fordi de ifølge branchen er strammet så meget, at de er svære at arbejde under.
- Det er blevet besluttet, at der skal ske ændringer inden for kørekort-området, men Færdselsstyrelsen kan ikke komme nærmere ind på, hvad ændringerne kommer til at indeholde, og hvornår de bliver implementeret.
Falske underskrifter
Når man tager kørekorter et af lovkravene, at kørelærer og elev skriver under i en lektionsplan efter hver lektion. Men man kan undgå de restriktive regler ved at skrive en anden dato på end den dag, lektionen reelt har fundet sted.
Valentin tog sit kørekort hos en anden køreskole på Fyn, og her oplevede han også, at der blev fusket med underskrifterne.
Et rodet og ustruktureret forløb var ifølge Valentin også grunden til, at han endte med at skrive under på lektioner, han slet ikke havde haft.
Og det kan være svært at sige fra over for sin kørelærer, hvis man har mistanke om, at der foregår snyd, mener Valentin:
- Jeg havde tiltro til, at min kørelærer som den professionelle havde styr på, at jeg havde haft de timer, jeg skulle. Jeg tænkte, at det måtte være hans ansvar, hvis der blev nogle problemer, for jeg havde jo gjort, som han havde bedt mig om.
Elever kan få fingrene i klemme
Men som elev har man altså også selv et ansvar for, at loven på kørekort-området bliver overholdt, siger vicepolitiinspektør Sten Sørensen fra Fyns Politi.
- Når man er 18 år, er man myndig i Danmark, og derfor kan en usand underskrift have konsekvenser.
Elverne kan selv få fingrene i klemme, hvis de skriver under på noget, som ikke er sandt
Sten Sørensen, vicepolitiinspektør, Fyns Politi
Man får, hvad man betaler for
Køreskole-branchen er underlagt hård konkurrence, og derfor anbefaler Fyns Politi også, at man bruger sin sunde fornuft, når man vælger sin kommende køreskole.
- En køreskole, der er billigere, kan sagtens være god, men som med mange andre ting, er billigt ikke altid bedst. Og den, der ligger lige henne om hjørnet, er heller ikke altid nødvendigvis den bedste, siger Sten Sørensen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Hvordan håndterer man kørekortsnyd?
Hvis du har oplevet snyd med at tage kørekort, er der flere måder at løse problemet på:
Fortæl din kørelærer, at du har krav på at få de timer, som loven siger. Du kan se, hvad du har krav på her.
Klag til ankenævnet for kørelærere, hvis du ikke har fået de timer, du har ret til. Nævnet vil vurdere, om din klage er værd at gå videre med.
Anmeld sagen til politiet, som kan tage sig af den. Vær opmærksom på, at du selv kan have overtrådt nogle regler, hvis du har skrevet under på timer, du ikke har fået.
Valentin og Kasper er opdigtede navne, men redaktionen kender deres rigtige identitet. De er anonyme af hensyn til dem selv og kørelærerne.
Selvom Viggo Vanggaard har undervist i mange år, mener han ikke, at han har haft problemer med at tilpasse sig reglerne.
Alvorlige konsekvenser
At lære at køre i mørke og på motorvej er nogle er de manøvrer, man skal igennem, før man kan blive sendt ud på de danske veje med et kørekort i hånden. Men det var ikke tilfældet ifølge Maria-Louise Pedersen, der også er tidligere kørelev hos Viggo Vanggaard.
Jeg lærte aldrig at køre motorvej, hvilket har gjort, at det tog mig et helt år at turde køre ned på en motorvej, selvom jeg havde fået kortet
Maria-Louise Pedersen, tidligere kørelev hos Viggo Vanggaard
Og William Valentino Bruun er også bekymret for, hvilke andre konsekvenser det kan have, hvis fremtidige elever ikke får den undervisning, det kræver, for at de kan blive sikre billister.
Du kan se hele udgaven af 'De svindlende kørelærere Del II: Konfrontationen' på Bemærks Youtube eller læse mere om, hvordan du undgår snyd i forbindelse med at tage kørekort herunder:
Kørekortregler: Sådan ved du, at du ikke bliver snydt
I denne uge kan Bemærk fortælle, at der foregår snyd på fynske køreskoler. Det gælder både teoritimer og køretimer. Men reglerne er faktisk ret simple - tjek her, om du bliver snydt.
For rigtig mange er det at få et kørekort forbundet med en frihed og en følelse af at være voksen. Derfor er det også med stor spænding og høje forventninger, man sætter sig i teorilokalet på dag et.
Og et sted derimellem kan det være svært at huske, hvor mange køretimer og teoritimer man egentligt lovmæssigt skal have for at få et godkendt kørekort.
I enhver branche er der en form for snyd, så selvfølgelig er der også snyd i vores branche.
René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union.
Bemærk har i en undersøgelse spurgt over 600 unge mennesker på Fyn, hvordan deres køre- og teoriundervisning er foregået. Blandt andet har omkring otte procent ikke fået motorvejskørsel, og 9 procent har ikke har modtaget undervisning i mørkekørsel.
Men lige præcis kørsel på motorvej og i mørke er undervisning, du som elev skal modtage.
Er reglerne gode nok, som de er nu?
- Nej, det er de jo netop ikke. I enhver branche er der en form for snyd, så selvfølgelig er der også snyd i vores branche. Det undrer mig ikke, siger René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union.
Mørkekørsel, motorvej og massiv kø
Når du bliver sluppet løs i trafikken efter dine fire lektioner på manøvrebane, skal du igennem en række forskellige udfordringer på vej.
Du skal lære at sætte i gang og standse ved en vejkant, du skal kunne placere dig rigtigt på veje, når du kører ligeud. Du skal også lære at holde hastigheden på en lige strækning. Vognbaneskift og sammenfletning er også en læring, du skal have dig. Du skal kunne vende og bakke en bil og være sikker i kørsel forbi gående og køretøjer, der holder stille.
Syv trin: Sådan er reglerne for et godkendt kørekort
- Teoriundervisning: Du skal have minimum 29 lektioner a 45 minutter.
- Manøvrebane: Du skal have fire lektioner på manøvrebane, som er en lukket øvelsesplads, før du lovmæssigt må komme ud og køre i trafikken.
- Køreletioner: Du skal have minimum 16 lektioner a 45 minutter i manøvrer på vej.
- Førstehjælp: Du skal have et kursus i at yde førstehjælp, hvis der sker en trafikulykke. Det varer 8 timer: 4 timers undervisning om basal genoplivning og 4 timer om færdselsrelateret førstehjælp.
- Køreteknisk anlæg: Du skal have fire lektioner på køreteknisk anlæg. Du kan tidligst komme på køreteknisk anlæg, når du har gennemført alle 29 teorilektioner og haft de obligatoriske 16 lektioner på vej. Det er dog en mulighed at gemme de to sidste obligatoriske kørelektioner, fx til en evaluerende køreprøve eller til repetition efter behov.
- Teoriprøve: Det allersidste inden en køreprøve er en test på din viden om en bil, trafik og færdsel på veje. Du skal svare på spørgsmål til 25 billeder uden hjælpemidler. Teoriprøven foregår hos politiet.
- Køreprøve: Hvis du skal have et kørekort, skal du bestå en køreprøve. Til den skal du vise, at du har lært at køre bil på en sikker måde, og at du kender reglerne i trafikken. Ud over selve kørselstiden bliver du testet i din viden om bilens udstyr. Køreprøven slutter med en evaluering.
Kilde: www.sikkertrafik.dk
Du skal også være tryg i mødet med andre bilister og cyklister, du skal kunne overhale sikkert og lovligt. Du skal kunne køre i rigtig fart i fartdæmpede og for eksemple lege- og opholdsområder. Når du skal køre frem mod et kryds, er der også ting, du skal have styr på - det samme gælder, når du skal lige over, til højre og venstre i et kryds. Rundkørsler skal du også have styr på.
Selvom nogen mener, der mangler et tredje spor på Fyn, er der rigtig mange kilometers motorvej i Danmark, og dem skal du også lære at færdes på. Det samme gælder tæt trafik i byer som for eksempel Odense, hvor der om morgenen især er tæt trafik og køer. Mørkekørsel er også nødvendigt, og endeligt skal du kunne køre i og gennem en tunnel samt slutteligt kunne standse og parkere din bil.
Kontrol og stikprøver
Både Dansk Kørelærer-Union og Foreningen for Frie Kørelærere mener, at de gør, hvad de kan for at oplyse om reglerne på området.
“Vi laver stikvis prøver og kontrol til teoriprøver og køreprøver for at se, om alle papirer er i orden.”
- Selvfølgelig har erhvervet et overordnet ansvar for, at tingene bliver gennemført. Men vi har soom brancheorganisation ikke andre muligheder end at italesætte og markedsføre regelefterlevelse, siger René Arnt.
Men branchen kan ikke gå direkte ud og kontrollere, at tingene er, som de står skrevet i loven. Det er politiets opgave.
- Vi laver stikvis prøver og kontrol til teoriprøver og køreprøver for at se, om alle papirer er i orden og for at se, om de (eleverne, red.) har nået det, de skal, siger Sten Sørensen, vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her