13. jul. 2020 kl. 19:20

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Charterselskaberne viser interesse for fortsat at flyve ud fra Hans Christian Andersen Airport.


På grund af coronakrisen er det nære luftrum over Hans Christian Andersen Airport stort set tom for charterfly.

Lufthavnen har de første seks måneder af 2020 haft i omegnen af 1.000 passagerer gennem terminalerne. I samme periode sidste år var der cirka 8.500 passagerer gennnem lufthavnen.

Læs også: Vanvidskørsel på Rugårdsvej: Flugtbil fundet
Gå tilbage Del
13. jul. 2020 kl. 17:43

Vanvidskørsel på Rugårdsvej: Flugtbil fundet

Local Eyes
Local Eyes
/

Fyns Politi søger fortsat vidner til ulykken på Rugårdsvej i Odense lørdag aften.


Fyns Politi leder fortsat efter den person, der lørdag aften forsvandt efter to biler havde kørt ræs på Rugårdsvej i Odense og forårsaget en ulykke, der i alt involverede fire biler.

Føreren af den ene af de to biler, som kørte gaderæs, stak af fra ulykkesstedet, mens den anden blev alvorligt kvæstet.

- Hans tilstand er stabil men stadig kritisk, oplyser vicepolitiinspektør Sten Sørensen, Fyns Politi, mandag eftermiddag.

I alt tre personer kom til skade, da den ene af bilerne stødte frontalt sammen med en tilfældig bilist i en Hyundai. Ved sammenstødet blev Hyundaien skubbet ind i endnu er køretøj.

De to andre tilskadekomne er udskrevet.

Volvo i direktørklassen

En patrulje fra Fyns Politi har siden episoden fundet den anden af de to biler. Det er ligeledes end Volvo S60. Den blev fundet ud for nummer 283 på Nyborgvej i Odense.

- Den er vi ved at undersøge, og vi har snakket med ejeren af bilen. Men vi er ikke blevet klogere på, hvem der førte bilen lørdag aften, siger Sten Sørensen.

Sten Sørensen er overfor TV 2/Fyn ikke præcis i spørgsmålet, om Volvoen har været lånt ud, eller om den er stjålet.

- Den er umiddelbart ikke stjålet og ikke meldt stjålet, men vi vil gerne snakke med eventuelle vidner, som ved noget, siger han.

Eventuelle oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på telefonnummer 114.

Politikere reagerer

Efter ulykken er der kommet flere politiske reaktioner. Således udtalte justitsminister Nick Hækkerup (S) søndag morgen i en pressemeddelelse, at det "er en fuldstændig uacceptabel opførsel, som har bragt almindelige borgeres liv i fare".

Ministeren sagde desuden, at hændelsen kalder på, at kursen skal strammes overfor "disse mennesker".

Derfor vil regeringen efter sommerferien komme med en lovforslag, der skal skærpe straffen for kapkørsel, lød det fra Nick Hækkerup.

I Odense fortæller byrådsmedlem Jane Jegind (V), at hun gennem det seneste år oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra utrygge borgere, som har oplevet vanvidskørsel i deres nærområde.

- De er selvfølgelig nervøse for sig selv og på andres vegne og frygter, at det vil ende i et trafikuheld og i allerværste tilfælde, at der er nogen, der må lade livet, siger hun.

- Det er jo dybt forståeligt, og så er det forfærdeligt, at der er nogen, der i den grad tænker så lidt på andre og opfører sig som om, de ejer det hele og har ret og lov til det hele.

Hun bakker langt henad vejen ministeren op.

 - Strengere straffe og en hårdere forfølgelse af dem er helt nødvendigt. Jeg er i tvivl, om det hjælper at tage kørekortet fra dem, for jeg har lidt på fornemmelsen at en del af dem allerede har fået det taget og er ligeglade, siger hun.

Og selvom verden er ved at åbne sig, er der ikke udsigt til, at det tal retter sg foreløbigt.

- Vi står i en situation, grundet coronakrisen, hvor de charterafgange vi skulle have fat denne sommer er annuleret. Så vi har ikke chartergæster igennem denne sommer, fortæller Hans Okholm Vejrup, direktør i Hans Christian Andersen Airport.

Ifølge direktøren ville der i løbet af en normal sommer være mellem 15.000 og 17.000 charterpassager, som passerede gennem terminalen i Beldringe.

Læs også: Lukningstruet efter et år: Fund Friskole kæmper for overlevelse
Gå tilbage Del
13. jul. 2020 kl. 14:45

Lukningstruet efter et år: Fund Friskole kæmper for overlevelse

Fredag sendte Fund Friskole et brev til forældrene om, at skolen lukker. Nu kæmper flere for dens overlevelse.


Fredag sendte Fund Friskole et brev til skolens 135 elever om, at efter skolens vurdering, ville den lukke. Men det vil en forældregruppe ikke risikere, og de kæmper nu for at få indhentet de sidste penge og at få skolen på rette køl igen.

“Der er ingen tvivl om, at der har været en mangelfuld økonomisk styring hos os”

— Michael Thagaard, skoleleder FUND friskole

- Det vi skriver, er, at som det ser ud, så er det vores vurdering, at vi lukker skolen. Split sekundet efter det brev er sendt ud, går masser af forældre i front og siger, at det kan ikke passe, siger Michael Thagaard, der er skoleleder på Fund Friskole.

Skolen har kun eksisteret et år, men havde før brevet blev sendt ud, optag af elever til de næste fem år.

- Der er ingen tvivl om, at der har været en mangelfuld økonomisk styring hos os, det er vi ved at rette op. Det er jeg bevidst om, at jeg er ansvarlig for. Vi har været ramt på uheld, på uheld, på uheld, det fører så til, at vi må sige til forældrene, at det ser sort ud lige nu, siger Michael Thagaard.

Økonomisk kaos

Sidste år slog skolen dørene op for elever for første gang. Skolen bygger på FNs 17 verdensmål, og skolen adskiller sig blandt andet fra folkeskolen ved, at der ikke bliver givet karakterer eller holdt eksamener. Der bliver heller ikke afholdt nationale test, som folkeskolerne skal.

“Det er vigtigt at sikre, at vi også har en skolestruktur, som er driftsorienteret, hvor der er fokus på økonomien fremadrettet”

— Thomas Vorre, forælder

Thomas og Lene Vorre, der har to børn i skolen, er meget glade for et alternativ til de andre folkeskoler.

- Som uddannet lærer, har jeg aldrig set noget så godt. Det er et fantastisk koncept, og det skal lykkes. Det er helt fantastiske visioner. Der skal bare være nogle andre til at styre det økonomiske. Det er svært, og det har man måttet sande, siger Lene Vorre.

Thomas og Lene Vorre er begge trådt til i den gruppe af forældre, der siden fredag har arbejdet på, at skolen skal overleve.

- Vi fik et brev om, at det er svært, og at bestyrelsen har svært ved at se sig ud af det her økonomiske kaos der er. Der har været manglende fokus på økonomi i ledelsen, siger Thomas Vorre.

- Vi bliver så ringet op af en anden forælder, som vi kender, og så begynder vi at kigge på, at det må kunne lade sig gøre.  Derfra fik vi stablet et møde op med ledelsen og bestyrelsesmedlemmerne, siger Thomas Vorre.

Der mangler i omegnen af 200.000 kroner for, at skolen kan fortsætte. Forældregruppen trækker på hver deres erhvervsmæssige baggrund og arbejder på løsninger. En af løsningerne er at udbyde aktier, og så kigges der på skolestrukturen, som skal ændres fremadrettet.

- Det er vigtigt at sikre, at vi også har en skolestruktur, som er driftsorienteret, hvor der er fokus på økonomien fremadrettet, siger Thomas Vorre.

For Thomas Vorre er det en udfordring at samle forældrene midt i sommerferien, men både han og Lene Vorre er optimistiske om, at de skal nå i mål.

Fremtiden afgøres torsdag

Skoleleder Michael Thagaard fortæller, at forældrene stadig ønsker, at han fortsætter på trods af, at det er ham, som har det overordnede ansvar for den nuværende situation.

- Det er enormt rart, at de ønsker, at jeg fortsætter, for mig er det jo et livsværk. Men jeg er klar over, at jeg bærer en del af ansvaret. Der er ting, der skal være anderledes, det er helt sikkert, siger Michael Thagaard.

- Det bliver et Fund 2.0, som bygger på de ting vi har arbejdet med i et års tid. Forældregruppen skal nu have ro til at arbejde med de her ting. Men det vidner om en meget stærk gruppe af forældre, som vil have det til at fungere, siger Michael Thagaard.

Skolen har haft planer om at skulle flytte i lokalerne, hvor Bazar Fyn tidligere holdt til. I en SMS fra ejendomsselskabet Olav de Linde fremgår det, at det stadig er planen, indtil de hører andet fra friskolen.

Torsdag gør skolen op, om de nye initiativer kan få skolen til at fortsætte.

- Det er ekstremt trist. I en lufthavn skal der jo være passagerer, biler på parkeringspladsen, der skal være travlhed gennem terminalen og gennem security, så det er smadderærgerligt. Ikke kun for os, det er også ærgerligt for rejsearrangørerne, siger Hans Okholm Vejrup.

Den private lufttrafik og erhvervsflyvningerne er også ramt, men slet ikke i samme omfang.

- Det har været fornuftigt hen over perioden, men i et lidt mindre omfang end der plejer at være, uddyber Hans Okholm Vejrup.

Alt i alt betyder det tab af indtægter, men det tager direktøren roligt.

- Vi mister noget indtægt på det område, men så må vi tilpasse omkostningerne, så vidt det er muligt.

Hans Okholm Vejrup oplyser, at det personale, som håndterer charterflyvningerne er timelønnede, så omkostningerne er der ikke, hvis indtægterne ikke er der.

I sommeren 2019 var der omkring 80 charterafgange. I år er der, med Hans Okholm Vejrups, ord et "rundt nul".

- Det er ærgerligt, at fynboerne har så gode forhold her, de kan parkere gratis og gå lige igennem terminalen og rejse afsted fra Fyn, at muligheden så ikke er der denne sommer, siger direktøren.

Læs også: Coronakamp: Succesrestaurant overlevede på mad ud af huset
Gå tilbage Del
13. jul. 2020 kl. 13:54

Coronakamp: Succesrestaurant overlevede på mad ud af huset

Fra Marvs profil på Facebook

Flere fynske restauranter tilbød med stor succes takeaway under coronakrisen. Blandt andre Restaurant Marv i Odense, som fra starten solgte op mod 300 madkasser.


- Vi var meget overraskede over interessen.

Restaurant Marv i Odense fejrede i oktober sidste år sin etårs-fødselsdag, og nu kan den odenseanske restaurant fejre et ualmindeligt travlt forår under coronakrisen.

“Vi havde planer om, at vi skulle køre take-out og catering efter sommerferien, og det speedede vi så op”

— Axel Jørgensen, køkkenchef, Restaurant Marv

Få dage efter coronapandemien lukkede landet ned, søsatte den halvanden år gamle restaurant et nyt koncept, som bragte kokkenes retter direkte hjem i coronasikre omgivelser hos fynboerne.

- Vi kunne se med det samme, at vi ikke kunne overleve. Vi havde planer om, at vi skulle køre take-out og catering efter sommerferien, og det speedede vi så op, siger køkkenchef Axel Jørgensen.

Hos restauranten i Vestergade blev der hurtigt tænkt i nye baner og kort efter Axel Jørgensen og hans personale måtte sætte stolene op og holde lukket for gæster, introducerede de "marvkassen".

- Jeg sagde til personalet, at hvis vi solgte 100 kasser ville det være rigtigt fint, men inderst inde tænkte jeg måske, at 50 kasser ville være mere realistisk, siger køkkenchefen.

Men den forudsigelse viste sig at ramme et godt stykke ved siden af, og allerede første dag med det nye koncept lavede Axel Jørgensen og to kokke mad til 300 solgte marvkasser.

Stor opbakning: Flere kender til os nu

For 55 kroner har odenseanere hele foråret kunne bestille – og få leveret – marvkassen med alt fra coq au vin til flæskesteg med rødkål og lask med fynske asparges.

Og siden marts har der været en overvældende opbakning til restauranten, der under coronakrisen dagligt solgte mellem 280 og 300 marv-kasser til sultne fynboer.

“Til at begynde med var det for at overleve coronakrisen, men det er klart, at det har givet nogle nye gæster, og der er flere, der kender til os nu”

— Axel Jørgensen, køkkenchef, Restaurant Marv

- Til at begynde med var det for at overleve coronakrisen, men det er klart, at det har givet nogle nye gæster, og der er flere, der kender til os nu, siger Axel Jørgensen om den store opbakning.

Successen med det nye koncept bæres ikke blot af, at Restaurant Marv hurtigt omstillede sig til coronakrisens nye muligheder, men også af restaurantens personale, mener køkkenchefen.

- Vi har lært, at man skal have et godt personale bag sig og have et godt miljø, siger han og fortsætter:

- Og så skal man ned i en højde, hvor alle forstår, hvad man siger. Vi har lavet hjemmelavet mad til billige penge, og det bliver vi ved med.

Restaurant Marv holder lige nu sommerlukket, men åbner igen op for marv-kasserne efter sommerferien. Her vil restauranten også byde gæster velkomne i nye lokaler.

Han regner ikke med, at der vil lette et eneste fly med charterturister resten af året.

- Nu arbejder vi med at få rejsearrangørernes tilkendegivelser om næste sommer.

- Der er heldigvis stor interesse - selvfølgelig afhængig af, hvordan det hele udvikler sig, siger Hans Okholm Vejrup.

Der er også gode muligheder for, at den rute til Mallorca, som var bebudet i år, at den vil være på programmet næste sommer.

For 20 minutter siden
Tophistorie
Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Datteren har ikke haft kontakt til sin far, siden hun var et år.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

For 57 minutter siden
Svante Lyngsie

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.

Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.

Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.

Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.

Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.

Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.

Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.

For 1 time siden
Mikkel Skov Svendsen

Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.


Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.


- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.


PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).

PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.

Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.

- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.

- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.

Fakta om PCB

PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.

I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.

I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:

  • Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.

  • Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.

  • Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.

Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.

- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.

Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.

TV 2

Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.

Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.

- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.

Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune

Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.

Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.

Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.

Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.

I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.

Peter Salomon

En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.

Dommen lyder på ti måneders fængsel.

Den dømte har anket dommen.

Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.

Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.

Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.

Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.

I dag kl. 8:20
Svend Åge Mortensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.


Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.


Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.


Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.

Bremser, lygter og styretøj

- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.

Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.

Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.

– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto

Fire års garanti

I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.

- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.

Malthe Noes

- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.


Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.


- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.


Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.


Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.

- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.

Foto: Privatfoto
Kristian Patsche Petz' sygdomsforløb varede 12 dage.

Kun få vågne timer

Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.

- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.

- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.

En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.

Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.

- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.

- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.

Foto: Privatfoto
Kristian Patsche Petz lå indlagt på Sygehus Sønderjylland.

Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.

Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.

- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

Kunstig intelligens skal målrette behandlingen

På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.

- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.

Malthe Noes
Sara Nørgaard Søgaard vil gennem kunstig intelligens målrette behandlingen, når patienter skal have antibiotika.

Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.

Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.

- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.

Malthe Noes
I dag bruger Sygehus Sønderjylland en antibiotikavejledning til at give den rette medicinering.

Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.

- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.

Men kan man stole på den kunstige intelligens?

- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.

"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.

Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her