13. jul. 2020 kl. 14:45

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag sendte Fund Friskole et brev til forældrene om, at skolen lukker. Nu kæmper flere for dens overlevelse.


Fredag sendte Fund Friskole et brev til skolens 135 elever om, at efter skolens vurdering, ville den lukke. Men det vil en forældregruppe ikke risikere, og de kæmper nu for at få indhentet de sidste penge og at få skolen på rette køl igen.

“Der er ingen tvivl om, at der har været en mangelfuld økonomisk styring hos os”

— Michael Thagaard, skoleleder FUND friskole

- Det vi skriver, er, at som det ser ud, så er det vores vurdering, at vi lukker skolen. Split sekundet efter det brev er sendt ud, går masser af forældre i front og siger, at det kan ikke passe, siger Michael Thagaard, der er skoleleder på Fund Friskole.

Skolen har kun eksisteret et år, men havde før brevet blev sendt ud, optag af elever til de næste fem år.

Læs også: Ny friskole i Odense skal være uden prøver og karakterer
Gå tilbage Del
18. apr. 2018 kl. 18:28

Ny friskole i Odense skal være uden prøver og karakterer

Lasse Beck Frost

Byens Friskole bliver den næste i rækken af fynske friskoler. Her slipper eleverne for prøver og karakterer.


I 2019 åbner endnu en friskole efter planen i Odense. Den kommer til at hedde Byens Friskole og skal placeres i centrum af Odense.

Der skal være plads til 230 elever, afslører Michael Thagaard, der er forstander på Faaborgegnens Efterskole og en af folkene bag den nye friskole.

- Der er ventelister, der gør, at det er muligt, så det er ikke en protestskole. Det er tværtimod en skole, som skal udnytte de fantastiske muligheder, der er i Danmark for at skabe skoler, som kan noget særligt, siger Michael Thagaard.

Friskolen i Odense er blot den seneste i rækken af nye fri- og privatskoler på Fyn.

Ingen prøver og karakterifri

Skoler som Byens Friskole kan fungere som et fint alternativ til folkeskolen, mener Michael Thagaard, der blandt andet fortæller, at eleverne ikke vil blive testet på samme måde som folkeskoleelever.

- Som friskoler kan vi stille alternativer. Det er muligt at lave friskoler, der er prøvefri og karakterfri, og det bliver Byens Friskole, fordi det tror vi på, siger Michael Thagaard.

- I det ligger muligheden for at udnytte de potentialer, der er i børnene, som måske kan gå tabt i den test- og prøvekultur, som man desværre er ved skabe i Danmark. forklarer han.

Byens Friskole åbner efter planen i august 2019.

 

Giersings Realskole: Derfor vælger eleverne vores skole

Giersings Realskole, der også ligger centralt i Odense, har netop udvidet sin kapacitet med nye lokaler, så skolen kan optage cirka 200 flere elever.

- Der er mange, der skriver sig op på vores ventelister. Det har de gjort i mange år efterhånden, siger skoleleder Poul Haahr Pedersen fra Giersings Realskole.

- Hvis man vil være sikker på en plads til start i børnehaveklassen, skal man skrives op fra fødslen af, fortæller han.

Poul Haahr Pedersen mener ikke, det er, fordi folkeskolen gør det skidt, at eleverne strømmer til privat- og friskolerne.

- Folkeskolen gør det godt, men vi har nogle rammer, som jeg står på mål for, og det er de rammer, der gør, at jeg kan tilbyde lærerne nogle arbejdsvilkår, som gør, at de synes, det er spændende og sjovt, siger Poul Haahr Pedersen.

- Eleverne mærker autoriteten, men  i særdeleshed entusiasmen fra lærerne, så forpligter de til det, forklarer han.

Konflikt med lærerne spiller rolle

Lærerne står - ligesom tidligere - over for en konflikt om arbejdstider, og det er sådan noget, der sætter sig i fynboernes bevidsthed, når de skal sende deres børn i skole, mener skolelederen.

- I disse konflikttider vil jeg sige, at vi mærkede det meget i 2013, hvor man var hårde ved lærerne i skolerne, og det gjorde, at der var forældre, der syntes, at skolerne ikke levede op til de forventninger, de havde, fordi man blandede tingene sammen, og det var hårdt at være lærer, og det er det stadigvæk mange steder, forklarer Poul Haahr Pedersen.

På Giersings Realskole har man efter udvidelsen ansat flere lærere og optaget flere elever, og det er skolelederen, der bestemmer, hvordan tingene skal være.

- Det er mig, der sidder på pengekassen i samarbejde med bestyrelsen, og det vil sige, at vi kan sætte fokus på de områder, vi synes, der er værd at sætte fokus på - både med efteruddannelse, materialer og rammerne, forklarer Poul Haahr Pedersen.

På kortet herunder kan du få et overblik over de fynske privat- og friskoler. I løbet af de seneste 15 år er der oprettet 12 nye (de blå).

- Der er ingen tvivl om, at der har været en mangelfuld økonomisk styring hos os, det er vi ved at rette op. Det er jeg bevidst om, at jeg er ansvarlig for. Vi har været ramt på uheld, på uheld, på uheld, det fører så til, at vi må sige til forældrene, at det ser sort ud lige nu, siger Michael Thagaard.

Økonomisk kaos

Sidste år slog skolen dørene op for elever for første gang. Skolen bygger på FNs 17 verdensmål, og skolen adskiller sig blandt andet fra folkeskolen ved, at der ikke bliver givet karakterer eller holdt eksamener. Der bliver heller ikke afholdt nationale test, som folkeskolerne skal.

“Det er vigtigt at sikre, at vi også har en skolestruktur, som er driftsorienteret, hvor der er fokus på økonomien fremadrettet”

— Thomas Vorre, forælder

Thomas og Lene Vorre, der har to børn i skolen, er meget glade for et alternativ til de andre folkeskoler.

- Som uddannet lærer, har jeg aldrig set noget så godt. Det er et fantastisk koncept, og det skal lykkes. Det er helt fantastiske visioner. Der skal bare være nogle andre til at styre det økonomiske. Det er svært, og det har man måttet sande, siger Lene Vorre.

Læs også: Første skoledag: Flere dropper folkeskolen og vælger friskoler
Gå tilbage Del
12. aug. 2019 kl. 16:51

Første skoledag: Flere dropper folkeskolen og vælger friskoler

Alexander Aagaard

De seneste mange år har flere forældre droppet folkeskolen og i stedet valgt friskoler. I Odense åbnede en helt ny friskole på første skoledag.


De to søstre Sigrid og Nete har sammen med 108 andre elever første skoledag på den helt nye friskole FUND, der ligger i midten af Odense. Sigrid og Nete har tidligere gået i en folkeskole, men nu har forældrene besluttet, at pigerne skal starte i en friskole.

- FUND har nogle rigtig gode værdisæt og visioner. De tænker de gode sider, og hvad det er børnene kan og så gå videre med det, i stedet for at tænke på, hvad det er, man ikke er så god til, siger Anja Kajberg, der er mor til Sigrid og Nete.

Fyn er friskoleland

Sigrid skal starte i 5. klasse, mens lillesøster Nete skal begynde i 3. klasse. På landsplan er der rigtig mange, der gør som Sigrid og Nete. De seneste fem år har der været en stigning i antallet af elever, der vælger friskoler, mens det samtidig gået tilbage for folkeskolerne. Og Fyn er i endnu højere grad friskoleland. I sidste skoleår var det knap 22 procent af eleverne på Fyn, der gik i en fri- eller privatskole.

Friskolen FUND bygger på FNs 17 verdensmål, og skolen adskiller sig blandt andet fra folkeskolen ved, at der ikke bliver givet karakterer eller holdt eksamener. Der bliver heller ikke afholdt nationale test, som folkeskolerne skal.

- Vi tror, at tiden er kommet til, at man tænker på en anden måde. Vi er 35 skoler i landet, som er prøve- og testfri. Vi tror på, at vi kan noget ganske særligt, når vi pædagogisk sættes fri til netop at gøre det, forklarer Michael Thagaard, der er skoleleder på FUND.

Tre grunde til skoleskift

Sigrid og Netes valg af friskole er langt fra enesteående. De sidste mange år har folkeskolen tabt elever til friskolerne. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2017 er de tre væsentligste årsager til, at forældre vælger friskoler; Skolens gode ry, skolens værdiggrundlag og at de ikke var tilfredse med den folkeskole, som de hørte til.

- Vi føler, at vores piger har haft brug for noget nyt. De var kørt lidt fast i de der bokse og rammer, som folkeskolen siger; Du skal ku' det her, du må helst ikke være bedre eller dårligere. Du skal ligge her imellem, og det er det, du skal følge. Vi synes, at nu var tiden for, at der skulle ske noget nyt, fortæller Rune Kajberg, der er far til Sigrid og Nete.

Det koster 1600 kroner om måneden for en elev at gå på friskolen FUND. Udover forældrebetalingen får skolen også et tilskud på 76 procent af det, som en gennemsnitlig folkeskoleelev koster. Men regeringen overvejer at mindske tilskuddet.

- Det ville jeg være ked af, fordi der er mange friskoler i de små samfund, som er kommet til, fordi folkeskolen er lukket og gør en kæmpe indsats, for ellers ville der ikke være skoler ude i de områder, så jeg tror, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man sætter koblingsprocenten ned, siger Michael Thagaard, der er skoleleder på friskolen FUND.

For Nete og Sigrid handler første skoledag mere om penalhus og skoletaske end om koblingsprocent. Forude venter første skoledag på en helt ny skole.

- Hvis I ikke var tilfredse med folkeskolen, forsøgte I så at ændre på tingene?

- Vi var ikke i tvivl, da vi hørte om FUND, så var det det vi skulle. Sigrid skal i femte klasse og Nete skal i tredie klasse. Vi har forsøgt, og de har været en del af folkeskolen i snart mange år. Og vi skylder dem det bedste i deres barndom, og vi skal give dem de bedste odds, begrunder Anja Kajberg skiftet fra folkeskole til friskolen FUND.

Thomas og Lene Vorre er begge trådt til i den gruppe af forældre, der siden fredag har arbejdet på, at skolen skal overleve.

- Vi fik et brev om, at det er svært, og at bestyrelsen har svært ved at se sig ud af det her økonomiske kaos der er. Der har været manglende fokus på økonomi i ledelsen, siger Thomas Vorre.

- Vi bliver så ringet op af en anden forælder, som vi kender, og så begynder vi at kigge på, at det må kunne lade sig gøre.  Derfra fik vi stablet et møde op med ledelsen og bestyrelsesmedlemmerne, siger Thomas Vorre.

Der mangler i omegnen af 200.000 kroner for, at skolen kan fortsætte. Forældregruppen trækker på hver deres erhvervsmæssige baggrund og arbejder på løsninger. En af løsningerne er at udbyde aktier, og så kigges der på skolestrukturen, som skal ændres fremadrettet.

- Det er vigtigt at sikre, at vi også har en skolestruktur, som er driftsorienteret, hvor der er fokus på økonomien fremadrettet, siger Thomas Vorre.

For Thomas Vorre er det en udfordring at samle forældrene midt i sommerferien, men både han og Lene Vorre er optimistiske om, at de skal nå i mål.

Fremtiden afgøres torsdag

Skoleleder Michael Thagaard fortæller, at forældrene stadig ønsker, at han fortsætter på trods af, at det er ham, som har det overordnede ansvar for den nuværende situation.

- Det er enormt rart, at de ønsker, at jeg fortsætter, for mig er det jo et livsværk. Men jeg er klar over, at jeg bærer en del af ansvaret. Der er ting, der skal være anderledes, det er helt sikkert, siger Michael Thagaard.

Læs også: Nye lejere: Bazar Fyn bliver til friskole og børnehave
Gå tilbage Del
27. mar. 2020 kl. 16:10

Nye lejere: Bazar Fyn bliver til friskole og børnehave

Dele af den tidligere Bazar Fyn i Odense bliver til sommer ramme om friskolen og børnehave.


Fund Friskole & Børnehave flytter efter sommerferien ind i lokalerne i Thrige Firkanten, der tidligere husede Bazar Fyn.

Friskolen forlader de nuværende lokaler på Enggade i Odense den 30. juni 2020.

- Det har hele tiden været drømmen at lave skole et sted som Thrige Firkanten. Her kan vi skabe kreative læringsmiljøer og større fleksibilitet i vores opbygning af skolen. Vi kan udleve vores vision om at arbejde med det hele barn, det hele menneske i de helt rigtige rammer, siger Michael Thagaard, skoleleder på Fund Friskole i en pressemeddelelse.

Vigtigt at blive i centrum

- Vi føler os meget privilegerede. Fund forbliver i byens centrum, så alle os, der tager tog eller bus, stadig har nemt ved at komme i skole. Samtidig får vi rummelige lokaler og legepladser, som både skolen og børnehaven får glæde af. Vi skal sammen med børn og forældre skabe en helt ny type skole, der bygger på den gode danske skoletradition med Funds DNA som et sted, hvor børn har lyst til at lære og være, fortæller  Michael Thagaard.

En af fire personer, der står bag Fund Friskole, er Ulrik With Andersen, indehaver af virksomheden Educadio. Han er også glad for den nye placering Thrige Firkanten.

- Ja, vi kan faktisk slet ikke få armene ned over de øgede muligheder stedet giver for, at vores børn bliver endnu bedre dannet og uddannet til fremtiden, siger Ulrik With Andersen.

Bazaren skal ombygges

Olav de Linde ejer lejemålet og her går man inden længe i gang med at ombygge og klargøre bygningerne, så de opfylder kravene til både friskole og børnehave. Elever og forældre inddrages i projekteringen.

- Både børn og forældre involveres i høj grad i hele processen, så de får en fornemmelse af, at det vi skaber, er vores skole og børnehave, fortæller leder af børnehaven Trine da Silva Weng.

Vil skabe folkehus

En del af tanken med de nye lokaler er også at skabe et folkehus for alle, hvor der vil være liv både om dagen og om aftenen. Det kan ske gennem samarbejde med nuværende partnere, aftenskoler og andre frivillige foreninger, fortæller folkene bag Fund.

Udover friskole satser Olav de Linde i Odense på at indrette på kontorarealer, spisesteder og kulturaktiviteter eller et koncertsted i den tidligere Bazar Fyn.

- Vi vil skabe et stærkt samarbejde af blandt andet frivillige kræfter, således at vi styrker det odenseanske kulturliv og åbner op for mange forskellige typer af arrangementer og oplevelser på adressen. Vi vil skabe et sted, hvor lokalerne aldrig står tomme, men er fyldt med mennesker og liv både om dagen og om aftenen, fortæller koordinator på Fund, Erling Hjernø.

Flere flytter ind

Olav de Linde oplyser til TV 2/Fyn, at friskolen kun er en af flere nye lejere, der flytte ind i den tidligere Bazar Fyn.

Direktør Søren Gørup Christiansen fra ejendomsselskabet Olav de Linde i Odense fortæller, at lejemålet sandsynligvis bliver opdelt i fire, hvor den ene bliver friskolen Fund.

Derudover satser de på kontorarealer, spisesteder og kulturaktiviteter eller koncertsted.

- Med kontorerne kan der lokkes nye firmaer til, og så er der planer om kantine, måske kaffe- og vinbarer og mulighed for aktivitet også. Han nævnte også koncertsted som kulturdelen, oplyser Søren Gørup Christiansen til TV 2/Fyn.

Odense Kommune skal nu godkende, at der bliver friskole i dele af lokalerne.

Ole Holbech / Arkiv
 

- Det bliver et Fund 2.0, som bygger på de ting vi har arbejdet med i et års tid. Forældregruppen skal nu have ro til at arbejde med de her ting. Men det vidner om en meget stærk gruppe af forældre, som vil have det til at fungere, siger Michael Thagaard.

Skolen har haft planer om at skulle flytte i lokalerne, hvor Bazar Fyn tidligere holdt til. I en SMS fra ejendomsselskabet Olav de Linde fremgår det, at det stadig er planen, indtil de hører andet fra friskolen.

Torsdag gør skolen op, om de nye initiativer kan få skolen til at fortsætte.

For 1 minutter siden
Tophistorie
Anders Høgh

Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune, Kristian Hald (S), er netop blevet ekskluderet fra Socialdemokratiet.


Det kan TV 2 Fyn nu afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.



  • Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.


De ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe har valgt at udelukke ham. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.


Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, og at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, oplyser den resterende del af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.

Opdateres …

For 42 minutter siden
Tophistorie
Peter Salomon

Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.


- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.


Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.


- Det skal stoppes

Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.

- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.

Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.

- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.

Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.

Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.

Nedprioriteret

Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.

- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.

Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?

- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.

- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.

For 1 time siden
Tophistorie
Tim Kyhn

Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.


Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.


Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.


Inde i sengen lå den ældre mand.


Samlede sammen til ny elkedel

Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.

Læs også: Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
Gå tilbage Del
For 4 timer siden

Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske

Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.

Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.

- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.

Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.

Fundet ved et tilfælde

Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.

Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.

Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

For 4 timer siden
Tophistorie
Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

Opdatering klokken 16.18

Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.

Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.

På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.

Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.

Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.

- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.

På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.

Der er ingen meldinger om kødannelser.

For 3 timer siden
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.


Det oplyser klubben på sin hjemmeside.


Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.


I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.


Barndomsdrøm

Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.

- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.

- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.

Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.

- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.

Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.

Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.

Svante Lyngsie

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.

Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.

Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.

Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.

For 5 timer siden

Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.

Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.

Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.

For 5 timer siden
Mikkel Skov Svendsen

Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.


Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.


- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.


Bekymret

PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).

PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.

Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.

- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.

- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.

Fakta om PCB

PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.

I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.

I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:

  • Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.

  • Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.

  • Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.

Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.

- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.

Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.

TV 2

Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.

Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.

- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.

Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune

Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.

Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.

Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.

Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.

I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.

Peter Salomon

En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.

Dommen lyder på ti måneders fængsel.

Den dømte har anket dommen.

Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.

Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.

Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.

Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.

I dag kl. 8:20
Svend Åge Mortensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.


Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.


Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.


Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.

Bremser, lygter og styretøj

- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.

Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.

Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.

– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto

Fire års garanti

I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.

- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her