Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De seneste mange år har flere forældre droppet folkeskolen og i stedet valgt friskoler. I Odense åbnede en helt ny friskole på første skoledag.
De to søstre Sigrid og Nete har sammen med 108 andre elever første skoledag på den helt nye friskole FUND, der ligger i midten af Odense. Sigrid og Nete har tidligere gået i en folkeskole, men nu har forældrene besluttet, at pigerne skal starte i en friskole.
- FUND har nogle rigtig gode værdisæt og visioner. De tænker de gode sider, og hvad det er børnene kan og så gå videre med det, i stedet for at tænke på, hvad det er, man ikke er så god til, siger Anja Kajberg, der er mor til Sigrid og Nete.
S-profil kritiserer friskoler:
- De lever ikke op til deres sociale ansvar
Under en debat på TV 2/Fyn mandag aften understregede Bjørn Brandenborg (S), at nogle af de danske privat- og friskoler ikke lever op til deres sociale ansvar.
- Vores fri- og privatskoler skal tage et større socialt ansvar, end de gør i dag.
Sådan lød det fra Bjørn Brandenborg (S), der er formand for folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg. Mandag aften deltog han i en debat på TV 2/Fyn sammen med den konservative uddannelsesordfører, Mai Mercado. Her diskuterede de, om der skal skæres på tilskuddet til landets friskoler.
I debatten blev det nyvalgte folketingsmedlem fra Svendborg flere gange spurgt, hvorfor alle danske friskoler kan se frem til at få beskåret deres tilskud? Til det svarede Bjørn Brandenborg:
- Det, der er problemet, er, at der er nogle friskoler og privatskoler, som vender fællesskabet ryggen. Det er et problem, at der er nogle, der på grund af religiøse holdninger, ikke vil være med til at tage et socialt ansvar.
Se hele debatten hér:
Fyn er friskoleland
Sigrid skal starte i 5. klasse, mens lillesøster Nete skal begynde i 3. klasse. På landsplan er der rigtig mange, der gør som Sigrid og Nete. De seneste fem år har der været en stigning i antallet af elever, der vælger friskoler, mens det samtidig gået tilbage for folkeskolerne. Og Fyn er i endnu højere grad friskoleland. I sidste skoleår var det knap 22 procent af eleverne på Fyn, der gik i en fri- eller privatskole.
Friskolen FUND bygger på FNs 17 verdensmål, og skolen adskiller sig blandt andet fra folkeskolen ved, at der ikke bliver givet karakterer eller holdt eksamener. Der bliver heller ikke afholdt nationale test, som folkeskolerne skal.
- Vi tror, at tiden er kommet til, at man tænker på en anden måde. Vi er 35 skoler i landet, som er prøve- og testfri. Vi tror på, at vi kan noget ganske særligt, når vi pædagogisk sættes fri til netop at gøre det, forklarer Michael Thagaard, der er skoleleder på FUND.
Mor flyttede sin dreng på privatskole:
- Han savnede udfordringer og ro
Maria Degn oplevede, at hendes søn ikke kunne fungere i en folkeskole. Hun flyttede ham derfor til en privatskole.
For to år siden tog Maria Degn en svær beslutning. Hun valgte at flytte sin dengang tiårige dreng fra en folkeskole til en privatskole.
Hendes søn trivedes ikke i folkeskolen, da der blandt andet var for meget larm til, at han kunne fungere i undervisningen. Maria Degn mener, at inklusionen i folkeskolen var en af årsagerne til skoleskiftet.
- Han sagde, at hver dag ikke var god. Han savnede noget mere udfordring og ro i timerne. Det var ligesom om, at det gik den forkerte vej, fortæller moderen, der er selvstændig konsulent med bopæl i Odense, til TV 2/Fyn.
Foreninger kender til problematikken
Søndag kunne vi på TV 2/Fyn fortælle, at flere folkeskolelærere i Odense oplever problemer med inklusionen i klasserne. Faktisk mener de, at den mere eller mindre er brudt sammen. Samme oplevelse havde Maria Degns søn, inden han skiftede til en privatskole.
- Han blev ked af det. Han var understimuleret. Han oplevede tit, at undervisningen aldrig kom i gang, og der var megameget larm. Det er jo ikke sådan, et skoleliv skal være, siger hun.
Hos Dansk Friskoleforening er man opmærksom på, at nogle forældre flytter børn fra folkeskolerne, på grund af inklusionen ikke fungerer. Foreningen kender dog ikke til omfanget.
- Der er henvendelser fra forældre, fordi deres børn har brug for at komme til en ny skole. Inklusion er noget, som friskolerne tager på sig og bruger ressourcer på for at etablere et skolefællesskab, hvor alle kan være der, fortæller formanden for foreningen, Peter Bendix Pedersen til TV 2/Fyn.
Samme problematik kender man også til hos Privatskoleforeningen.
- Jeg kan sige, at det er et argument, vi kender til. Vi italesætter, at der skal være bedre forhold i folkeskolen, så det er ikke et fravalg men et tilvalg af de frie grundskoler, siger kommunikationsansvarlig Simone Dalsgaard.
Tydelig forbedring
Første gang Maria Degn blev opmærksom på problemerne i sin søns folkeskole, var halvandet år før, han blev flyttet til en privatskole.
Forældrene prøvede at gøre skolen opmærksom på problemet, men det kom der ikke meget ud af ifølge Maria Degn.
- Der er jo ikke noget, man hellere vil have, end at ens børn trives. Det fyldte alt. Vi tænkte, om det her skulle være begyndelsen på, at han bliver rigtig ked af det. Vi forsøgte i en periode at komme i dialog og få italesat, hvad han oplevede. Der skete bare ikke noget.
Derfor blev sønnen flyttet til en privatskole, og her har der været tydelige forbedringer at spore.
- Der er sket en kæmpe forskel. Jeg oplever, at der bliver taget hånd om inklusionen, og at de børn, der sidder tilbage, som ikke har brug for ekstra hjælp, bliver motiveret og mødt. Det giver en anden stemning og kultur. Det smitter af på lærerne, børnene og forældrene, afslutter hun.
Tre grunde til skoleskift
Sigrid og Netes valg af friskole er langt fra enesteående. De sidste mange år har folkeskolen tabt elever til friskolerne. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2017 er de tre væsentligste årsager til, at forældre vælger friskoler; Skolens gode ry, skolens værdiggrundlag og at de ikke var tilfredse med den folkeskole, som de hørte til.
- Vi føler, at vores piger har haft brug for noget nyt. De var kørt lidt fast i de der bokse og rammer, som folkeskolen siger; Du skal ku' det her, du må helst ikke være bedre eller dårligere. Du skal ligge her imellem, og det er det, du skal følge. Vi synes, at nu var tiden for, at der skulle ske noget nyt, fortæller Rune Kajberg, der er far til Sigrid og Nete.
Det koster 1600 kroner om måneden for en elev at gå på friskolen FUND. Udover forældrebetalingen får skolen også et tilskud på 76 procent af det, som en gennemsnitlig folkeskoleelev koster. Men regeringen overvejer at mindske tilskuddet.
- Det ville jeg være ked af, fordi der er mange friskoler i de små samfund, som er kommet til, fordi folkeskolen er lukket og gør en kæmpe indsats, for ellers ville der ikke være skoler ude i de områder, så jeg tror, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man sætter koblingsprocenten ned, siger Michael Thagaard, der er skoleleder på friskolen FUND.
Socialdemokratiet har ændret holdning til friskolerne
I stedet for at skære i tilskuddet til alle friskoler, vil partiet nu bibeholde det høje tilskud til de frie skoler i yderområderne.
Den 14. maj kom Socialdemokratiet med et udspil, der havde som mål at give nyt liv til folkeskolerne. Det skulle blandt andet ske på bekostning af friskolerne, hvor partiet i udspillet ønskede at nedsætte tilskuddet til friskolerne og privatskolerne, også kaldet koblingsprocenten, fra 76 procent til 71 procent.
Nu har Socialdemokratiet ændret mening.
I stedet lægger de nu op til at differentiere tilskuddet, så friskoler i yderkommunerne eller i områder, hvor der ikke er en folkeskole i nærheden, kan friholdes fra at få en lavere koblingsprocent.
- Vi har lyttet til befolkningen, og vi kan godt se, at der er et problem nogle steder, fordi mange kommuner har lukket folkeskoler, og derfor er der blevet langt til den nærmeste folkeskole. For de skoler vil vi gerne kigge på at differentiere koblingsprocenten, siger Jan Johansen, der sidder i Folketingets undervisningsudvalg og er folketingskandidat på Fyn.
Han understreger, at det ikke er et færdigt forslag, og at det ikke kommer til at ændre på den oprindelige målsætning om at styrke folkeskolen med hvad der svarer til 600 lærere. Hvis altså Socialdemokratiet får regeringsmagten efter valget grundlovsdag.
- Vi vil kigge på de tyndtbefolkede områder, hvor kommunerne har lukket folkeskoler, og hvor der i stedet er opstået friskoler. Der vil vi godt gå ind og kigge på, hvad deres koblingsprocent skal være, siger Jan Johansen.
Langtved er eksemplet
Præcis hvilke skoler der får mulighed for at beholde den højere koblingsprocent, eller hvor langt skolen skal ligge fra en folkeskole, kan han endnu ikke sige noget om.
Alligevel nævner han Langtved Friskole som et eksempel på en af de frie skoler, der vil kunne bibeholde den høje koblingsprocent.
“Det er dejligt, at han siger det. Men jeg vil gerne se det, før jeg tror på det”
I Langtved blev folkeskolen lukket, og i 2011 blev lokalerne efterfølgende solgt til Langtved Friskole.
- Lige Langtved kan jeg godt se som et af eksemplerne, hvor vi kan sige, at her er der opstået en friskole, hvor der lukkede en folkeskole. Så med mine øjne er Langtved en af de skoler, siger Jan Johansen.
- Vil se det, før jeg tror det
Den udmelding glæder Mette Møller Bisgaard, der er skoleleder på Langtved Friskole. Hvis koblingsprocenten, som først foreslået, blev sænket fra 76 til 71 procent, stod skolen til en indkomstnedgang på op mod 250.000 kroner om året.
Det havde fået vidtrækkende konsekvenser for skolen.
Alligevel er skolelederen ikke ubetinget glad for socialdemokraternes ændrede forslag.
- Hvis jeg kun kigger på Langtved Friskole, og vi skulle være så heldige at være en af de skoler, som får det høje tilskud, kan jeg smile og tænke, at det da var meget rart. Men skal jeg kigge på friskoler generelt, så løfter friskolerne jo en opgave, som folkeskolen ikke nødvendigvis gør, siger Mette Møller Bisgaard.
Hun lader sig ikke stille helt tilfreds med Jan Johansens ord om, at Langtved Friskole vil beholde det høje tilskud. Ikke før der ligger en færdigforhandlet aftale med kriterier for, hvilke skoler der får hvilket tilskud.
- Det er dejligt, at han siger det. Men jeg vil gerne se det, før jeg tror på det, siger Mette Møller Bisgaard.
For Nete og Sigrid handler første skoledag mere om penalhus og skoletaske end om koblingsprocent. Forude venter første skoledag på en helt ny skole.
- Hvis I ikke var tilfredse med folkeskolen, forsøgte I så at ændre på tingene?
- Vi var ikke i tvivl, da vi hørte om FUND, så var det det vi skulle. Sigrid skal i femte klasse og Nete skal i tredie klasse. Vi har forsøgt, og de har været en del af folkeskolen i snart mange år. Og vi skylder dem det bedste i deres barndom, og vi skal give dem de bedste odds, begrunder Anja Kajberg skiftet fra folkeskole til friskolen FUND.
