Amatør finder stor sølvskat:
- Det er jo fantastisk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En amatørarkæolog fandt i sidste uge en større sølvskat fra vikingetiden med sin metaldetektor. Onsdag er Odense Bys Museer i fuld gang med udgravningen.
Amatørarkæolog Alex Johansen glemmer formentlig aldrig, da han i sidste uge fandt en stor sølvskat fra vikingetiden med sin metaldetektor på en mark lidt uden for Søndersø.
- Det er et rigtig typisk skattefund fra tiden omkring år 900. Fundet består af arabiske sølvmønter og smykker af hjemlig oprindelse, der er klippet i stykker, fortæller museumsinspektør på Odense Bys Museer, Mogens Bo Henriksen.
Savner bedstemor: Spiller kryds og bolle gennem havedøren
Måske kan du lade dine børn være sammen med deres bedsteforældre. Læs her og vurder, hvad det er sikkert for dig.
Mette Runøe har travlt. Hun hjemmeskoler lige nu tre børn i sit hjem i Søndersø. En af de tre skal efter planen til 9. klasses afgangsprøve til sommer.
Ti minutter væk bor børnenes 77-årige mormor, Inge Runøe, og hende savner børnene at være sammen med. Da Mette forleden fik en besked fra sin mor om, at hun også savnede sine børnebørn, blev Mette først trist, men så fik hun en idé.
Mette havde nemlig set nogen på Facebook spille kryds og bolle gennem en glasdør, og hun tænkte, at det var en perfekt idé til sin egen datter, Laura, og mormor Inge. Et spil kryds og bolle gennem mormors terassedør. Brikkerne lavede de hjemmefra og lagde i afsprittet tilstand på Inges dørtrin i en kuvert med teksten "Åbn og gå om til havedør".
- Det blev en meget rørt mormor, der kom om til havedøren og så Laura gennem ruden, fortæller Mette Runøe.
Laura blev belønnet med en afsprittet is efter det første vellykkede spil. Succesen blev selvfølgelig gentaget dagen efter. Og idéen er hermed givet videre.
- Jeg synes, det er en god måde at holde mormors humør lidt oppe på, siger Laura.
- Hun synes, det er lidt trist at være så meget alene lige nu.
Afsondrede bedsteforældre
Da Inge Runøe er 77 år, er det helt korrekt, at hun ikke er sammen med sine børnebørn, vurderer professor Hans Jørn Kolmos. Han bruger lige nu en stor del af sin tid på at besvare spørgsmål fra fynboer, som er stillet til TV 2/Fyn.
Men faktisk behøver det ikke være så sort-hvidt, om børn og bedsteforældre skal holdes fra hinanden. Hvis bedsteforældrene er under 70 år, ikke lider af kroniske sygdomme som KOL, diabetes eller har forhøjet blodtryk, og hvis både børn og bedsteforældre er symptomfri, kan følgende to scenarier være okay, siger Hans Jørn Kolmos:
1: En familie med ét til to børn og ét hold bedsteforældre, hvor ingen af parterne er sammen med andre.
2: En familie med unge bedsteforældre, for eksempel i 50'erne eller starten af 60'erne.
- Det handler meget om sund fornuft, undertreger Hans Jørn Kolmos.
Træf fornuftige valg
- Vi er midt i en gigantisk uddannelsesproces, hvor vi lærer folk at træffe fornuftige beslutninger. Det er sådan, vi kommer igennem det her, mener professoren.
Børn og bedsteforældre
"Hvis bedsteforældre er kronisk syge – så ingen besøg. Jo ældre bedsteforældrene er, jo større risiko har bedsteforældrene for alvorlig sygdom. Selvom ældre føler, at de har et godt helbred, er immunforsvaret svagere, end da de var unge."
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Derfor bliver det en skønssag for hver enkelt forælder, om børn og bedsteforældre skal holdes adskilt.
- Vi har jo relativt godt styr på vores børn, lige nu, siger Kolmos.
- Hvis de leger med andre børn i små grupper, og de samme børn hver gang, hvor forældrene har styr på det, så er der ingen grund til at bygge voldsomme barrierer op. Men man skal blive tænksom, hvis der kommer symptomer. Især i forhold til bedsteforældre. Og man skal under alle omstændigheder være omhyggelig med at vaske hænder og aftørre overflader, som hænderne rører ved.
Grænsen for at være "ældre" er af myndighederne sat til 70 år.
Har du kreative idéer til, hvordan børn og bedsteforældre kan bevare kontakten? Del dem med os og resten af Fyn i kommentarfeltet nedenfor.
Indtil videre er der fundet omkring 40 genstande på et område, der måler cirka 10 gange 20 meter. Det er en af de større skatte, der er blevet fundet på Fyn, fortæller museumsinspektøren. Det er da også den største, Alex Johansen har fundet med sin metaldetektor.
- Det er jo fantastisk. Det er nok en once-in-a-lifetime-oplevelse, fortæller amatørarkæologen om fundet.
Det var heller ikke helt tilfældigt, at Alex Johansen søgte lige netop der, forklarer han.
- Efter at have studeret nogle gamle kort og luftfotos, så syntes jeg, at marken var interessant. Derfor har jeg gået nogle ture omkring her, fortæller han.
Datidens pensionsopsparing
Selvom det er en ny skat, er museumsinspektøren ikke i tvivl om, hvilken type skat der er tale om.
- I vikingetiden var der ikke noget, der hed Nordfyns Bank, hvor man kunne sætte sin pensionsopsparing ind. Hvis man skulle sikre sig til efterlivet, så skulle man sørge for at grave sine værdier ned i jorden, mens man var i live, så man havde noget at leve videre for i Valhal, forklarer han.
Handicappet 23-årig fejrer fødselsdag på altan
På grund af coronaudbruddet var familien Nonnemann fra Odense nødt til at finde en anden måde at fejre deres 23-årige multihandicappede søn på.
- I dag er det Jakobs fødselsdag, hurra, hurra, hurra!
Men i år betyder det ikke, at fødselaren skal hjem og holde fest. For på grund af corona-udbruddet er det bosted, Jakob Nonnemann bor på, lukket for besøgende.
Det forhindrede dog ikke familien Nonnemann i at troppe op for at fejre deres multihandicappede bror og søn. På afstand, selvfølgelig.
- I sidste uge kom hans søster i tanker om, at vi jo kunne tage ud og se ham fra hans altan på hans fødselsdag. Det er jo en speciel dag for ham, fortæller hans mor, Malene Nonnemann.
Det vakte da også glæde hos fødselaren, da familien kom med både flag og gaver for at fejre ham.
- Han facetimede til mig 20 minutter før og var et stort smil, og jeg fortalte ham, at han måtte lægge på, fordi vi snart kom. Da vi kom, havde han sin guitar med ud på altanen, og i det øjeblik vi begyndte at synge, begyndte han at spille luftguitar og vippe med fødderne, siger Malene Nonnemann.
Har fundet et alternativ til besøg
Jakob Nonnemann lider af stofskiftesygdommen propionacidæmi, der gør, at han ikke kan tåle proteiner i ret store mængder. Sygdommen blev først opdaget, da han var et halvt år gammel, derfor var han nået at blive hjerneskadet af de proteiner, han havde fået gennem modermælken. Det betyder, at han i dag har et meget begrænset sprog og bruger kørestol.
Når man har en hjerneskade, kan der være ting, der er svære at forstå, forklarer hans mor.
- Men han klarer det rigtigt flot. Inden bostedet lukkede, nåede vi at fortælle ham, at han skulle spritte hænder og være opmærksom, og det er han, siger Malene Nonnemann.
Derfor forstod han også godt, hvorfor fødselsdagsfejringen ikke bød på hverken kram eller kys fra familien i år.
- Fra den ene dag til den anden skulle vi pludselig stoppe med at besøge ham. Som mor er det svært at være i følelsesmæssigt, at man ikke bare kan tage ud og snakke med ham og give ham et kram, siger hun.
De plejer at sidde sammen og se film, serier eller fjernsyn, men det er svært at gøre på Facetime. Men det er lykkes familien at finde nogle alternativer.
- I de her dage læser jeg godnathistorier for ham. Han facetimer gerne fem gange om dagen, og så læser jeg et halvt kapitel hver gang. Så kan han se med i billederne undervejs også, siger moren.
Fejringen fortsætter
Mor, far, hund og søstre er dog ikke de eneste, der lægger vejen forbi den nu 23-årige Jakob Nonnemanns lejlighed i bostedet.
Både farfar, moster, onkel, fætre og kusiner kom også forbi i løbet af dagen. Fejringen blev på den måde delt over tre omgange, hvor den glade fødselar kunne tage imod lykønskninger, sang og gaver – på afstand.
- Han er jo på den måde også et barn, der glæder sig over at blive set og bemærket. Han bliver glad for sang og gaver, siger den 23-åriges mor.
Nu håber familien bare, at der ikke går alt for længe, før de kan komme og besøge Jakob Nonnemann, uden at holde helt så meget afstand, som de gjorde i dag.
- Det er svært at forestille sig, at vi ikke skal se Jakob og være sammen med ham i mere end en måned. Nu fandt vi på at besøge ham på altanen. Når nu det bliver lidt lunere, kunne man måske godt blive lidt længere og læse en historie for ham, fortæller en rørt Malene Nonnemann.
Hun er ikke i tvivl om, hvad familien Nonnemann glæder sig mest til, når Danmark åbner op igen.
- Vi glæder os rigtig meget til at give ham et kram. Hele Danmark glæder sig til at få sin dagligdag igen, og det er også det, vi gør. Et kram og en køretur, det bliver det første, vi gør, når Danmark åbner igen, siger hun.
Museumsinspektøren fortæller, at både smykker og mønter blev brugt som valuta, og efter størrelsen på fundet at dømme er der tale om en velstående mands opsparing.
- Det er formentlig den lokale stormand, der har gravet sine og hustruens smykker ned, da han godt kunne se, at Odins valkyrier var på vej for at hente ham. Derfor sikrede han sig i god tid og fik lagt formuen i jorden, forklarer museumsinspektøren og tilføjer:
- Det er så vores held, at det ikke blev nødvendigt for ham at bruge kapitalen i den anden ende, for nu har vi det, og vi kan hive oplysninger ud af det på museet.
Analyse af fundet
Selvom arkæologerne allerede er temmelig sikre på, hvilken type skat der er tale om, skal de fundne genstande til analyse på Odense Bys Museer.
- De ting som har ligget oppe i pløjelaget og er blevet trukket op af ploven, dem har vi samlet op individuelt. Resten af skatten ligger samlet i et organisk klæde, så det støber vi ind i en gipsblok, og så tager vi den med tilbage til museet, hvor vi undersøger det, forklarer museumsinspektøren.
Ø-færge skærer ned:
- Katastrofe hvis vores kaptajn bliver syg
Færre færger skal sejle fra Faaborg ud til øerne i det sydfynske øhav. Det skyldes både færre passagerer, men også hensynet til, at færgerne helst fortsat skal sejle, selvom landet er lukket ned.
Hvis du har et vigtigt ærinde på Bjørnø og er bange for, om færgen fortsat sejler, kan du tage det ganske roligt. Færgen Lillebjørn sejler fortsat – hvis den altså bliver tilkaldt.
På grund af coronaudbruddet sejler færre passagerer med færgen til øen i det sydfynske øhav, og det er også sket, at færgen har sejlet helt uden passagerer.
- Størstedelen af de passagerer, der normalt sejler dagligt med Lillebjørn, er jo os, der bor på Bjørnø, og som skal ind og på arbejde. Eftersom at rigtig mange af os arbejder hjemmefra lige nu, så pendler vi jo ikke frem og tilbage, fortæller formanden for Bjørnøfærgen, Hanne Berg Kelm.
Derfor vil de gerne begrænse antallet af tomme afgange ved at få folk til at ringe en time før afgang, hvis de gerne vil med. Hvis ingen ringer, sejler færgen ikke.
Selvom mange arbejder hjemmefra, er øboerne stadig dybt afhængige af Lillebjørn for at kunne handle og klare andre ærinder i Faaborg. Derfor har de taget en række forholdsregler. Det betyder blandt andet, at antallet af tilladte passagerer er blevet halveret til ti, og at man ikke længere som passager må befinde sig i styrehuset.
-Det er af hensyn til vores skippere. Det vil blive katastrofalt, hvis vores to faste skippere bliver syge. Hvordan skulle vi så komme frem og tilbage?, spørger hun.
Ø-færgen sejler også sjældnere
Lillebjørn er ikke den eneste sydfynske færge, der er ramt af coronaudbruddet. Også Ø-færgen, der betjener både Avernakø og Lyø, vil reducere sejladserne, så den kun sejler, når det er nødvendigt. Det skriver Faaborg-Midtfyn Kommune i en pressemeddelelse.
- I første omgang har vi beskåret nogle ganske få afgange på ø-færgen til Lyø og Avernakø. Det er primært for, at der ikke er besætninger, der skal møde hinanden på broen. Så sikrer vi, at hvis der skulle opstå sygdom, så spreder det sig ikke, fortæller chef for Faaborg Havn, Frank Faxøe.
Beskæringerne betyder, at færgeafgangen fra Faaborg klokken 12 om torsdagen bliver aflyst, ligesom afgangene fra Faaborg klokken 20 alle fredage samt onsdag før påske og afgangen fra Faaborg klokken 18 første lørdag i måneden også bliver aflyst.
- Besætningerne er blevet delt op i to hold, netop for at de ikke skal møde hinanden. Med ændringerne er det den samme besætning fra tidlig morgen til aften, og næste dag er det så en ny besætning. I mellemtiden spritter man selvfølgelig alt af, forklarer havnechefen.
Ø-færgen har ligesom Bjørnøs færge, Lillebjørn, også halveret antallet af tilladte passagerer ombord for at begrænse smitterisikoen. Det betyder, at færgen kun medtager højst 40 passagerer per afgang.
- Det er ikke af akut nød, at vi gør det her. Det er for at sikre, at vi kan holde driften af færgen på den lange bane og gennem hele krisen, afslutter han.
Analyserne kan give arkæologerne et detaljeret indblik i, hvad skatten indeholder, og hvad den har af betydning.
- Det er jo ikke kun genstandene, vi er interesserede i. Det er først og fremmest den kontekst, de indgår i, der kan give os nogle nye oplysninger, siger han.
Konteksten er også, hvad de håber på at kunne kortlægge, når skatten bliver analyseret.
- Vi skal have skatten dateret mere præcist, og så skal vi se, om smykkerne er lokale, eller om de er fremmede. Mønterne ved vi jo allerede stammer fra andre steder, fortæller han.
Mønterne skal også undersøges nærmere - det kan de dog ikke gøre selv i Odense
- Mønterne bliver sendt til Nationalmuseet, hvor de skal analyseres af nogle mønteksperter, der kan læse det, der står på dem, afslutter han.
Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"
kopieret!
Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.
Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.
- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.
Stor materielle skader
Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.
Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.
- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.
Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.
Ingen personskader
Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.
Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.
At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:
- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.
Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.
Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse
kopieret!
En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.
Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.
Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.
Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.
Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille
kopieret!
I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.
Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.
Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.
Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.
Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning
kopieret!
Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.
Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.
Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.
Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.
Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage
kopieret!
Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.
For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.
Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.
I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.
Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro
kopieret!
Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.
Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.
Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.
Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter
kopieret!
Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.
Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.
SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog
kopieret!
273,5 meter.
Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.
Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.
Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.
- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.
Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os
kopieret!
Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.
Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.
- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Står bag kæmpe-vase
Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.
Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.
Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:
- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.
Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.
Markant kunstner
En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.
- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.
Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.
Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:
- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.
Havn tæt på at blive oversvømmet
kopieret!
I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.
Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.
Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.
Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.
Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen
kopieret!
TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.
- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.
Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.
I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.
Flere husstande ramt af strømafbrydelse
kopieret!
Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.
Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.
Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.
Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.
Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.
TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.