Amatør finder stor sølvskat:
- Det er jo fantastisk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En amatørarkæolog fandt i sidste uge en større sølvskat fra vikingetiden med sin metaldetektor. Onsdag er Odense Bys Museer i fuld gang med udgravningen.
Amatørarkæolog Alex Johansen glemmer formentlig aldrig, da han i sidste uge fandt en stor sølvskat fra vikingetiden med sin metaldetektor på en mark lidt uden for Søndersø.
- Det er et rigtig typisk skattefund fra tiden omkring år 900. Fundet består af arabiske sølvmønter og smykker af hjemlig oprindelse, der er klippet i stykker, fortæller museumsinspektør på Odense Bys Museer, Mogens Bo Henriksen.
Savner bedstemor: Spiller kryds og bolle gennem havedøren
Måske kan du lade dine børn være sammen med deres bedsteforældre. Læs her og vurder, hvad det er sikkert for dig.
Mette Runøe har travlt. Hun hjemmeskoler lige nu tre børn i sit hjem i Søndersø. En af de tre skal efter planen til 9. klasses afgangsprøve til sommer.
Ti minutter væk bor børnenes 77-årige mormor, Inge Runøe, og hende savner børnene at være sammen med. Da Mette forleden fik en besked fra sin mor om, at hun også savnede sine børnebørn, blev Mette først trist, men så fik hun en idé.
Mette havde nemlig set nogen på Facebook spille kryds og bolle gennem en glasdør, og hun tænkte, at det var en perfekt idé til sin egen datter, Laura, og mormor Inge. Et spil kryds og bolle gennem mormors terassedør. Brikkerne lavede de hjemmefra og lagde i afsprittet tilstand på Inges dørtrin i en kuvert med teksten "Åbn og gå om til havedør".
- Det blev en meget rørt mormor, der kom om til havedøren og så Laura gennem ruden, fortæller Mette Runøe.
Laura blev belønnet med en afsprittet is efter det første vellykkede spil. Succesen blev selvfølgelig gentaget dagen efter. Og idéen er hermed givet videre.
- Jeg synes, det er en god måde at holde mormors humør lidt oppe på, siger Laura.
- Hun synes, det er lidt trist at være så meget alene lige nu.
Afsondrede bedsteforældre
Da Inge Runøe er 77 år, er det helt korrekt, at hun ikke er sammen med sine børnebørn, vurderer professor Hans Jørn Kolmos. Han bruger lige nu en stor del af sin tid på at besvare spørgsmål fra fynboer, som er stillet til TV 2/Fyn.
Men faktisk behøver det ikke være så sort-hvidt, om børn og bedsteforældre skal holdes fra hinanden. Hvis bedsteforældrene er under 70 år, ikke lider af kroniske sygdomme som KOL, diabetes eller har forhøjet blodtryk, og hvis både børn og bedsteforældre er symptomfri, kan følgende to scenarier være okay, siger Hans Jørn Kolmos:
1: En familie med ét til to børn og ét hold bedsteforældre, hvor ingen af parterne er sammen med andre.
2: En familie med unge bedsteforældre, for eksempel i 50'erne eller starten af 60'erne.
- Det handler meget om sund fornuft, undertreger Hans Jørn Kolmos.
Træf fornuftige valg
- Vi er midt i en gigantisk uddannelsesproces, hvor vi lærer folk at træffe fornuftige beslutninger. Det er sådan, vi kommer igennem det her, mener professoren.
Børn og bedsteforældre
"Hvis bedsteforældre er kronisk syge – så ingen besøg. Jo ældre bedsteforældrene er, jo større risiko har bedsteforældrene for alvorlig sygdom. Selvom ældre føler, at de har et godt helbred, er immunforsvaret svagere, end da de var unge."
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Derfor bliver det en skønssag for hver enkelt forælder, om børn og bedsteforældre skal holdes adskilt.
- Vi har jo relativt godt styr på vores børn, lige nu, siger Kolmos.
- Hvis de leger med andre børn i små grupper, og de samme børn hver gang, hvor forældrene har styr på det, så er der ingen grund til at bygge voldsomme barrierer op. Men man skal blive tænksom, hvis der kommer symptomer. Især i forhold til bedsteforældre. Og man skal under alle omstændigheder være omhyggelig med at vaske hænder og aftørre overflader, som hænderne rører ved.
Grænsen for at være "ældre" er af myndighederne sat til 70 år.
Har du kreative idéer til, hvordan børn og bedsteforældre kan bevare kontakten? Del dem med os og resten af Fyn i kommentarfeltet nedenfor.
Indtil videre er der fundet omkring 40 genstande på et område, der måler cirka 10 gange 20 meter. Det er en af de større skatte, der er blevet fundet på Fyn, fortæller museumsinspektøren. Det er da også den største, Alex Johansen har fundet med sin metaldetektor.
- Det er jo fantastisk. Det er nok en once-in-a-lifetime-oplevelse, fortæller amatørarkæologen om fundet.
Det var heller ikke helt tilfældigt, at Alex Johansen søgte lige netop der, forklarer han.
- Efter at have studeret nogle gamle kort og luftfotos, så syntes jeg, at marken var interessant. Derfor har jeg gået nogle ture omkring her, fortæller han.
Datidens pensionsopsparing
Selvom det er en ny skat, er museumsinspektøren ikke i tvivl om, hvilken type skat der er tale om.
- I vikingetiden var der ikke noget, der hed Nordfyns Bank, hvor man kunne sætte sin pensionsopsparing ind. Hvis man skulle sikre sig til efterlivet, så skulle man sørge for at grave sine værdier ned i jorden, mens man var i live, så man havde noget at leve videre for i Valhal, forklarer han.
Handicappet 23-årig fejrer fødselsdag på altan
På grund af coronaudbruddet var familien Nonnemann fra Odense nødt til at finde en anden måde at fejre deres 23-årige multihandicappede søn på.
- I dag er det Jakobs fødselsdag, hurra, hurra, hurra!
Men i år betyder det ikke, at fødselaren skal hjem og holde fest. For på grund af corona-udbruddet er det bosted, Jakob Nonnemann bor på, lukket for besøgende.
Det forhindrede dog ikke familien Nonnemann i at troppe op for at fejre deres multihandicappede bror og søn. På afstand, selvfølgelig.
- I sidste uge kom hans søster i tanker om, at vi jo kunne tage ud og se ham fra hans altan på hans fødselsdag. Det er jo en speciel dag for ham, fortæller hans mor, Malene Nonnemann.
Det vakte da også glæde hos fødselaren, da familien kom med både flag og gaver for at fejre ham.
- Han facetimede til mig 20 minutter før og var et stort smil, og jeg fortalte ham, at han måtte lægge på, fordi vi snart kom. Da vi kom, havde han sin guitar med ud på altanen, og i det øjeblik vi begyndte at synge, begyndte han at spille luftguitar og vippe med fødderne, siger Malene Nonnemann.
Har fundet et alternativ til besøg
Jakob Nonnemann lider af stofskiftesygdommen propionacidæmi, der gør, at han ikke kan tåle proteiner i ret store mængder. Sygdommen blev først opdaget, da han var et halvt år gammel, derfor var han nået at blive hjerneskadet af de proteiner, han havde fået gennem modermælken. Det betyder, at han i dag har et meget begrænset sprog og bruger kørestol.
Når man har en hjerneskade, kan der være ting, der er svære at forstå, forklarer hans mor.
- Men han klarer det rigtigt flot. Inden bostedet lukkede, nåede vi at fortælle ham, at han skulle spritte hænder og være opmærksom, og det er han, siger Malene Nonnemann.
Derfor forstod han også godt, hvorfor fødselsdagsfejringen ikke bød på hverken kram eller kys fra familien i år.
- Fra den ene dag til den anden skulle vi pludselig stoppe med at besøge ham. Som mor er det svært at være i følelsesmæssigt, at man ikke bare kan tage ud og snakke med ham og give ham et kram, siger hun.
De plejer at sidde sammen og se film, serier eller fjernsyn, men det er svært at gøre på Facetime. Men det er lykkes familien at finde nogle alternativer.
- I de her dage læser jeg godnathistorier for ham. Han facetimer gerne fem gange om dagen, og så læser jeg et halvt kapitel hver gang. Så kan han se med i billederne undervejs også, siger moren.
Fejringen fortsætter
Mor, far, hund og søstre er dog ikke de eneste, der lægger vejen forbi den nu 23-årige Jakob Nonnemanns lejlighed i bostedet.
Både farfar, moster, onkel, fætre og kusiner kom også forbi i løbet af dagen. Fejringen blev på den måde delt over tre omgange, hvor den glade fødselar kunne tage imod lykønskninger, sang og gaver – på afstand.
- Han er jo på den måde også et barn, der glæder sig over at blive set og bemærket. Han bliver glad for sang og gaver, siger den 23-åriges mor.
Nu håber familien bare, at der ikke går alt for længe, før de kan komme og besøge Jakob Nonnemann, uden at holde helt så meget afstand, som de gjorde i dag.
- Det er svært at forestille sig, at vi ikke skal se Jakob og være sammen med ham i mere end en måned. Nu fandt vi på at besøge ham på altanen. Når nu det bliver lidt lunere, kunne man måske godt blive lidt længere og læse en historie for ham, fortæller en rørt Malene Nonnemann.
Hun er ikke i tvivl om, hvad familien Nonnemann glæder sig mest til, når Danmark åbner op igen.
- Vi glæder os rigtig meget til at give ham et kram. Hele Danmark glæder sig til at få sin dagligdag igen, og det er også det, vi gør. Et kram og en køretur, det bliver det første, vi gør, når Danmark åbner igen, siger hun.
Museumsinspektøren fortæller, at både smykker og mønter blev brugt som valuta, og efter størrelsen på fundet at dømme er der tale om en velstående mands opsparing.
- Det er formentlig den lokale stormand, der har gravet sine og hustruens smykker ned, da han godt kunne se, at Odins valkyrier var på vej for at hente ham. Derfor sikrede han sig i god tid og fik lagt formuen i jorden, forklarer museumsinspektøren og tilføjer:
- Det er så vores held, at det ikke blev nødvendigt for ham at bruge kapitalen i den anden ende, for nu har vi det, og vi kan hive oplysninger ud af det på museet.
Analyse af fundet
Selvom arkæologerne allerede er temmelig sikre på, hvilken type skat der er tale om, skal de fundne genstande til analyse på Odense Bys Museer.
- De ting som har ligget oppe i pløjelaget og er blevet trukket op af ploven, dem har vi samlet op individuelt. Resten af skatten ligger samlet i et organisk klæde, så det støber vi ind i en gipsblok, og så tager vi den med tilbage til museet, hvor vi undersøger det, forklarer museumsinspektøren.
Ø-færge skærer ned:
- Katastrofe hvis vores kaptajn bliver syg
Færre færger skal sejle fra Faaborg ud til øerne i det sydfynske øhav. Det skyldes både færre passagerer, men også hensynet til, at færgerne helst fortsat skal sejle, selvom landet er lukket ned.
Hvis du har et vigtigt ærinde på Bjørnø og er bange for, om færgen fortsat sejler, kan du tage det ganske roligt. Færgen Lillebjørn sejler fortsat – hvis den altså bliver tilkaldt.
På grund af coronaudbruddet sejler færre passagerer med færgen til øen i det sydfynske øhav, og det er også sket, at færgen har sejlet helt uden passagerer.
- Størstedelen af de passagerer, der normalt sejler dagligt med Lillebjørn, er jo os, der bor på Bjørnø, og som skal ind og på arbejde. Eftersom at rigtig mange af os arbejder hjemmefra lige nu, så pendler vi jo ikke frem og tilbage, fortæller formanden for Bjørnøfærgen, Hanne Berg Kelm.
Derfor vil de gerne begrænse antallet af tomme afgange ved at få folk til at ringe en time før afgang, hvis de gerne vil med. Hvis ingen ringer, sejler færgen ikke.
Selvom mange arbejder hjemmefra, er øboerne stadig dybt afhængige af Lillebjørn for at kunne handle og klare andre ærinder i Faaborg. Derfor har de taget en række forholdsregler. Det betyder blandt andet, at antallet af tilladte passagerer er blevet halveret til ti, og at man ikke længere som passager må befinde sig i styrehuset.
-Det er af hensyn til vores skippere. Det vil blive katastrofalt, hvis vores to faste skippere bliver syge. Hvordan skulle vi så komme frem og tilbage?, spørger hun.
Ø-færgen sejler også sjældnere
Lillebjørn er ikke den eneste sydfynske færge, der er ramt af coronaudbruddet. Også Ø-færgen, der betjener både Avernakø og Lyø, vil reducere sejladserne, så den kun sejler, når det er nødvendigt. Det skriver Faaborg-Midtfyn Kommune i en pressemeddelelse.
- I første omgang har vi beskåret nogle ganske få afgange på ø-færgen til Lyø og Avernakø. Det er primært for, at der ikke er besætninger, der skal møde hinanden på broen. Så sikrer vi, at hvis der skulle opstå sygdom, så spreder det sig ikke, fortæller chef for Faaborg Havn, Frank Faxøe.
Beskæringerne betyder, at færgeafgangen fra Faaborg klokken 12 om torsdagen bliver aflyst, ligesom afgangene fra Faaborg klokken 20 alle fredage samt onsdag før påske og afgangen fra Faaborg klokken 18 første lørdag i måneden også bliver aflyst.
- Besætningerne er blevet delt op i to hold, netop for at de ikke skal møde hinanden. Med ændringerne er det den samme besætning fra tidlig morgen til aften, og næste dag er det så en ny besætning. I mellemtiden spritter man selvfølgelig alt af, forklarer havnechefen.
Ø-færgen har ligesom Bjørnøs færge, Lillebjørn, også halveret antallet af tilladte passagerer ombord for at begrænse smitterisikoen. Det betyder, at færgen kun medtager højst 40 passagerer per afgang.
- Det er ikke af akut nød, at vi gør det her. Det er for at sikre, at vi kan holde driften af færgen på den lange bane og gennem hele krisen, afslutter han.
Analyserne kan give arkæologerne et detaljeret indblik i, hvad skatten indeholder, og hvad den har af betydning.
- Det er jo ikke kun genstandene, vi er interesserede i. Det er først og fremmest den kontekst, de indgår i, der kan give os nogle nye oplysninger, siger han.
Konteksten er også, hvad de håber på at kunne kortlægge, når skatten bliver analyseret.
- Vi skal have skatten dateret mere præcist, og så skal vi se, om smykkerne er lokale, eller om de er fremmede. Mønterne ved vi jo allerede stammer fra andre steder, fortæller han.
Mønterne skal også undersøges nærmere - det kan de dog ikke gøre selv i Odense
- Mønterne bliver sendt til Nationalmuseet, hvor de skal analyseres af nogle mønteksperter, der kan læse det, der står på dem, afslutter han.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken
kopieret!
Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.
Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.
Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.
Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
Tid | Temperatur | Regn | Vind |
---|---|---|---|
|
|
|
|
Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften
kopieret!
Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.
På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.
Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.
Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed
kopieret!
Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.
For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.
Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.
Leder stadig efter 70-årig - men snart bliver eftersøgningen indstillet
kopieret!
I en uge har Fyns Politi ledt efter den forsvundne 70-årige Poul Frank Andersen på Midtfyn. Han har været forsvundet siden anden juledag.
- Vi er fortsat i gang med eftersøgningen af den bortgåede Poul Frank Andersen i dag, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
- Eftersøgningen er ikke længere med henblik på at redde liv. Vi bruger de sidste muligheder, vi har i dag, og giver det ikke resultat, vil eftersøgningen blive indstillet, medmindre der kommer nye henvendelser, som kan give os noget at gå efter, siger Mads Boel.
Poul Frank Andersen forlod sin bopæl i Årslev og gik i ukendt retning anden juledag.
Helikopter, droner og hunde
Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.
Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortalte i sidste uge til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori.
Forsvaret har hjulpet politiet med at søge efter manden med en helikopter.
Derudover har politiet brugt hunde og droner - intet videre uden held.
I weekenden opfordrede politiet borgere i området omkring Nørre Lyndelse til at kigge i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.
To fynske øer undtaget taxiloven
kopieret!
Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven, meddeler Transportministeriet på sin hjemmeside.
Det betyder, at enhver kan sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling uden at skulle have blandt andet et taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven.
I alt 11 øer er nu undtaget fra loven.
Flere tog aflyst på Fyn
kopieret!
Flere tog er torsdag morgen og formiddag aflyst på Svendborgbanen. Det oplyser Go Collective, der driver Svendborgbanen.
Det drejer sig blandt andet om afgangene mellem Odense og Svendborg klokken 08.31, 09.22, 09.31 og 10.22.
- Aflysningen skyldes materielforhold. Vi beklager de gener, dette kan medføre, skriver Go Collective på sin hjemmeside.
Rasmus Lyberth sagde tre ord, da han så Annette første gang - og så ringede han til sin mor
kopieret!
Når man ser en smuk kvinde, skal man sige det til hende. Sådan er grønlandske Rasmus Lyberth opdraget.
Så da han i 1991 så en underskøn kvinde træde ind af døren på en restaurant, gik han straks op til hende og sagde:
- Du er smuk.
Og så inviterede han hende med i byen samme aften.
Annette Bogø, som hun hed, nåede aldrig hjem på eget værelse den nat. De har faktisk været sammen lige siden.
Også selvom parret aldrig var blevet matchet i DR's datingprogram "Kærlighed ved første blik", for som Annette siger:
- Vi har jo ingenting til fælles!
Det var bestemt ikke planen, at 30-årige Annette Bogø fra Søborg den aften skulle finde sig en kommende ægtefælle. Hun arbejdede som lærer i Sydgrønland og var på ferie med sine forældre i Ilulisat, hvor Rasmus samme dag skulle holde koncert i anledning af byens 250 års jubilæum.
Han havde på det tidspunkt længe haft en solid karriere i Grønland og Danmark som musiker og sangskriver, så Annette kendte til ham, men havde aldrig mødt ham før.
- Det var against all odds, for ganske vist var det kærlighed ved første blik, men vi har i virkeligheden ingenting til fælles! Vi kommer fra forskellige kulturer, har forskellig alder og forskellige interesser. Men han var jo en flot mand.
Jeg sagde vist nok ja
For Rasmus var vejen klar allerede efter den første aften med Annette:
- Der var ikke noget at rafle om. Jeg kunne bare mærke, at mit liv skulle ligge der. Det er den smukkeste oplevelse, jeg har haft.
Der gik heller lang tid før Annette fik noget af en overraskelse.
Hun var stadig på samme ferie, nu på en sejltur langs Grønlands kyst, da det pludselig gjaldede udover skibet, at der var telefon til en Annette Bogø Jensen.
Hun tog telefonen på kaptajnens kontor. Det var via kystradioen, så alle kunne følge med. Så kom spørgsmålet fra Rasmus: Vil du gifte dig med mig?
Snart efter vidste hele Grønland, at et af deres helt store sangikoner, Rasmus Lyberth, havde fundet kvinden i sit liv.
- Jeg sagde vist nok ja, men jeg var ret overrumplet. Dels over spørgsmålet, men mere over, at alle kunne høre det. Og lynhurtigt var det officielt, for i Grønland kan man ikke holde noget hemmeligt.
Som nat og dag
Selvom Rasmus og Annette aldrig var blevet matchet i et datingprogram, har de passet sammen i alle årene som fod i hose. For de har det bare godt i hinandens selskab.
Og så er de gode til at sige undskyld.
- Hvis der kommer en høj lyd fra køkkenet, mens jeg laver mad, kan Rasmus råbe UNDSKYLD ude fra badeværelset. Bare for en sikkerheds skyld. For ikke at få skældud. Og når der virkelig har været grund til at sige undskyld - og der er der efter så mange års samliv - har vi været gode til det. Men også gode til at holde op med at snakke om det. Det er lige så vigtigt, understreger Annette.
For det er ikke en mulighed for parret at forlade hinanden.
- Når man har sagt ja, har man sagt ja. Problemer er en del af livet og faktisk en gave, for problemets energi er fantastisk. Vi går ind i dem, fortæller om dem og kommer over dem. Jeg havde aldrig været sangskriver, hvis der ikke var problemer i verden., siger Rasmus.
For Annette har skilsmisse heller aldrig været en mulighed på trods af problemer hen ad vejen:
- Jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor vi ikke er sammen. Jeg har måske truet med at gå, eller haft lyst til at slå ham ihjel. Men det er ikke en følelsesmæssig mulighed at gå fra hinanden. Rasmus får mig til at grine og til at havde det godt med mig selv. Det er den største gave, han har givet mig.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Glatte veje flere steder
kopieret!
Der er god grund til at være forsigtig på vejene her til morgen. Flere steder er der nemlig risiko for, at de er glatte i det fynske, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.
Samtidig er der forbud mod passage med lette påhængskøretøjer på Storebæltsbroen, da det fortsat blæser kraftigt. Forbuddet forventes ophævet op ad dagen.
Vejdirektoratet opfordrer til øget opmærksomhed, da der er risiko for nedfaldne grene og væltede træer samt risiko for væltet vejarbejds-afmærkning og tabt gods på kørebanerne efter blæsevejret onsdag.
Nu skifter vejret: Masser af sol og måske sne på vej til Fyn
kopieret!
Efter et par meget regnvåde og stormende nytårsdage bliver torsdag helt anderledes.
- Der er mulighed for en rigtig flot dag med solskin og tørvejr langt det meste af tiden. Vinden har lagt sig og er let til jævn, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.
- Der kan komme nogle byger, og de kan godt være med sne eller slud, fordi temperaturen er faldet, fortæller hun.
Torsdag bliver temperaturen omkring eller lige over frysepunktet.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
Tid | Temperatur | Regn | Vind |
---|---|---|---|
|
|
|
|
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
kopieret!
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Læs hele statsministerens nytårstale
kopieret!
Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt nytårstale onsdag aften.
I sin tale blev hverken Fyn eller kendte fynboer nævnt. Til gengæld handlede talen i høj grad om udenrigspolitik og truslen fra Rusland.
Læs hele nytårstalen
God aften.
Hvordan starter man en nytårstale i en så urolig verden? Bliver det store for stort og det små for småt? Eller er det netop i det små, at vi skal finde det store? Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark. Og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet. I år er det 80-året for befrielsen. Europa er mere udfordret, end vi har været siden de fem forbandede år. Og når Europa er presset, er Danmark det også.
Det kan være svært at se med det blotte øje. For det meste går jo godt herhjemme. Arbejdsløsheden er lav. Beskæftigelsen høj. Og i foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd. Med sundhedsreformen kommer der flere læger i de dele af Danmark, hvor der er mest brug for lægerne. Og med den grønne trepart har vi lovet hinanden og især vores børn og børnebørn, at vi ikke længere vil tillade, at der svines så meget i vores fjorde. Og at landbruget skal fylde mindre på den jord, der også i fremtiden skal kunne brødføde os. Vi bevæger os fremad. Og er måske nærmest lykkelige, som TV2 synger. Og dog. For alle problemer er jo ikke løst endnu.
Inflationen er heldigvis igen lav. Og med de seneste overenskomster, skattelettelser og lønløftet vil mange danskere få flere penge mellem hænderne. Men har du tænkt over, hvad der er sket i supermarkedet? En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud. Pakkerne med leverpostej og ost er blevet mindre. Uden at prisen er fulgt med ned. Og et halvt kilo oksekød. Ja, det vejer nu 400 gram. Det kan være svært at få pengene til at slå til. Især for nogle af jer pensionister. Derfor er jeg glad for, at folkepensionen nu stiger. For den enlige folkepensionist med op til 7.000 kroner i år. Og hvis du også modtager ældrecheck, kan du få en samlet stigning på næsten 13.000 kroner.
Ja, vi bevæger os fremad i Danmark. Men det er i en meget mere turbulent – og farlig – verden. En verden, hvor Europa risikerer at sakke bagud. Man siger lidt populært, at USA innoverer. Kina kopierer. Og EU regulerer. Det må vi ændre. Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa. Og det kræver markant flere investeringer. Både offentlige og private. I energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og selvfølgelig i klima. Behovet er så stort, at vi bliver nødt til at se på hele værktøjskassen. Statsstøtte er tilbage og er nødvendigt. Vi må gentænke den europæiske økonomi. Det gælder også i Danmark. Vi har ikke gennemført reformer, overholdt budgetterne og besluttet, at pensionsalderen løbende skal stige – nogle vil mene lige vel rigeligt - for stiltiende at se til, mens andre kontinenter løber med fremtidens vækst og velstand. Vi vil altid føre en ansvarlig økonomisk politik. Men ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen. Udviklingen skal være socialt retfærdig. Også selvom trusselsniveauet er højt. Og vi må spørge os selv: Vil vi vinde eller tabe arbejdspladser? Vil vi udvikle vores egne industrier og teknologier eller være afhængige af andres? Og ultimativt: Vil vi stå op for den frihed og den verdensorden, som har skabt rammerne for vores gode og trygge liv?
Moskva. Pyongyang. Og Teheran. Tre hovedstæder i tre lande, som arbejder tættere og tættere sammen. Mod os. Vi ser det flere og flere steder. Men tydeligst i Ukraine. Ukrainerne forsvarer sig tappert. De gør mere, end mange troede var muligt. Først og fremmest mod Rusland selvfølgelig. Men også mod soldater fra Nordkorea og droner fra Iran. Her på europæisk jord. Og i kulissen står Kina. Uden kinesisk støtte ville Rusland ikke kunne angribe Europa, som de gør. Det står klart. Krigen har aldrig kun handlet om Ukraine. Putin har ikke ofret hundredtusindvis af russiske liv alene for at tage den østlige del af Ukraine. Og Nordkorea og Iran har ikke kastet sig ind i krigen blot for at se Rusland tage en bid af nabolandet. Verden er forandret. Jeg tror desværre ikke, at vi kan vende tilbage til tiden, som den var. Og selvom jeg ønsker freden mere end noget andet, så må vi stå fast i kampen for vores frihed. Det gør vi heldigvis her i Danmark. Tænk, at vi er en af de befolkninger i verden, der er mest stålsatte i vores støtte til Ukraines frihedskamp. Det kan vi godt tillade os at være stolte over. Demokratier kan ikke vinde ved at give efter. Og slet ikke ved at give op. Vi må ikke være naive. Selv hvis Putin underskriver en fredsaftale med Ukraine, må vi ikke tro, at han stopper der. At han vil være tilfreds. For Putin og dermed Rusland ønsker ikke fred. Putin ønsker et Europa på russiske præmisser.
Europa er historien om et kontinent, der før har lagt krigen bag sig og skabt verdens bedste lande at være menneske i. Men vores historie er også blodig. Det sværeste for os mennesker er nok at forstå vores egen tid. Alting virker lettere, når vi ser tilbage på fortiden og måske sågar, når vi kigger ind i fremtiden. Det er ikke for meget sagt, når jeg nu siger, at vi står i en skæbnestund. Hvis vi giver efter, så taber vi. Det har historien lært os. Europa og USA har en grundlæggende fælles interesse i at forsvare den verdensorden, der har sikret fred og velstand. Jeg glæder mig over, at vi i Nordatlanten igennem de seneste år har styrket vores samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Danmark. Og ikke mindst, at både EU og NATO er stærkere nu, end da krigen startede. Men Europa skal kunne endnu mere selv. Her er jeg helt enig med de seneste mange amerikanske præsidenter. Også præsident Trump. Derfor opruster vi. For at undgå krig. For at sikre fred og frihed. Vi udvider værnepligten. Vi afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab. Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere. Vi er nødt til at forberede os på scenarier, vi ikke havde forestillet os for bare få år siden. Beskadigelse af kabler og kritisk infrastruktur. Cyberangreb og sabotage. Truslerne har mange former. Men uanset hvad der møder os, skal vi have viljen til at forsvare os. Viljen til at vinde. De kommende år vil byde på svære beslutninger og nogle hårde prioriteringer. Det kan ikke være anderledes.
Når jeg starter min nytårstale med at ridse alle disse udfordringer op. Så er det ikke for at mane et skræmmebillede frem. Tværtimod. Vi skal være realistiske. Men aldrig modløse. Vi har før stået over for store udfordringer. Og vi har løst dem og overvundet dem. Det gør vi også denne gang. Når verden syner dyster. Og bekymringerne står i kø. Så er der brug for netop alt det, der gør Danmark til noget særligt. Vores danske værdier. Vi har garanteret hver vores udgave. Men mange af os er jo formet af det samme. Så hvad er fællesmængden? Der er selvfølgelig vores tillid. De fleste af os stoler på hinanden. På medierne og på myndighederne. Der er stadig gadedøre, der står ulåste, og et ord er et ord. Der er vores foreningsliv. Danmarks stærkeste fællesskab. Det er nok ikke helt løgn, hvad man siger: At når to danskere mødes, så drikker vi en øl. Og når tre danskere mødes, stifter vi en forening. Vi mødes på kryds og tværs af generationer og baggrund. Dyrker sport. Nørkler med alverdens projekter. Bryder ensomhedens kæder og får venskaber for livet. Samarbejde og det flade hierarki er også noget særligt dansk. Vi er gode til at arbejde sammen. Det gør ofte tingene lettere og samfundet rigere. Fællesskaber kan også være bøvlede. For eksempel, når partier på tværs af midten pludselig sidder i regering sammen. Men i en så urolig verden er det måske slet ikke så dumt, at vi også kan finde ud af at arbejde sammen på Christiansborg?
Vores tørre og underspillede humor må også være en særlig dansk værdi. Tænk på de gange, hvor vi kan grine af os selv i stedet for at blive sure eller fornærmede. Hvor vi ikke er selvhøjtidelige, men kan trække på skuldrene af hverdagens konflikter og naboens irriterende vaner. Sidste år mistede vi to af dem, der fik os alle til at grine: Ulf Pilgaard, som bragte samfundssatiren til et forrygende niveau. Og Erik Clausen, der udfordrede os med gøglerens flab. Mange husker ham nok især fra Midt om Natten. En af sangene fra filmen er blevet sunget flittigt til mange konfirmationer gennem årene. Jeg tror, I kender den. ”Hvis nogen siger det hele går ad helvede til, så tro dem ikke. Det har altid været sådan, og det bli'r det nok ved med. Tror du ikke?”. Sangen om Susan Himmelblå vækker genklang den dag i dag. Jeg ved, at vi kan håndtere også morgendagens udfordringer. Men det vil kræve meget af os. Men holder vi fast i vores værdier. Så er det fundament stærkt. Tillid. Forpligtende fællesskaber. Humor og samarbejde. Og et par mere: Handlekraft og selvfølgelig vores velfærdssamfund. Vi er ikke sådan nogen, der læner os tilbage og venter. Vi er mere vant til at gøre noget ved tingene og handle. Smeden i produktionshallen, der opdager en fejl i maskineriet. Og finder løsningen, ingen har tænkt på før. Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Køber anparter og søger fonde. Så købmanden fortsat kan holde åbent. Handlekraft gør os stærke. Som Mads Pedersen sagde det, da han vandt VM i landevejscykling for nogle år siden: ”På en rute som i går har det åbenbart båret frugt at træne i lortevejr.” Og han har ret. Solen skinner ikke hele tiden. Hverken på himlen eller i vores liv. Derfor har vi brug for et stærkt velfærdssamfund. Med fri og lige adgang.
Velfærden har været udfordret i de senere år. Først corona. Så krig og inflation. Vi har meget at rette op på. Og vi er i gang. Sygeplejerskerne vender tilbage, og ventetiderne falder flere steder. Jer, der drømmer om at blive forældre, har fået ret til mere hjælp. De mindste børn har fået flere voksne omkring sig i vuggestuen og børnehaven. Vi vil skabe en helt ny ungdomsuddannelse. Og vores ældre medborgere kan se frem til mere tid og mere nærvær i ældreplejen. I det nye år vil vi fortsætte med at styrke velfærden. Og gøre mere for nogle af jer, der har det sværest. Alle børn har ret til en god barndom. Jeg vil gerne igen slå et slag for, at børnene bruger mindre tid foran skærmen. Og mere tid på at lege og være sammen med vennerne eller os voksne. Ventetiderne i psykiatrien skal ned. Mere værdighed for de mest udsatte i vores samfund. Og du, der er sygemeldt fra jobbet. Du skal behandles med ordentlighed og respekt. Derfor vil vi ændre beskæftigelsessystemet og nedlægge jobcentrene. Vi vil sætte hårdere og mere konsekvent ind over for personfarlig kriminalitet. Grov vold. Umotiverede overfald. Det gør vi for ofrenes skyld – og for samfundets sammenhængskraft. Og hvis du bliver dømt for alvorlig kriminalitet. For eksempel rocker-, bande- eller narkokriminalitet, skal du selvfølgelig ikke have de samme rettigheder som andre. Derfor mener vi, at førtidspensionen skal tages fra dig. Det handler om ret og pligt.
Vi er i en ny tid. Jeg tror desværre, at de kommende år vil byde på flere trusler mod vores land og levevis. Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde. Socialt retfærdigt og med vores værdier i behold. Så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.
Godt nytår.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her