Ghita blomstrede i Bogense:
- Det er eventyrligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Rekordmange besøgte Rosenfestivalen i Bogense. Og det var ikke kun blomsterne, men også æresgæsten og roseelskeren Ghita Nørby, som folk kom for at se.
For 13. år i streg holdt Bogense og Nordfyns Kommune i weekenden den nu efterhånden traditionsrige Rosenfestival i midtbyen.
En af æresgæsterne i år var skuespiller Ghita Nørby.
- Det har været en oplevelse at være her. Det er ubeskriveligt. Rosenfesten og alle de mennesker, som er her, er et eventyr at opleve, fortæller Ghita Nørby.
Den kongelige skuespiller er en stor rosenkender og har navngivet flere roser - en blomst som hun har en særlig passion for.
Politikere vil slagte fynsk kultur: Kendte festivaler rammes
Sparekniven rammer flere kendte kulturarrangementer i Odense, som i fremtiden vil modtage langt mindre i kommunalt tilskud, efter Økonomiudvalget har vedtaget spareplan.
Det er den store sparekniv, som politikerne i Odense Kommune har fundet frem. Fra 2020 og frem skal der nemlig skæres 200 millioner kroner af budgettet, som i stedet skal bruges på velfærd.
Det kommer til at ramme kulturarrangementer som H.C. Andersen Festivals, Blomsterfestival og Generator.
For ud af den store besparelse skal Økonomiudvalget finde besparelser for samlet 70,9 millioner kroner fra 2022 og frem. Heraf skal 27 millioner kroner spares på punktet “Vækst og Udvikling”, som blandt andet dækker over store kulturarrangementer i kommunen. Disse besparelser påbegyndes allerede fra 2020.
Det fremgår af dagsordenen for onsdagens møde i Økonomiudvalget.
Millionbesparelser vedtaget
På mødet blev besparelserne vedtaget, og de vil komme til at ramme flere kendte og etablerede kulturarrangementer i Odense.
Det kommer blandt andet til at ramme puljen til tiltrækning af fyrtårnsevents, som tidligere har været brugt til at tiltrække Tinderbox Festival. Puljen reduceres med tre millioner kroner i 2021. Fra 2022 og frem reduceres puljen med én million kroner årligt.
Netop successen med kommunens fyrtårnsevents er medvirkende til, at der nu kan spares på støttemidlerne i den særlige pulje. Det siger borgmester Peter Rahbek Juel (S).
- De ting, vi har hjulpet i gang, der lever, har vi jo ikke penge i mere. De kan stå på egne ben, og de vil altid være her. Det gør også, at vi kan skrue lidt ned for kræfterne og prioritere flere penge over til børnene og de ældre, hvor vi ved, at der bliver brug for dem i fremtiden, siger han til TV 2/Fyn.
Derudover vil H.C. Andersen Festivals, som Odense Kommune har støttet siden 2013, få reduceret tilskuddet med to millioner kroner fra 2022 og frem.
Det samme gælder Odense Blomsterfestival, som blev afholdt første gang i 1999. Blomsterfestivalen, som over tre dage i august fylder Odense centrum med kreative blomsterdekorationer, har siden 2015 modtaget én million kroner i årligt tilskud.
I 2020 sænkes tilskuddet til 750.000 kroner, mens tilskuddet i 2021 bliver på 500.000 kroner. Fra 2022 og frem bortfalder tilskuddet helt.
- Udfasning af tilskuddet til Blomsterfestivalen vil med stor sandsynlighed betyde en Blomsterfestival i mindre format, fremgår det af Økonomiudvalgets dagsorden.
Fuld effekt af besparelser fra 2021
Besparelserne kommer også til at ramme det årligt tilbagevendende studiestartsevent, som er blevet afholdt siden 2014. De første år gik arrangementet under navnet “Karrusel", men siden har nye arrangører taget over.
I dag kendes eventet under navnet “Generator”. Fra 2021 reduceres tilskuddet med 200.000 kroner i støtte. Herefter reduceres tilskuddet med 100.000 kroner yderligere hvert år frem til 2024.
I 2020 vil besparelserne på vækst- og udviklingsområdet, heriblandt kulturarrangementer, løbe op i 13,5 millioner kroner. Fra 2021 og frem vil den årlige besparelse på området være på 27 millioner kroner.
- Blomster er vidunderlige. Og hvis du pludselig begynder at begive dig ud i blomsterverdenen, så findes der en dronning. Og det er rosen. Så bliver du simpelthen lidenskabelig besat af hende, fortæller Ghita Nørby.
Glæden ved den blomsterdekorerede midtby delte flere af festivalens besøgende.
- Alt, hvad der hedder blomster, kan jeg godt lide. Roser har så mange forskellige kulører. Og man bliver glad af at se på alle de blomster, siger Jette Fogh Larsen, som er kommet helt fra Aarhus.
Også Vivi Steenberg fra Allested holder af at besøge festivalen.
- Jeg bliver ved med at komme, fordi det er en ny oplevelse hver gang, siger Vivi Steenberg.
Det er ikke kun rosen, som gør indtryk på den erfarne skuespiller.
- Haven er for mig et åndehul i livet. Det er et sted, hvor jeg kan være selvforglemmende. Og at være selvforglemmende er en enestående chance for at vokse, for at blive klogere i sit lille hoved, for at tænke på andre mennesker, for i det hele taget at udvide sin horisont.
Ghita i golfvogn
Ghita Nørby ankom til Rosenfestivalens åbning søndag i en golfvogn. Her blev hun modtaget af byens borgmester, Morten Andersen, hvorefter hun blev kørt gennem byen og fik præsenteret de spændende rosendekorationer og byens udsmykning.
- Jeg er aldrig blevet modtaget på den måde. Jeg er dybt taknemmelig og meget meget lykkelig for at være her, siger Ghita Nørby.
Og det var da heller ikke kun roser, som festivalens besøgende kom for at se.
- Ghita Nørby er trækplaster. Hun rammer lige ind i målgruppen, som er de voksne, siger Jette Kærgaard, som er leder af Nordfyns Rosenfestival.
Temaet ved årets Rosenfestivalen i Bogense var nordisk mytologi. Og i år var der rekordmange besøgende.
- Da vi ikke sælger billetter, har vi ikke et præcist tal for, hvor mange gæster der har været, men i forhold til omsætningen, antallet af programmet og de propfyldte gader, anslår vi, at der har været omkring 40.000 gæster over de to dage, siger Jette Kærgaard.
Hvordan programmet bliver næste år, er endnu hemmeligt, og om Ghita Nørby kigger forbi er også uvist.
Kommer du igen næste år?
- Det ved jeg da ikke. Det kommer an på, om I gider se mig. Eller også kommer jeg bare forbi, griner Ghita Nørby.