For syv år siden lå Tingkærskolen i bunden af Cepos liste for undervisningseffekt - et mål for hvor godt skolens elever klarer sig i forhold til deres sociale og økonomiske baggrund.

Men siden har folkeskolen på Ørbækvej i Odense iværksat en ny undervisningsstategi. Efterfølgende er karaktersnittet steget, og skolens fremskridt gør, at de nu er Fyns bedste. På landsplan tager skolen sjettepladsen.

Det viser de sidste tal om undervisningseffekt fra Cepos.

Det er specielt i matematik, at eleverne får høje karakterer.

Ved sidste års afgangsprøver scorede eleverne på Tingkærskolen 1,2 karakterpoint over, hvad der var forventet af dem i matematik med hjælpemidler.

I matematik uden hjælpemidler lå de 0,6 over det forventede niveau, og i muntlig matematik var det 0,8 karakterpoint.

Det skriver bt.dk.

Den nye undervisningsstrategi blev sat i gang efter Cepos' tidligere målinger, i håb om at forbedre niveauet på skolen.

Inddeling i niveauer er en nøgle

En af strategierne som skolen arbejder med er niveauinddeling.

- Vi ser ikke klassen som en 6.A eller 6.B, men vi ser dem som en årgang, siger René Steen Nielsen, der er matematiklærer på Tingkærskolen.

- Det giver super god mulighed for at differentiere på niveau. Det har været mærkbart på elevernes faglige niveauer, tilføjer han.

Og eleverne selv er også glade for de klare rammer der er sat i undervisningen:

- Jeg får kontrol over det og jeg ved hvad jeg skal gå i gang med, siger Liva Vest, der er elev i 7. klasse på Tingkærskolen.

Samtidig arbejder skolen med at gøre målet med dagens undervisning klart for eleverne, så eleverne er orienteret om, hvad der forventes af dem.

- Når man ved, hvad man skal lære, og man ved, hvordan man kommer derhen, så motiverer det også mere, siger skoleleder for Tingkærskolen, Bjarne Larsen.

Flere og flere fynske akademikere har lang udsigt til jobbet, når de får eksamensbeviset i hånden.

For ledigheden blandt de nyuddannede akademikere i Odense er steget det sidste år. Det viser tal fra Jobindsats.dk

Det mærker Ayla Aagaard fra Munkebo, der efter at have fået titlen som diplomingeniør i integreret design har været ledig i et år.

- Det eneste jeg hører hele tiden, er, at virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft, og så sidder vi herude og virkelig prøver på at komme ind, siger hun.

Efter 150 ansøgninger og flere samtaler med virksomheder har hun endnu ikke landet et job.

- Jeg får rigtig god feedback på mit CV, mine ansøgninger og mine samtaler, men det ender altid med, at jeg bliver sorteret fra til fordel for nogen, der har mere erfaring eller hurtigere kan stå på egne ben, siger hun.

Ledigheden blandt nyuddannede stiger - men falder generelt

Til trods for at ledigheden i Odense Kommune på et år er faldet med 7 procent, så oplever de nyuddannede akademikere det modsatte. Her er ledigheden på et år steget med 6,5 procent.

Den stigende ledighed blandt de nyuddannede kan også udvikle sig til et længere ophold uden for arbejdsmarkedet. For omkring 40 procent er ledige i mere end tre måneder.

Det bekymrer brancheorganisationen Dansk Industri.

- Der går en masse viden tabt, som ikke bliver brugt, så dem skal vi have igang med at arbejde. På den lange bane kan vi risikere, at virksomhederne mister indtjening. Dermed mister vi skatteindtægter, og så har politikerne knap så mange penge at dele rundt af, så det er en dårlig cirkel, siger  Poul Strandmark, der er formand for DI Fyn.

Ifølge Poul Strandmark kan en del af forklaringen være, at mange små og mellemstore virksomheder måske er lidt tilbageholdne med at ansætte folk, der lige er kommet ud fra universiteterne.

- Jeg tror måske, at der både blandt direktører, ejere og medarbejdere er en frygt for, at der kommer en kloge-åge ind og skal vælte tingene rundt, siger Poul Strandmark.

Men han peger på, at det er nødvendigt for virksomhederne, at de også begynder at overveje at få akademikere ind, fordi da især bliver brug for mere viden i fremtiden.

- Det går så hurtigt, at hvis vi ikke kommer med på vognen, så kører en masse viden fra os. Derfor skal vi gå efter at få  mere viden ind i virksomhederne, siger han.

For Ayla Aagaard, hvis jobjagt nu forsætter på andet år - håber hun, at flere små- og mellemstore virksomheder tør at tage chancen og   få en ledig nyuuddannet akademiker som hende ind ind i firmaet.

- Jeg kunne da godt håbe, at de stadigvæk turde investere i at tage nye ind og lære af de helt nye kompetencer og nye viden, vi kommer med, siger hun.

Og ifølge Dansk Industris fynske formand så burde virksomhederne i nogle tilfælde turde at tage chancen og ansætte en nyudannet akademiker.

- Det er klart, hvis man ansætter mennesker i en virksomhed, så skal man kunne lave en "return on investment", som viser, at det er en god forretning. Og nogle gange må man sige: det starter ikke så godt, men det ender flot, siger Poul Strandmark.

Der er valg i Danmark i disse uger, men det er et nærmest overset valg. Interessen for at deltage i valgene til skolebestyrelserne på landets folkeskoler er nemlig særdeles sparsom.

Flere fynske skoleledere fortæller, at det har været vanskeligt at finde kandidater til skolebestyrelsen.

- Det ville bestemt være ønskværdigt, at flere forældre viste større interesse og stillede op til skolebestyrelsen, siger Pia Smiszek Nielsen, der er skoleleder på Højby Skole i Odense.

- Man kommer lige i hus hver gang - men så heller ikke mere end det, fortæller Klavs Norup Lauridsen, skoleleder på Langeskov Skole.

Fredsvalg langt de fleste steder

TV 2/Fyn har lavet en rundspørge til skolelederne på alle de 99 fynske folkeskoler. 86 har svaret.

Kun på seks af skolerne er der kampvalg. På 77 af skolerne er der fredsvalg, hvilket betyder, at der kun er det antal personer, som kræves til skolebestyrelsen. På tre skoler er det endnu ikke afklaret, om der bliver kamp om pladserne i skolebestyrelserne.

- Det er vanskeligt at finde så mange at der bliver kampvalg, men det lykkes altid at finde det nødvendige antal kandidater, forklarer skoleder Jesper Lundorff på Issø-Skolen i Svendborg Kommune.

Fire-årig valgperiode afskrækker

Som medlem af skolebestyrelserne er man valgt for fire år ad gangen, og netop den lange valgperiode kan afholde nogle forældre fra at stille op. Det mener Erling Pedersen, der er skoleleder på Lumby Skole, Søhusskolen og Stige Skole i Odense Kommune.

- Ja, det er svært at finde kandidater. Det skyldes blandt andet, at forældrene synes, at det er længe at binde sig for fire år. Når det er sagt, er det min oplevelse, at det bliver sværere for hver gang vi har valg. Jeg oplever også, at forældrene, når de endelig er kommet ind i bestyrelsen, synes at arbejdet er meget spændende, forklarer Erling Pedersen.

Mere opmærksomhed om valget

Flere forældre melder om, at de mangler tid til at gå ind i skolebestyrelsesarbejdet, men ifølge flere skoleledere skal der også skabes mere opmærksomhed omkring valget.

- Generelt er vi nødt til at gøre opmærksom på sådan en opgave. Jeg tror, at alle tænker ”det er der nok nogle andre, der melder sig til", siger Jan Møller-Iversen der er skoleleder på Søndersøskolen.

- Det har ikke været direkte vanskeligt, men yder man ikke en indsats, stiller der ikke bare nogle forældre op. Mange forældre har i dag så mange ting at se til, at de ikke føler, de har overskud til at træde ind i bestyrelsesarbejdet, forklarer Vibeke Kryssing Tingberg Munck, skoleleder Espe Skole & Børnehave.