Redebyggeri i gang: Storken er tilbage efter 56 år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det store redebyggeri er i gang på Oregaard ved Bogense. Der er nemlig observeret storke i nærheden, og de er måske kommet for at blive. Det er ikke sket i 56 år.
- Vi kunne godt bruge lidt flere grene uden blade på. Sådan 1,5 meter lange. Det ville være rigtig godt. Det ser dumt ud, hvis der er for mange blade på, råber Hans Skov til sin kollega, mens han fletter grene ind i storkeredestativet på toppen af Oregaard.
Reden skal forhåbentligt lægge hus til en ny, fynsk stork. For et par dage siden blev en stork nemlig spottet i nærheden af den nordfynske herregård.
Se videoen: Storken er kommet til Fyn
Det er usædvanligt med storke på Fyn, men på Nordfyn er den fanget på videooptagelser på en mark.
En stork er i bededagsferien blevet fanget på video på en mark i nærheden af Bogense.
Det fremgår af videooptagelser fra Stig Benzon, der har sendt videoerne til TV 2/Fyn.
I løbet af ugen har der været meldinger om storke på Sjælland i nærheden af København og i Sønderjylland, men det er usædvanligt, at storke kan ses på Fyn.
- Det er sjældent, de er på Fyn. På Fyn og Vestsjælland er der som regel færrest storke, siger Jess Frederiksen, der er formand for storkene.dk.
Alligevel er der i løbet af de seneste uger set storke på Langeland, Tåsinge, nord for Faaborg og i forrige uge ved Bogense, hvor den altså er blevet er optaget på video i bededagsferien.
Fem storke i Nyborg
I 2017 blev der dog set fem storke på Fyn. Det var i Nyborg og på Sydfyn, og var også i starten i maj. I 2018 kom storken forbi Fyn usædvanligt tidligt - også i Nyborg allerede i marts.
Storkene er i disse måneder på vej tilbage til Danmark, efter de har brugt vinteren i Sydeuropa eller Afrika.
Storkene er den seneste tid fløjet fra Nordøsttyskland og er trukket med vinden mod det fynske.
Afhængig af vejret kan det være, de ender med at slå sig ned her. Det mest sandsynlige er dog, at storkene flyver andre steder hen, så det er med at nyde dem, mens de er på Fyn.
Hvis du ser storken på Fyn, er du velkommen til at dele optagelserne. Send dine optagelser til TV 2/Fyn her.
- Vores nabo Niels Hansen var ude og pløje, da han ringede og fortalte, at der vandrede en stork rundt nede ved bækken. Så blev jeg helt varm om hjertet, fortæller Stig Benzon, der ergårdejer hos Oregaard.
Ideelt storkeområde
Det er ikke tilfældigt, at storken har valgt at slå sig ned i den nordfynske natur, mener redebygger Hans Skov.
- Der er store græsarealer, vandhuller og en bæk. Her kan storken finde mad, og jeg vil faktisk kalde det et ideelt storekområde, siger han, men fortæller at man skal høste engene lidt oftere, da storkene ikke kan se deres føde, hvis græsset er højere end ti centimeter.
Der har den seneste tid været meldinger om storke på Sjælland, i Sønderjylland og på Djursland. Men det er usædvanligt at se den langbenede fugl på Fyn.
- Jeg har kigget på storke i over 40 år, og jeg har aldrig før oplevet, at man fra det ene år til det andet mere end fordobler bestanden. Det har nærmere været den anden vej, forklarer Hans Skov.
Faktisk er det hele 56 år siden, at en stork sidst slog sig ned på Fyn. I 1964 forsvandt storken som yngelfugl fra Fyn, da den fløj fra reden på Solbakkegård i Næsby. Men nu ser tingene ud til at vende for den fynske storkebestand.
- Jeg vil ikke afvise, at det her kan blive det første fynske sted med storke i over 50 år. Og jeg tror, at der kan komme flere til, understreger den garvede redebygger.
Knofedt, omtanke og held
Ligesom Hans Skov, håber Stig Benzon på, at Fyn snart kan blive ynglested for storke igen.
- Vi forsøger at lave en arkegård efter bedste tyske mønster herude, fortæller han og peger omkring sig.
Afmagt på bisonfarmen:
- Jeg kan blive nødt til at aflive halvdelen
Niels Henrik Ove risikerer at må aflive sine bisoner på Ditlevsdal Bison Farm. Han falder nemlig mellem flere stole i forhold til hjælpepakkerne, som han ikke skal regne med at få.
Opdatering
På en time har hjælpsomme borgere doneret i alt 75.000 kroner til Ditlevsdal Bisonfarm. Måske det kan betyde, at der ikke skal aflives dyr på farmen. - Det er helt vildt, og jeg er meget taknemmelig, lyder det fra bisonavler Niels Henrik Ove Læs om de mange donationer her.
- Det her gør livet sjovt at leve, men lige nu må jeg indrømme, at det er lidt svært. Jeg er så presset, siger bisonavler Niels Henrik Ove med bævrende stemme, mens han kigger på sine 400 amerikanske bisonokser på Ditlevsdal Bison Farm.
Bisonfarmen blev som konsekvens af covid-19 tvangslukket i marts, hvilket resulterede i aflysninger af alle fester og større arrangementer. Men Niels Henrik Ove har også en gårdbutik, hvor han sælger kød fra dyrene, restaurant og guidede ture - alt sammen samlet under ét CVR-nummer. Det giver problemer i forhold til regeringens hjælpepakker.
- Det jeg har er personligt, så jeg hæfter selv for alt. Alt er blevet kørt sammen i én pulje, så jeg er hverken zoologisk have, restaurant eller butik og falder mellem flere stole i forhold til hjælpepakkerne, siger Niels Henrik Ove.
Han frygter, at den manglende hjælp i sidste ende betyder, at han må aflive en stor andel af de pjuskede bisoner, der intetanende trasker rundt på farmen.
Ender i massiv nedslagtning
- Hvad så? Så kommer der lidt til jeres maver her, siger Niels Henrik Ove, mens bisonokserne glædeligt samles om den foder, han netop har hældt ud over halm til dem.
“Det er en meget alvorlig sag, og jeg vil opfordre regeringen og erhvervsministeren til at tage endnu et kig på sagen. Alt tyder jo på, at Ditlevsdal er faldt ned mellem alle stole i forhold til støtteordninger. Og sker der ikke noget, så risikerer vi en massiv nedslagtning af dyr.”
Bisonokserne giver en fast månedelig omkostning på 125.000 til 150.000 kroner i foder alene, men det har erhvervsstyrrelsen sagt nej til at dække.
- Jeg kan jo ikke bare stoppe med at give mine dyr mad fra den ene dag til den anden. Men jeg kan ikke få hjælp, siger Niels Henrik Ove.
Så sent som onsdag er både kalv nummr 40 og 41 blevet født, og Niels Henrik Ove har en forventning om i alt 100 små kalve i løbet af 2020. Og det hjælper ikke på den i forvejen pressede situation.
- Jeg har ikke sovet ret meget de sidste par nætter. På lang sigt må jeg fjerne tyrene fra køerne, men kalvene er jo nødt til at blive hos kvierne for at få mælk. Jeg kan ikke være barnemorder og slå dem ihjel, siger en tydeligt bevæget bisonavler.
For at overleve uden hjælpepakker frygter Niels Henrik Ove, at han derfor må ud i at nedslagte en del af kvæget.
- Det er fakta. Hvis ikke jeg selv griber ind, så er alternativet værre. Så kommer andre og siger, hvad jeg skal gøre. Så jeg kan ende med at skulle aflive 250 af mine dyr, forklarer han.
Det har krisen betydet for Ditlevsdal Bisonfarm
- To ansatte er stadig på arbejde på farmen.
- Seks er sendt hjem med regeringens pakke.
- Seks fuldtidsansættelser er udskudt.
- 30 løsarbejdere har mistet deres job.
Ingen hjælp at hente
Gennem hele perioden har bisonavleren forgæves forsøgt at få svar og hjælp, så han ikke skal ende i den situation, han frygter så meget.
- Jeg har forsøgt at råbe erhversministeren og erhvervsstyrrelsen op. Jeg har endda skrevet til vores kære statsminister. Alle har jeg været i kontakt med, men de har været fuldstændig kolde, siger Niels Henrik Ove.
Erhvervsstyrrelsen giver ham forklaringen, at han ikke kan få støtte, fordi han sælger levende dyr, noget han gør før at opbygge bestanden af bisonokser. De guidede ture på farmen plejer at give en indtægt på næsten en million kroner om året, men fordi han ikke kan betragtes som zoo, bliver entreindtægterne til det ikke dækket. Alt i alt står han til at miste 65 procent af den normale omsætning, og det gør ondt på ham.
Han modtog tirsdag følgende svar på mail:
Kære Niels Henrik,
Tak for deres henvendelse.
Det er desværre ikke muligt at medregne foderomkostninger til de faste omkostninger. Dette skyldes, at bisonokserne opdrættes med henblik på salg, hvorefter udgifter til foder karakteriseres som en variable omkostning. Dette gælder uanset om bisonokserne også opdrættes med henblik på andre aktiviteter, som f.eks. zoologisk virksomhed.
Der henvises til www.virksomhedsguiden.dk for yderligere information om kompensationsordningerne.
Det korte svar gjorde Niels Henrik Ove vred og ked af det.
“Jeg har ikke sovet ret meget de sidste par nætter. På lang sigt må jeg fjerne tyrene fra køerne, men kalvene er jo nødt til at blive hos kvierne for at få mælk. Jeg kan jo ikke være barnemorder og slå dem ihjel.”
- Jeg skal igennem det her. Jeg er uddannet revisor og har derfor en evne til at kigge koldt på tallene. Så selvom det er barskt, så er det bedre at redde halvdelen af dyrene, end at komme i en situation, hvor økonomien tvinger mig til at lukke og miste alle mine bisoner. Over den næste tid kan det derfor blive nødvendigt at nedslagte halvdene af dyrene og dermed ødelægge det projekt, jeg har arbejdet på gennem 29 år. Det var ikke lige planen, understreger Niels Henrik Ove og tørrer en tårer væk fra øjenkrogen.
En god, sund virksomhed
For ni år siden sagde Niels Henrik Ove sit ellers godt betalte 37-timers job inden for økonomi op for at hellige sig til bisonokserne og Ditlevsdal. Mens han stolt kigger på sine dyr, er han ikke i tvivl om, at han tog det rigtige valg. Derfor påvirker det ham meget at se alt det, han har bygget op, smuldre mellem hænderne på ham.
- Jeg synes ikke, de (erhvervsministeren og regeringen, red.) kan være bekendt at møde mig med sådan en arrogance. Jeg har fuld forståelse for nedlukningen, men jeg beder bare om, at der bliver kigget seriøst på os, der falder uden for deres rammer, siger bisonavleren.
Lars Christian Lilleholt (V), der er formand for Folketingets Erhvervsudvalg forstår Niels Henrik Oves frustrationer og afmagt.
- Det er en meget alvorlig sag, og jeg vil opfordre regeringen og erhvervsministeren til at tage endnu et kig på sagen. Alt tyder jo på, at Ditlevsdal er faldt ned mellem alle stole i forhold til støtteordninger. Og sker der ikke noget, så risikerer vi en massiv nedslagtning af dyr, siger han.
Han mener, at bisonfarmen bør kunne få støtte til den nødvendige foder.
- Ditlevsdal er en god og sund virksomhed, og henblikket med de her hjælpepakker er jo netop at sikre gode og sunde virksomheder er levedygtige og kommer ud på den anden side af coronakrisen. Så jeg vil presse erhvervsministeren til at se på sagen igen, fastslår Lars Christian Lilleholt.
Donationer kan gøre en forskel
Tilbage på bisonfarmen står Niels Henrik Ove stadig med en altoverskyggende følelse af afmagt. Poserne med foder er stadig fulde, og bisonerne trives på de grønne græsområder på den nordfynske farm. Coronaen har sendt bisonavleren ud, hvor han ikke længere sover godt om natten og både tænker på de dyr, han måske ender med at må nedslagte samt fremtiden for farmen.
- Vi får ikke det her hentet ind økonomisk, og jeg kommer til at komme ud med et grimt resultat, fastslår han.
Tirsdag gjorde et facebookopslag opmærksom på, at dyrene i Odense Zoo muligvis skulle aflives grundet manglende entreindtægter. Selvom Odense Zoo afviste, at dette ville komme til at gøre sig gældende, begyndte donationerne at vælte ind til den zoologiske have og de har nu modtaget mere end 315.600 kroner.
Afvisningen fra erhvervsministeren har derfor fået Niels Henrik Ove på samme tanke.
- Vi vil prøve at sætte noget i værk med donationer, som eksmepelvis kan hedde Bisonens venner eller noget. Det dækker ikke hele tabet, men det kan begrænse det. Måske befolkningen vil hjælpe os med at redde både vores farm, men også den samlede bisonbestand, fortæller han.
Der er ikke meget håb tilbage at spore hos Niels Henrik Ove.
- Det er jo egentlig et nødråb. Jeg håber nok bare, at de vågner og ser, at jeg godt nok ikke passer ind i en boks, men stadig har brug for hjæp. For ellers ender det med, at halvdelen af de her dyr ikke længere vil være her, siger han og peger på hans store flok amerikanske bisonokser.
Hvert år tager han en tur til den tyske by Bergenhusen i Slesvig-Holsten, som er kendt for sine mange storke og endda går under navnet "storkebyen".
- Her plejer vi at se på storkene. Men vi har altid ment, at storkens lange ben hører til det danske landskab, så det ville være vildt, hvis det lykkes, smiler Stig Benzon.
Mens reden snart er klar til at få storkegæster, begynder gårdejeren at tro på projektet.
- Jeg tror faktisk på det. Men der skal knofedt, omtanke og held til, siger Stig Benzon.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.