Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have ...
På søndag er det fastelavn, og traditionen tro klæder børn og voksne sig ud, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller i alle afskygninger.
Og netop en fastelavnsbolle, kan du nu få med et ægte fynsk tvist.
- Det er en fynsk specialitet med alt det gode fra brunsvigeren. Masser af snask, fortæller Anita Juul Madsen. Hun ejer Bogense Bageren og har fundet på at kombinere den fynske brunsviger med den klassiske fastelavnsbolle.
Varianten er yderst populær, og er blevet revet ned af hylderne.
- Der har desværre været mange, der er gået forgæves, så vi har skruet en del mere op for produktionen, siger indehaveren.
Bageren bagte således fredag mere end 200 fastelavnsboller.
Selvom fastelavnssøndag i år er den 19. februar, så startede fastelavnsbollesæsonen en del tidligere end det.
Faste... hvad for noget?
Fastelavn var i gamle dage tiden op til den kristne faste, som varede i 40 dage. Her gjaldt det om at spise så meget som overhovedet muligt.
Den gang var hvedeboller som regel det sidste man spiste inden fasten gik igang.
Hvornår fastelavn bliver afholdt er altid lidt forvirrende, for den rykker sig år for år.
Reglen hedder dog at fastelavnssøndag altid ligger syv uger før påskedag. Men påsken falder jo heller aldrig helt på samme tidspunkt. Den er nemlig afhængig af fuldmånen og jævndøgn.
Så fastelavnsøndag ligger syv uger før den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet.